Begrebet grammatik bruges i dag i betydningen læren om sprogs lyd, form og syntaks (opbygning).

Når man i danskfaget skal udarbejde en grammatisk analyse, vil man ofte have særligt fokus på syntaksen, dvs. sætningerne og deres opbygning og bestanddele. Således kan man fx forsøge at beskrive det karakteristiske ved:

• tegnsætningen i en sætning eller en passage i en tekst: Følges regler for korrekt dansk retskrivning eller brydes reglerne ved, at der fx bevidst sættes tegn forkerte steder, eller ved at normal tegnsætning undlades eller overdrives?
• sætningsopbygningen i en tekst: Er sætninger typisk lange eller korte, simple eller komplekse, er der særlige afsnit i teksten, hvor sætninger er lange eller korte? Vigtige begreber her er periodestil/punktumstil, paraktakse/hypotakse, syntetisk stil/analytisk stil, bagvægt og forvægt, høj, normal og lav stil. (Læs om høj, normal og lav stil i opslag om stilleje).
  Man undersøger om og overvejer virkningen af, at syntaksen (sætningsopbygningen) i en tekst er speciel, fx ved sin karakteristiske brug af:
  • lange sætninger (af nogen kaldet ’periodestil’) eller punktumsprog = korte sætninger
  • analytisk sprog (= lettere forståelige sætninger, fordi de konstrueres med bagvægt) eller syntetisk sprog = relativt sværere forståelige sætninger, fordi de konstrueres med forvægt)
  • hypotaktisk syntaks (= relativt komplicerede sætninger med flere underordnede ledsætninger) eller parataktisk syntaks (relativt mere enkelt opbyggede sætninger, fordi sætningsdele typisk er sideordnede) mv.
  • lav, normal eller høj stil
    Læs om bagvægt og forvægt, parataktisk og hypotaktisk syntaks, analytisk og syntetisk sprog og periode- og punktumsprog i opslaget om syntaks.

• enkelte sætninger: Hvilke led (hovedsætning/helsætningsstamme, ledsætning/bisætning, indskudt sætning, periode mv.) består de typisk af?
• brug af ordklasser: Er der nogle ordklasser (fx adjektiver), der bruges særlig flittigt i bestemte afsnit af teksten (fx i et digt)?. Læs om ordklasser.
• ords eller leds grammatiske funktioner (sætningsanalyse) (subjekt, verballed, objekt, indirekte objekt, adverbialled mv.)

Valby Tirsdag Kl 12

Gode Ven, Marie,

En lille Hilsen her fra Byen hvordan har du det nu er du jo blevet Moster Tillykke m det Marie herinde går det ikke så godt f mig jeg er snart kun et Vrag jeg tænker så dybt på Anna Døgnet rundt kan ikke sove el opholde mig nogen Steder hele Verden er så sort og endeløs for mig jeg kan ikke se nogen Lysning f mig Arbejdet er en hel Tortur f mig at komme igennem jeg har den største Lyst til at flygte langt ud i Verden væk fra alt hvad der er omkr mig når jeg sidder her på Værelset kan jeg ikke glemme de lykkelige Dage jeg havde sammen med Anna og dig det er nok de sidste gode Dage jeg skal opleve sammen med jer to jeg beder inderlig til at Anna vilde komme tilbage til mig før får jeg ikke en rolig Time i mit Liv jeg fælder mange Tårer Døgnet rundt f Anna men ingen i Verden kan give mig hende tilbage desværre, hvis jeg kan stride det her igennem til jeg skal fyres så kommer jeg til at tage hjem et stykke Tid hos Far og Mor al Arbejde og gå på Mod har jeg mistet samtidig med Anna, jeg havde den største Lyst til at begynde at drikke hver Dag og drukne min Sorg der men det må jeg jo ikke nej så hellere lide og pine mig selv, jeg var så lykkelig når jeg fik jer to m ud at køre og nyde Naturen kan du huske da vi var op over Præstø Bugt de Dage glemmes aldrig Marie det var min største Glæde at få jer m ud at køre og vise jer Naturen i denne Sommer gør det mig hjertensondt når jeg ser noget kønt rundt omkring f jeg har ingen at dele den Glæde med mere jeg beder så inderlig til at jeg må få hende tilbage igen og få lov at være lykkelig og glad her i Livet og dele Livets Goder kun sammen m Anna det er trist at komme ind hver Dag og se der aldrig ligger Brev f Anna f jeg bliver så skuffet hver gang men i Dag lå der et men det var f din Mor hun skrev lidt forsk, Marie i Morgen Onsdag Aften kommer jeg igennem Nykøbing og vil gerne tale lidt m dig hvis du har Tid og er hjemme jeg er på Torvet mellem 21.00-21.30 men det må du ikke nævne for nogen Marie og jeg vil snakke lidt m dig, hvis nu ikke jeg skulde se dig i Morgen sender du mig så ikke et par Ord en Dag m lidt om hvad du oplever jeg længes sådan efter at læse et Brev der er jo aldrig nogen der skriver til mig mere desværre.

med Venlig Hilsen
Jens Peter

og på Gensyn i Morgen

Funden tekst, personnavne er ændret, tak til Marie, Annas lillesøster.

Publiceret i mail fra hvermandag.dk d. 12. juli 2021.

I ældre litteratur brugtes semikolonet oftere, end det er almindeligt i dag.

Læs fx dette uddrag af Johannes V. Jensens novelle "Ved Livets Bred":

Det var en Aprildag jeg saa ham sidste Gang, og ude gik den haarde Vind og tudede i det nu saa tomme Hus, hvor elleve Børn var stormet igennem ; alt Træværk saa ud som bævergnavet efter dem, Halsen som vredet om paa alle Dørlaase ; jeg tænker det var Vinden om Natten som slæbte med Minder over det udstrakte, aabne Land derude, hvor han aldrig havde ejet andet end Milene, et halvt Aarhundredes Køreture til alle Aarstider, i al Slags Vejr ; det samme Land, med ikke store Afstande imellem, gemte hans Barndom ; her havde han levet, og her skulde det nu altsammen være forbi.

Uddrag af novellen "Livets Bred" af Johannes V. Jensen fra tekstsamlingen Ved Livets Bred og andre Myter, Fjerde Bind, 1928, s. 14-15, mine fremhævninger af semikolon. Bemærk, at der er mellemrum mellem semikolonet og det foranstående ord.