Overordnet læseformål: At tilegne dig viden om, hvilke forskellige sprogbrugsformer (ordvalgsformer) en forfatter kan bruge som sproglige virkemidler i en tekst - og hvad han kan bruge dem til?

Læseformåls-spørgsmål: Når du har læst teoriteksten, skal du gerne have tilegnet dig så meget viden om sprogbrug, at du kan svare på spørgsmålene:

1. Har du et nogenlunde overblik over, hvad følgende sprogbrugsformer går ud på: dialekt og regionalsprog, etnolekt, multietnolekt, sociolekt, fagsprog, fremmedord, kronolekt, slang, bandeord, anglicismer, nutidssprog, historisk sprog, arkaisk sprog, anakronistisk sprog og idiolekt? Hvis du kan svare bekræftende på det spørgsmål, så svar på følgende spørgsmål:
   • Hvad er kronolekt?
   • Hvad er anglicismer?
   • Hvad er forskellen på historisk sprog og arkaisk sprog?
   • Hvad er idiolekt? Og hvilket andet ord kan man bruge for samme slags sprogbrug?

2. Kender du også kendetegnene for følgende sprogbrug: Emotivt og sagligt sprog, formelt og uformelt sprog, akademisk sprog, kancellisprog, simpelt og komplekst sprog, personlig og upersonligt sprog, prosasprog og lyrisk sprog? Hvis du kan svare ja til det, så svar på følgende spørgsmål:
   • Hvad er forskellen på emotivt og sagligt sprog?
   • Hvad er forskellen på formelt og uformelt sprog?

3. Hvad kan være en forfatters eller anden afsenders (fx en journalist, læserbrevsskribent, politiker eller virksomhed, der reklamerer for en vare) hensigt med at vælge at bruge en eller flere bestemte sprogbrugsformer?

I en stilistisk analyse af tekst kan man undersøge forekomsten (og virkningen) af tekstens sproglige figurer (billedsprog, gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, dramatiske figurer og klangfigurer).

Men man kan også kigge nærmere på, hvilket specifikt sprogbrug eller hvilken kombination af forskellige sprogbrug der måske er et karakteristisk virkemiddel i en bestemt tekst.

Man kan udarbejde en sprogbrugsanalyse af alle slags tekster, både litterære tekster (fx noveller eller digte), sagprosatekster (fx nyhedsartikler eller læserbreve), taler og reklamer.

Hvis du skal analysere og fortolke sprogbruget i en tekst, kan du undersøge:

• om der gøres brug af et eller flere af nedennævnte sprogbrug i teksten
• - og hvis der gør, skal du overveje, hvorfor afsenderen (forfatteren, journalisten, taleren, virksomheden, der laver en reklame) mon har valgt at bruge et speciel sprogbrug som virkemiddel i netop den tekst, du analyserer?

I det følgende defineres og gives eksempler på forskellige sprogbrugsformer:

I denne artikel defineres og eksemplificeres følgende sprogbrugsformer: dialekt og regionalsprog, etnolekt, multietnolekt, sociolekt, fagsprog, fremmedord, kronolekt, slang, bandeord, anglicismer, nutidssprog, historisk sprog, arkaisk sprog, anakronistisk sprog, idiolekt, emotivt og sagligt sprog, formelt og uformelt sprog, personligt og upersonligt sprog, akademisk sprog, kancellisprog, simpelt og komplekst sprog, prosasprog og lyrisk sprog, talesprog og skriftsprog.

Dialekt og regionalsprog

Dialekt og regionalsprog er sprogbrug, der afviger fra standarddansk (rigsdansk) og er karakteristisk for talemåden inden for et bestemt - større eller mindre - afgrænset geografisk område.

Hvis sprogbruget er meget afvigende fra standarddansk og knyttet til et helt bestemt lille afgrænset geografisk område (som fx vendelbomål), kalder man det dialekt.

Hvis sproget er anderledes, men dog ikke afviger voldsomt fra standarddansk, og hvis det tales inden for et relativt stort geografisk område (som fx jysk), kalder man det regionalsprog.

Et eksempel på brug af dialekt i replikker i novellen Ti Kroner (1946) af Erik Bertelsen:

Da jeg naaede til Lemvig, var Vejret ved at klare op. Om Bord paa Kutteren havde man tændt Blæselampen nede ved Motoren. Det var et sikkert Tegn paa, at man snart vilde ud af Havnen. Og jeg rykkede min Far i Ærmet, da jeg blev ene med ham henne agter.
»Maa æ ett godt komm med?«
Far rystede paa Hovedet og saa meget alvorlig ud.
»Det kan aldrig gaa — i de her laang’ Vinternætter med Kuld og Vejrlig. Du fryser dæ fordærvet. Du haar jo ett Tøj til det.«
»Aa jow — æ kan laane nøj. Sjel om det er for stor, det gjør ingenting.«

Etnolekt

Etnolekt er det sprog, en person med anden etnisk baggrund end dansk bruger, hvis sprogbruget indikerer, at personen ikke har dansk som modersmål, fordi måden at tale dansk på afviger fra standarddansk. Det kan være ved, at ordstillingen ikke er helt korrekt, at der mangler ord i en sætning, at der er tilføjet ord fra sprogbrugerens eget modersmål mv.

Eksempel på etnolekt:

Jeg drejede kroppen og spejdede ned ad gaden. Hun var væk. (...) Jeg gik op på den lille trappeafsats ud for den bygning, hvor hun havde stået. Der var ingen Amalie (...) En midaldrende mand med sort skæg og gråsort, skælfyldt hår skubbede til mig med et par indkøbsposer. Han skulle ind i opgangen.
Du lede efter nogen? spurgte han. Eller du bare være gået forkert?
Sig mig engang, hvad fanden rager det dig? vrissede jeg og løb ud på gaden. Kom til at skubbe til mandens poser, så han tabte den ene, og en masse glas med noget rødt tomatagtigt sovs rullede ned på fortovet. Det ene smadrede (...)
Se nu der! Se hvad du lave ..., sagde manden nærmest skuffet. Jeg jo bare ville hjælpe dig? Du æ sindssyg, hva?!

Uddrag fra Sanne Munk Jensens roman En dag skinner solen også på en hunds røv (2007), s. 8-9. Etnolekten er markeret med blå skrift.

Multi-etnolekt

Multietnolekt (også kaldet gadesprog) er et sprogbrug, der er karakteriseret ved at være en blanding af forskellige etniske gruppers modersmål og modersmålet i det land, de er bosat i.

Multietnolekt er variationer af det danske sprog, som er udviklet ved, at personer fra forskellige etniske grupper med anden baggrund end dansk, der ikke forstår hinandens modersmål, har kommunikeret med hinanden over en længere periode.

Eksempel på multietnolekt:

I en bus på vej fra Avedøre til Københavns Hovedbanegård kan man høre følgende samtale mellem to 16-årige danske unge:
Ahmed: wallah jeg siger min storebror han skylder mig 700 koner jeg skal have 350 i dag og 350 om to uger. I got paras. Skal du til den der fest på fredag?
Mehmet: mm.
Ahmed: wallah mand jeg siger dig efter den der tur jeg tænker bare på fest og klz.

Både Ahmed og Mehmet er født og opvokset i Danmark. Ahmeds forældre kommer fra Marokko, og hans modersmål er berberisk. Mehmets forældre er kurdere fra Tyrkiet, og de taler kurdisk hjemme. Når Mehmet og Ahmed taler med hinanden, er deres fællessprog dansk. Men som man kan læse af eksemplet ovenfor, er det til tider et dansk, der afviger fra standarddansk.

Kilde: Et opslag om multietnolekt på dialekt.dk: dialekt.ku.dk/sociolekter/etnolekt/multietnolekt/.

Sociolekt

Sociolekt (også kaldet gruppesprog) er en jargon, et specielt sprogbrug, der tales af et bestemt (socialt) fællesskab eller en særlig interessegruppe fx sejlsportsfolk, fodboldentusiaster, frimærkesamlere, rappere, politikere mv.

I den sociolekt, der tales i en bestemt gruppe, indgår ofte et karakteristisk ordforråd eller en speciel måde at udtale ord på, som sædvanligvis kun kan forstås af gruppens medlemmer.

Man kan sådan set godt betegne sprogbrug som dialekt, etnolekt og multietnolekt som en slags sociolekter.

En gruppes sociolekt med dens specielle ordforråd er også beslægtet med den slags sprogbrug, der kaldes fagsprog (se nedenfor).

Et eksempel på sociolekt/gruppesprog er dette digt, som kun kan forstås af folk, der interesserer sig meget for europæisk fodbold. Man skal endda have en vis portion historisk viden om bestemte europæiske (engelske) topklubber for at forstå digtet:

Luton

Luton
gennem
regnen
Bedford på maven
Bedford
som i diamanterne
80’ernes
overraskelsespakke
på
kunstigt græs
Steve Foster
pandebåndet
pandebrasken
med hænderne
dæmpende
trækkende tempoet
ud af
vildskaben
han fører
dem
de
berømte
39 trin
op mod
trofæet
i 88

Et digt af Jesper B. Korndal fra digtsamlingen Europa Cup Onsdage – som jeg husker det …, 2014.

Fagsprog

Fagsprog (eller fagligt sprog) er sprogbrug, der tales af mennesker inden for et bestemt fag, en bestemt faggruppe, fx i dansk- eller kemi-timen, blandt læger, tømrere osv.).

Fagligt sprogbrug er et sprog, der kun kan forstås, hvis modtageren har den baggrundsviden, der skal til for at forstå det. Jo mere dominerende det faglige sprogbrug er, desto større krav stilles altså til modtagerens faglige viden og indsigt.

Eksempel på fagsprog, som har med matematik at gøre:

Benyt residualplottet og residualspredningen til at vurdere modellens anvendelighed til at beskrive udviklingen!?

Hvis du synes, at det er lidt svært helt at finde ud af, hvad man bør gøre, når man skal vurdere en lineær models anvendelighed ud fra f.eks. residualspredningen, så fortvivl ikke.
På Restudy har vi netop lavet 16 film i emnet ”Lineær Modellering”, hvor vi tager hånd om dette.
Begreber som linearitet, normalfordelte fejlled, homogen varians, outliers, uafhængighed og residualspredning kædes sammen til en samlet modelkontrol, der så anvendes på seks konkrete eksempler, nogle hvor datapunkterne er uafhængige og andre med tidsrækkedata.

Uddrag af nyhedsmail fra undervisningsportalen Restudy, d. 29. nov. 2018.

Eksempel på brug af et sprogbrug, man måske kan kalde 'musikfagligt sprog' (iblandet anglicismer, se definition af dette sprogbrug nedenfor):

På 1000fryd præsenteres tre bands under den fælles overskrift '9000electronics' fra kl. 19-24. Det drejer sig om: Phonosphinx, der spiller melodisk electronica med sprød vokal, Tobias med vild og festlig breakcore med crazy indfald og SilentBoom med syredub og triphop (...) Moskus, der spiller jazzet electronica/noize og Astro Black Freedom Orchestra med spacy power fusion og Dunkelblau med underground jazz på programmet.

Uddrag fra artikel i gratisavisen 10minutter/Nordjylland nr. 139, tors. d. 25. aug. 2005.

Fremmedord

Fremmedord kan defineres som ord, der er lånt fra andre sprog og indført i det danske sprog, og som stadig opfattes som fremmedartede, dvs. at de endnu ikke er integreret i det danske sprog på en sådan måde, at vi opfatter det som 'almindeligt sprogbrug'.

Nogle af disse fremmedord må også betegnes som fagord, fordi de indgår i et fagligt sprogbrug.

Brug af mange fremmedord øger kompleksiteten: Jo flere fremmedord, der anvendes i en tekst, des større sværhedsgrad.

Utallige ord i det danske sprog er oprindeligt fremmedord, lånt fra især latin, græsk, tysk, fransk og engelsk, men de opfattes nu som en del af hverdagssproget. Derfor opleves de ikke længere som fremmedartede. Sådanne ord kaldes almindeligvis for låneord.

Kronolekt

Kronolekt (også kaldet aldersbetinget sprogbrug), dvs. sprog, der indikerer sprogbrugerens alder eller måske grad af modenhed. Således kan sprogbrugen i nogle tilfælde indirekte signalere, om afsenderen er barn/barnlig, ung/ungdommelig, midaldrende eller gammel/gammeldags.

Eksempel på barnesprog: Vi er nok ikke i tvivl om, at det er et barn/en yngre personret ung

Jeg vil ikke lege med Ida.
Hun går i sin søsters
omsyede kjoler,
og hendes far og mor er ikke rigtig gift.

Nana har klædt sig af for Henry
på trappegangen

Henry er der ikke noget ved.
Han bor i kælderen.
Jeg har puttet tændstikker i hans tykmælk
der stod i vindueskarmen (...)

Hvad er det egentlig ved dette uddrag, der gør, at du sandsynligvis oplever, at det skal forestille at være fortalt af et barn/en ret ung person og ikke en voksen?

Eksempel på voksensprog: Til gengæld er vi sikkert heller ikke i tvivl om, at det er en voksen (norsk) fortæller, der husker tilbage på en begivenhed, da han var dreng. At der er tale om 'voksen-sprog' afsløres bl.a. ved, at vores erfaring siger os, at en dreng ikke vil anvende et så formelt og varieret sprogbrug, som fortælleren gør. Hør selv:

Pinsedags morgen drog vi, en flokk gutter, nedover elva i en pram. Jeg hadde dradd skoene, flunkende nye, av meg, og satt og plasket med føttene i det leirete, druegrønne isvann. Var det kanskje ikke sommer? En tolvårig medpassasjer fant min optreden upassende og påtalte den som uheldig for min helbred.
Jeg syntes at denne interesse for min helbred var selvbestaltet og utekkelig, og fant at det eneste verdige svar, var å lange opponenten min ene nye sko i hodet.
Men en åpen liten båt er ikke noe barneværelse. Skoen spratt i Drammensfjorden og — sank.
Det ble stille i båten.
En stillhet som varte hele dagen. Men dagen gikk, stundom aldeles utmerket, inntil kveldens lange slagskygger fortalte at timen var kommet, og den forelderlige domstol var satt en for døren.
Omsider lå jeg i senga mi og hadde rik anledning til å fundere over skotøy før og nå — og i morgen. De ene skoen på matta — og den andre på Drammensfjordens botn — det var og ble et skilt par. Her nyttet ingen forlikelseskommissær.
Bistand fra husets side, visste jeg var utelukket. Morgendagen var helligdag. Butikkene stengt. Jeg selv maktesløs! — Nei, den eneste som kunde gjøre noe her, var Vårherre.
Jeg betrodd ham derfor inntrengende situasjonens alvor. Jeg innringet ham med sentenser og passende bibelsteder, oppsnappet fra kirken og søndagsskolen. Her var nok ingen vei utenom for Ham! Han ville vel ikke bryte sitt eget ord? Da jeg følte meg sikker på, at bønnens krigsførsel var upåklagelig i strategisk henseende, tillot jeg meg ogå et lite vink om hva slags sko jeg foretrakk. Ikke så at jeg sa det direkte, men Han som ser og vet alle ting, Han så nok det var lakksko jeg helst ville ha.
O forfengelighet!

Fra indledningen til novellen "Juleinnsamling" af Bernhard Folkestad i antologien Norge fortæller - 36 norske forfattere har ordet, 1944.

Slang

Slang, dvs. fantasifulde, uhøjtidelige eller provokerende nydannelser af ord eller udtryk, der afviger fra normalsproget, men alligevel bruges og forstås af mange på tværs af køn, alder og interesser (i modsætning til jargon, der bruges af en afgrænset gruppe af mennesker).

