Man kan karakterisere en tekst som kendetegnet ved sit figurative design eller sin figurative fremstillingsform, hvis afsenderen har lagt relativ stor vægt på at bruge troper/billedsprog - i form af mange sammenligninger eller metaforer eller vigtig betydningsbærende symbolik eller allegorisk fremstilling - som virkemiddel.

En trope (også kaldet billedsprog) er et begreb, der især bruges inden for sproglig retorik og stilistik om ord eller udtryk, der skal forstås i overført betydning.

Ordet trope kommer af det græske tropos, der betyder 'drejning' - og når en afsender (fx en forfatter) bruger troper i sin tekst, er det netop et bevidst forsøg på at 'dreje' betydningen af ord og udtryk, så de får en anden betydning, end de normalt har.

Troper er et virkemiddel, der bruges i alle former for tekster, både mundtlig tale, skriftlige tekster (især litterære tekster, herunder først og fremmest digte) og i visuelle tekster som reklamebilleder, kunstbilleder og film.

Man taler om, at tekster, der indeholder mange troper, gør brug af et figurativt sprog - og tekster, der indeholder ord og udtryk, der skal forstås direkte i den betydning, de står, gør brug af bogstaveligt sprog.

Mange bruger begrebet billedsprog i stedet for begreberne figurativt sprog og trope. Dette kritiseres dog af visse forskere - læs fx lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation Lis Møllers bemærkning herom.

Der findes forskellige typer af troper, bl.a. allegori, antonomasi, besjæling, emfase, eufemisme, hyperbel, katakrese, litote, metafor, metonymi, perifrase, personificering, sammenligning, symbol og synekdote. Og nogle regner også ironi for en slags trope, fordi ironi som andre troper er kendetegnet ved at skulle forstås i en anden end sin bogstavelige betydning.

På gymnasialt niveau er det især vigtigt at lære troperne allegori, besjæling, ironi, metafor, personificering, sammenligning og symbol at kende.

To af de allervigtigste troper (bl.a. fordi de er de hyppigst anvendte - også i visuelle tekster) er sammenligningen og metaforen. Læs mere i opslag om billedsprog.

Et eksempel på en tekst, som er figurativt designet, er denne lille allegori:

Den lille gæst.

Der boede fine fasaner
og duer med matblå glans
side om side med væsner
med guldtop og silkesvans.

Alle havde tilhuse i
og elsked en gammel gran,
til vinden en dag blev til vestenstorm,
og stormen til en orkan.

Vindene skreg; — men granen lo
og bed sig blot bedre fast,
og den lo endnu, da den mærkede,
hvor røddernes trævler brast.

Stol kun paa mig, I elskede!
lo den midt gennem brøl og orkan;
— men den tredje dag fløj en silkesvans,
og den fjerde en ung fasan.

Den femte morgen gik Dødens kys
som en skælven til granens top;
— men da var hver eneste guldfugl væk
og duernes kurren hørt op.

Der faldt et sitrende tåredrys
af nåle ved træets fod,
da en spæd, lille stemme gispede:
— Jeg er her endnu — fat kun mod!

Da vindene tav, og solen brød hul
i skyernes sorte skal,
lå et brunt og koldt, lille egern
knust under granens fald.

Min bror! lad os se i vort hjertes
gæstfri og glade gran,
om vi finder et brunt, lille egern,
før vi knuser det i en orkan.

Et digt af Nis Petersen (1897-1943) fra digtsamlingen Til en dronning, 1935. Digterens egen fremhævelse med rød skrift.

Opgave:

1. Hvorfor kan man karakterisere dette digt som figurativt designet?
2. Parafrasér digtets handling (dvs. at du med dine egne ord skal gengive digtets handling, sådan som du fortolker den).
3. Hvad er digtets (allegoriens) morale, dets budskab?

Et digt som dette, der indeholder en ophobning af sammenligninger og mange metaforer, kan også siges at være figurativt designet:

Nocturne III.

Alene gik jeg ved Stranden en Nat langs Okeanos' Elv;
jeg havde vel vandret selvanden, hvis Mindet om dig var dig selv.
Paa Himlen Stjærnerne flimred som Fakler i Blæst, deres Skær
som Guldkorn paa Bølgerne glimred; tungt sukked de blædede Trær;
og tangsvøbte Sten, som Trolde paa den øde Havstok at se,
slog Bølgernes begsorte Volde til Skum som fygende Sne;
over Vandet fløj kredsende Maager, deres Skrig i dets Brusen fór ud
gennem Struber hæse af Taager og Havskum og Kulde og Slud.

― Men nu har Dagningen svunget sine Slagfjærspurpurne Rand,
og med gyldent Næb har den sunget, til Glæden blev vakt over Land;
det Hav, der med stønnende Sukke som en Fange sled i sit Bur,
er et smilende Barn i sin Vugge under Tæpper af vævet Azur.
dog ― hos mig er det Nat, og mit Lys er som Stjærnernes brudte Skær,
der falmet paa Dybet gyser, jeg sukker som bladløse Træer,
og Haabets Bølge forsvinder i et Skumfog paa Stene og Tang,
og som havsalt Skum mine Minder, som de skumdrukne Maagers min Sang.

Et digt af Karl Gjellerup (1857-1919) fra digtsamlingen Rødtjørn - Sange og Fantasier, 1881.

Dette lille digt med titlen "Reflektion" (som ér stavet med 't') af Alfred Ipsen (1852–1922) fra tekstsamlingen Sonetter og Sange (1884) er også karakteristisk ved sit figurative design, idet det er bygget over en analogi, en sammenligning, mellem de små ting, der får et egetræ til at vælte, og de små ting, der skiller mennesker ad:

Reflektion

Det er ikke de store Storme,
der give Egen dens Knæk,
det er det daglige Smaadryp,
der skyller Jordsmonnet væk.

Det er ikke de store Sorger,
der skiller Mennesker ad,
det er det daglige Smaakævl
i Hjemmet om Disk og Fad.

Herunder kan du se forskellige eksempler på brug af figurativt design i billeder: