Fortællende journalistik (eller 'narrative journalism', 'new journalism' eller 'oplevelsesjournalistik') er en journalistisk formidlingsmetode, hvis styrende princip ikke er som den klassiske nyhedsjournalistik at informere efter princippet om faldende vigtighed, men snarere at fortælle gode historier, der skaber oplevelse, nærvær og engagement hos læserne.

Den genre, der kaldes reportage, er af og til bygget op som en fortællende artikel.

I den fortællende sagprosatekst lægges særlig vægt på den dramatiske og fængslende fortælling med fokus på menneskers erfaringer, tanker og følelser.

Nogle af den fortællende journalistiks kendetegn er:

1. At dens opbygning minder om en dramatisk komposition, som vi kender fra epikken, fx romanen og novellen (se dramatrekanten nedenfor)
2. At den i sin sproglige stil også henter stof fra fiktionen, bl.a. brug af stilfigurer som fx sammenligninger og metaforer.
3. At de personer, der er involveret i en sag, får mulighed for at udtrykke deres helt personlige følelsesmæssige og sanselige oplevelser i forbindelse med en begivenhed. I den fortællende sagtekst bliver den sanselige beskrivelse af personerne i og omkring en sag brugt som et 'levende' eksempel på selve sagsforholdet - i modsætning til den nøgterne sagsbeskrivelse i den traditionelle nyhedsartikel, der er baseret på 'kolde og kyniske' fakta. Vi kan sige, at den fortællende journalistik ikke er så interesseret i kilder, som fortæller om et emne, men i personer som igennem deres følelser, holdninger og handlinger eksemplificerer emnet.
4. At sagtekstens forfatter i nogle tilfælde (det er dog ikke så tit) træder i karakter og - udover fakta - også formidler sin subjektive, følelsesmæssige og sanselige oplevelse af eller sin fortolkning af andres oplevelse af en begivenhed.

Et eksempel på, hvordan den fortællende journalistik låner fra den litterære fiktionsgenre, er denne indledning til artiklen "Arven" (bag betalingsmur) af journalist Line Holm Nielsen d. 28. marts 2008 i berlingske.dk:

Da landpostbuddet triller ned ad grusvejen, er hun halvvejs på sin rute. Det tegner som en god dag; i formiddagssolen er Salling ved Limfjorden langsomt ved at varme op. Det bløde sand på vejen fedter under hjulene, og midterrabatten mellem hjulsporene skraber mod undervognen. Dette er en vej for traktorer, og landposten – en jordbunden, midaldrende kvinde med pjusket, blond hår – kommer her da heller ikke hver dag. Den blinde, bugtede grusvej går forbi en kirke, et forsamlingshus og en gårds store maskinlade, før den slår over i fintkornet sand og lægger alt undtagen tre spredte adresser bag sig. Hernede, skjult af brombærkrat og læhegn, ligger blot to sommerhuse og en fritidsgård.
På denne onsdag i begyndelsen af september 2007 skal hun helt ned for enden; til gården. Men hun når aldrig derned. Et sted mellem nummer seks og ti bremser hun brat op og stirrer ud ad forruden på vejen 20-30 meter henne. Hun er ikke i tvivl om, hvad det er, der ligger ubevægeligt og blegt i hjulsporet.
Bange ser hun sig omkring. Omkring den lille postbil står buske, majsplanter og træer tæt. Der kan så nemt som ingenting gemme sig en person derinde et sted. Hun låser halvvejs i panik dørene indefra, tager mobiltelefonen og ringer 112. Og giver sig til at vente.

Læs artiklerne "Branden", "Fattigliv" og "Landliv" af Herman Bang fra 1880'erne. Læs også artiklen "Eksplosionen" af Henrik Cavling fra 1882. Bang og Cavling var pionerer i Danmark inden for den fortællende journalistiks felt.

Læs to nutidige eksempler på fortællende artikler, nemlig hhv. katastrofereportagen "”Da de kørte med ham, var han i live, men hans  tilstand var kritisk”". Eller læs den multimodale fortællende artikel om skoleskyderiet på Aarhus Universitet i 1994 eller denne multimodale artikel: "Under overfladen: Narkokarteller smugler kokain i Nordsøen" fra nyheder.tv2.dk d. 16. juni 2023.