Nogle sprog- og litteraturforskere skelner mellem:

1. Æstetiske tekster
2. Praktiske tekster
3. Faglige tekster

I en rapport defineres æstetiske tekster på følgende måde:

Æstetiske tekster [omfatter] (...) udover skønlitteratur alle andre tekster, der er defineret ved deres æstetiske funktion. Ud over skønlitterære tekster kan man også kategorisere mange film, billeder og spil som æstetiske tekster i den forstand, at de er mål i sig selv, fordi de er defineret ved deres oplevelses- og erfaringsmæssige kvalitet i forhold til en modtager. Æstetik skal altså forstås bredt, som alt der primært er defineret ved en oplevelses- og erfaringsmæssig kvalitet.

Der ligger ikke en æstetisk dom om kunstnerisk kvalitet til grund for kategoriseringen,men derimod den æstetiske oplevelse, der både kan have kvalitet som sansning, stemning og underholdning. Det betyder, at mange musikvideoer og computerspil hører ind under denne kategori, fordi de er kendetegnet ved en æstetisk sammenhæng mellem form og indhold, der til forskel fra praktiske og faglige tekster ikke udfylder en bestemt funktion i en institutionel kontekst, men mere generelt formgiver æstetisk på måder, der både kan behage, pirre, provokere og/eller udfordre sin modtager. En stor del af de æstetiske tekster er fiktive, men det er ikke et konstituerende træk. Faktisk kan man diskutere, hvorvidt mange lyriske tekster og musikvideoer er fiktive, hvis de primært udtrykker en følelse, snarere end de fremstiller en verden. Ligeledes kan litterære essays og featurereportager, der fremstiller faktiske forhold, være æstetiske tekster. Herman Bangs reportage om branden på Christiansborg i 1884 er et kendt eksempel på en tekst, der oprindeligt var skrevet som en praktisk tekst, men som med tiden er blevet kanoniseret som en æstetisk tekst (T.I. Hansen, 2015).

Kilde: Hvad ved vi om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk? Forundersøgelse i projekt Kvalitet i Dansk og Matematik, delrapport 2. Nikolaj Elf og Thomas Illum Hansen (red.), 2017 s. 41-42.