Bestemte slangord og slangudtryk går ofte 'af mode' efter at have været brugt en vis tidsperiode, eller også bliver de brugt så meget af så mange i så lang tid, at ordene bliver en del af normalsproget, og dermed ophører at fungere som slang.

Eksempler på slang:

• Flødebolle eller danish bacon om en overvægtig person (p.s. undgå at bruge den slags nedsættende bemærkninger om andre mennesker)
• Fritidsforsker om en arbejdsløs
• Fut i fejemøget om en situation, hvor der rigtigt sker noget
• Balancebajer om den øl, nogle drikker for at komme af med tømmermænd efter en fugtig aften.

Bandeord

Bandeord er ord eller udtryk, der som regel udtrykker stærke følelser, holdninger eller vurderinger. De bruges, fordi man ikke umiddelbart synes, at der er ord i det normale ordforråd, der stærkt nok udtrykker det, man mener - eller af vane, altså fordi bandeordene er en del af ens idiolekt (se nedenfor).

Bandeord kan karakteriseres som et vulgært sprogbrug, der som regel refererer til:

• religion - fx ad helvede til, fandens og gu' (jf. Gud) vil jeg da ej
• sygdom - fx idiot og kraftedeme (som er en sammentrækning af 'kræften æder mig')
• seksualitet - fx fuck dig og pikansjos
• kropslige sekreter - fx shit, pis og lort

Eksempel på brug af bandeord i en litterær tekst:

Hvad så, mors lille skat (moren henvender sig til sit lille barn, min anm.). Har du haft en god eftermiddag med Frank (en ny kæreste, som har passet barnet, min anm.)? Hva'? (...)
Kraftedeme nej, mand ... brød (...) Frank ind. Hun har sgu næsten slidt mig op. Jeg er helt færdig ... Så var vi inde i Kvickly, ik? Jeg skulle jo ind og hente det dér kød, ik? Så får jeg hende så møvet ned i indkøbsvognen, ik', fint nok, og tror du så ikke, at hun lige pludselig laver det vildeste nys, så hun bare har gult snot i hele kraniet, hva'? Og jeg stod bare der ... Hvad fanden sku' jeg gøre, mand?
Damen (moren, min anm.) grinede.
Jamen seriøst, hvad fanden sku jeg gøre, mand? Jeg havde jo ligesom ikke noget at tørre det af med. Det endte sgu med, at jeg måtte bruge mit halstørklæde og så bare smide det ud bagefter ...
Du ku' jo også bare ha' vasket det, Frank, prøvede damen, men Frank blev ved:
Right, er du klar over, hvor meget snot, der var? Og jeg vasker edderrøvme ikke, det ka' jeg sgu godt sige dig. Og til en anden gang, så må du sgu finde en anden barnepige, hvis du skal noget. Dét magter jeg ikke, mand. Jeg er sgu' helt smadret!

Fra Sanne Munk Jensens ungdomsroman En dag skinner sålen også på en hunds røv (2007), s. 21-22.

Anglicismer

Anglicismer er ord eller udtryk, der er overtaget fra det engelske eller amerikanske sprog.

Et eksempel på brug af anglicismer:

Natten er stadig ung
og der er ingen grund
til at breake up nu
Vi' stadig superfly
Så hvorfor sige bye bye
når vi' så fuckin' spændt op

Bring on the Breezers og scotch on the rocks
Der' honeys og geezers og fest on the block
Sæt dig og chill, der er plads hér ved mig
LMAO - alt er superfly...

Du er så hot i nat
Og jeg tror helt sikkert at
du har en chance baby
Vi' stadig superfly
Så hvorfor sige goodnite
Når vi har lyst til mer'

Uddrag fra nummeret "Superfly" af Anna David fra cd'en Anna David (2005).

Et andet eksempel på brug af anglicismer i artikel om såkaldte 'toxic fandom' (giftige fans):

Der var den koordinerede kampagne for at downvote Paul Feigs femi-reboot af ’Ghostbusters’ fra 2016, som i dag tegner sig for den mest dislikede filmtrailer nogensinde på Youtube samt en sløj IMDb-score på 5,3, der står i kontrast til en pæn anmelderrating hos Rotten Tomatoes på 74 procent. Også dengang gik chikaneriet hårdest ud over en woman of color, Leslie Jones, der kortvarigt forlod Twitter for at undslippe et »personligt helvede« efter at være blevet sammenlignet med en nedskudt gorilla af racistiske trolls.

Fra artiklen Toxic Fandom: Hollywood slår tilbage mod fankulturens magtfulde hooligans af Jesper Olsen i soundvenue.com, d. 21.aug. 2018. pixidansk.dks fremhævninger af anglicismer.

Ikke alle er glade for tendensen til, at der indlemmes flere og flere engelske ord i det danske sprog. Fx skriver en debattør i onlineavisen fyens.dk:

Hvor svært er det at oversætte eller fordanske engelske ord (...)? Men man tweeter statements om happenings, man bander shit og fuck dig, man holder sale i outlets black friday, man battler, fighter og basher, man dater, peaker og pacer, man hører talks og podcasts, man hiker og dyrker outdoor, man bliver headhuntet og blacklistet og ansat som key- eller storemanager, og ferien går til instagrammable sights eller staycation, hvor det hæslige ord staycation er en sammentrækning af det engelske stay - blive og vacation - ferie. Hvorfor kan man ikke bare holde ferie hjemme? (...)
Det danske sprog ændrer sig i hastigt tempo til et halv engelsk, uskønt sprog. Vi kunne lære af nordmændene, der stadig laster ned, når de downloader.

Uddrag fra debatindlægget "Tal dansk! Om facere, influencere og staycation" af Mette Marie Hansen fra Tåsinge i fyens.dk, d. 24. september 2019.

Nutidssprog

Nutidssprog er karakteristisk ved at bestå af et ordforråd, der kan betegnes som almindeligt/normalsprogligt i den aktuelle nutid, teksten skrives i og læses, ses, høres eller analyseres.

Langt de fleste nutidige tekster i aviser og blade er naturligt nok skrevet i nutidssprog. De gælder fx også de fleste elevers skriftlige besvarelser på gymnasiet.

En tekst, der bruger et sprogbrug, som er normalt/almindeligt i den tidsperiode, du befinder dig i, mens du læser dette, anvender altså nutidssprog.

Historisk sprog

Historisk sprog (eller fortidigt sprog), dvs. en sproglig stil, der var almindeligt tale- eller skriftsprog i den historiske periode, teksten er skrevet, men ikke er almindelig længere i den tidsperiode, den ældre tekst læses, høres eller analyseres.

Alle ældre teksters sprogbrug, som er karakteristisk ved at indeholde ord og sproglige vendinger, der i dag er forældede og ikke bruges mere, kan således bestemmes som historisk sprog.

En ældre tekst, der - fordi den netop er en ældre tekst - bruger et sprogbrug, som er gammeldags i forhold til det sprog, der bruges i nutiden, anvender altså historisk sprog.

PS: De fleste tekster på dansk før 1948 er karakteristiske ved en retskrivning, som blev ændret det år med en ny retskrivningsreform. Fx var almindelige navneord før blevet skrevet med stort begyndelsesbogstav, men i 1948 står der bl.a. i Retskrivningsbekendtgørelsens paragraf 1: Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav. Der står også:

§ 2. I stedet for Aa og aa skrives henholdsvis Å og å. (...)
§ 3. I stedet for kunde, skulde og vilde skrives kunne, skulle og ville.

Et eksempel på historisk sprogbrug i en roman:

Men hvad for Tanker har I vel om Elskov, skønne Jomfru Marie?
Jeg? spurgte hun, jeg holder Elskov for at være lig en Demant, for ligesom Demanten er skjøn og prægtig at se til, saadan er og Elskov skjøn og liflig, og ligesom Demanten er giftig for den, der nedsvælger den, saaledes er ogsaa Elskov en Slags Forgiftighed eller skadelig Rasenheds Sot for den, der bliver beladt dermed, aldenstund En da skal gjøre sin Jugement efter de synderlige Fagter, En antræffer hos amoureuse Personer, og efter den remarkable Discours, de føre.

