Jeg har et liv!

Det er da godt!

Nej det er ikke så godt
for samfundssystemet regner ikke med det!

Det er da dårligt!

Nej det er ikke så dårligt
for samfundssystemet er alligevel så gammelt
at det snart går i stykker!

Det er da godt!

Nej det er ikke så godt
for jeg må hele tiden passe på
at mit liv ikke går i stykker sammen med det!

Det er da dårligt!

Nej det er ikke så dårligt
for jo mere jeg må passe på ikke at gå i stykker
jo mere mærker jeg at jeg har et liv!

Det er da godt!

Nej det er ikke så godt
for ét liv kan ikke passe på sig selv alene!
Der skal i millionvis af liv til at passe på hinanden!
Og passe på at det gamle samfundssystem ikke begynder en krig
fordi det ikke regner med liv!

Det er da dårligt!

Nej det er ikke så dårligt!
For jeg har et liv!
Og du har et liv!
Lad os begynde med at slå vores liv sammen!
Så bliver vi stærkere!
Lad os få andre med!
Så er vores liv ikke til at få bugt med
under nogen omstændigheder!

Det er godt!

Ja!

Digt af Marianne Larsen (f. 1951) fra antologien Før det er for sent - En antologi om fred (1985) af Henning Mortensen, Leif Hjernøe og Kirsten Borberg (red.).