Et visuelt design eller en visuel fremstilling er der tale om, når en teksts visuelle (grafiske eller typografiske) udtryk, altså den måde, den ser ud på, tilføjer teksten en ekstra, en udvidet betydning.

Det kan være ved, at der bruges særlige grafiske virkemidler, som vi under ét kan kalde 'grafiske figurer', som effekter. Fx:

• bemærkelsesværdig brug af grafiske tegn som tankestreger, punktummer, kommaer, udråbstegn mv. (også kaldet interpunktionstegn). Brug af fx komma eller punktum som karakteristisk virkemiddel (fx udeladelse af eller overdrivelse af brug af kommaer eller punktummer) kan vi også kalde grammatisk, syntaktisk eller interpunktions-design (jf. eks. 9 nedenfor)
• brug af forskellige skrifttyper, -størrelser, -farver eller anden form for fremhævende formatering (fed, halvfed, kursiv, understreget, overstreget skrift, versalskrift (ord skrevet med store bogstaver) mv.)
• særlig placering af skrift på en side, fx i form af mindre eller større mellemrum mellem bogstaver eller ord, indryk af linjer i et digt eller placering af et digts strofer i forskellig position på en side mv.
• brug af skrift, så dens bogstaver/ord i sig selv udgør en illustration, en visualisering af et objekt, fx ved at skriften bliver til et billede, der ligner et genkendeligt objekt (et hus, et ansigt, et kors, et landskab mv.)

Her følger eksempler på visuelt designede tekster, altså tekster, der er karakteristiske ved deres brug af grafiske figurer.

Eksempel 1:

euforiserende lipgloss

ned ad halsvæggen
tvivlen bobler af og springer
ud af bagkraniet.
stemmen ånder vage pust -

afgiver varmedampe som
opløser det kolde hjerte.
hænder mødes under dynen
opløser det kolde hjerte.
kroppe skælver mod hinanden
opløser det kolde hjerte.

Et digt af Ling Ly fra digtsamlingen Lille Luder, 2004.

Eksempel 2:

Bror Fusel nikked': . . åja . . . ånej!
han stirrede hjælpeløst ned:
― Han ― bad mig stikke den hersens vej
og si', . . . han er . . . død . . . med fred.
Og si', at hvodden det ellers bar
. . . . ad hvilke veje han fo'r,
. . . . og hvor han la' sig ved nat, så var
hans tanker ved gamle mor.

Fjerde strofe i digtet Sendebudet af Nis Petersen fra digtsamlingen En drift vers, 1933.

Eksempel 3:

Er du glad Er du stadig glad
for de farvede bånd, jeg gav dig?
Den glitrende halvmaske?
Jeg kom så langt som Jeg sov i din seng
men jeg nåede ikke længere,
ikke til stuen, ikke til køkkenet. Jeg var en
træt lille fugl høne lerdue,
da du sendte mig hjem,
noget ingen gad skyde efter.
Midt i skoven fik jeg et glas
drak jeg varm mælk fra en ko, det er
hvad jeg husker fra det halvår.
Men hvor skal du hen, dukkedreng?
Sauna? Svømmehal? Storcenter?
Engang trak du mig gennem byen
som en hale et slør,
nu vender du dig om, og jeg er væk, Orfeus:
De gule blade drejer helt sindssygt
i cirkler på Sankt Hans Torv,
som er de betalt for det, og ikke
for at du skal se dem.
Stort set Hvad som helst
skal kunne betale sig
i dette årtusind, det er subversivt
at være rationel
og økonomisk uansvarlig, i hvert fald
at undgå at være beregnende.
Man må være ligefrem, uredigeret en til en –
der er ingen af os,
der har noget at skjule, vel?
Ja, jeg fulgte efter dig
og forelskede mig i dig på afstand,
da jeg så dig rode i det køleskab i 7-Eleven,
var jeg solgt. Du ledte efter
isen, alle har ventet på, jeg gætter på,
at den var udsolgt. Nu kommer vinteren –
og så kommer sommeren igen.
Ingen problemer Kast
dit æble i en høj bue
og kast hvilken som helst følelse af dig
som et stykke tøj, dukkedreng,
du har ikke gjort mig ondt.

Uddrag af digt af Amalie Smith (f. 1985) fra antologien Antologi 2010, redigeret af Helle Eeg og Lars-Emil Woetmann, 2010.

Eksempel 4:

Når man blir klar over hvor
lidt fred man
har tilbage blir det
meget væsentligt for én
ikke at ødelægge
andres fred (hvem véd
hvor lidt det kan være
de får) og alligevel er det
det eneste der VIRKELIG
kan FORANDRE noget at
ØDELÆGGE netop deres
fred Man må påtage sig det
og vide hvad man gør
og så ALLIGEVEL gøre det

'og når der SKAL skæres
så SKÆR DYBT så skær
HÉLT NED'

Uddrag af digt af Dan Turèll (1946-1993) fra afsnittet LSDigte i digtsamlingen Onkel Danny's Deliristiske Jukebox Jitterbug, 1974.

Eksempel 5:

Orange bolde, et digt af Eli I. Lund (f. 1971) fra digtsamlingen Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden, 2002. Klik på digtet og se større udgave.

Eksempel 6:

Hvis du analyserer novellen "Tomrum" af Hanne Elmer, opdager du, at hun udnytter et bestemt grafisk virkemiddel, idet hun laver nogle 'huller' i visse sætninger, hvor der slet ikke står noget. Disse huller (jf. titlen: Tomrum) skal symbolisere jeg-fortællerens besvær med at huske. Hun er nemlig en ældre dement kvinde. Her er et par eksempler på sådanne sætninger:

Fra novellen"Tomrum" af Hanne Elmer i novellesamlingen Kadaverkvad, 2008.

Hanne Elmer leger også med skriftens grafiske udtryk i novellen "Trekantsdrama". Novellen handler om en ældre plejehjemsbeboer, Oliver, en tidligere advokat. Han er alkoholiker, og han kæmper forgæves for at holde op med at drikke. I hans bevidsthed foregår konstant en indre kamp mellem fornuft og afhængighed. Jeg-fortælleren taler selv om "mine tre stemmer, fornuften, benægteren og dæmonen." Disse 'stemmer' illustreres grafisk med forskellig skrifttype. Her er et eksempel. (En hjemmehjælper er kommet på besøg hos jeg-fortælleren):

(Klik på tekstuddraget for at se det i større udgave)

Eksempel 7:

De har sendt mig på "aflastning", et ord som skabt til at fornærme en gammel mand. DET ER EN FEJL JEG BEFINDER MIG HER. Det er ikke et sted for hvide mennesker.

Brug er versalskrift (store bogstaver) i Kirsten Thorups roman Ingenmandsland, 2003.

Eksempel 8:

1. Gjorde mig overvejelser over, hvad det vil sige at være glad.
2. Besluttede mig for at teste, hvad der ville ske, hvis jeg var glad.
3. rigtig glad.
4. Blev bange for at blive skuffet.
5. Gjorde køleskabet rent,
6. tænkte på det, han skrev
7. og blev ved med at vende tilbage til ordet selvtillid, skrev det også ned,
8. skrev det ned en gang til
9. og gik forbi Irma.
10. Tog den flaske vin, naboen havde sat på min måtte, med ind:
11. Undskyld larmen, kærlig hilsen Majbritt, stod der, og det er altså det, hun hedder, tænkte jeg,
12. og satte flasken oven på køleskabet,
13. flyttede den ned under håndvasken,
14. jeg vil drikke den til pinse,
15. til pinse, når jeg er glad,
16. rigtig glad.

Side 9 i Dorte Nors punktopstillede 82-siders roman med titlen Dage, 2010.

Eksempel 9:

Når retningslinjer for dansk retskrivning brydes som i nedenstående tekst, hvor første ord i en ny sætning ikke begynder med stort bogstav, og hvor der stort set ikke sættes hverken komma eller punktum - kan vi måske også tale om en slags visuelt design. Teksten ser i hvert fald anderledes ud end normalt.

Eller måske skal vi snarere sige, at teksten er kendetegnet ved sit grammatiske design i betydningen, at den anderledes tegnsætning er et karakteristisk virkemiddel ved teksten, som forfatteren helt bevidst bruger:

hans blik giver mig lyst til at vi skal flettes sammen og jeg ville ønske jeg kunne optage alt af ham hud og hår og tanker og følelser og hans duft og jeg synes virkelig hans sved dufter det er helt til at blive sindssyg af og da jeg ser på ham igen går det op for mig at jeg aldrig vil kunne indtage det hele og det er en frustrerende tanke hvorfor skal han være gjort af et stof så flyvsk

jeg har en kasse af bly i mit bryst den blokerer for luften når jeg trækker vejret og når jeg hiver det ned i lungerne skraber kassens kanter mod indersiden af min brystkasse de skarpe hjørner rammer ribben og luftrøret og maser luften tilbage og op og jeg kan ikke få luft og jeg presser min hånd mod brystet da jeg igen tager en dyb indånding forsøger at at forhindre kassens kanter i at skrabe og jeg hiver luften ned i mellemgulvet vil have det til at passere blyet forhindrer det luft gennem metal jeg tvivler på oxygen kan vinde over bly, jeg siger det til ham og han siger: det lyder da ubehagelig

Uddrag af teksten "Når himlen slår knuder" af Eva Obelitz Rode fra antologien OEHL #1 Den poet har pels, red.: Christel Sunesen og Lars Emil Foder, Forlaget Ekbátan, 2014.

Eller se den grammatisk designede kortprosatekst "Manden på gaden" af Vibeke Henningsen.

Eksempel 10:

Se dette billede af digtet "Natlig plads" af ekspressionisten Broby-Johansen (1900-1987) fra digtsamlingen Blod, hvor han inddrager tegninger af forskellige typer bylamper og lader dem repræsentere aktører i storbyens natlige prostitutionsmiljø:

Eksempel 11:

I sagprosa kan det grafiske design i form af overdreven brug af bestemte tegn (versaler og udråbstegn) også forekomme. Fx som i dette indlæg i en kommentartråd i onlinemediet mm.dk, d. 7. sep. 2018:

VELFÆRD ER EMPATIENS FJENDE !!!!!!!!!!!!
Man kan ikke bygge et nyt højhus ved at begynde fra oven !!!!
Hvordan kommer vi ned på jorden igen !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Storforbruget SKAL HEEELLLT I BUND !!!!!!!!
Det er sundt at være fattig !! at have til dagen og vejen !!!!
EMPATI ER LIVSFORLÆNGENDE !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Kun grønne virksomheder kan tillades i Danmark !!!!!
Virksomhederne skal ikke betale skat !!!!!!!!!!!!!!!!!!
Vi skal have et skattesystem uden huller !!!!
Kildeskat !!!!!
ARBEJDERNE SKAL MED I LEDELSEN AF VIRKSOMHEDERNE !!!!!
VENLIGST HP.

Eksempel 12:

(...) Værelset er verdensviktualierummet. Hylder af sætninger tårner sig
opad.

Universets½ halvdele½½½ pilles½ og½½ skylles væk ½½som½ rosenkålsblade½½½½½½½½½½½½½

De sidste to verslinjer af Signe Gjessings digt "Den Firlængede Verdensdel" i digtsamlingen Blaffende rum nænnende alt, 2015.

Eksempel 13:

Se til sidst denne grafisk designede tekst af Rasmus Halling Nielsen (klik på billedet for at se større udgave):

Nogle digte kaldes figurdigte (eller grafiske eller visuelle digte), dvs. digte som også har en betydning i kraft af den måde, de ser ud på, den måde de rent grafisk er opstillet på, eller den måde skriften ser ud på.

Der findes to slags figurdigte:

• Figurativt figurdigt, der er kendetegnet ved at skriften (bogstaverne og linjerne) rent visuelt ligner et billede af noget, fx at digtet rent grafisk ligner et kors eller et hus - eller måske et ansigt.
• Non-figurativt figurdigt, der rent grafisk ikke ligner et billede af et eller andet objekt, vi kender fra virkeligheden, men som alligevel er layoutet eller grafiske designet på en bestemt måde, fx ved at strofer er placeret lidt forskelligt på en side, at nogle verslinjer i en strofe har et større indryk end andre, at forskellige verslinjers indryk i samme strofe er forskellige, at skriften er i forskellige størrelser eller farver eller lignende (jf. de mange teksteksempler ovenfor).

Et digt er ikke et figurdigt, hvis dets grafik ikke tilfører digtet en udvidet betydning. Dette gælder fx de mange digte, der 'bare' er venstrestillede på en side med samme venstremargin (og altså ikke nogen form for indryk) i alle strofer og verslinjer.

Se herunder et par visuelt designede tekster i form af figurdigte af hhv. Louis Jensen og Per Højholt: