'Poesi' kommer af det græske ord 'poiesis', der betyder 'at skabe' eller 'at forme'. Oprindeligt dækkede begrebet al kunstnerisk aktivitet overhovedet, men efterhånden afgrænsedes dets betydning til at være en betegnelse for al litterær kunst. Litterær kunst i det gamle Grækenland (Hellos) var konsekvent skrevet på vers, hvad enten det var handlingshistorier (epos), dramaer eller tekster, som dengang kaldtes lyrik.

Lyrik var en form for poesi, der kendetegnedes ved at være sangbare tekster, der bestod af mindre strofiske enheder, som udtrykte digterens følelsesmæssige stemninger. Et genrekendetegn ved lyrikken var desuden, at den altid blev mundtligt fremført til musikalsk akkompagnement, udført på et specielt strengeinstrument, en såkaldt lyre (en lyre hed 'lyra' eller 'lyrikos', deraf begrebet 'lyrik').

I dag anvendes begreberne 'poesi' og 'lyrik' ofte synonymt (i samme betydning) om den hovedgenre, der har nogle karakteristika, som adskiller den fra de to andre hovedgenrer: 'epik' og 'drama'. Flere litteraturkritikere og -forskere argumenterer dog for, at der kan være en pointe i at fastholde en sondring mellem de to begrebers betydning. Fx definerer Atle Kittang og Asbjørn Aarseth begrebet lyrik som betegnelsen for en bestemt genre, der er kendetegnet ved at være en selvstændig (autonom) og ofte relativ kort tekst som af og til kendetegnes ved visse formelle træk af typografisk eller metrisk art (fast metrisk mønster, rim, strofisk opbygning osv.), ved dets særlige sproglige kvaliteter, der udtrykker en gennemført stemning og tone til forskel fra romanens eller dramaets fortælling eller handling.

Disse særlige sproglige kvaliteter, denne specielle måde at udtrykke 'stemning og tone' på, kalder Kittang og Aarseth for 'poesi'. De definerer således poesi som:

en vis sproglig form, som vi kan genfinde i al digtning uanset genre. Det er med andre ord både legitimt og meningsfuldt at tale om poesien i [Knut] Hamsuns Pan eller Shakespeares A Midsummernight's Dream, selv om det første værk tilhører den episke og det andet den dramatiske genre. Det væsentlige er imidlertid, at mens poesien kun er sporadisk til stede i romaner og skuespil, er den at betragte som selve hovednerven i det lyriske digt.

Kilde: Lyriske strukturer - innføring i diktanalyse af Atle Kittang og Asbjørn Aarseth, Universitetsforlaget AS, Oslo 1998, min oversættelse.

Sammenfattende kan man - i følge Kittang og Aarseth - definere begrebet 'lyrik' som en særlig tekstgenre, der på visse afgørende punkter adskiller sig fra epik og drama, og begrebet poesi' som en særlig ekspressiv (udtryks-intensiv) sprogbrug, der udtrykker en særlig følelsesmættet stemning og tone.

Læs i artiklen om lyrik, hvordan begreberne lyrik og digt defineres her på antologien.dk og se opslaget om forskellige digtgenrer.