Når man taler om en teksts referentielle design (eller dens referentialitet), så hentydes til:

1. Tekstens referencer (henvisninger) til verden, dvs. at der i teksten åbenlyst refereres til bestemte steder, begivenheder, personer eller ting, som har været eller er faktisk eksisterende, og dermed har været eller er en del af både afsender og modtagers virkelighed. I de fleste tilfælde sker en sådan reference til verden simpelthen ved, at afsenderen i teksten refererer til navngivne steder, begivenheder, personer eller fænomener, ting og objekter, som de fleste kender til.

2. Tekstens intertekstualitet, dvs. at der i teksten direkte eller indirekte refereres til eller citeres fra andre tekster i form af fx referencer til eller citater fra kendte personers taler eller skrifter, fra artikler, romaner, digte, film eller billeder (fx malerier) mv.

I det følgende vil fænomenet intertekstualitet blive uddybet:

Inter betyder 'imellem' og tekst betyder 'væv' eller 'vævning'. Intertekstualitet er betegnelsen for det forhold, at der er en forbindelse imellem tekster, at tekster på forskellige måder refererer til, er inspireret af hinanden. Man kan sige, at det, der kendetegner en intertekstuel tekst, er, at der er 'vævet' stof fra andre tekster ind i den.

En afsender benytter sig af en intertekstuel design (som man også kan kalde intertekstuel fremstillingsform), når han i sin tekst citerer fra, refererer eller henviser til andre tekster, hvad enten dette gøres skjult (implicit) eller åbenlyst (eksplicit).

I Gad Litteraturleksikon (2. udg. 2005, s. 166) står om intertekstualitet:

Intertekstualitet viser sig i en tekst, når afsenderen gør brug af andre tekster, enten ordret, fx citater, referencer, allusioner, eller ved at have samme tema eller benytte en form, der er beslægtet med en anden, fx som en parodi eller en pastiche.

Intertekstualitet er et virkemiddel, som mange forfattere gør brug af: Læs fx Marianne Larsens digt To der snakker sammen og eventyret En pokkers karl.

Og her kan du læse et digt af Frank Jæger og se et maleri og høre en sang, der er blevet til med digtet som forlæg.

I nogle tilfælde opdager du (modtageren) måske slet ikke den intertekstuelle henvisning i et værk, fordi du simpelthen ikke kender den kunstner, den tekst, det billede mv., der refereres til. Så selv om bilfabrikken VW i nedenstående reklame intertekstuelt refererer til kunstneren Salvador Dali og dermed forsøger at udvide sin reklame med en ekstra betydnings- og oplevelsesmæssig dimension, så er det jo ikke nogen sikkerhed for, at modtageren forstår eller opdager den reference.

Opdager du mon den intertekstuelle reference i følgende overskrift til en artikel i information.dk d. 20. nov. 2013 om chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET)?:

Navnet er Scharf. Jakob Scharf!

I andre tilfælde har afsenderen ikke haft intention om at skabe en forbindelse mellem sit værk og et bestemt andet værk, men ikke desto mindre kan en modtager godt opleve, at et værk er intertekstuelt, hvis tilfældet vil, at modtageren kender til et værk, der minder om det, han eller hun lige nu betragter. Fx vil det være naturligt, hvis en modtager oplever, at dette værk af det engelske kunstnerpar Chapman-brødrene indeholder en intertekstuel reference, hvis vedkommende kender til denne reklame fra Bianco. Og det selv om afsenderen af dette værk (Chapman-brødrene) slet ikke kender til eksistensen af Bianco-reklamen.

Du vil ofte kunne udvide din forståelse og oplevelse af en tekst betydeligt, hvis du sætter fokus på at undersøge, om der overhovedet refereres intertekstuelt - hvad form eller indhold angår til noget eller nogen og - i bekræftende fald - efterfølgende overveje, hvorfor der mon gør det:

1. Refereres overhovedet intertekstuelt til noget eller nogen i teksten?
2. Hvis ja: Hvad og hvordan refereres intertekstuelt?
3. Hvordan kan man beskrive og fortolke de vigtigste intertekstuelle referencer (hvis der altså er mere end en) nærmere?
4. Konklusion om, hvilken enkeltstående - eksplicit eller implicit - intertekstuel reference, der er særlig vigtig/den vigtigste for modtageren forståelse og oplevelse, således at forstå, at hvis denne antitese ikke var etableret, ville oplevelsen og forståelsen af teksten have været helt anderledes.

Herunder kan du læse et intertekstuelt digt og se eksempler på brug af intertekstuel fremstillingsform i billeder:

***

Uddrag af engelsksproget kunstvideo af den danskpalæstinensiske kunstner Larissa Sansour (f. 1973) fra 2009. Videoklippet her er inspireret af nogle scener fra gyserfilmen The Shining (dansk titel: Ondskabens Hotel) fra 1980, der blev instrueret af Stanley Kubrick og havde Jack Nicholson i hovedrollen.