Abstrakt

Begrebet 'abstrakt' bruges, i sproglig sammenhæng, sædvanligvis i betydningen 'uhåndgribelig', dvs., at det abstrakte ords betydning kun eksisterer i tanken. Derfor kaldes abstrakte ord også for 'tankeord'.

Fx er ordet saks betegnelsen for noget helt konkret, fordi en saks er et objekt, du kan røre ved. Ordet 'livskvalitet' er et abstrakt begreb, fordi det betegner noget, du kun kan tænke dig til. Det er ikke muligt at se eller dufte begrebet livskvalitet.

Nogle begreber har mere abstrakte betydninger end andre. Fx betegner begrebet 'transportmiddel' noget, der er mere abstrakt end de tilhørende underbegreber som fx 'cykel', 'bil', 'barnevogn', 'bus' osv. 'Medie' kan opfattes som et mere abstrakt overbegreb end underbegreber som 'avis', 'ugeblad', 'havemagasin', 'tv', 'tegneseriehæfte' osv. Overbegrebet 'skønlitteratur' dækker over mindre abstrakte underbegreber som 'digt', 'novelle', 'drama', 'dannelsesroman' osv.

Abstrakt sprog

En tekst er kendetegnet ved sit abstrakte sprog, når dets afsender har valgt at bruge mange overbegreber i stedet for konkrete underbegreber, fx mælkeprodukter frem for letmælk, billigt frem for kr. 9,98 , følelser frem for angst osv., eller når han bruger uhåndgribelige udtryk som kærlighed, livskvalitet, politik osv. frem for håndgribelige udtryk som kantsten, lastbil, avis osv.

Universitetslektor Ulla Albeck (1909-1979). skrev i sit værk Dansk Stilistik, der udkom første gang i 1939, om hhv. de rene abstrakter og stemningsabstrakter:

• Rene abstrakter er de uhåndgribelige tankeord, som nævnt ovenfor.
• Stemningsabstrakter er ord, som andre ville benævne konkrete, men som Albeck definerer som ord "hvis Indhold kan opfattes med de ydre Sanser: Varme, Blødhed, Dæmring, Mørke, Fjernhed, Glød, Skygge o.s.v." (s. 27 i 2. udgave fra 1945).

I leksikonet 699 varme termer (1996) af Jens Cramer m.fl. defineres abstrakt sprog i to forskellige betydninger:

[1] Sprogligt stilelement hvor afsenderen har valgt at henvise til ting, forhold og personer med omfattende overbegreber snarere end med specificerede underbegreber, fx møbler frem for wienerstole, transportmiddel frem for rusten cykel, ord frem for relationsadverbium.

[2] Ordet abstrakt kan dog også anvendes i en anden betydning, nemlig 'uhåndgribelig' om ord (især substantiver) som henviser til fænomener i tid eller til begreber. Fx siges tilfangetagningen, kærlighed, størrelse at være abstrakte i modsætning til ord der betegner noget sanseligt og håndgribeligt som kan identificeres i rum, fx grus, Holger Danske, kopimaskine. (Cramer m.fl., s. 7).

Konkret sprog

Begrebet konkret sprog defineres i 699 varme termer også i to forskellige betydninger:

[1] Sprogligt stilelement hvor afsenderen har valgt at henvise til ting og personer med specificerede underbegreber snarere end omfattende overbegreber, fx wienerstole frem for møbler, rusten cykel frem for transportmiddel, relationsadverbium frem for ord.

[2] Ordet konkret kan dog også anvendes i en anden betydning, nemlig 'håndgribelig'. Ord (især substantiver) der betegner noget sanseligt og håndgribeligt som kan identificeres i rum, fx grus, Holger Danske, kopimaskine siges at være konkrete i modsætning til ord som henviser til fænomener i tid eller begreber, fx tilfangetagning, kærlighed, størrelse, der siges at være abstrakte. (Cramer m.fl., s. 83).