Fra J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe, 1876, i J.P. Jacobsens samlede værker, bd. 1, 1972, s. 110.

Et eksempel på historisk sprogbrug i et digt fra Det moderne gennembruds periode (1870-1890), hvor digterens budskab er, at han vil gøre oprør mod samfundets magthavere:

Det er smukt nok med denne Forsoningens Aand,
disse milde og bløde Toner,
— Men jeg kysser ikke den tugtende Haand,
kun Hævnen Forsmædelsen soner:
De ska' ha' Knut . . . !

Jeg er ej som den svalende Vaarvind, der mild
i ømme Akkorder hvisker!
Nej! Jeg er den bidende Nordenvind, vild:
Jeg pisker, jeg pisker, jeg pisker.
De ska' ha' Knut . . . !

Jeg vil vælte det allertungeste Læs,
naar min Styrke og Kraft jeg samler!
Sé, saa er jeg først i mit rigtige Es,
naar alting omkring mig det ramler!
De ska ha' Knut . . . !

Et digt af Alexander Herz (pseudonym for Emanuel Goldstein (1862-1921)) i digtsamlingen Sprængte lænker, 1884.

PS: Ved du, hvad 'Knut' betyder, når det bruges, som det gør, i dette digt? Hvis ikke, så tjek det her i Den Danske Ordbog.

Arkaisk sprog

Arkaisk sprog er anvendt i en tekst, når en forfatter bevidst efterligner gammelt sprogbrug, der ikke er almindeligt mere, altså sprogbrug som er eller virker forældet i forhold til det normalsprog, der anvendes i forfatterens samtid. Det kaldes således også arkaisk sprogbrug, hvis der i en nutidig tekst (fx skrevet i år) bevidst bruges gammeldags sprog.

Typisk bruger en forfatter arkaisk sprog som virkemiddel, hvis han har henlagt sin fortælling til at foregå i en historisk periode, der ligger lang tid før den tid, han har skrevet sin fortælling.

Et eksempel på brug af arkaisk sprog:

Oehlenschläger havde den ærgrelse, at (...) Jens Baggesen en aften sidst i november 1806 havde foregivet et sygdomsanfald, da han skulle hjem fra et af sine efter samtidens mening for hyppige besøg hos den unge Adams højtelskede søster, Sophie og hendes mand Anders Sandøe Ørsted. Baggesen hævdede, at hans sygdom var af en sådan art, at han ikke tålte at blive flyttet, og derfor lagde han efterfølgende i flere måneder beslag på hjemmets stue; (...) og i København blev der naturligvis fremsat flere nærmest højlydte formodninger om hvad der gik for sig i hjemmet, når Ørsted om morgenen var gået på arbejde. Sophie holdt sig kun med én tjenestepige, men det var en halvtåbelig slægtning, som i et og alt var hende hundsk forbundet.

Uddrag af artiklen Guldalder og Indbildskhed af Hans Edward Nørregård-Nielsen (s. 20) i Bente Scavenius (red.): Guldalderhistorier, 1994.

I dette tekstuddrag fra 1994 virker både sætningsopbygningen (den meget lange første sætning med bl.a. flere indskudte sætninger) og visse sproglige udtryk gammeldags (fx at 'holde sig med én tjenestepige' og at være 'hundsk forbundet') som sprog fra en ældre historisk periode. Og det er sandsynligvis ikke en tilfældighed, men derimod forfatterens bevidste forsøg på - ved hjælp af sproget - at give læseren et tydeligere billede af, at det, der fortælles om, er foregået for mange år siden.

Anakronistisk sprog

Anakronistisk sprog (eller sproglige anakronismer) er sproglige udtryk i en tekst, der faktisk slet ikke passer ind i den sammenhæng, de bruges, fordi de hører en helt anden tid til.

Det kan fx være et drama (et skuespil), der handler om en periode i 1800-tallet, hvor en af personerne bruger et nutidigt slangudtryk, som slet ikke var kendt i den periode, handlingen skal forestille at foregå.

Det kan også være en tekst, skrevet i almindeligt nutidigt sprog, hvor forfatteren pludselig bruger enkelte ord eller udtryk, som hører et historisk sprogbrug til, der ikke bruges nu om dage.

Et eksempel på brug af anakronistisk sprog:

Journalisten Poul Høi bruger et par sproglige anakronismer, når han i en artikel fra 2016 om sangerinden Taylor Swift anvender udtrykket 'gelassen kommis':

I sidste uge offentliggjorde Kim Kardashian så en videooptagelse af den benægtede samtale, og ikke bare siger Swift her ja til at optræde som objekt i sangen, men hun lyder også lige så indsmigrende som en gelassen kommis.

Fra "Gudindens fald" - en artikel af Poul Høi i b.dk, d. 25. juli 2016.

Ved du, hvad ordene 'gelassen' og 'kommis' betyder?

Anakronistisk sprog er der altså tale om:

• både når der i en tekst, der skal forestille at foregå i gamle dage (fx i dialoger eller replikker), bruges sproglige udtryk, som hører en nyere tid til
• og når der i en nutidig tekst, der er skrevet i tidssvarende sprog, indgår visse ord, der hører en tidligere historisk periode til.

Er det sidste tilfælde (altså brug af historisk (gammeldags) sprog i en nutidig tekst), kan det også kaldes arkaisk sprogbrug (se ovenfor).

Et andet eksempel på brug af anakronistisk sprog:

Følgende tekstuddrag er fra en humoristisk tekst, der skal forestille at være et brev skrevet i 1814 fra en kendt tysk filosof (Schopenhauer) til en endnu mere kendt filosof (Goethe). Men som det fremgår til sidst i uddraget, så anvendes pludseligt anakronistisk sprog i form af referencer til nutidige kunstnere, tv-kanaler og tv-udsendelser. Gennem hele teksten anlægges en humoristisk tone og denne understreges af nævnelsen af fx sangerinden Medina og reality-serien "Paradise Hotel", som jo ikke ligefrem hører til i begyndelsen af 1800-tallet:

(...) Efter læsningen af min afhandling har De sikkert prompte erkendt, at De har ret i mangt og meget, men at De på afgørende punkter tager fejl. De har, så at sige, lagt grundstenen til den pyramide, jeg med min teori om synet og farverne omsider har færdigbygget. De hævder, at lyset ser øjet, jeg derimod, at der intet lys, intet univers, ingen mælkevej ville være uden det øje, der ser. Lyset uden det seende øje - jeg må le! De hævder, at farverne dannes uafhængigt af de i subjektet iboende transcendentale bevidsthedsformer, at farverne skyldes lysets brydninger. Jeg derimod, at alt dette er godt nok, men at intet ville være uden retinas ydelser, at alt ville være intet uden den bevidsthed, hvori dette lys træder frem.

Det var mit oprigtige håb, at De ville stå fadder til mit værk, at De ved Deres navn ville give skriftet om synet og farverne autoritet, men jeg mærker tydeligt, at dette håb svinder, dag for dag, time for time. Det er ikke nemt for mig. Ved De: De fleste mennesker er blot til tant og fjas, ja, de betragter denne forbigående eksistens som en anledning til at lade sig bedøve af underholdningsindustrien. Man har fortalt mig at Dr. Seebeck, Hr. Weißfelt og Dr. Inselhof mødes hver fredag for sammen at se "Kvit eller dobbelt" på Dr. Seebecks TV, og at De, man tror det ikke, ynder at skeje ud til kompositioner af et pigebarn ved navn Medina og en vis Hr. Rasmus Seebach. Kan De bekræfte dette rygte? Ja, vil De stå ved det, man siger Dem på i Dresden, nemlig at også De i ny og næ ser denne serie på TV3 ved navn "Paradise Hotel" og finder glæde derved? I så fald forstår jeg bedre, hvorfor De trakterer mig så nærigt, så knibsk og med Deres egocentriske tavshed tøjler mig til Ixions roterende flammehjul. (…)

Deres for stedse hengivne, trofaste tjener,
Dr. A. Schopenhauer

Uddrag af teksten "Schopenhauer til Goethe, skrevet i ICE 1511 mellem Berlin Hauptbahnhof og Naumburg an der Saale, den 3. september 1814" af Søren R. Fauth (f. 1971) i antologien Greatest Kids 2014, Victor Boy Lindholm (red.), 2015.

Idiolekt

Idiolekt (også kaldet individualsprog) er betegnelsen for en persons individuelle karakteristiske sprogbrug. En idiolekt kan fungere som:

• indirekte personbeskrivelse af en person via replikker i en dialog (samtale) eller indre monolog (tanke-gengivelse)
• indirekte beskrivelse af en personal fortæller (jeg-fortæller eller personbunden tredjepersons-fortæller) i en fiktionstekst via det individuelle sprog, fortælleren bruger til at fortælle med
• en dokumentation af en forfatters egenartede og karakteristiske skrivestil, (som måske kan genkendes fra andre af forfatterens tekster)

Flere af ovennævnte sprogbrugsformer kan ofte også siges at være kendetegnende for en persons individuelle sprog. Fx kan brug af en bestemt dialekt, sociolekt, kronolekt, mange anglicismer eller fremmedord være et specielt og dermed karakteristisk træk ved en persons måde at skrive eller tale på.

Et par eksempler fra ældre tekster på idiolekt:

Sé, jeg er nu et rént Kadaver, lige siden jeg drat ne'r fra Stilladsen forgangen fem År siden, - og sé - mens jeg la'e dérude på Hospitalet, - så var'et jo, at hun - Tøsen dér, - rendte grasat med den forbandede Laban og fik Ungen dér med ham (...) ... og jeg vil inte ha'e det Bastard-Unge at sé på og føde på, - jeg har sg'u nok med min egen Yngel, - hva'beha'er, - se Dem om go'e Herskab, - ni, - og ukonfermérede allesammen. - Store-Marie dér er den éneste, der har væt til Herrens Bord (...).

Uddrag af længere replik i Betty Borchsenius' novelle "Lille-Maries Lykke" fra tidsskriftet Litteratur og Kritik, 1889, s. 531.

I følgende eksempel sættes en idiolekt, der skal forestille at være lidt gebrokkent dansk, over for normalt sprogbrug:

Nu, si'er jaj ikke, hvad det ær, før Frøknen har smagt det, sagde han, idet han fyldte Bunden af Glasset med en klar Væske, der, blandet med Isvandet, blev mælkeagtig og spillede i grøngule, opalblinkende Farver.
De har da vel ikke i Sinde at forgive mig? Hvad er det?
Nej, jaj forsikrer - det hjælper for Hodepine - det si'er Folk altid, som meget arbejder.

Fra Erna Juel-Hansens novellesamling Sex Noveller, 1885, s. 7.

Et eksempel, hvor det er brugen af bestemte bandeord (fandme, sgu og pisse), der udgør idiolekten i både tale og skrift hos figuren Klavs Bundgaard i satire-podcasten r8Dios:

Så er det snart jul…
Og jeg har måske årets bedste julegave til dig!
...(trommehvirvel)...
Vi har fandme landet Rasmus Bruun som nyhedschef for r8Dio.
Han er pisse dygtig.
Vi skal lige se om han også er i gulvhøjde.
Men det tror jeg sgu han er!
Vi må se om han kan tiltrække nogle A++ navne til radioen.
Det er ikke bare lokalradio - det er fandme landsdækkende radio.
Men han ved sgu godt hvad han er værd, ham Rasmus.
Det presser mig lidt på budgetterne - men det må jeg finde ud af.
Jeg må se lidt på de forskellige poster og se om jeg kan trylle lidt.
Men jeg synes vi havde en fin forhandling.
Du kan lytte til den hér!
Andre ville måske holde sådan noget hemmeligt!
Men vi VIL være i gulvhøjde med lytterne.
Vi er fandme så tæt på, at man næsten ikke fatter det!
(...)
Nåh, du har sikkert travlt, så jeg vil slutte nu.
Kan du passe på dig selv - og holde en god weekend?
Du har fortjent den! Du er fandme så pisse dygtig til det du kan!
Mvh din radiodirektør og ven Klavs Bundgaard

Uddrag af nyhedsbrev fra satireprogrammet r8Dio d. 19. dec. 2020.

Ofte er det i samtaler (direkte tale), at en persons idiolekt kommer til udtryk. (I drama-sammenhæng kaldes det for replikindividualisme, når en persons måde at tale på afslører karakteristiske træk ved hans eller hendes personlighed).

En persons skriftsprog kan som nævnt ovenfor også bestemmes som idiolekt, hvis vedkommendes skrivemåde er helt speciel og karakteristisk for netop ham eller hende. Dette kan forekomme i bl.a. brev- eller dagbogs-romaner.

Et eksempel på skriftlig idiolekt:

Forfatteren Niels Frank tillægger jeg-fortælleren i romanen Nellies bog en ret karakteristisk og individuel skrivestil. Bogen skal forestille at være et kladdehæfte, hvor - den vistnok ordblinde - hovedperson Nellie skriver dagbogsnotater om stort og småt i sit liv. Nellie skriver sådan, som han hører ordenes udtale, når han selv og hans nærmeste taler:

ja , Jeg, ka siig vi lavet riktigmange Praktiggal Jokes sammenmed Onkle Benn og MigSelv riktigmange da ! for Tante Hellen såat vi grint af gråd . For ét Eksempie da , Jeg , en SØNDAGS lagde på Køknetgullet med en Glass af Piller i hånden lisom Tante Hellen koem herhjem fra Kirken søndag og troet, Jeg ,må da værre døed ! og råbt på Onkle Benn Daad Daad hurrig ud i Køknet han er dæd ! ! hvem ? Nellie ! Så koem så Onkle Benn koem ud i Køknet, og sparket lidt til mig, og sir; Ja han er da døed så slapt vi da med ham , og Tante Hellen sir Hvoddan ka du sir dét! og , Jeg , vågent af Dødden og grinner og sir , Jeg , er da kun Skindøed
af de Vittaminer i glasset så i, eller de slapt ikke . Sory. Hellere ikke da , Jeg , en skøn DAG hængt i luftet i mit væresle da Tante Hellen en DAG koem ind og troet, Jeg, er hængt mig . i et tyk Tov og hængt, og denglet i det Tov. Og hun skriger høj ! ind til at Onkle Benn skær mig ned i det Tov såat hun ikke seer det Tov da hængt ned i mellem min Been . Så hun skriger&råber altmens at Onkle Benn masage min hals og sir; Jeg , troer da søerme han ovre levet ! og vi grinnt som nogne besat fordi fordi fordi fordi at dét så sjov ! så sjov !

Niels Frank: Nellies bog, 2013, s. 18-19.

Emotivt og sagligt sprog

Emotivt sprog kaldes også ekspressivt sprog, normativt sprog, subjektivt sprog eller konnotativt sprog. Begrebet 'emotiv' er afledt af 'emotion', der egentlig betyder 'sindsbevægelse'.

Et emotivt sprog er et sprogbrug, der udtrykker følelser og holdninger ved at indeholde positivt værdiladede ord (fx smuk, livsglæde mv.) eller negativt værdiladede ord (fx latterlig, idiot mv.).

Ikke mindst i analysen af digte kan det være forståelsesfremmende at undersøge brugen af emotivt sprog, dvs. at undersøge, hvilke negative og positive ord og udtryk der helt konkret står i digtet, og hvad disse ord siger noget negativt eller positivt om.

I visse tilfælde er det også interessant at undersøge, om der sker et skift fra overvejende brug af negativt til positivt emotivt sprog - eller omvendt - eller når positivt og negativt værdiladede ord sammenstilles.

