Det, der kendetegner en bestemt filmgenre, er, at den består af film, som har nogle specielle træk til fælles med andre film, som adskiller dem fra andre film. Disse fællestræk kan være af helt forskellig karakter.

Selv om film knyttet til en undergenre altså har særlige kendetegn til fælles, udelukker det på ingen måde, at de også kan have visse træk til fælles med film fra en anden undergenre.

Vi kan tale om følgende undergenrer af film:

1. Action: Fx actionfilm, karatefilm, western, krigsfilm, katastrofefilm, gangsterfilm og samuraifilm.
2. Drama (dvs. en spændingsmættet skildring af en eller flere personers liv, hvor der er særligt fokus på psykologiske aspekter af (konflikter i) menneskers liv. I dramaet forekommer ofte opsigtsvækkende, pludselige og måske uforudsigelige begivenheder, som indebærer en forandring af de involverede personers tilværelse. Mange dramaer er i udgangspunktet realistiske i den forstand, at miljø- og persontegning er genkendelige, og at tematikken kredser omkring eksistentielle udfordringer, som mange mennesker genkender fra deres egen virkelighed, fx konfliktmateriale, der har med kærlighed, brud på kærlighedsforhold, jalousi, økonomiske problemer, den lille 'mand' mod den store organisation o.l. at gøre. Drama-undergenrer er fx melodrama, historisk drama, romantisk drama og episk film..
3. Humor: Fx komedie, folkekomedie, sort komedie og farce.
4. Eventyrlighed: Fx eventyrfilm (også kaldet adventurefilm), science fiction-film (sci-fi) og fantasyfilm.
5. Musik: Fx musikfilm, filmmusical og opera- og operettefilm.
6. Animation: Fx animationsfilm, tegnefilm, dukkefilm og silhuetfilm.
7. Genre kategoriseret i fohrold en bestemt målgruppe: Fx familiefilm, ungdomsfilm og børnefilm.

Man kan desuden tale om andre særkender, der er fælles for nogle film, og som derfor kan opfattes som genretræk. Læs herunder korte definitioner - i alfabetisk orden - af følgende undergenrer: actionfilm, adventurefilm, agentfilm, animationsfilm, auteurfilm, biografisk film, blockbusterfilm, Bollywoodfilm, Cinéma verité, Director's cut, dogmefilm, dogumentar, eksperimentalfilm, ensemblefilm, episk film, episodefilm, fantasyfilm, farce, fiktionsfilm, fiktions-kortfilm, film noir, folkekomedie, genrefilm, gorno, gyser/-horrorfilm, imagefilm, kampagnefilm, katastrofefilm, kompilationsfilm, kortfilm, krigsfilm, kriminalfilm, langfilm, lystspil, mainstreamfilm, marvelfilm, melodrama, metafilm, mikrofilm, musikfilm, neo-noir, novellefilm, parodi, portrætfilm, propagandafilm, reklamefilm, roadmovie, science-fiction film, sequel, serial, serie, slasherfilm, soap opera, sort komedie, spillefilm, teaser, tegnefilm, thriller, trailer og western.

Actionfilm: En handlingsmættet film med udstrakt brug af slagsmål, skudvekslinger og voldsom fysisk udfoldelse i det hele taget.

Adventurefilm (eventyrfilm): En film, der handler om eventyrlige hændelser.

Agentfilm: Også kaldet spionfilm. En filmgenre, der har sit centrum omkring James Bond-filmene fra 1960'erne. En agentfilm er således en film, der har en agent eller spions opklaring af en sag af national eller international betydning om omdrejningspunkt.

Nogle agentfilm er kendetegnet ved deres ironiske eller humoristiske 'grundtone'.

Animationsfilm: Ordet 'anima' er latin og betyder 'sjæl' eller 'åndedrag'. På engelsk kan man oversætte 'animation' til 'livlighed'. Og animationsfilm er da også en fælles betegnelse for film, der ved hjælp af enkeltbilled-optagelser giver en illusion af, at figurer eller ting er levende og bevæger sig (de bliver 'besjælet', jf. ordet animas latinske betydning).

Typiske animationsfilm er tegnefilm og dukkefilm. Nu om dage produceres de fleste animationsfilm digitalt, og der indgår animationsklip som virkemiddel i mange filmiske genrer, både undervisningsfilm, dokumentarfilm, reklamefilm og fiktionsfilm.

Auteurfilm: Auteur betyder på fransk 'forfatter'. Begrebet 'auteur' bliver brugt om den filminstruktør, der ikke ukritisk og uselvstændigt blot overfører litterære værker til det filmiske medie, men derimod påtager sig rollen som kritisk og selvstændig 'forfatter', der bruger kameraet som pen (skrev den franske filmkritiker Alexandre Astrucs (1923-2016) i en artikel i 1948), og som dermed gør sin film til et personligt produkt af sin personlighed, der udtrykker hasn eller hendes unikke personlige kunstneriske evner og måske også personlige holdninger.

Film, der således kan analyseres at være resultatet af en instruktørs helt personlige stil og holdninger, genrebetegnes som auteurfilm.

I nogle kredse opfattes det som et kvalitetsstempel i sig selv, at instruktøren viser sin evne som auteur - i andre kredse er man kritisk over for auteurfilm, fordi man oplever, at instruktørens stræben efter at give filmværket sin helt personlige stil truer med at tage overhånd, så filmen synes at have mere fokus på at promovere instruktørens dygtighed og kreativitet end på at prioritere at fortælle en god historie.

Biografisk film: En film, der handler om en, ofte, berømt personligheds liv og levned.

Blockbusterfilm: Blockbuster betyder på engelsk 'markant salgssucces'. I Danmark kaldes en film en blockbusterfilm, når den har solgt over 400.000 biografbilletter.

Bollywoodfilm: 'Bollywood' er en sammentrækning af ordene 'Bombay' (der nu kaldes Mumbai) og 'Hollywood'. Ligesom Hollywood i Californien, USA er produktionscenter for en væsentlig del af de amerikanske mainstreamfilm, er Bombay/Mumbai i delstaten Maharashtra Indiens centrum for produktion af først og fremmest hindu-sprogede film.

Bollywoodfilm kaldes også ofte 'hindu-film'.

De fleste Bollywoodfilm er en slags melodramatiske musicals med masser af sang og dans. De handler om kærlighed, unge elskende med vrede forældre, trekantsdramaer, korrupte politifolk, kidnappere, gensyn med slægtninge efter lang tids adskillelse, dramatiske og skæbnesvangre uheld, pludselige lykketræf, der vender ulykke til lykke, sorg til glæde mv.

Tamilsk filmindustri i Indien har centrum i området 'Kodambakkan' ved hovedstaden Chennai (tidligere kaldt Madras) i den sydlige indiske stat Tamil Nadu. Film herfra kaldes 'Kollywood', altså en sammentrækning af 'Kodambakkan' og 'Hollywood'.

Film der laves på Telugu-sprog med centrum i delstaten Andhra Pradesh kaldes 'Tollywood-film'.

Cinéma verité: Et fransk udtryk, der betyder 'film-sandhed' eler 'en sand film', og som bruges om en dokumentarisk filmgenre, der forsøger at give et så spontant og ærligt billede af nogle virkelige forhold. Bl.a. gennem interviews. Den var især en populær genre i Frankrig og USA i 1960'erne og 70'erne.

Director's cut: Dette begreb betyder 'producentens klip' og hentyder til, at mange instruktører har måttet acceptere deres film udsat for ændringer (oftest fraklip af visse indstillinger eller scener), fordi producenten/distributøren af forskellige grunde har ment, at det var mest hensigtsmæssigt. Især efter at dvd er blevet et almindeligt medie, har flere instruktører valgt at få udgivet deres film i 'Director's Cut-udgaver', hvor det fraklippede materiale er føjet til igen.

Fx er der udgivet Director's Cut-udgaver af Amadeus, Exorcisten, Danser med ulve, Aliens, Betty Blue og Armageddon.

Dogmefilm: Dogmefilm, eller som det oprindeligt blev kaldt, 'Dogme 95', er en idé udtænkt af filminstruktøren Lars von Trier (f. 1956) i samarbejde med Thomas Vinterberg (f. 1969). Dogmefilmen er et forsøg på at forny dansk film for et så lavt budget som muligt. Når det kaldes 'Dogme 95' er det, fordi filminstruktørerne Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen (f. 1947) og Kristian Levring (f. 1957) offentliggjorde 'dogmet' nøjagtig 100 år efter den første offentlige filmforevisning. (Den fandt sted den 28. december 1895, og blev foretaget af brødrene Louis (1864-1948) og August Lumière (1862-1954) i Paris).

Dogmefilmen er bl.a. kendetegnet ved, at instruktørerne forpligter sig til af følge følgende 10 regler, som blev formuleret på engelsk:

The wow of Chastity

I swear to submit to the following set of rules drawn up and confirmed by DOGME 95:

1. Shooting must be done on location. Props and sets must not be brought in (if a particular prop is necessary for the story, a location must be chosen where this prop is to be found).
2. The sound must never be produced apart from the images or vice versa. (Music must not be used unless it occurs where the scene is being shot).
3. The camera must be hand-held. Any movement or immobility attainable in the hand is permitted. (The film must not take place where the camera is standing; shooting must take place where the film takes place).
4. The film must be in colour. Special lighting is not acceptable. (If there is too little light for exposure the scene must be cut or a single lamp be attached to the camera).
5. Optical work and filters are forbidden.
6. The film must not contain superficial action. (Murders, weapons, etc. must not occur.)
7. Temporal and geographical alienation are forbidden. (That is to say that the film takes place here and now.)
8. Genre movies are not acceptable.
9. The film format must be Academy 35 mm.
10. The director must not be credited.

Furthermore I swear as a director to refrain from personal taste! I am no longer an artist. I swear to refrain from creating a 'work', as I regard the instant as more important than the whole. My supreme goal is to force the truth out of my characters and settings. I swear to do so by all the means available and at the cost of any good taste and any aesthetic considerations.

Thus I make my VOW OF CHASTITY.'

Copenhagen, Monday 13 March 1995

On behalf of DOGMA 95
Lars von Trier - Thomas Vinterberg

Kilde: dogme95.dk/the-vow-of-chastity/

I dansk oversættelse lyder de 10 dogmer således:

1. Optagelser skal foregå på stedet. Rekvisitter og scenografi må ikke tilføres (hvis en bestemt rekvisit er nødvendig for en historie, må et sted vælges, hvor denne forefindes).
2. Lyden må aldrig produceres adskilt fra billedet eller omvendt. (Musik må ikke anvendes, med mindre det forekommer på optagelsesstedet).
3. Kameraet skal være håndholdt. Alt, hvad der er muligt med et håndholdt kamera, er tilladt. (Filmen skal ikke foregå, hvor kameraet står, men hvor filmen foregår).
4. Filmen skal være i farver. Lyssætninger accepteres ikke. (Hvis der er for lidt lys til eksponering, må scenen udgå, eller en enkelt lampe må påmonteres kameraet).
5. Optisk arbejde såvel som filtersætning af filmen er forbudt.
6. Filmen må ikke indeholde overfladisk action (mord, våben osv. må ikke forekomme i filmen).
7. Man må ikke tage filmen ud af geografisk og tidsmæssig sammenhæng (filmen finder sted her og nu).
8. Genrefilm er ikke acceptabelt.
9. Filmformatet skal optages i Academy 35mm.
10. Instruktøren må ikke krediteres.

Dogumentar: Ordet 'dogumentar' er en sammensætning af ordene 'dogme' og 'dokumentar'. En 'dogumentar' er en dokumentarfilm, der er produceret efter dogmefilmens regler.

Eksperimentalfilm: Også kaldet 'avantgardefilm' eller 'kunstfilm'. Eksperimentalfilm er en bred betegnelse for film, der er kendetegnet ved at eksperimentere med det filmiske udtryk, dvs. at eksperimentere med struktur, klipning, billede (farver, kamerabevægelser, lyssætning mv.) og lyd. En eksperimentalfilm kan således defineres som en film, der 'går mod strømmen', dvs. en film, der er 'ualmindelig' i den forstand, at den er markant anderledes end de fleste andre (mainstream)film på et givent historisk tidspunkt i et bestemt kulturområde.

Eksperimentalfilm er ofte inspireret af andre kunstarters retninger som fx den malerkunstneriske ekspressionisme, surrealisme, dadaisme, abstrakte kunst og lignende.

Ensemblefilm: Ordet 'ensemble' er fransk og betyder 'sammen'. Et ensemble er betegnelsen for en samling af personer eller andre forhold, der hører sammen og udgør en helhed.

Genrebetegnelsen ensemblefilm bruges oftest om de film, hvor der ikke er en entydig fremtrædende hovedrolleindehaver, men snarere en gruppe (et ensemble) af karakterer, der, hver på sin måde, har en så central rolle at spille, at de alle kan betegnes som en slags hovedpersoner. Et ensemble af personer, der alle har fremtrædende roller, kan der være tale om i film, hvis hovedhistorie simpelthen handler om en gruppe af mennesker (jf. begrebet kollektivroman), eller i film, der er bygget op som en række af, indbyrdes forbundne, parallelhistorier, der tilsammen udgør en helhed, og som hver har sine personer som hovedkarakterer.

Episk film: Betegnelsen 'episk film' er tidligere brugt som betegnelse for en storfilm (helaftensfilm), men er senere anvendt om film, der beretter om heltemod og heltedåd, ofte med en bibelsk, mytologisk eller historisk person som central figur. Fx film som Odysseus (1954), Hercules (1959) og Spartacus (1960). Denne genre havde en glansperiode i 1950-60, men produceres dog stadigvæk.

Episodefilm: Episodefilm er film bestående af korte episoder. Det kan være små selvstændige fortællinger eller episoder, der indbyrdes er tydeligt sammenhængende.

Fantasyfilm: Fantasyfilm er film, hvor hele handlingen foregår i et urealistisk univers, eller bevæger sig mellem en realistisk verden og en urealistisk fantasi-verden. Læs mere om fantasy-genrer.

Farce: Farce er en genrebetegnelse, der dækker film, som er overdrevent komiske. Farcer er en slags lavkomiske 'falde-på-halen-komedier' med bl.a. fysiske stunts, hvor personer falder, slår sig, slås eller kommer ud for alskens ulykker. Sådanne klovnerier kan både være realistiske og helt urealistiske, skuespillerne overspiller deres roller, så de fremstår som overdrevne karikaturer og ofte mindre begavede eller naive. Synonyme genrebetegnelser er 'crazy-komedie' eller 'slapstick-komedie'.

Ofte parodierer filmfarcer (gør grin med) andre film eller andre filmgenrer af den mere alvorlige slags.

Fiktionsfilm: Fiktionsfilm er film, der fortæller en opdigtet historie. Man taler om tre slags fiktionsfilm:

• Spillefilm
• Fiktions-kortfilm (der findes også dokumentariske kortfilm)
• Novellefilm

Fiktions-kortfilm: En fiktions-kortfilm eller 'en kort fiktionsfilm' er en fiktionsfilm, der kan vare mellem 2-15 minutter. Typisk varer den omkring 7-8 minutter. Øvrige kendetegn ved den korte fiktionsfilm er i følge Richard Raskin i bogen Kortfilmen som fortælling, Systime 2001, s. 13):

1. Stærkt komprimeret fortælling
2. Sammenlignelig med et digt
3. Har sin egen måde at fortælle historier på, som er forankret i øjeblikket
4. Kan enten være dialog-baseret eller en fortælling uden dialog

Film noir: Film noir er en genrebetegnelse, der dækker dystre og mørke film i mere end en forstand:

1. Dels er film noir en genre, der dyrker de mørke, onde, normalt skjulte, fortrængte eller undertrykte sider af mennesket.
2. Dels er det et dominerende træk, at fortællingens fysiske rum er domineret af både mørke eller dunkle rum, fx det røgede svagt oplyste lokale i en danseklub, den mørke og tågede storby om aftenen eller natten med regnvåde gader eller lignende.
3. Dels i lyssætningen, kameraføringen og farveholdningen. Lyssætningen er ofte såkaldt 'low-key', dvs. en lyssætning, der skaber dæmpede og dramatiske skyggevirkninger. Kameravinklen kan i nogle tilfælde være skæv. Farveholdningen var i de første mange film noirs fortrinsvis domineret af grå og/eller mørke toner.

Film noir havde som genre sin glansperiode i 1940'erne og 50'erne og var en undergenre til kriminalfilm-genren. Den handlede ofte om en hårdkogt detektiv med svag karakter i den forstand, at han lod sig lokke til at udføre en ond, lyssky, kriminel handling af en smuk, men kynisk og beregnende kvinde, en såkaldt 'femme fatale'. Senere blev også produceret film noir, der ikke havde en detektiv i hovedrollen, men som stadig satte fokus på menneskets 'mørke', djævelske sider, og som ofte handlede om et umuligt forhold mellem en mand og en kvinde, der planlagde og udførte en morderisk eller anden kriminel handling.

Folkekomedie: En folkekomedie er en film eller et skuespil, der forsøger at more et bredt publikum (jf. folket). Professionelle anmeldere og kritikere anvender ofte udtrykket i nedsættende betydning om den trivialtekst, der ikke indeholder kunstnerisk dybde, hvis persontegning opfattes som stereotyp, og hvis handling er forudsigelig, traditionel og uden egentlig kunstnerisk værdi. I folkemunde er folkekomedie imidlertid ofte en positivt ladet betegnelse om film eller skuespil af stor, humoristisk orienteret underholdningsværdi. Det gælder fx de populære Olsenbande-film.

Genrefilm: Genrefilm er en betegnelse for film, der eksemplarisk, både hvad angår indhold og virkemidler, holder sig til de konventioner, dvs. de grundlæggende genretræk, der kendetegner en given genre.

En genrefilm kan opfattes som en film, der åbenlyst synliggør og anerkender sit tilhørsforhold til en bestemt genre, og som dermed også imødekommer tilskuerens forventninger til genren. Mange af de nævnte genrer i denne tekst er genrefilm (fx spionfilm, gyserfilm, kriminalfilm, westernfilm og mange flere).

Gorno: 'Gorno' er en sammentrækning af ordene 'gore' (størknet blod) og porno. Betegnelsen bruges om den særlige gysergenre, der kombinerer blodig vold/splatter (gore) og sex (porno).

Horrorfilm: Horrorfilm kaldes også skrækfilm eller gyserfilm (eller bare 'gyser'). Det er en genrebetegnelse, som dækker film, der i særlig grad vækker og fastholder tilskuerens oplevelse af gys og uhygge, fordi handlingen bygger på uhyggelige og gruopvækkende hændelser. Mange horrorfilm indeholder fantastiske og overnaturlige elementer.

Imagefilm: Imagefilm anvendes i bredeste betydning om film, hvis formål er at vedligeholde, forbedre eller forny en afsenders, fx en virksomhed) image (omdømme).

Ofte bruges begrebet specielt om de reklamefilm, der først og fremmest forsøger at skabe eller genopfriske en virksomheds gode image. Imagefilmens indholdsmæssige kendetegn er typisk at sætte fokus på en virksomheds brand ved fx at beskrive, hvilken form for produktion eller service, den beskæftiger sig med, dens visioner, værdier, dens virksomhedskultur mv.

Se fx denne imagefilm for Kasia Lilja Designstudio og denne for organisationen DBU (Dansk Boldspil-Union).

Kampagnefilm: Kampagnefilm er genrebetegnelse, der ofte bruges om ikke-kommercielle reklamefilm, der vises flere gange over en kortere eller længere tidsperiode, som en del af en såkaldt oplysningskampagne.

Kampagnefilm kan være reklamefilm fra velgørenhedsorganisationer, som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller andre lokale, nationale eller internationale organisationer/foreninger, der vil udbrede kendskabet til deres arbejde eller et konkret igangværende projekt.

Formålet med kampagnefilm kan være at udbrede kendskabet til organisationen og dens arbejde, indsamle penge, forøge antallet af medlemmer mv.

Politiske partiers film om sig selv og deres politiske mærkesager, fx i forbindelse med et folketingsvalg, kan også karakteriseres som kampagnefilm, nærmere betegnet: politiske kampagnefilm.

Katastrofefilm: Katastrofefil er film, hvis handlingsmæssige omdrejningspunkt er en stor katastrofe, fx en brand, tornado, oversvømmelse, flyulykke, et sneskred, vulkanudbrud, skibbrud osv.

Kompilationsfilm: Kompilation betyder egentlig 'samling af udpluk' eller 'sammenskrivning'. Kompilationsfilm er en genre inden for dokumentarfilmen, der først og fremmest er kendetegnet ved at være en sammensætning af klip fra andre film (ofte arkiver fra historiske episoder, som den russiske revolution, 1. verdenskrig, jødeforfølgelser i 30'ernes Tyskland, Vietnam-krigen osv.). Disse klip bindes ofte sammen af nyt filmmateriale, fx interviews med personer, der har oplevet den historiske begivenhed, kompilationsfilmen handler om, eller med efterladte til sådanne personer.

Kompilationsfilm er der også tale om, når fx tilblivelsen af en storfilm er temaet for en dokumentarfilm, der indeholder klip fra en sådan proces, sammensat med interviews af producer, instruktør og skuespillere, samt enkelte udvalgte scener fra den færdige film. En sådan film om en film kaldes også en metafilm.

Nogle bruger genrebetegnelsen 'kompilationsfilm' om fx japanske animationsfilm, der er karakteriseret ved at være et sammenklip i spillefilmslængde af episoder fra en lang tv-serie. I modsætning hertil anvendes betegnelsen antikompilationsfilm om den japanske (animations)film, hvis persongalleri er det samme som i en kendt tv-serie, men hvor der ellers ingen sammenhæng er imellem det, filmen og tv-serien handler om. Antikompilationsfilmen er i øvrigt ofte kendetegnet ved fokus på enkeltstående actionmættede episoder, ved sin mangel på åbenlys sammenhængende handling og ved sin ikke særligt nuancerede persontegning.

Kortfilm: Officielt er kortfilm en betegnelse for film, der varer under 34 minutter.

Krigsfilm: Krigsfilm er film, hvis hovedtema er krig. Et kendetegnende træk ved genren er, at den handler om og direkte viser konkrete krigshandlinger.

Krigsfilm kan indeholde et budskab om, at krig er et positivt fænomen i den forstand, at den påstås at være et nødvendigt middel i de 'godes' kamp mod de 'onde'.

Da de fleste krigsfilm er amerikanske, fremstilles især USA og dets allierede som heltenationer, og det nazistiske Tyskland, Sovjetunionen/Rusland, Nordkorea og det kommunistiske Vietnam som skurke og fjender.

Krigsfilm kan også være pacifistiske (krigsfordømmende) og på anden måde kritiske over for krig og de magthavere, der har ansvaret for krigshandlingerne.

Krigsfilm kan være fiktive eller dokumentariske (fx kompilationsfilm). De dokumentariske krigsfilm handler naturligvis om krige, der har fundet sted i virkeligheden, men det gør mange af de fiktive krigsfilm også. Især er der produceret mange film om 1. og 2. Verdenskrig og om USA's krigshandlinger i Vietnam.

Nogle science fiction-film kan betegnes som krigsfilm, fordi de handler om krige i fremtiden.

Film, der befinder sig i udkanten af krigsfilm-genren, er film om krigsforbrydere, der kommer for en krigsret, film om krigsfangelejre og koncentrationslejre (kz-lejre) mv.

Kriminalfilm: Kriminalfilm er en bred betegnelse for filmiske fortællinger om en forbrydelse og dennes opklaring. Agent-, spion-, detektiv-, politifilm og mange film noir kan siges at være undergenrer til kriminalfilmen.

Langfilm: Langfilm er en film, der i varighed er længere end en kortfilm. Dvs. en film, der er længere end 34 minutter. I praksis anvendes genrebetegnelsen spillefilm ofte om lange fiktionsfilm, der varer 90-120 minutter. Genren 'langfilm' dækker både lange fiktionsfilm og lange dokumentarfilm.

Lystspil: Lystspil er en film eller et skuespil, der har fokus på det muntre, dvs. den lette, 'uskyldige' eller tilforladelige humor. Faktisk kunne man kalde lystspillet for 'en hvid komedie', fordi dens humor står i modsætning til den sorte komedies, til satiren og parodiens mere barske ironi og sarkasme.

Genrebetegnelsen 'lystspil' anvendes ofte i samme betydning som folkekomedie.

Mainstreamfilm: Direkte oversat betyder 'mainstream' hovedstrøm. En mainstreamfilm (også kaldet 'konventionel film') kan således defineres som en film, der 'følger med strømmen', dvs. en film, der er 'almindelig' i den forstand, at den ikke er markant anderledes end de fleste andre film på et givent historisk tidspunkt i et bestemt kulturområde.

Marvelfilm: 'Marvel' kan bl.a. betyde 'vidunder' på engelsk. Marvelfilm er betegnelsen for film, der er baseret på tegneserier om (oftest) superhelte, udgivet af det amerikanske firma Marvel.

Kendte Marvel film er fx: Captain America (1944 og 1991, og en ny serie i perioden 2011-2016), Dr. Strange (1978), Howard the Duck (1986), The Punisher (1989), Blade (1998), X-Men (2000), Spider-Man-serien (2002-2017), Daredevil (2003), Hulk-serien (2003-2010), Fantastic Four (2005) og Man-Thing (2005), Iron Man-serien (2008-2013), Thor-serien (2011-1017), Dr. Strange (2016), Avengers-serien på fire film (2012-2019), Guardians of The Galaxy (2014) og Guardians of The Galaxy vol. 2 (2017), to film om Ant-Man fra hhv. 2015 og 2018, Black Panther (2018) og Captain Marvel (2019), som er en af de få Marvelfilm, hvor en kvinde har hovedrollen.

Melodrama: Melodrama er en genrebetegnelse, der kan bruges om både litteratur, skuespil og film, og som er kendetegnet ved sin kombination af spændingsmættet opbygning og store følelser. Den lidenskabelige og følelsesfulde stemning kan komme til udtryk, både når fx filmens personer oplever pludselige skæbnetunge ulykker eller overraskende lykkefulde stunder, og når filmens tilskuere græder af sympati eller glæde.

Melodrama betyder egentlig 'syngestykke' og kan også betegne et skuespil med musik til, hvor musikkens væsentligste funktion er at understrege de følelsesfulde øjeblikke.

Metafilm: En metafilm er en film, der handler om film, hvad enten det er en dokumentarfilm om tilblivelsen af en spillefilm, en spillefilm, der foregår i et filmmiljø, eller en parodisk film, der efterligner og gør grin med en anden film.

Mikrofilm: Mikrofilm er en genrebetegnelse, som bl.a. bruges om en film, der kun varer ganske få minutter.

Musikfilm: Musikfilm er en fiktiv eller dokumentarisk film, der handler om musikere.

Neo-noir: Neo-Noir er egentlig en amerikansk betegnelse for 'nye' (=neo) film noir. Dvs. film fra 1970 og frem, der har film-noir-genretræk (se ovenfor).

Karakteristisk for de film omkring og i tiåret efter 2. Verdenskrig, der blev genrebestemt med det franske udtryk 'film noir' og for neo-noir film, er, at handlingen udspiller sig i et aftenmørkt, stemningstungt og indelukket storbyrum, at billederne er præget af en tungsindig, mystisk, skummel, farlig og forræderisk stemning, fremkaldt ved særlige farvetoner, fx gullige eller grønlige farver, billeder domineret af skygge og dunkelhed, skæve kameravinkler mv. Desuden er det ofte et kendetegn, at noir-filmen handler om kriminalitet, og at hovedpersonen ikke er den traditionelle gode helt, men derimod en personlighed, der afslører mørke (noir=sort) sider af sin menneskelige karakter. Noir-filmenes hovedpersoner er ofte karakteriseret ved at have visse skurkagtige, dæmoniske, mørke, kriminelle og andre, ikke så sympatiske karaktertræk.

Af særlige neo noir-film kan bl.a. nævnes Roman Polanskis Chinatown (1974), Taxi Driver af Martin Scorsese, Ridley Scotts Blade Runner (1982) og Lars von Triers Forbrydelsens element (1984), Quentin Tarantinos Reservoir Dogs fra 1992 samt David Finchers Se7en, der havde premiere i USA i 1995.

Novellefilm: En novellefilm er en fiktionsfilm, der er længere end en fiktions-kortfilm og kortere end en spillefilm. Den kan vare mellem 15-60 minutter, men er typisk på mellem 25 og 40 minutter. En novellefilm er altså en kortfilm, der fortæller en opdigtet historie.

Ofte anvendes begrebet 'kortfilm' om korte dokumentariske film, da mange af de første kortfilm netop var dokumentariske. Men Richard Raskin taler, i sin bog Kortfilmen som fortælling (Systime 2001, s. 13), for at aflive definitionen af en kortfilm, som en betegnelse for en kort dokumentarfilm. Han definerer generelt en kortfilm som en kort fiktionsfilm, dokumentarfilm, eksperimentalfilm eller animationsfilm. Mere specifikt taler han om den korte fiktionsfilm og novellefilmen som to forskellige undergenrer med følgende kendetegn:

Kortfilm	Novellefilm
Kan vare ml. 2 til 15 minutter, men det typiske er ca. 7-8 minutter Stærkt komprimeret fortælling Sammenlignelig med et digt Har sin egen måde at fortælle historier på, som er forankret i øjeblikket Kan enten være dialogbaseret eller en fortælling uden dialog	Kan vare ml. 15-60 minutter, men det typiske er mellem 25-40 minutter Mindre komprimeret fortælling Sammenlignelig med en novelle Er en mini-spillefilm og skildrer en grundlæggende udvikling hos hovedpersonen Dialogbaseret

Parodi: Parodi betyder en 'en komisk efterligning'. Ofte er en filmisk parodi en komisk efterligning af en anden eller af andre film, af personer eller specielle scener fra en anden eller andre film.

Portrætfilm: Et filmisk portræt af en bestemt person eller gruppe af personer.

Propagandafilm: Propagandafilm er en filmgenre, hvis formål er at udbrede en bestemt holdning til eller opfattelse af et sagsforhold for at opnå så mange modtageres tilslutning som muligt.

Ofte er propagandafilm korte film med dokumentariske træk, men kan også være novelle- eller spillefilm, der er produceret med det formål at skabe sympati for eller tilslutning til en bestemt politisk holdning, en ideologi, en religiøs retning eller lignende.

Partiers valgvideoer er en form for propagandafilm.

Reklamefilm: Reklamefilm er en fællesbetegnelse for alle typer af levende reklamer. De tre vigtigste undergenrer af reklamefilmen er:

• Tv-reklamer (tv-spots).
• Biografreklamer.
• Reklamefilm på internettet.

Roadmovie: Roadmovie er kendetegnet ved at være en filmisk fortælling, der skildrer de begivenheder, som personer oplever på en længere rejse, ofte med bil eller motorcykel.

Science fiction-film: Science-fiction er en fælles betegnelse for litteratur, tegneserier, tv-serier og film, der handler om naturvidenskabelige og/eller teknologiske fænomener, som oftest skal forestille at foregå en gang i fremtiden. Det opfattes dog også som science-fiction, hvis fortællingen eksempelvis er henlagt til en fjern fortid, eller hvis den foregår i nutiden, hvor opdigtede naturvidenskabelige/teknologiske opfindelser, fx en tidsmaskine, kan føre personer frem eller tilbage i tiden. Læs mere om science-fiction-film.

Sequel: Sequel betyder på dansk 'efterfølger'. En filmisk sequel er en film, der er en handlingsmæssig fortsættelse af en anden film (fx efterfølgerne til 'Godfather'), eller en film, der udgør en selvstændigt afsluttet historie, men handler om de samme personer som en tidligere film (fx efterfølgerne til 'Olsenbanden').

Utallige succesfilm er fulgt op af sequels. Fx film som Dødens gab, Bad Boys, Rocky, Indiana Jones, Fredag den 13., Scary Movie, Ringenes herre, Star wars osv.

Serial: Serial er betegnelse for dramatiske føljetonfilm, som er opdelt i afsnit, der hver for sig slutter et ofte meget spændende sted (en såkaldt cliffhanger), som oplæg til næste film.

Serie (eller på engelsk 'sequel'): Hvis begrebet 'serie' bruges om film, kan det betegne en række film, der åbenlyst hører sammen. Almindeligvis tales om to slags serier:

1. Føljeton-serie, der består af uafsluttede sammenhængende film (fx Ringenes Herre) eller uafsluttede sammenhængende afsnit (fx føljeton-serier i tv som Matador, Krøniken, Skam)
2. Episode-serie, der består af afsluttede sammenhængende film (fx mange Marvel-film, Olsenbande-filmene eller episode-serier i tv som fx Rejseholdet).

Slasherfilm: 'Slash' betyder bl.a. 'sår', 'snitsår', 'flænge', 'slag' eller 'hug', som kan være forårsaget af forskellige slags våben, fx kniv eller anden skarp genstand, kølle, økse, pisk eller lignende.

Slasherfilm er en særlig slags splatterfilm (se nedenfor), som er en undergenre til horrorfilmen.

En slasherfilm er typisk kendetegnet ved, at en (serie)morder på voldsom vis dræber sine ofre med et eller andet håndvåben, fx. slagterknive, barberknive, boremaskiner, motorsave, sømpistoler eller lignende.

I slasherfilm anvendes mange splatter-effekter.

Soap opera: En soap opera (eller en 'soap', på dansk kaldes det en 'sæbeopera') er en fiktionsføljeton i radio eller tv, som fortæller om en person, en familie eller faggruppes dagligdag, i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Soap operaen kan hælde til den humoristiske, sarkastiske eller mere seriøse side, men de problemstillinger, der behandles, er kendte for de fleste almindelige mennesker, om end de fremstilles let overdrevne eller med en højere hyppighed af konfliktsituationer og større grad af dramatik end de fleste af lytterne eller seerne oplever i virkeligheden.

Problemstillingerne (intrigerne) kan have at gøre med relationerne mellem familiemedlemmer, fx mellem søskende, mellem børn og forældre, mellem forældre indbyrdes, med eksistentielle forhold som kærlighed og had, tilgivelse og hævn, troskab og utroskab, glæde og sorg, lykke og ulykke/sygdom mv. Mange soap operaers plot ligner således triviallitteraturen.

Inden for de sidste tiår har der været tendens til, at flere og flere soap operaer distancerer sig fra skildringen af forhold, der ligner virkeligheden, idet der bliver givet stadig mere plads til overnaturlige hændelser samt anden mystik og magi.

De første soap operaer var radioudsendelser i 1920'ernes USA. I i sidste halvdel af 40'erne blev de første soaps vist i fjernsynet.

Betegnelsen 'soap opera' stammer fra de tidligste udsendelser, som blev sendt om dagen med husmødre som den primære målgruppe. Det var ikke ualmindeligt, at serien økonomisk var sponsoreret af firmaer, der producerede kosmetik- og/eller hygiejneprodukter, hvilket resulterede i, at det enkelte soap-afsnit gentagne gange blev afbrudt af reklameblokke for disse firmaers varer, ikke mindst sæbeprodukter ('soap' betyder jo netop 'sæbe').

De tidlige radio-føljetoner blev af nogle negativt vurderet som melodramaer, der ikke blev bragt, fordi de havde kunstnerisk værdi, men snarere fordi de var vellykkede reklamer for sponsorernes produkter, bl.a. altså sæbe. Deraf den nedsættende genrebetegnelse 'soap opera'/sæbeopera.

Sort komedie: En sort komedie er en film eller et skuespil, der er kendetegnet ved at behandle alvorlige emner på en humoristisk, ironisk eller sarkastisk måde (også kaldet 'sort humor' eller 'galgenhumor').

Den sorte komedie laver sjov med emner som fx død, massemord, fysisk og psykisk sygdom, terror, krig, stofmisbrug, vold, voldtægt mv.

Den sorte komedie opfattes ofte som meget provokerende og grænseoverskridende, fordi den forsøger at få publikum til at more sig over noget, der sædvanligvis opfattes som meget alvorligt eller tabubelagt.

Spillefilm: Spillefilm er fiktionsfilm, der varer længere end en kortfilm/novellefilm, dvs. over 34 minutter. Den typiske længde for en spillefilm er mellem 90 og 120 minutter.

På engelsk bruges begrebet featurefilm (der dog også kan være betegnelsen for en lang dokumentarfilm).

Spin-off-film: Spin-off-film eller spin-off-serie er en fiktionsfilm/-serie, der er baseret på en hovedperson, som har optrådt som karakter i en anden film eller serie.

Eksempler på spin-off-film er tv-serien Frasier, som er et spin-off af serien Cheers (Sams Bar), der havde psykiateren Frasier Crane som bifigur, og tv-serien Joey er et spin-off af serien Friends (Venner), hvor skuespilleren Joey Tribbiani flytter til Los Angeles for at prøve lykken der. Og i filmen The Scorpion King har skurken Skorpionkongen fra filmen The Mummy Returns fået hoved- og helterollen.

Splatterfilm: 'Splatter' betyder på engelsk 'overspøjte' eller 'overstænke'. Splatterfilm er en undergenre til horrorfilmen, hvor splattereffekter har en betydelig plads, dvs. makabre scener med masser af blod på grund af voldsom lemlæstelse.

Splatterfilm kaldes også gorefilm ('Gore' betyder bl.a. 'blodige scener').

Teaser: En 'teaser' er en genrebetegnelse, der bruges bredt om den reklame, der skal skabe opmærksomhed og nysgerrighed omkring et givent produkt. Ofte bruges begrebet om fx trailere til kommende film, tv-programmer eller tv-serier og skal i den forbindelse forstås som appetitvækkere, der pirrer modtagerens nysgerrighed i en sådan grad, at han motiveres til at se den film i biografen eller programmet/serien i tv, der er blevet annonceret i teaseren.

Der opereres også med genrebetegnelsen teaser-reklame. Det er en slags forreklame, der skal skabe nysgerrighed omkring, hvad den 'egentlige' reklame, der først vises på et senere tidspunkt, egentlig går ud på. Teaser-reklamen indeholder sjældent oplysning om, hvem afsenderen er. Det afsløres først i det reklamespot, teaseren henviser til.

Tegnefilm: En tegnefilm er en animationsfilm, der er kendetegnet ved at være fotografiske trickoptagelser, hvor en serie af enkelttegninger, der hver repræsenterer én del af en bevægelse, filmes således, at der skabes en illusion om en sammenhængende bevægelse, et sammenhængende handlingsforløb.

Der blev eksperimenteret med tegnefilm allerede ved 1900-tallets begyndelse, fx af franskmanden Emile Cohl (1857-1938) i 1908, men det var den canadiskfødte amerikanske tegner Winsor McCay (1867-1934), der med sine filmatiseringer af egne tegneserier som fx Little Nemo i 1911 og Gertie The Dinosaur i 1914, for alvor satte skred i tegnefilmens udvikling. Med Walt Disneys (1901-1965) første lydtegnefilm om Mickey Mouse i 1928 gik tegnefilmen ind i en ny æra.

Thriller: Thriller er en betegnelse, der anvendes i to betydninger:

1. Thriller er en overordnet genrebetegnelse for alle såkaldte suspense-film eller spændingsfilm, dvs. film, der, så at sige, fremprovokerer et (midlertidigt) højt stressniveau hos beskueren ved hjælp af spændingsskabende virkemidler. Spændingen skabes og vedligeholdes:
   • dels ved at vække beskuerens angstfyldte forventninger: der vil snart ske noget, som gør dig bange.
   • dels ved at indfri beskuerens angstfyldte forventninger: der sker faktisk noget, som gør dig bange; gentagne gange i løbet af filmen finder angstfremkaldende, frygtelige eller farlige begivenheder sted.

   Filmgenrer som dramaer, krimier, actionfilm, krigsfilm, westerns mv. kan opfattes som undergenrer til thrilleren, når begrebet defineres i denne brede betydning.

2. Thriller defineres også i snævrere betydning, nemlig synonymt med betegnelserne horrorfilm, skrækfilm, gyser (gyserfilm eller gyserhistorie).

Trailer: Trailer (der egentlig betyder 'anhænger') er betegnelsen for en ganske kort reklamefilm, der reklamerer for en kommende biograffilm eller udsendelse i tv. Trailere vises ofte lige efter den indledende reklameblok før en biograffilm, eller på forskellige tidspunkter i løbet af dagen på en tv-kanal.

En trailer i biografen om en kommende film kaldes også en forfilm.

Western: En western er en litterær eller filmisk genre, hvis handling typisk er henlagt til den nordamerikanske prærie, det såkaldte 'vilde vesten', med cowboys, indianere, helte og skurke, sheriffer og andre lovmænd, bander af lovløse, revolverdueller og barslagsmål, dilligenceoverfald, bankkup og togrøverier mv. som ingredienser.

En westernfilm er en genrefilm (se ovenfor).