Genrebetegnelserne 'fantastisk fortælling' og 'fantasy' bliver ofte brugt i samme betydning.

Følgende citat fra professor i komparativ litteratur ved Stockhoms Universitet Maria Nikolajevas (f. 1952) The Magic Code - The use of magical patterns in fantasy for children (Almqvist & Wiksell International 1988) indeholder både en forklaring på forskellen mellem 'fantasy' og genren 'eventyr' og en definition af genren 'fantasy':

Den bedste måde at skelne mellem eventyr (...) og fantasy er den, at eventyr foregår i én verden, hvor (...) alt er muligt: dyr kan tale, ønsker opfyldes ved hjælp af magi, mennesker kan flyve osv. Alle disse overnaturlige elementer tages for givet, og hovedpersonen undrer sig aldrig over dem. 

I fantasy er to verdener involveret, en virkelig (primær) og en magisk (sekundær). (...) Inden for magiske verden kan overnaturlige væsner og begivenheder forekomme og er accepterede, men set fra den primære verden opfattes de som værende malplacerede og altid årsag til følelse af undring. (s. 15, min oversættelse).

Nikolajeva inddeler fantasy i tre hovedgrupper:

1. Den åbne konstruktion er kendetegnet ved, at hovedpersonen, som en del af handlingen, bevæger sig ind i eller skiftevis imellem 'den primære verden' (også kaldet 'den erfarbare normalitet' eller 'den ordinære verden') og 'den sekundære verden' (også kaldet 'magisk verden'), dvs. mellem den verden, der skal forestille at være hovedpersonens virkelighed - og en anden verden, som kan ligne den virkelige eller være helt anderledes. (Der kan forekomme flere sekundære verdener i en fantasy-fortælling).
2. Den lukkede konstruktion, der er kendetegnet ved, at fortællingen udelukkende foregår i en sekundær, en magisk verden. (Denne genre kaldes af nogle 'high fantasy').
3. Den underforståede konstruktion, hvor personer/væsener (såkaldte 'magiske agenter') fra den sekundære verden optræder i den primære verden, den verden, som, omend opdigtet, opleves som relativt virkelighedsnær og dagligdags. (Denne genre kaldes af nogle 'low fantasy'). Udtrykket 'underforstået' refererer til, at det opfattes som underforstået, at den magiske agent kommer fra en sekundær verden.

Fantasy kan siges at adskille sig fra genren science fiction ved, at handlingen i en fantasy-fortælling bl.a. foregår i et 'mærkværdiggjort' univers, (dvs. et, der afviger fra den kendte virkelighed), som man i princippet ikke kan forestille sig kunne have været eller kan blive til virkelighed engang (ifølge den jugoslavisk-fødte canadiske professor Darko Suvin (f. 1930) i bogen Metamorphosis of Science Fiction, 1979).

High fantasy er den dominerende undergenre til fantasy, der kan betegnes som den klassiske fantasy-fortælling om kampen mellem det gode og det onde i en fantasi-verden. Kaldes også 'klassisk fantasy'.

I nogle tilfælde bruges betegnelsen 'high fantasy' om den slags fortællinger, hvor hele fortællingen foregår i en såkaldt 'sekundær verden', dvs. i et univers, hvor der foregår ikke-rationelle hændelser, hvor magi og overnaturlige fænomener er en del af naturens orden.

I modsætning hertil tales om 'low fantasy', når fortællingen udelukkende foregår i en såkaldt 'primær verden', dvs. en verden, der ligner en kendt virkelighed. I denne virkelighedsorienterede verden, hvor de normale naturlove hersker, forekommer imidlertid fantastiske hændelser af magisk eller overnaturlig karakter.

Dark fantasy, som indeholder væsentlige elementer af skræk og gys. Derfor kaldes genren også 'skrækfantasy'.

Af danske forfattere har bl.a. Dennis Jürgensen (f. 1961) og Jacob Hedegaard Pedersen (f. 1974) skrevet dark fantasy-romaner.

Heroic fantasy er genrebetegnelsen for de fantasy-fortællinger, der bygger på gamle myter, fx hentet fra ægyptisk, græsk, romersk, keltisk eller nordisk mytologi.

Historical fantasy, på dansk 'historisk fantasy', er en undergenre, hvis handling skal forestille at foregå i en bestemt tidligere historisk periode.

Light fantasy eller comic fantasy er karakteriseret ved sin humoristiske tone. Derfor kaldes den også på dansk for 'humoristisk fantasy'.

Science fantasy er en blanding af science fiction og fantasy, dvs. at historien ofte udspiller sig i en verden, hvor både højtudviklede videnskabelige og teknologiske fænomener og magi indgår som centrale elementer i handlingen. Et af de mest kendte eksempler på science fantasy er de mange Star Wars-film (1976-2019).

Typiske eksempler på fantasylitteratur er skrevet af følgende udenlandske forfattere: E.T.A Hoffmann (1776-1822), John Ruskin (1819-1900), Charles Kingsley (1819-1875), George MacDonald (1824-1905), Lewis Caroll (1832-1898), Edith Nesbit (1858-1924), Kenneth Grahame (1859-1932), Howard Phillips Lovecraft (1890-1937), J.R.R. Tolkien (1892-1973), C.S. Lewis (1898-1963), Ursula K. Le Guin (1929-2018), Michael Ende (1929-1995), Marion Zimmer Bradley (1930-1999), David C. Eddings (1931-2009), Jack L. Chalker (1944-2005), Stephen R. Donaldson (f. 1947), Stephen King (f. 1947), Margaret Weis (f. 1948), Terry Pratchett (1948-2015), Guy Gavriel Kay (f. 1954), Tamora Pierce (f. 1954), Judith Tarr (f. 1955), Gillian Bradshaw (f. 1956), Meredith Ann Pierce (f. 1958) og J.K. Rowling (f. 1965).

Også mange danske forfattere har arbejdet/arbejder med genren. Bl.a. Anders Westenholz (fx Den udvalgte, 1986), Bjarne Reuter (fx Shamran - den som kommer, 1985), nordmanden Thore Hansens Skovlandet 1-4 (1988), Jan Lyderik (fx Alene på vej, 1989 og Vejen til Kanta, 1989), Dennis Jürgensen (fx Freddy og Monstrene (1982-1988), Krøniken om Kvæhl (1988-1990), Dystopia, 1989, De hængte mænds hus, 1997 og Gylperen, 1999, ), Thomas Hedemann (fx Sortblod, 1993), Norman Lindtner (fx Rejsen til det Forbudte Bjerg, 1994), Bent Hallers Lille Lucifer (1996), Henning Bundgaard (fx Kraften fra Solimir, 1997), Lene Kaaberbøl Lene Kaaberbøl med Morgenlandet (1988) og serien om Skammeren (1991-2000), Jacob Hedegaard Pedersen (bl.a. hans Tarot-serie: Dyret: apokalypser (1995), Gravskrifter (1996), Flugten fra (1998), Den gamle biograf (2000), Høst (2005) og Dværgenes Krønike: Dværgene (2001), Gudesletten (2001), Heksen fra Morg (2002), Bjergenes Rødder (2003) og Den store Jordskælvskløft (2004)), Josefine Ottesen med Krigeren (2001-2003), Kenneth Bøgh Andersen (fx Den store djævlekrig, 2005-2016), Sidsel Sander Mittet med Morika-trilogien (2015-2018), Nicole Boyle Rødtnes med fx debutromanen Dødsbørn (2010), Eva Egeskjold med Næslandet (2011-2018), Lene Dybdahl med Nøglens vogter-trilogien (2012-2014), Sidsel Katrine Slej med Sanddrømmeren (2013-2016), Cecilie Eken med serien Karana-Galaksen (2018-19) og Helle Ryding med trilogien Klintespind (2011-13) og Morganas kilder (2013-2018) - for blot at nævne et lille bitte udvalg af de vældigt mange fantasy-romaner og -serier, der er udgivet og fortsat udgives i en lind strøm.