I vejledningen til læreplan for stx og hf fra juni 2022 står, at:

multimodalitet [er] et udtryk for det forhold, at man anskuer tekster som konstellationer af repræsentations- og kommunikationsformer (kaldet modaliteter) såsom groft sagt ord, billeder og lyd, der i samspil med hinanden skaber betydning i diverse kontekster. (Vejledningen... s. 16)

I danskundervisningen på gymnasiale uddannelser er det et krav, at man både arbejder med at lære at analysere og producere multimodale tekster.

Man taler om følgende grundlæggende repræsentationsformer (som for nogles vedkommende indbefatter flere forskellige modaliteter):

Billedlig repræsentationsform, der omfatter alle former for repræsentation, der umiddelbart ligner det, de afbilder (fx foto, maleri, ikoner, tegning, film, tegnefilm, skulpturer, modeller og lydbilleder).

Man kan skelne mellem statiske/dynamiske, animerede/ikke-animerede og todimensionale/tredimensionale former for billedlig repræsentation.

Diagrammatisk repræsentationsform, som omfatter diagrammer i bred forstand (fx graf, landkort, søjlediagram og flowdiagram).

Man kan skelne mellem statisk/dynamisk, simulering/ikke-simulering og todimensional/tredimensional.

Genstandsmæssig repræsentationsform er alle former for konkrete genstande, der repræsenterer en erfaring, eller som man kan få erfaringer med at gøre noget ved.

Man kan skelne mellem anskuelsesmæssige og eksperimentelle genstande:

• Anskuelsesmæssige genstande er genstande fra verden uden for klasseværelset, der repræsenterer og anskueliggør som del af en større helhed. Det kan være et forstenet søpindsvin, der henviser til et bestemt økosystem, eller et relikvie, der henviser til en religiøs begivenhed.
• Eksperimentelle genstande repræsenterer mere generelle lovmæssigheder, når man gør noget med dem, såsom brød, man lader mugne i naturfagslokalet som eksempel på en fordærvelsesproces, eller en flødebolle, der svulmer op i et lufttomt rum som eksempel på vakuumtilstandes virkning på fysiske genstande.

Kropslig repræsentationsform omfatter de former for repræsentation, hvor et fagligt indhold repræsenteres af andres kropsudtryk (gestik og mimik) eller af ens egen kropsfornemmelse (kinæstesi).

Den kropslige repræsentationsform kan udtrykkes i forskellige former for modaliteter, fx læseteater, mimespil, statuesamling og andre former for dramatisering, hvor kroppen bruges til at repræsentere indholdselementer (fx sorg, glæde, håb og intrige).

Man kan skelne mellem gestik og mimik, hvor krop og ansigt udtrykker et indhold, og kinæstesi, hvor det er fornemmelse for ens egen krop, der repræsenterer indholdet. Den sidstnævnte form kræver en iscenesættelse, der gør, at ens krop fungerer som medium for en faglig repræsentation, som når læreren får elever til at fornemme et artikulationssted i taleorganerne i forbindelse med læseundervisning eller agere, hvordan elektroner bevæger sig i en leder ved at gå i takt med hinanden under armen fra en overflade til en anden i forbindelse med fysikundervisning.

Sproglig repræsentationsform omfatter alle former for tale og skrift, der fungerer som en sammenhængende repræsentation af et indhold med basis i hverdagssproget.

Overordnet kan man skelne mellem tale og skrift, der adskiller sig ved sansemåde (auditiv/visuel) og medium (auditivt materiale: lyd/visuelt materiale: fx papir, vokstavler og lys på en computerskærm).

Symbolsk repræsentationsform omfatter alle former for skrifttegn, der bruges til entydig repræsentation af lovmæssigheder med basis i et kunstigt symbolsprog. Mest kendt er formentlig matematisk notation, men inden for fx fysik, kemi og logik benytter man også symbolske skrifttegn som notation i forbindelse med formler og argumenters rækkefølge.

De symbolske skrifttegn adskiller sig ved, at de er rent symbolske, fordi de er forankret i et kunstigt symbolsprogs regler og definitioner (fx: "Hvis kateterne benævnes a og b, og hypotenusen kaldes c" og "4<7 er et udsagn, som skal læses: 4 er mindre end 7").

Man kan skelne mellem forskellige notationssystemer, der relaterer til forskellige faglige områder. Fx er der selvstændige notationssystemer, der relaterer til kemi, fysik, musik og matematik.

Lydlig eller musikalsk repræsentationsform, der omfatter alle former for naturligt eller kunstigt frembragte lyde eller musik. Enhver form for lyd udgør - ligesom kropsgestik, bogstaver og matematiske symboler en slags tegn, der udtrykker en eller anden betydning. Det kan være en suse-lyd, der refererer til blæst, en lyd, der genkendes som en ringende kirkeklokke, og derfor kan signalere begravelse eller bryllup afhængigt af, hvornår den lyder - eller en bestemt dynamik eller tonalt eller melodisk forløb i et musikstykke, der aktiverer en eller anden følelse hos lytteren.

I undervisningsmæssig sammenhæng kan lydlige og musikalske modaliteter blandes med kropslige modaliteter som drama og sproglige modaliteter som mundtlig tale i form af replikker eller recitation eller selvproducerede sange/raptekster med eller uden musikalsk ledsagelse.

Kilde: Keld Skovmand og Thomas Illum Hansen: Fælles mål og midler - læremidler og læreplaner i teori og praksis, 2011.

Se fx den multimodale feature 20-årig flyttede alene i øde hytte i bjergene efter gymnasiet af Alexander Klemp på tvsyd.dk d. 6. okt. 2020 om 20-årige Daniel Boel Nielsen fra Gårslev ved Vejle, som d. 4. august 2020 tog til Norge for at bo alene i en primitiv hytte i ødemarken i seks uger.