Et eksempel på negativt emotivt sprog i en let ironisk passage fra et nyhedsbrev fra onlinemediet Føljeton d. 26. aug. 2020:

Mennesker er fulde af fejl.
Vi er smålige, ignorante, egoistiske, ineffektive, inkompetente, dovne og dvaske. Vi er afvigende, afdankede og afvisende. Uduelige, umulige og ugudelige. Fordomsfulde, formanende og generelt bare for meget. (...)

Sagligt sprog (også kaldet deskriptivt sprog, objektivt sprog eller denotativt sprog) er et sprogbrug, der består af neutralt værdiladede ord eller udtryk, som hverken i sig selv eller i den sammenhæng (kontekst) de indgår i, udtrykker følelser, holdninger eller vurderinger.

Formelt og uformelt sprog

Formelt sprogbrug bruges i formelle situationer, fx offentlige institutioners henvendelser. Formelt sprog er almindeligvis karakteriseret ved at være upersonligt og sagligt og af og til også kendetegnet ved brug af formelle ord (kaldet papirord) som fx forefindes, fremsende, henligge, påbegynde, angående, dersom, følgelig, indeværende, ligeledes, samt, såfremt, vedrørende mv.

Det formelle sprog hører først og fremmest skriftsproget til, men forekommer dog ofte også i mundtlige taler, fx faglige foredrag og politiske taler.

Formelt sprog bruges ofte i skrivelser fra offentlige forvaltninger og institutioner, men også af og til som specielt virkemiddel i fiktionstekster. Fx som i denne novelle, hvor fortælleren er en repræsentant for 'Informationsafdelingen' i et ministerium. Fortælleren rapporterer detaljeret fra ministeriets aflytning af en familie (der består af far, mor og børnene Niels og Astrid). Faderen, overingeniør F, arbejder på et atomkraftværk.

Et eksempel på formelt sprogbrug:

Mandag, den 6. 10
Efter vor bedste overbevisning indbragte dagen intet, der kan tillægges betydning. Både før og under måltidet herskede en mild og rolig atmosfære. Niels og Astrid akcepterede deres fiskefileter (med hjemmelavede pommes frites), og hele familien syntes hele tiden tilbøjelig til at bortse fra enhver mere seriøs problemstilling.
Dette forhold kan muligvis i sig selv siges at være bemærkelsesværdigt, for så vidt som der rent faktisk blev refereret til selskabsanliggender, hvilket forekom, da overingeniør F ganske kort orienterede fruen om, at direktør Mølgård havde meddelt ham, at han om fredagen (10.10. kl.15) skulle deltage i mødet med kontorchef Olesen fra Energiministeriet. Herudover tilføjede F blot, at det var sandsynligt, at han ville blive forsinket, men at han under alle omstændigheder påregnede at kunne deltage i familiens aftensmåltid. Hverken i ordvalg eller stemmeføring røbede overingeniøren nogen misbilligelse af denne eventuelle ulempe, ligesåvel som såvel direktøren som kontorchefen benævntes i et overordentligt sagligt tonefald. Heller ikke gav hans oplysninger anledning til kommentarer fra fru F’s side, endsige meningsudvekslinger i familien som sådan, der altså uden videre må formodes at have taget dem til efterretning.

Et afsnit fra novellen "Fortroligt vedr. F" af Jens Smærup Sørensen i antologien Det prikker under fødderne - Fortællinger om Danmark i en A-krafttid, (red. Susanne Dombernowsky m.fl.), 1981.

Et andet eksempel på en formelt formuleret sætning:

Vi finder overordnet set et fravær af markante forskelle i kvaliteten [på offentlige plejecentre, selvejende og øvrige private plejecentre].

Kilde: En artikel om offentlige og private plejecentre på hjemmesiden denoffentlige.dk. Set d. 7.maj 2020, antologien.dks fremhævning.

Uformelt sprogbrug bruges i uformelle situationer, fx den private samtale mellem to personer, der kender hinanden godt. Uformelt sprog er almindeligvis kendetegnet ved at være personligt, talesprogsagtigt og emotivt og ved, at papirord sjældent bruges.

Det uformelle sprog hører først og fremmest det mundtlige sprog til, men kan også være et virkningsfuldt skriftligt virkemiddel.

Personligt og upersonligt sprog

Personligt sprog er der tale om, når afsenderen har valgt åbenlyst at omtale og dermed inkludere sig selv og/eller modtageren i teksten med ord som 'jeg', 'vi', 'du', 'I' eller ved navn. Dette er et retorisk virkemiddel, der giver en oplevelse af en vis nærhed eller samhørighed mellem afsender og modtager i stedet for distance.

Sprogbruget er upersonligt, når ingen af kommunikationens parter omtales åbenlyst i teksten, dvs. at der ikke nævnes et 'jeg', 'du', 'De', eller at afsender eller modtager ikke nævnes ved navn. Dette kan give en oplevelse af vis distance mellem afsender og modtager i stedet for nærhed eller samhørighed.

I nogle kommunikationssituationer er det hensigtsmæssigt at tale eller skrive i personligt sprog, fx i almindelige samtalesituationer, mundtligt eller skriftligt på sociale medier. I reklamer anvendes ofte personligt sprog for at skabe en kontakt til modtageren, altså således så modtageren oplever, at reklamen er henvendt direkte til netop den bestemte modtager.

I andre kommunikationssituationer vil det være uhensigtsmæssigt at anvende personligt sprog, fx i skriftlige tekster, hvor det er sagen og ikke afsenderen eller modtageren, der er det centrale. Det gælder bl.a. journalisters nyheds- og baggrundsartikler og faglige artikler om faglige emner, fx en forskers afhandling, en studerendes bacheloropgave eller elevers skriftlige opgavebesvarelser i visse fag.

Et eksempel på personligt (og uformelt) sprog:

Hej Jørn
Først og fremmest mange tak for din ordre hos os ved Made4men.dk!
I dette øjeblik sidder alle på kontoret og lageret og jubler over lige præcis din ordre.
Vi er meget glade for, at du valgte at at handle hos os, og vi sender naturligvis din pakke så hurtigt som muligt. Vi sender dig lige en e-mail igen, når vi afsender din ordre fra vores pakkeri, så du hele tiden ved hvor din fantastiske pakke er henne af.
Du ved selvfølgelig godt, hvad du har bestilt, men herunder finder du alligevel en bekræftelse på din bestilling samt alle de oplysninger, du måtte have brug for vedr. din ordre.
(...)

Besked i ordrebekræftelses-e-mail i anledning af køb af produkter på Made4men.dk, d. 13. juni 2017.

Akademisk sprog

Akademisk sprog (af nogle kaldet kognitivt sprog eller komplekst sprog).

Akademisk sprogbrug afviger først og fremmest fra almindeligt mundtligt og skriftligt sprog ved at være præget af et abstrakt og fagligt orienteret ordforråd og brug af mange fremmedord. Ofte består det akademiske sprog af relativt komplicerede sætningskonstruktioner.

Det akademiske sprog stiller sædvanligvis ret store krav til modtagerens sprogforståelse, og modtageren skal have en vis forhåndsviden for at kunne forstå det.

Akademisk sprogbrug er ofte dominerende i skriftlige videnskabelige afhandlinger eller mundtlige forelæsninger på højere uddannelser og tekster, der er domineret af kancellistil (meget lange og komplicerede sætningsdannelser, som fx kendes fra lovparagraffer).

Et eksempel på akademisk sprogbrug:

Romanernes blanding af bekendelse og fiktion gør dem ugyldige som erkendelsesprojekter, fordi en stringent gennemskrevet fiktion jo konstant er tvunget til at transformeres inden for sin egen praksis, dvs. i forhold til sine internt formaliserede begrænsninger, under formtvangens metablik, ligesom analysanden i en egentlig psykoterapi bekender inden for en formaliseret relations rammer og erkender i forhold til og under det terapeutens blik, der behageligt mangler i romanen.

Fra digteren Søren Ulrik Thomsens Mit lys brænder - Omrids til en ny poetik, Vindrose 1986.

Kancellisprog

Kancellisprog, også kaldet kancellistil. Ordet 'kancelli' betyder egentlig 'skranke'. Kancellisprog er et sprogbrug, der helt fra 1700-tallet har været det officielle sprog i juridiske og administrative sammenhænge. Det er typisk offentlige dokumenter eller juridiske skrifter, fx love, især af ældre dato, der er skrevet i kancellisprog.

Det er kendetegnende for kancellistilen, at sætningskonstruktionerne er komplicerede, dvs. ofte lange sætninger, mange ledsætninger og indskudte sætninger, sætningerne er forvægtede (dvs. at en sætnings styrende grundled og udsagnsled står langt tilbage i sætningen, eller at der er flere sætningsled imellem det styrende grundled og udsagnsled). Ordforrådet er desuden domineret af formelle ordtyper og historisk sprogbrug (dvs. gammeldags ord og udtryk, der ikke bruges mere i daglig tale og skrift).

Et sagprosa-eksempel på kancellisprog:

For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: (...)

§ 114 i Straffeloven om Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v..

Et fiktionsprosa-eksempel:

På baggrund af 'kilde' og 'flydning' kan man ikke tale om komposition, derfor skulle man måske i stedet indføre begrebet sammenføring (som fremmedord foreslås konduktion), og dette begreb turde være umiddelbart forståeligt for enhver, der nogen sinde som barn (eller måske endda som voksen) har leget i, ved eller med vandpytter, som han tappede, forbandt med hinanden gennem kanaler, tømte, bortledte, omdirigerede, indtil han til sidst havde fået hele det til hans rådighed stående pyttevandpotentiel ført sammen, for derefter at skaffe det afløb til et lavereliggende niveau, muligvis endog forskriftsmæssigt eller ordentligt lede det ud i en af myndighederne til formålet fremstillet rendesten eller afløbskanal.

Fra romanen Katharina Blums tabte ære af Heinrich Böll (1917-1985), oversat af Leif G. Berthelsen 1986 (originaludgave på tysk 1974).

Simpelt og komplekst sprog

Simpelt sprog eller simpelt sprogbrug er kendetegnende for den tekst, der er relativt nemt forståelig, fordi stillejet er lavt eller normalt, fordi der anvendes et begrænset eller alment kendt ordforråd, enkle sætningskonstruktioner, sætninger med bagvægt (dvs. at en sætnings styrende grundled og udsagnsled står i første del af sætningen) mv.

Komplekst sprog dominerer i den tekst, der forudsætter en særlig sproglig eller faglig forhåndsviden for at kunne blive forstået, fordi stillejet er højt, fordi der fx anvendes fagligt sprogbrug eller fremmedord, komplicerede sætningskonstruktioner, sætninger uden bagvægt mv.

Eller man kan simpelt (!) sige, at komplekst sprog er et indviklet sprogbrug, der ofte kan være indviklet at forstå.

Sprogbrugsformerne akademisk sprog og kancellisprog, som er nævnt ovenfor, er eksempler på komplekst sprog.

Læs også leksikonartiklen om stilleje, hvor høj, normal og lav stil defineres.

I litteratur om sproglig formidling er følgende to sætninger ofte blevet brugt til at illustrere forskellen på sprogbrug, der er kompliceret og svært at forstå, og sprogbrug der er enkelt og nemt at forstå:

• Komplekst sprog: Det skal hermed anføres, at udførelsen af trykningen af den på grundlag af kanoexcursionen udarbejdede journal på nuværende tidspunkt må anses for færdiggjort.
• Simpelt sprog: Jeg har nu fået trykt dagbogen fra vores kanotur.

Et eksempel på komplekst og simpelt sprogbrug:

Første lange del af nedenstående citat udgør en kompleks formulering. Sidste sætning i citatet (fremhævet med blå skrift) er eksempel på simpelt sprogbrug:

Over Atlanterhavet befandt sig et barometrisk lavtryk; det vandrede østpå mod et højtryk liggende over Rusland og røbede endnu ikke tilbøjelighed til at vige nord om dette. Isotermer og isoterer gjorde deres skyldighed. Lufttemperaturen stod i et ordensmæssigt forhold til årets middeltemperatur, til såvel den koldeste som den varmeste måneds temperatur og til den aperiodiske månedlige temperatursvingning. Solens og månens op- og nedgang, månens, Venus’ og Saturnringens faser og mange andre betydningsfulde fænomener svarede til forudsigelserne i de astronomiske årbøger. Vanddampen i luften havde sin højeste spændkraft, og luftens fugtighed var lav. Med en vending, der ganske godt betegner det faktiske, skønt den er lidt gammeldags:
Det var en smuk augustdag i 1913.

Indledningen til romanen Manden uden egenskaber, bd. 1 af Robert Musil, 1994 (1978).

Selv om stillejet i en tekst er relativt normalt, kan sproglige formuleringer forekomme komplekse, hvis modtageren ikke har tilstrækkelige vidensmæssige forudsætninger eller ikke kender til den kontekst, det sagte/skrevne indgår i. Læs fx denne passage fra et teoriafsnit i bogen Samtaleanalyse:

Et turpar er kendetegnet ved at: (...) have konditionel relevans: Givet den første, bliver den anden forventelig, hvorfor den anden kan ses som en anden til den første, ligesom den andens fravær kan ses som fravær af en anden til den første; alt dette er givet af forekomsten af den første.

Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen: Samtaleanalyse (2005), s. 51-52.

Prosasprog og lyrisk sprog

Prosa betyder 'ligefrem tale'. Prosasprog bruges især om almindelig, normal eller dagligdags skriftsproglig stil, men kan også dække almindeligt, hverdagsagtigt talesprog.

Prosasprog er altså ikke akademisk sprog og heller ikke lyrisk sprog.

Lyrisk sprogbrug (også kaldet særsprog) indeholder - i modsætning til prosasprog - mange ord, ordkombinationer, sætningsopbygninger mv., som ikke bruges særligt ofte i daglig skrift og tale, men til gengæld tit i litterære tekster, ikke mindst digte.

Lyrisk sprog er kendetegnet ved hyppig brug af:

• Forskellige typer billedsprog og forskellige sproglige figurer (fx gentagelser, ironi, ordspil, rim mv.)
• Specielle sætningsdannelser, der ligner dem, man kender fra mange digte (= lyrik) og som således afviger fra normal, dagligdags sprogbrug
• Forskellige former for 'poetiseringer' (jf. begrebet poesi) af sproget, fx brug af mange 'malende' adjektiver (tillægsord), specielle sammensætninger af ord, specielle stavemåder, dannelse af helt nye ord mv.

Eksempel på forskel mellem prosasprog og lyrisk sprog:

Det er brug af prosasprog, hvis man sprogligt nogenlunde lige ud ad landevejen erklærer sin kærlighed på denne måde: Inden længe vil jeg fortælle alle og enhver, hvor højt jeg elsker dig, Chrysillis.

Det er lyrisk sprog, hvis kærligheden til Chrysillis formuleres sådan her:

Solen skal ikke nå
de vester-vande blå,
ej hænge lysen lok
på stjerne-flok,
før jeg, Chrysillis, har
gjort mig for verden bar
hvor højt jeg elsker dig
bestandelig

...som digteren Thomas Kingo (1634-1703) gjorde det i første strofe af sin vise Chrysillis fra 1667.

Som hovedregel er det karakteristisk, at prosasprog er det dominerende sprogbrug i sagprosa (fx nyhedsartikler og debatindlæg) og i fiktionsprosa (romaner og noveller). Lyrisk sprog anvendes især i digte, men det er dog slet ikke sjældent, at forfattere bruger lyrisk sprog som virkemiddel i deres romaner og noveller.

Et eksempel på brug af lyrisk sprog i roman:

SORTEDAM DOSSERING

Neurotisk natlig neon, generationer af liv og årets gang i kastanjetræer. Svanesang på tidlige morgener, hvor svaner slet ikke kan synge - hvor svaner går i dybden, lader plads til en dues kurren, en svales klatten, en ands snadren, Nu hvor havet har trukket sig bort, er Søerne symbol på verdens vidde, og fortumlede tanker går i takt over Dronning Louises Bro. Selv når jeg i spiral spadserer rundt og rundt, er der opklaring på alle fronter, når jeg sidder musestille uden at røre en muskel, uden at tænke en tanke, kun lukker øjnene og lukker alt andet end stikkende lys på natblå øjenlåg ude. Når jeg længes så mindeligt, så smerteligt, så frydefuldt mod forår, glædes eller græder over orange efterår, sejler i sjaskvåd sommer, vader i vinter til knæene, whatever. Så ligger Søerne der: tre pøle af tabt lykke.

Et af de mange karakteristisk korte kapitler i 'romanen' Koordinater - Københavnertekster af Amalie Laulund Trudsø, 2013, s. 43.

Talesprog og skriftsprog

Talesprog og skriftsprog er ofte ret forskellige formidlingsformer.

Vi kender jo skriftsproget fra utallige sammenhænge: fra sagprosatekster i alle mulige former for trykte og digitale medier (nyhedsartikler, faglige artikler, lærebøger mv.), fra ens egen skriftlige kommunikation på sociale medier, i telefonbeskeder, e-mailkorrespondance, besvarelser af opgaver i skolen mv. og fra skriftlige litterære tekster som romaner, noveller og digte.

Det eneste, der er fælles for alle skriftsproglige tekster, er, at de består af bogstaver, der er sat sammen til ord, som er ordnet i en bestemt rækkefølge, så der dannes en betydning. Ellers varierer det skriftlige sprog ganske meget (ligesom det mundtlige).

Hvad der er karakteristisk for skriftsproget i en bestemt tekst afhænger dels af afsenderens sproglige kompetencer, genren, der skrives i, og den konkrete kommunikationssituation.

Det kan måske være relevant at skelne mellem tre slags skriftsprog, fordi de typisk adskiller sig ret meget fra hinanden i ordvalg (sprogbrug) og sætningsopbygning (syntaks):

1. Almindeligt skriftsprog, som det udformes i sagprosatekster som informationstekster (fx nyhedsartikler) og opinionstekster (fx debatindlæg) i medier
2. Fagligt skriftsprog, som det kommer til udtryk i faglige artikler (herunder tekstanalyser i dansk), videnskabelige afhandlinger, fagbøger og lærebøger
3. Litterært skriftsprog (eller skønlitterært skriftsprog), som det typisk er skrevet/skrives i skriftlige æstetiske tekster som romaner, noveller, eventyr og ikke mindst digte (herunder salmer og sange).

Talesprog kan med fordel kategoriseres i en mundtlig og i skriftlig udgave, altså det vi kan kalde 'mundtligt talesprog' og 'skriftligt talesprog'.

Det skriftlige talesprog, som vi fx møder i skriftlige taler, citater af mundtlige kilder i artikler og faglitteratur, indre monologer og dialoger i skriftlige litterære tekster (bogdramaer, teatermanuskripter, romaner, noveller m.m.) har ikke umiddelbart samme mulighed som det mundtlige talesprog for at bruge lydlige og kropssproglige virkemidler. Dog har den skriftlige kommunikation på især sociale medier medført, at der er blevet udviklet et slags skriftligt 'kropssprog' i form af de såkaldte emojis. Læs eventuelt artiklen "Emojis ødelægger ikke sproget: De er en naturlig erstatning for gestikulationer" på videnskab.dk.

Her opstilles en tabel over karakteristika for mundtligt talesprog, skriftligt talesprog og almindeligt skriftsprog:

Talesprog		Almindeligt skriftsprog
Mundtligt talesprog	Skriftligt talesprog
En del sætningsfragmenter		Ingen sætningsfragmenter
En del ufuldstændige sætninger		Ingen ufuldstændige sætninger
En del selvrettelser ("nej, jeg sagde vist forkert, det jeg mener er....)		Ingen selvrettelser
En del gentagelser		Få gentagelser
En del anakolutier (sætnings-spring, hvor der ikke er betydningsmæssig logik i skiftet fra den ene sætningsdel til den anden. Fx "Ja, han kom hjem ved femtiden, hej forresten husk også lige mælk,...		Ingen anakolutier
Relativt korte helsætninger		Ofte længere helsætninger end i talesprog
Færre ledsætninger pr. helsætning		Ofte en del ledsætninger pr. helsætning
Mere paratakse end hypotakse (læs mere i opslag om syntaks)		Oftere hypotakse i skriftsprog end i talesprog
Mere bagvægt end forvægt (læs mere i opslag om syntaks)		Oftere forvægt i skriftsprog end i talesprog
Ofte brug af polysyndese (dvs. at ofte kortere sætninger bindes sammen af især konjunktionen 'og' eller 'så' ('så skete der det, og så sagde han det, og så gjorde hun sådan og så....). Det kan dog også være konjunktioner som 'men', 'da', 'fordi' mv., der bruges		Ikke så ofte brug af polysyndese
Af og til brug af sætningskløvning, dvs. fremhævelse af et bestemt element i en sætning ved at trække det frem i sætningens 'ramme', dens første del ('Jeg elsker dig, Kathrine' (her fremhæves sætningens subjekt (grundled), 'afsenderen', dvs. hvem der elsker). 'Kathrine, jeg elsker dig' (her fremhæves objektet, 'modtageren', dvs. den der elskes).		Ikke så ofte brug af sætningskløvning i skriftsprog som i talesprog
Ofte brug af talesprogs-sprogbrug som dialekt/regionalsprog, etnolekt, sociolekt (gruppesprog), kronolekt, slang, bandeord, anglicismer, mv. (Læs om disse sprogbrug ovenfor).		Ikke så ofte brug af talesprogs-sprogbrug som kronolekt, gruppesprog (sociolekt), dialekt/regionalsprog, etnolekt, bandeord, anglicismer, slang mv.
Ofte brug af personligt sprog		Oftere brug af upersonligt sprog i skriftsprog end i talesprog
Ofte brug af uformelt sprog		Oftere brug af formelt sprog i skriftsprog end i talesprog
Ofte brug af simpelt sprog		Oftere brug af komplekst sprog i skriftsprog end i talesprog
Ekstraverbalt sprog: stemmeføring, tonefald, taletempo	I almindeligt skriftligt talesprog er der ikke mulighed for at bruge lydlige virkemidler, men man kan angive stemmeføring og tonefald i en replik eller dialog ved hjælp af specielle tegn (som fx kendes fra tegneserier), brug af visse udråbsord (interjektioner), skift i skriftstørrelse, ord i versalskrift for at markere råben eller speciel betoning m.m.	I skriftsprog bruges ikke lydlige virkemidler. Men man kan naturligvis skriftsprogligt beskrive en lyds karakter, hvad enten det drejer sig om en persons stemme eller stemmeføring eller anden form for lydfrembringelse.
Nonverbalt sprog: gestik, mimik, brug af blikket. (Læs mere om nonverbalt sprog).	I almindeligt skriftligt talesprog bruges ikke nonverbale virkemidler, men man kan dog tale om en slags skriftens kropssprog, når skriftens fysiske/visuelle udformning anvendes til at signalere særlige betydninger. (Læs mere om visuelt design).	I almindeligt skriftsprog bruges ikke nonverbale virkemidler, men man kan dog tale om en slags skriftens kropssprog, når skriftens fysiske/visuelle udformning anvendes til at signalere særlige betydninger og når der bruges specielle tegn og ikoner, som såkaldte smileys og andre emojis, forkortelser/akronymer (fx BRB/LOL), typografi (skriftstørrelse, -type og -farve) og ortografi (alternative stavemåder, fx forkortelser med tal som 4ever, 2tal) (jf. sms- og SoMe-sprog).

Du vil kunne læse mere om kendetegnene ved SoMe-sprog (= sprog i sociale medier) / medialekt i en kommende artikel her på pixidansk.dk.