Enjambement betyder ' at skræve over' og bruges om det særlige virkemiddel, som er kendetegnende ved mange digte, nemlig at en sætning ofte 'skræver over' flere verslinjer i den forstand, at en sætning deles i mindre dele, der fordeles over flere verslinjer.

Det kan foregå helt simpelt ved, at normalsproglige sætninger splittes op som fx her:

Når din stemme bliver spag
når de ord du siger til mig
får en forkert klang
som af hensynsfuldhed
bliver jeg bange
slår vingerne ud
og letter
væk fra dig.

Uddrag af digtet Hjælp af Anne Marie Løn fra antologien Lyrik 79, 1979.

Men opsplitningen af en sætning i flere verslinjer kan også foregå mere specielt, som i første strofe af digtet Det palæstinensiske folks menneskerettigheder af Klaus Høeck fra ovenfor nævnte antologi:

I
Yasir Arafat, sjælene forla
der den synkende krop før tiden her
i Ain al Helwalejren i Liba
nons sydlige hjørne, hvorfra radier
af død og lemlæstelse rykker ud
mod er røgfyldt periferi. Før hav
de I hus, have med frugttræers ud
bytte, jord og jeres eget land hav
de I. Nu har I intet. Ofte bor
der mere end ti mennesker i et
rum på ni kvadratmeter. Også lidt
mel og sukker, femhundrede gram få
rekød pro persona kan I nu få
og næsten rent vand, der lugter af klor.

Eller som i dette digt af Asger Stig Møller:

I SKYGGEN AF HOLMES

En mand og et bord
der er
noget
mis
t
ænkeligt
ved
det
bord - d
er er begået m

ord.

Et digt fra digtsamlingen Ikonoklasten, 2004.

Eller se dette uddrag af digtet Stilen af Ove Abildgaard fra digtsamlingen Og Lises hånd i min, 1972: