Man kalder det en modsætningsfigur, når to eller flere sproglige udtryk (ord, begreber, sætninger), der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden i en tekst.

Der findes forskellige undertyper af modsætningsfigurer, fx antitese, antonym, oxymoron, contradictio in adjecto, katakrese, paradoks mv.

Vi nøjes bare med at bruge det sammenfattende begreb 'sproglig modsætningsfigur', når ord og sætninger, der betyder det modsatte eller næsten det modsatte af hinanden, på en eller anden måde bliver sat i forbindelse med hinanden i en mundtlig eller skriftlig tekst.

Hvis der forekommer objekter i et billede eller en film, der signalerer en modsatrettet betydning, kalder vi figuren for 'visuel modsætningsfigur'.

Eksempel 1:

Findes der et sted mellem himmel og helvede
hvor en engel og en djævel kan mødes
bytte horn og vinger
og opklare eventuelle misforståelser

En strofe fra digtet Vi er nogle stykker fra 1983 af Klavs Bondebjerg (1953-2004). Antiteserne, de kontrasterende ord, er her fremhævet med fed blå skrift.

Når sådanne kontrasterende (= modsatrettede) ord, sådanne modsætningsfigurer, forekommer i en tekst, kan de føre os på sporet af, hvad det er for et tema, dvs. emne, problemstilling eller konfliktforhold, teksten måske handler om.

Da digteren i digtet "Vi er nogle stykker" skriver om, hvordan han søger det gode liv og undgår det dårlige liv, kan vi fortolke os frem til, at temaet måske kan siges at handle om 'livskvalitet'?

Eksempel 2:

Se denne skulptur af Cecil de B. Howard, hvor de to modsatrettede 'objekter' (som i dette tilfælde er personer) udgøres af en person, der ligger ned og en anden, der står op:

Når skulpturen viser en modsætning mellem en person, der tilsyneladende forslået ligger ned og en, der står foroverbøjet med angrebsklar venstrehånd, kan vi konkludere, at temaet har med en slagsmål eller boksekamp at gøre. Det er nærmere bestemt en kamp, der har en taber, den knockoutede, den faldne og en vinder, den oprejste, den hårdtslående sejrherre.

Eksempel 3:

Se til sidst nedenstående illustration af en digters ivrige udnyttelse af sproglige antiteser.

I den viste strofe fremgår tydeligt, at der i digtet bl.a. opstilles følgende modsætningsfigurer: vrede ↔ glæde, lys ↔ skygge og strenghed ↔ lykke.

Men man kan også sige, at det er en slags indirekte modsætningsfigur at skrive Vrede skiller vandene (fordi det kan tolkes som, at to personer eller persongrupper (= vandene) er uenige, at de står i opposition, i modsætning til hinanden: 'vandet' på den ene side ↔ 'vandet' på den anden side).

Og mon ikke, der desuden er en religiøs reference til biblens historie, om dengang Gud i vrede skilte vandene i Det Røde hav for at hjælpe jøderne, der var på flugt fra Faraos ægyptiske hær. Da jøderne var nået sikkert over på den anden side, lod Gud havet falde tilbage til normal tilstand og mange af hærens soldater druknede.

Og endelig udgør sætningen "Jeg har to hjem" vel også en slags modsætningsfigur: mit ene hjem ↔ mit andet hjem?

1. Find alle de eksempler, du kan, på brug af sproglige antiteser i dette digt af Klavs Bondebjerg. Opstil en liste, hvor de modsatrettede ord står over for hinanden.
2. Hvilken tematisk antitese fortolker du, at teksten til punknummeret Storbyindianere og stenbrospirater handler om?
   Brug citater fra teksten til at begrunde dit valg af tematisk antitese.
3. Hvilken tematisk antitese kan siges at være dét centrale tema/konfliktforhold, som nedenstående fotografi af Margaret Bourke-White sætter til diskussion?
   Du skal grundigt begrunde, hvad det er i billedet, der leder dig frem til en bestemt antitese.