Science-fiction (kan skrives med eller uden bindestreg) er fortællinger, der især er kendetegnet ved, at handlingen foregår i en fantasiverden, hvor naturvidenskabelige og teknologiske fænomener (fx tidsmaskiner, robotmonstre, dødbringende vira osv.) spiller en afgørende rolle. Det er kendetegnende for science fiction-fortællingen, at den handler om et 'mærkværdiggjort' univers, dvs. et der afviger fra den kendte virkelighed, men som man i princippet godt kan forestille sig kunne have været eller kan blive til virkelighed engang (i modsætning til fantasy).

Ofte skal science fiction-fortællingen forestille at foregå i fremtiden, men den kan også henlægges til fortidige historiske perioder (fx i form af såkaldte kontrafaktiske romaner) eller nutiden. Mary Shelleys (1797-1851) roman Frankenstein (1818) regnes for en af forløberne for science fiction-genren, selv om den egentlig mere kan karakteriseres som skræk-litteratur eller gotisk litteratur. Men det er i løbet 1900-tallet, at genren fik sit gennembrud.Værker af fx Jules Verne, H.G. Wells, George Orwell, Aldous Leonard Huxley (1894-1963), Kurt Vonnegut (f. 1922) og Doris Lessing (f. 1919) er eksempler på science fiction.

Herunder defineres de to hovedgenrer inden for science fiction, der kaldes hhv. hard og soft science fiction og følgende undergenrer: alternate history, teknothriller, utopiske science fiction, dystopisk science fiction, cyberpunk og science fantasy.

Der tales om to hovedkategorier eller hovedgenrer inden for science fiction, nemlig:

1. Hard science fiction, der har særligt fokus på det naturvidenskabelige og det teknologiske (de 'hårde' videnskaber)
2. Soft science fiction, der i højere grad handler om filosofiske, psykologiske, politiske og sociologiske (de 'bløde' videnskaber) konflikter i en fremtidsverden.

De vigtigste science-fiction-undergenrer

Alternate history er en fortælling, der forandrer historiens gang i den forstand, at den handler om, hvad man kan forestille sig ville være sket, hvis den historiske udvikling var gået anderledes, end den rent faktisk gjorde, fx hvad der ville være sket, hvis Tyskland og dets allierede havde vundet 1. eller 2. Verdenskrig og lignende. (‘Alternate’ betyder skifte eller veksle).

Cli-fi, en forkortelse for climate fiction (klimafiktion), er en form for skønlitteratur, der handler om klimaforandring, klimakrise og/eller naturkatastrofer.

Nogle opfatter genren som en undergenre til science fiction (sci-fi); andre mener, at det er mere præcist at karakterisere cli-fi som politisk, samfundskritisk litteratur.

Udtrykket ’cli-fi’ blev populært i 2010'erne, foranlediget af, at flere forfattere skrev skønlitteratur med klimakrise som tema.

I Danmark gælder det fx forfattere som Theis Ørntoft (bl.a. Solar), Lars Skinnebach, Charlotte Weitze, Maja Lunde og Grete Roulund og Astrid Heise-Fjeldgren (sidstnævnte skriver især ungdomslitteratur). Også Hanne Richardt Beck og svenske Maja Lunde beskriver klimaforandringernes negative konsekvenser i henholdsvis cli-fi-romanen 7 sydøst og Blå.

Udenlandske forfattere som canadieren Margaret Atwoods Syndflodens år (2009) og englænderen David Mitchells Knogleurene (2014) kan også kategoriseres som cli-fi.

Tidligere er dog også skrevet fiktion med fokus på menneskers indgriben i naturen og klimaet. Fx digtet ”Darkness” af Lord Byron fra 1816, Havet i Sahara fra 1905 af Jules Verne (udgivet på dansk i 2016), J.G. Ballard med bl.a. romanen Verden under vand (1962/1969 på dansk) m.fl.

Cyberpunk er kendetegnet ved, at fortællingens hovedperson er en antiautoritær hacker eller på anden måde oprørsk samfundsrebel (en punker!), der kæmper og løser konflikter i en fremtidsverden, hvor teknologien er så udviklet, at det bl.a. er muligt at forene teknologi med 'kød og blod', fx ved at indbygge teknologi i mennesker for at forbedre (eller forværre!) deres evner i forskellige retninger (fx indbyggede våben, forbedrede reflekser eller sanser, en vis grad af usårlighed eller udødelighed osv.).

En af de mest kendte Cyberpunk-romaner er William Gibsons (f. 1948) Neuromantiker fra 1984.

Begrebet 'cyberpunk' er en sammenstilling af 'cyber' og 'punk'. 'Cyber' er afledt af det engelske 'cybernetics' (kybernetik på dansk), der egentlig betyder læren om styringsprocesserne i levende organismer, maskiner og samfund, men i denne sammenhæng henviser 'cyber' især til den gren af kybernetikken, der har fokus på læren om, hvorledes maskiner/teknologi kan erstatte menneskelige funktioner.

Begrebet 'punk' henviser til den subkultur, den gruppe af unge, der især i 1980'erne gjorde oprør mod samfundets ensretning, mod samfundets autoriteter ved bl.a. at skille sig ud fra mængden ved markant anderledes tøj- og hårstil, forskellige former for piercinger og ved fx at udvikle sin egen hårdtslående, energiske og anderledes musikgenre, punkmusikken.

Dystopisk science fiction er fortællinger, der fremstiller et skræmmebillede af et samfund, sådan som man kan frygte, det vil gå, hvis den samfundsmæssige udvikling kører af sporet (se kontrafaktisk roman under romangenrer).

Science fantasy er en blanding af science fiction og fantasy, dvs. at historien ofte udspiller sig i en verden, hvor både højtudviklede videnskabelige og teknologiske fænomener og magi indgår som centrale elementer i handlingen.

Meget kendte eksempler på science fantasy er Star Wars-filmene (tre film i perioden 1977-83, tre i perioden 1999-2005 og endelig tre igen i perioden 2015-19) af instruktøren George Lucas (f. 1944) m.fl. Star Wars-fortællingerne findes også som tegnefilm og computerspil.

Teknothriller er en gyser- eller skrækhistorie, hvor den igangsættende begivenhed er af naturvidenskabelig eller teknologisk karakter, fx at en ukendt og livstruende virus spredes af ukendte årsager.

Utopisk science fiction er fortællinger, der fremstiller et drømmebillede af et idealsamfund. Utopia er græsk og betyder noget i retning af 'det gode sted, der ikke findes'.
Hvor utopia har referencer til forestillingen om et paradis, refererer dystopia (jf. dystopisk science fiction) omvendt til 'et helvede på jord'.