I Lademanns fremmedordbog fra 1987 defineres en reklame således:

En systematisk påvirkning af folk for at få dem til at købe en vare.

Ordet 'reklame' kommer af det latinske 'reclamare', der oprindeligt betød at råbe imod, at gøre indsigelse, at klage. Det betyder altså noget med 'at påkalde sig opmærksomhed', Og det er jo reklamens vigtigste opgave.

En reklame kan placeres et af to steder rent genremæssigt:

1. En reklame kan opfattes som en sagtekst, der hører til undergenren opfordrende og/eller adfærdsregulerende tekst. Denne er kendetegnet ved afsenderens handlingsregulerende intention, dvs. at afsenderen:
   • enten søger at påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger
   • eller søger at påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger på bestemte måder

2. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der blander fiktion og nonfiktion. Faktionstekster kan svinge enten til den opdigtede side eller den virkelighedsbeskrivende side, men det er et særligt kendetegn, at de ikke kan siges at tilhøre fiktionen, fordi de indeholder et væsentligt element af 'virkeligt stof', og heller ikke nonfiktionen, sagteksten, fordi de delvist bygger på 'opdigtet stof'.
   Og sådan er det jo som regel med reklamer. På den ene side handler reklamen om et virkeligt eksisterende produkt, men på den anden præsenteres produktet som regel i et til lejligheden iscenesat, arrangeret rum, som en del af en opdigtet fortælling (fx i en reklamefilm) og fortalt og præsenteret af nogle til lejligheden betalte skuespillere eller andre personer, der er bestilt til at omtale produktet positivt. (Læs mere om faktion).

Man kan inddele reklamer i:

• Kommerciel reklame, dvs. en reklame for en bestemt vare og/eller afsender (fx en privat virksomhed) med det formål at tjene penge på efterfølgende salg af afsenderens produkt(er).
• Ikke-kommerciel reklame, dvs. en reklame, ofte en informationskampagne, fra en organisation, der samler ind til velgørende formål eller vil gøre opmærksom på en bestemt sag - eller en offentlig myndighed, der vil have udvalgte dele af befolkningen til at ændre vaner, fx at sænke farten i trafikken, drikke mindre alkohol, holde op med at ryge, bruge kondom, spise sundere osv.

Både kommercielle og ikke-kommercielle reklamer findes som:

• Faste reklamer (fx trykte reklamer, reklamebilleder på internet)
• Levende reklamer (fx tv-reklamer, biografreklamer og video-reklamer på internet)

Reklamer kan også kategoriseres på følgende måde:

• Fast reklame i trykte medier:
  • Avisreklame i et dagblad, en weekendavis eller lokal/regional ugeavis/distriktsblad
  • Bladreklame i et ugeblad, fagblad, månedsmagasin eller andet tidsskrift
  • Tryksagsreklame, fx fra en husstandsomdelt reklame

• Outdoor-reklame (udendørs-reklame), fx plakat på plakatsøjle eller trafikreklame på såkaldte billboards ved større veje, i byens gader, ved togstation, reklamer på bus, taxa, bygninger mv.
• Instore- eller indoorreklame, dvs. reklameskilte eller andre former for reklamebilleder/tekster i en butik, et storcenter, en biograf mv.
• Internet-reklame, fx fast eller levende reklame på onlinemediers hjemmesider, tekstreklame, statisk bannerreklame (i modsætning til en 'levende' såkaldt avanceret bannerreklame med blink, animerede bannere mv.), e-mailreklame (fx i en virksomheds e-nyhedsbrev) eller popup-reklame på en internet-hjemmeside.

Det er først og fremmest de kommercielle reklamer, vi støder på i bybilledet og i medierne. Disse kan inddeles i følgende undergenrer:

1. Produktreklame eller brugsreklame, dvs. en reklame, der sætter fokus på selve produktet og dets brugsværdier. Produktreklamen gør i særlig grad modtageren opmærksom på, at produktet har nogle fysiske, praktiske, økonomiske mv. funktioner eller egenskaber, der dækker nogle af forbrugerens konkrete, materielt orienterede behov. Fx reklamer for vaskepulver, der lægger vægt på produktets evne til at vaske hvidere, bevare farverne i kulørt tøj, at vaske meget tøj rent, selv om det kun anvendes i små doser osv. Når denne reklametype også kaldes 'brugsreklame'. er det. fordi reklamen er karakteristisk ved at fremhæve netop produktets brugsværdier frem for dets symbolværdier. (Læs om brugs- og symbolværdi i artikel om reklamens budskab).
2. Livsstilsreklame eller symbolreklame, dvs. en reklame der især sætter fokus på de psykologiske (følelsesmæssige) ønsker og behov, forbrugeren kan forvente at få opfyldt ved at købe produktet. Det er reklamer, der handler om forbrugerens image, livsstil og livsværdier i det hele taget. Når denne reklametype også kaldes symbolreklame, er det, fordi reklamen er karakteristisk ved at fremhæve netop produktets symbolværdier frem for dets brugsværdier. Nogen underdeler livsstilsreklamen i:
   • Mærkevarereklame, der er rettet mod de forbrugere, som først og fremmest værdsætter produkter af et bestemt (ofte relativt dyrt) mærke fra et bestemt firma (fx Dior, Chanel, Dolce & Gabbana, Nike, Adidas osv.)
   • Imageskabende reklame, hvor fokus er på et miljø og en livsstil, som modtageren kan/har lyst til at identificere sig med og gøre til en del af sit image (fx Coca Cola, Pepsi, Fanta, reklamer for økologiske varer osv.)
   • Forvandlingsreklame, der mere eller mindre åbenlyst signalerer, at det pågældende produkt kan indebære en positiv forvandling af forbrugerens tilværelse (fx reklamer for kosmetik, parfumer, fedtfattige eller på anden måde sundhedsfremmende fødevarer osv.)

3. Virksomhedsreklame eller positioneringsreklame, dvs. en reklame, der i særlig grad fremhæver virksomhedens 'personlighed' frem for produktets 'personlighed'. Det er med andre ord en reklame, der har fokus på virksomhedens brand, dvs. de værdier, det idegrundlag, virksomheden står for. Med begrebet 'positioneringsreklame' hentydes til, at en virksomhed gør noget specielt ud af at 'positionere' sig, dvs. at fremhæve sig selv som et firma, der repræsenterer nogle særlige værdier (troværdighed, kompetence, kvalitet, humor, medmenneskelighed, miljøbevidsthed, moderne mv.), som adskiller den reklamerende virksomhed fra andre virksomheder, der producerer nogenlunde de samme varer.

Man kan desuden inddele både faste og levende reklamer i:

• Denotative reklamer, dvs. reklamer, der rummer oplysninger om en vares grundlæggende brugsegenskaber, dens nyttefunktion (som kan afprøves af forbrugeren i praksis) og præcise informationer om, hvorved varen adskiller sig fra andre lignende produkter.
  Ofte er der tydelige såkaldte denotative kvaliteter ved reklamer for fx tandpasta, vaskepulver, hygiejnebind, hårde hvidevarer mv. (jf. begrebet brugsværdi i artikel om reklamers budskab).

• Konnotative reklamer, dvs. reklamer, der ikke refererer til varens fysiske og realiserbare nyttefunktioner, men derimod henviser til den højnelse af status eller forøgelse af psykisk velvære, som det direkte eller indirekte signaleres, at køberen vil kunne opnå ved at eje og bruge det pågældende produkt (jf. begrebet symbolværdi i artikel om reklamers budskab.

Kilde til begreberne denotative og konnotative reklamer: Per Helmer Hansen: Tv-reklamer - moderne minimyter, forlaget Frydenlund 2004, s. 42.

Reklamefilm er en fællesbetegnelse for alle typer af levende reklamefilm. De tre vigtigste undergenrer af reklamefilmen er:

• Tv-reklamer
• Biografreklamer
• Reklamefilm på internettet

Se nedenfor om reklamespot.

Der findes bl.a. følgende typer af reklamefilm:

Biografreklame: En kort reklame for et eller andet firma eller dets produkter i den reklameblok, der sædvanligvis vises før forfilm og hovedfilm i biografen. Kaldes også cinemercial.

Cinemads: En sammensætning af ordene 'cinema' og 'ads'. Cinemads er serielle reklamer (serie-reklamer) udformet som minidramaer (korte dramatiserede handlingshistorier).

Dokumercial: Dokumercial (eller documercial) er en sammentrækning af ordene 'documentary' og 'commercial'. En dokumercial er en programtype i tv, der reelt er eller foregiver at være et dokumentarprogram, der omtaler en bestemt virksomhed og/eller dens produkter, således at programmet kan opfattes som en åbenlys eller skjult reklame for virksomheden og/eller virksomhedens produkter. Særlig tydeligt understreges en dokumercials funktion som reklame, hvis en efterfølgende reklameblok indeholder et tv-spot, der reklamerer for den lige omtalte virksomhed eller dennes produkter.

Forskræp: Forskræppet eller programforskræppet er i familie med traileren, men har en noget mere afdæmpet og knap så pågående karakter som traileren. Begrebet anvendes først og fremmest om en tv-kanals reklame for kommende programmer, der vises på kanalen selv. Forskræppet findes i tre udformninger:

1. Udsnit/scene fra et kommende program i levende billeder med eller uden voice-over.
2. Programvært/speaker i billedet, der 'taler til skærmen' fra det program, der vises ganske snart eller senere.
3. Et stillbillede med forklarende voice-over

Imagefilm: En genrebetegnelse, der i bredeste betydning kan anvendes om film, hvis formål er at vedligeholde, forbedre eller forny en afsenders image (omdømme).

Ofte bruges begrebet specielt om de reklamefilm, der prioriterer at skabe eller genopfriske en virksomheds gode image frem for at sælge et eller flere af virksomhedens konkrete produkter.

Imagefilmens indholdsmæssige kendetegn er typisk at sætte fokus på en virksomheds brand ved fx at beskrive dens virke som virksomhed, dens visioner, værdier, dens virksomhedskultur mv.

Se fx imagefilmen #ForDanmark for organisationen DBU (Dansk Boldspil-Union) fra 2012.

Internetreklame: En reklame på en hjemmeside (også kaldet website) på internettet. Man kategoriserer internet-reklamer i følgende undergenrer:

• Tekstreklame, dvs. en lille annonce, der kun består af tekst, og hvor teksten ofte samtidig fungerer som link til den reklamerende virksomheds egen hjemmeside.
• Bannerreklame (også kaldet bannerannonce), dvs. en rubrik med billeder, tekst og/eller lyd, der fungerer som reklame for en virksomhed, en virksomheds produkt eller en privat eller offentlig organisation eller institution. Bannerreklamen kan være:
  • en statisk (også kaldet 'fast') bannerreklame, dvs. et ubevægeligt enkeltbillede, som man kender det fra aviser og blade. Se dette eksempel fra forsiden for Det Humanistiske Fakultet, Århus Universitet:
  • en dynamisk (også kaldet 'avanceret' eller 'levende') bannerreklame, dvs. et billede med bevægelseseffekter, fx en interaktiv tekst (dvs. en tekst, der også fungerer som et link, man kan vælge at klikke på) og/eller billede, som kan ændre farve, størrelse og tekst. I nogle tilfælde kan tekst- eller billedelementer blinke, teksten kan være en rulletekst, billeder kan skifte i serier osv. Ofte er den dynamiske bannerreklame animeret, dvs. at figurer eller objekter er gjort levende som i en tegnefilm.

  Bannerreklamen kan være placeret på en virksomheds egen hjemmeside, eller virksomheden kan have placeret sin reklame på andres hjemmesider (hvilket er det mest almindelige). En privat hjemmesideejer tjener ofte penge ved at have bannerreklamer fra forskellige virksomheder på sin hjemmeside. Sædvanligvis fungerer bannerreklamen som direkte link til hjemmesiden for den virksomhed, der reklameres for.

• Reklamespot, dvs. en kort reklamevideo, som man kender det fra tv. I nogle tilfælde viser en virksomhed sine tv-reklamer på sin egen hjemmeside eller på andres hjemmesider. I andre tilfælde produceres et reklamespot specielt til visning på internettet.
• Søgeordsbannerreklame - en reklameform, der anvendes på søgeværktøjer i søgemaskiner (fx Google), hvor virksomheden køber ét eller flere søgeord.
• Pop-upreklame, dvs. reklamer i små 'vinduer', der dukker op på brugerens skærm, når han kommer ind på en hjemmeside.
• E-mailannonce, dvs. en annonce bragt i fx en virksomheds e-nyhedsbrev.

Kampagnefilm: En genrebetegnelse, der ofte bruges om ikke-kommercielle reklamefilm, der vises flere gange over en kortere eller længere tidsperiode, som en del af en såkaldt oplysningskampagne.

Kampagnefilm kan være reklamefilm fra velgørenhedsorganisationer som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp mv. eller andre organisationer/foreninger, der vil udbrede kendskabet til deres arbejde eller et konkret igangværende projekt.

Formålet med kampagnefilm kan være at udbrede kendskabet til organisationen og dens arbejde, indsamle penge, forøge antallet af medlemmer mv.

Politiske partiers film om sig selv og deres politiske mærkesager, fx i forbindelse med et folketingsvalg, kan også karakteriseres som kampagnefilm, nærmere betegnet: politiske kampagnefilm.

Live commercial: En 'live commercial' er en reklame, hvor udvalgte personer er betalt for at reklamere for et produkt, fx ved at sidde på en bar og bestille en bestemt drink (og måske tilbyde en omgang). De besøgende er sædvanligvis uvidende om, at det er bestilt reklame. Det bliver de først orienteret om bagefter.

Reklamespot: Korte, audiovisuelt udformede annoncer i tv (eller radio), som omtaler bestemte virksomheder og/eller deres produkter positivt med det formål at påvirke seeren til at købe virksomhedens produkter eller det produkt/de produkter, der konkret reklameres for. Reklamespottene har typisk en varighed på 15-40 sekunder.

Tidsmæssigt kan reklamespots inddeles i følgende kategorier:

• Korte spots (dvs. fra 5 til 15 sekunder). Kun meget sjældent anvendes spot på under 10 sekunder.
• Spots af standard eller mainstream-varighed (dvs. fra 20 til 35 sekunder). Langt de fleste spots (ca. to tredjedele) er af denne 'mellemvarighed'.
• Relativt lange spots, som er spots på 40 sekunder og derover.

Man kategoriserer også reklamespots med udgangspunkt i, hvor de er producerede:

• Danskproducerede spots
• Versionerede spots. Versionerede spots er udenlandske tv-reklamer, der har været igennem en dansk forarbejdning, dvs. at der er lagt dansk lyd (stemmer) på billedmaterialet enten i form af eftersynkronisering eller i form af en voice-over (en fortællerstemme, hvis ophavsmand/-kvinde ikke ses)
• Udenlandske spots, der ikke er dansk forarbejdede (også kaldet uversionerede spots)

Tv-spotreklamen kan være organiseret på to forskellige måder:

• I blokke, dvs. reklamesektioner bestående af typisk 6-7 forskellige spots placeret imellem programmerne (kaldet TV2-modellen eller 'den tyske model').
• I breaks, dvs. reklamesektioner, der vises i/afbryder de enkelte programmer (kaldet TV3-modellen eller 'den amerikanske model').

Christian Jantzen og Jørgen Stigel, begge lektorer ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitetscenter, har i rapporten Reklamen i dansk landsdækkende TV udgivet af Medieudvalget, Statsministeriet, oktober 1995 inddelt tv-reklamer i to hovedgrupper:

• Den faktuelle (eller didaktiske) fremstillingsform, dvs. fremstillingsmåder, der anvender virkemidler kendt fra sagtekstgenrer som nyheds- eller dokumentarprogrammer, hvis væsentligste formål er at orientere, belære eller 'undervise' (jf. begrebet 'didaktik', der betyder 'læren om undervisningens indhold') om virkelige forhold.
• Den fiktive fremstillingsform, dvs. fremstillingsmåder, der anvender virkemidler kendt fra fiktionsgenrer som kortfilm og spillefilm i biograf eller tv-film. Bl.a. tænkes her på den opdigtede handlingshistorie, der foregår et bestemt fysisk sted og strækker sig kronologisk over en vis tidsperiode.

Det er et karakteristisk træk for alle reklame-spots, at man kan tale om tre niveauer, nemlig:

• Lydforløb (typisk musikalsk forløb)
• Talt forløb (voice over/den bagvedliggende stemme)
• Audiovisuelt gengivet handlingsforløb med tale og lyd på dets eget niveau (også kaldet 'billedforløb med handling')

De faktuelle fremstillingsformer kan underdeles i:

• Voice-over-formatet (kaldet 'v.o.'), Voice-over er betegnelsen for en bagvedliggende stemme, hvis repræsentant modtageren ikke kan se. Voice-over-formatet er karakteriseret ved, at den bagvedliggende stemme/tale styrer forløbet. Billedsiden og lydsiden fungerer som illustration til det, stemmen siger. Niveauerne (altså lydforløb, talt forløb og handlingsforløb) er adskilte som forløb, men kan godt 'spille' sammen og dermed danne betydning. Voice-over-stemmen er ofte henvendt til modtageren og kan være både autoritært bydende, opfordrende eller kontaktsøgende. Stemmen/talen kan i visse tilfælde være udformet som sang.
• Voice-over + formatet (v.o.+, udtales: 'voice-over-plus-formatet'). Den bagvedliggende stemme er også her styrende, men voice-over-stemmen indgår i et sam- og modspil med det audiovisuelt gengivne handlingsforløb. Niveauerne er adskilte, men spiller alligevel sammen. De afløser, supplerer og spiller op til hinanden. Springene imellem niveauerne skaber spænding og efterlader huller, misforhold og skævheder, som publikum selv må fylde ud og rette op på. I dette format sammenfatter voice-over-stemmen ofte tv-reklamens pointe til sidst.
• Presenter-formatet. En presenter er kendetegnet ved at stå frem som talsmand og sælger for producenten/leverandøren (og er endda i nogle tilfælde identisk med ham).
  Presenteren er spottets autoritative frontfigur ligesom voice-over-stemmen er det for voice-over og voice-over + formatet. Men i modsætning til voice-over-stemmens ophavsmand/kvinde er presenteren synlig, også kaldet 'on camera'.
  Presenteren henvender sig ofte tilsyneladende direkte til modtageren ved et direkte blik mod kamera/skærm. Presenteren er koncentreret om at afgive et tilbud og/eller demonstrere eller dokumentere et produkts særlige fortrin samt på autoritativ og troværdig vis at fastholde kontakten med modtageren ved skærmen. Her er ikke tale om tre, men kun ét niveau, nemlig scenens og talen fra scenefigur til modtager.
  Der kan godt foregå en 'handling' i rummet, hvor presenteren befinder sig, og der kan også af og til optræde en bifigur eller bihandling i forløbet.
• Testimonial-formatet. Testimonial er betegnelsen for det fænomen, at kendte eller ukendte personer afgiver positivt (og dermed slagsfremmende) 'vidnesbyrd' om det, der reklameres for. Testimonialformatet har nogle af de samme grundtræk som presenterformatet, men den rolleindehavende har kun sjældent direkte kamerablik og har i det hele taget langt mindre handlingsrum end presenteren.
  Testimonial'en kan også indgå som et virkemiddel i voice-over-formaterne og presenterformatet.

De fiktive fremstillingsformer kan underdeles i:

• Drama-formatet eller minidramaet. Tv-reklamen er opbygget som et lille opdigtet minidrama, dvs. en kronologisk (fremadskridende i tid) handlingshistorie, hvis omdrejningspunkt er, at en eller flere personer (hovedperson og bipersoner) befinder sig i en konfliktsituation.
  I dramaformatet forekommer aldrig direkte talt henvendelse (via voice-over eller en presenter) til modtageren.
  I denne fiktive fremstillingsmåde skal modtageren ofte selv drage sine slutninger og forstå sammenhængen mellem fortællingen, dens pointe og det, der reklameres for. I visse tilfælde hjælper en voice-over-fortæller dog til sidst i reklamen modtageren med at danne denne sammenhæng.
• Montage-formatet adskiller sig fra drama-formatet ved, at der ikke er tale om et kontinuerligt, dvs. uafbrudt sammenhængende (afsluttet) handlingsforløb. Montageformatets forløb er derimod kendetegnet ved at bestå af forskellige enkeltsituationer, hvorimellem der er en mere eller mindre tydelig forbindelse. Forbindelsen kan etableres, fordi der er særlige ligheder eller forskelle mellem de enkelte klip. Kontinuitet er der altså ikke tale om i den forstand, at der vises et logisk fremadskridende handlingsforløb på billedsiden. De virkemidler, der binder montageformatets opsplittede billedside sammen til en helhed, er ofte en gennemgående (klippe)rytme og/eller et lydligt (fx musikalsk) forløb.

Voice-over formatet og voice over + formatet er de almindeligste reklamefilm-genre, fordi man ved brug af voice over kan formidle meget og effektiv information og relativt klare pointer inden for den korte tid en tv-reklame strækker sig over. Det er sjældent at se rene minidramaer eller montager, fordi det simpelthen tager en vis portion tid at bygge en historie eller billedserie op, som en modtager kan indleve sig i og forstå budskabet i. Derfor indgår der som regel en voice-over i de fiktive tv-reklamer, en voice-over der forsøger at forklare modtageren, hvad reklamens budskab egentlig er.

Slice of life: 'Slice' betyder på engelsk 'skive', 'stykke' eller 'del'. Genrebetegnelsen 'slice og life' kan oversættes til 'et stykke af virkeligheden', eller måske, i denne sammenhæng, mere præcist: 'et stykke af hverdagen' eller 'hverdagsglimt'. For 'Slice of life' er betegnelsen for den reklame (især tv-reklame), der er bygget op omkring en velkendt, lille typisk handlingssituation kendt fra hverdagen, på arbejdet eller i hjemmet, fx hjemkomsten, køleskabet, spisebordet, kaffepausen, tandsbørstningen, rengøringen, tøjvasken, det tilfældige møde, køreturen osv.

I en 'slice of life' kan det produkt, der reklameres for, 'spille' enten en hoved- eller birolle. Produktet indgår ofte 'naturligt' i handlingen og kan udgøre en pointe i handlingen (fx den pointe, at en kvinde får vasket sønnens ekstremt beskidte T-shirt fuldstændigt ren ved at bruge det vaskemiddel, der reklameres for).

Teaser: En 'teaser' er en genrebetegnelse, der bruges bredt om den reklame, der skal skabe opmærksomhed og nysgerrighed omkring et givent produkt. Ofte bruges begrebet om fx trailere (filmiske foromtaler) til kommende film, tv-programmer eller tv-serier og skal i den forbindelse forstås som appetitvækkere, der pirrer modtagerens nysgerrighed i en sådan grad, at han motiveres til at se den film i biografen eller programmet/serien i tv, der er blevet annonceret i teaseren.

Der opereres også med genrebetegnelsen 'teaser-reklame'. Det er en slags for-reklame, der skal skabe nysgerrighed omkring hvad den 'egentlige' reklame, der først vises på et senere tidspunkt, egentlig går ud på. Teaser-reklamen indeholder sjældent oplysning om, hvem afsenderen er. Det afsløres først i det reklamespot, teaseren henviser til.

Testimonial: 'Testimonial' er engelsk og kan bl.a. betyde vidnesbyrd eller skudsmål, men anvendes i reklamesammenhæng i betydningen brugeranbefaling. Begrebet 'testimonial' bruges om den annonce eller reklame, hvor en person (ofte en offentlig kendt) anbefaler det produkt eller den ydelse, der reklameres for. Personen står således personligt inde for (aflægger 'sandt' vidnesbyrd om), at varen/ydelsen er anbefalelsesværdig. I en sådant tilfælde taler man om, at der i reklamen er brugt autoritetsargument i form af enten et idol- eller ekspertargument, som nogen også kalder idolkneb eller ekspertkneb, når denne argumenttype bruges i reklamesammenhæng.

Tv-reklame (se også om reklamespot ovenfor): En tv-reklame er en reklame bragt i tv. Man kan tale om følgende forskellige former for tv-reklame:

• Reklamespot, dvs. biograf- eller tv-reklame-indslag, hvor hver reklame typisk har en varighed mellem 15-40 sekunder. I tv forekommer spotreklamer som enten blokreklamer eller breakreklamer (se ovenfor).
• Totalreklame er tv- eller biograf/dvd-produktioner (oftest tegnefilm eller animationsfilm), som er skabt og finansieret, fx af legetøjsindustrien, med det primære formål at sælge produkter (tøj, legetøj, spil mv.), der har relation til produktionens handling. Det 'totale' i denne reklameform består i, at fx tegnefilmen, udover at være et selvstændigt produkt, der kan sikre virksomheden gode indtægter, samtidig kan siges at være én lang reklame for de produkter, der er udviklet i forbindelse med tegnefilmen. Disney-koncernen er et kendt eksempel på en virksomhed, der anvender totalreklamer. Disney tjener milliarder på produktion af tegne- eller animationsfilm og salg af filmrelaterede produkter. Totalreklamen kan også være et resultat af et samarbejde mellem et firma, der fx producerer legetøj, og et filmselskab, der producerer børnefilm.
• Cross-selling og up-selling:
  • Cross-selling er reklamering for produkter eller ydelser, der har tilknytning til et produkt, forbrugeren har i forvejen, fx nye dæk og andet udstyr til bilen, nyt soft- eller hardware eller andet tilbehør til computeren osv.
  • Up-selling er markedsføring for en fornyelse af et produkt, forbrugeren har i forvejen, fx reklame for PlayStation 5 som erstatning for PlayStation 1, 2, 3 eller, den nye større model af bilmærket Suzuki osv. Målgruppen for cross- eller up-selling er sædvanligvis forbrugere, der er kunder hos afsenderen i forvejen, og som således opfordres til at bevare og/eller udvide deres engagement med og loyalitet over for firmaet.

• Merchandising er reklamer for produkter, fx legetøj, musik, bøger, tøj mv., der har direkte tilknytning til en film, tv-serie eller anden tv-udsendelse (fx melodigrandprix). Disse reklamers målgruppe er især børn og unge.
• Sponserings-reklame (eller sponsorreklame), dvs. en reklame, hvor et firma får sit navn nævnt eller får adgang til at reklamere for et produkt, hvis det til gengæld giver økonomisk støtte eller på anden måde bidrager til, at en aktivitet bliver muliggjort. Sponsorering-reklamer kan man kalde de bannerreklamer, som opstilles langs fodboldstadions eller i håndboldhallen, fordi firmaerne betaler for reklamerne, og dermed bidrager økonomisk til en organisations økonomi. Sponsorerings-reklamer er der også tale om, når et firmas navn, i ord og på skrift, nævnes før og efter den tv-udsendelse, det har givet penge til produktionen af.
• Product placement (eller på dansk: produktplacering). Produktplacering vil sige at reklamere for et produkt eller en tjenesteydelse ved at lade produktet indgå som et tilsyneladende 'naturligt' element i en spillefilm, en video eller et tv-programs handling. Der er tale om produktplacering, når fx helten i en film kører rundt i et bestemt bilmærke, når personer i et tv-program drikker Coca Cola, har en tube Colgate-tandpasta liggende på hylden i badeværelset osv.
  Produktplacering er en skjult reklame i den forstand, at det ikke fremgår åbenlyst af den sammenhæng, produktet indgår i, at der er tale om en reklame. I Danmark er sådanne skjulte reklamer tilladt i film og udenlandsk producerede tv-programmer, men ikke i danske tv-kanalers egenproduktioner.
• Dokumercial (eller infomercial) er en reklameform, hvor et bestemt firma eller dets produkter omtales så positivt i en dokumentarisk tv-udsendelse (eller dokumentarfilm), fx et nyheds-, forbruger-, portræt- eller musikprogram, at omtalen kan opfattes som en indirekte reklame for virksomheden og/eller dens produkter.
• Subliminal reklame (også kaldet 'below the line'). 'Subliminal' betyder 'under bevidsthedens tærskel' eller 'underbevidst'. En subliminal reklame er en reklame, som ikke kan ses med det blotte øje eller umiddelbart høres. Fx kan et enkeltbillede i en film vise et bestemt produkt, og dette billede kan gentages flere gange i løbet af filmen. Et enkeltbillede eller få enkeltbillleder vises så hurtigt, at modtageren ikke bevidst registrerer at have set det. Hensigten med den skjulte subliminale reklame er da netop også at appellere til modtagerens underbevidsthed, så denne - uden egentlig at være klar over hvorfor - føler en trang til at købe det viste produkt. For flere årtier siden blev det påstået, at subliminale reklamer anvendtes i USA, men sandsynligheden for, at det er tilfældet i nogle lande i dag er ikke særlig stor, fordi det vil medføre et næsten uopretteligt troværdighedstab, hvis det blev opdaget, at et bestemt firma i sine reklamer således forsøger at bondefange forbrugeren.

Lennard Højbjerg (i kapitlet "Reklamefilm" i Fortælleteori 2 - Musikvideo og reklamefilm, forlaget Akademisk, 2000) inddeler tv-reklamerne i tre kategorier:

• Den narrative reklame (indeholder en fortælling, en handlingshistorie, som var den en ultrakort spillefilm (også kaldet 'mikrofilm')).
• Den lyriske reklame (uden egentlig handling).
• Den didaktiske reklame (pædagogisk belærende).

Ved:

• reklame forstås enhver form for mediebåret kommerciel kommunikation, sædvanligvis mod betaling eller anden modydelse

• forbruger forstås enhver person, der med god grund kan forventes at blive påvirket af den kommercielle kommunikation, uanset om det er som privatperson eller erhvervsdrivende

• kommerciel kommunikation forstås reklame og andre teknikker såsom promovering, sponsering samt direkte markedsføring og digital markedsføring; begrebet bør forstås i bred forstand som enhver form for kommunikation, der er produceret direkte af eller på vegne af annoncører med det primære formål at fremme afsætningen af eller adgangen til produkter eller påvirke forbrugernes adfærd

Kilde: ICC’s kodeks for reklame og markedskommunikation. Den nyeste udgave findes ikke i dansk oversættelse, men fx på svensk med titlen "ICC's regler för reklam och marknadskommunikation" , oversat af  Anders Stenlund, 2018 s. 8: reklamombudsmannen.org/media/xnedgjir/2019-marketing-code_swe.pdf.

***

Generelle bestemmelser for kommerciel kommunikation i flg. ICC’s* kodeks for reklame og markedskommunikation

*: Det Internationale Handelskammer (ICC) har bl.a. til formål at fremme en høj etisk standard på markedsføringsområdet. ICC – the world business organisation repræsenterer tusinder af medlemsvirksomheder fra over 140 lande. En af ICC’s opgaver er at udarbejde frivillige regelsæt og definere standarder, som følges dagligt i national og international handel.

Artikel 1 – Grundprincipper

Al kommerciel kommunikation skal være lovlig, anstændig, hæderlig og sandfærdig.

Enhver kommerciel kommunikation skal udarbejdes med behørig social og faglig

ansvarsfølelse samt være i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte principper for loyal konkurrence i erhvervslivet.

Ingen kommerciel kommunikation må udformes således, at den kan svække offentlighedens tillid til markedsføring som sådan.

Artikel 2 – Anstændighed

Kommerciel kommunikation må ikke indeholde udsagn eller auditive eller visuelle fremstillinger, som støder an mod fremherskende samfunds mæssige og kulturelle normer for anstændighed i den pågældende stat og kultur.

Artikel 3 – Hæderlighed

Kommerciel kommunikation skal udformes således, at den ikke misbruger forbrugernes tillid eller udnytter deres mangel på erfaring eller indsigt.

Faktorer, der er egnede til at påvirke forbrugernes beslutninger, skal formidles på en sådan måde og på et sådant tidspunkt, at forbrugerne har mulighed for at tage dem i betragtning.

Artikel 4 – Social ansvarlighed

Kommerciel kommunikation skal respektere hensynet til menneskelig værdighed og må ikke anspore til eller understøtte nogen form for diskrimination, herunder diskrimination på grund af race, national oprindelse, religion, køn, alder, handicap eller seksuel orientering.

Kommerciel kommunikation må ikke uden forsvarlig grund spille på frygt eller udnytte ulykke eller lidelse.

Kommerciel kommunikation må ikke give indtryk af at anspore til eller understøtte voldelig, ulovlig eller forkastelig adfærd.

Kommerciel kommunikation må ikke spille på overtro.

Artikel 5 – Sandfærdig fremstilling

Kommerciel kommunikation skal være sandfærdig og må ikke være vildledende.

Kommerciel kommunikation må ikke indeholde noget udsagn eller nogen auditiv eller visuel fremstilling, som direkte eller ved under forståelse, udeladelse, tvetydighed eller overdrivelse er egnet til at vildlede forbrugerne, navnlig, men ikke udelukkende, med hensyn til:

• produktegenskaber, der er væsentlige for forbrugernes valg, såsom: art, sammensætning, fremstillingsmåde og fremstillingstidspunkt, anvendelse, brugbarhed og ydeevne, mængde, kommerciel eller geografisk oprindelse eller miljømæssig påvirkning,

• produktets værdi og den samlede pris, som forbrugeren skal betale,

• vilkår for levering, ombytning, returnering, reparation og vedligeholdelse,

• garantivilkår,

• ophavsrettigheder og industrielle ejendomsrettigheder såsom patenter, design, modeller, varemærker, firmanavne og andre forretningskendetegn,

• overensstemmelse med standarder,

• officiel anerkendelse, godkendelse eller udmærkelser, såsom tildelte medaljer, priser og diplomer,

• omfanget af støtte til godgørende formål

Artikel 6 – Brug af videnskabelige data og terminologi

Kommerciel kommunikation må ikke:

• misbruge tekniske data, som f.eks. forskningsresultater eller citater fra tekniske og videnskabelige publikationer,
• gengive statistiske oplysninger på en sådan måde, at de overdriver gyldigheden af udsagn om produktet,
• bruge videnskabelige udtryk til uretmæssigt at tillægge udsagn om produktet videnskabelig gyldighed.

Se evt. alle 26 artikler i kapitlet Generelle bestemmelse i rapporten ICC’s kodeks for reklame og markedskommunikation fra 2011 (læs ny udgave fra 2018 på svensk i link ovenfor).