Uddrag fra Sprogmagister Kirsten Rasks bog Korrekturlæserens grundbog, Grafisk Litteratur 2013. Her på antologien.dk bringes uddraget (s. 78-85) fra bogen i let opdateret udgave, udført af Kirsten Rask juni 2015). Kirsten Rasks hjemmeside: www.kirsten-rask.dk.

Komma

Reglerne for at sætte komma kan samles i fem hovedregler:

1. Komma mellem leddene i en opremsning

2. Komma ved parentetiske led, indskud, tilføjelser

3. Komma mellem helsætninger

4. Komma ved ledsætninger (med eller uden startkomma)

5. Andet: 'men', tiltaleord, udråbsord, adresser, datoer

Ved opremsninger er reglen den at der enten skal være komma eller en sideordnende konjunktion, oftest og eller eller.

Den klassiske opremsning ser sådan ud at man sætter komma mellem de første opremsninger og konjunktion foran det sidste opremsningsled, altså:

1 Hun har tre forsikringer hos os: basisforsikring, ulykkesforsikring og hundeforsikring.

2 Jeg kan kun mandag, tirsdag eller fredag.

Men det er også tilladt at bruge komma alene, fx

3 Jeg kan mandag, tirsdag, fredag.

Et (manglende) opremsningskomma kan give stor betydningsforskel. Se her:

4 Har De fået behandling for rygsmerter hos en kiropraktor, på et hospital eller hos en alternativ behandler?

Over for:

5 Har De fået behandling for rygsmerter hos en kiropraktor på et hospital eller hos en alternativ behandler?

Hvis kommaet mangler, kommer ordet 'eller' til at mangle, og det giver en væsentlig betydningsforskel. Det kostede et forsikringsselskab en stor sum penge.

Bemærk: Hvis det sidste opremsningsled er en hel sætning, skal der også komma foran og'et:

6 Foråret kom, sneen smeltede, og snart begyndte lærken at synge.

7 Havde de mistet evnen, var den blevet en hæmsko, eller var de stadig i stand til at underholde?

Paragraffer og lignende

Beskrivelser eller betegnelser der består af flere dele, betragtes også som en form for opremsning.

Der adskiller vi de enkelte dele med komma, for eksempel:

8 Han ligger på Neurologisk Afdeling, Glostrup Amtssygehus.

9 Det står i bistandsloven, § 2, stk. 4. (Eller: bistandslovens § 2, stk. 4).

Sideordnede adjektiver

Flere adjektiver efter hinanden er også en form for opremsning, fx

10 En gammel, plettet jakke. (Altså: en jakke der er gammel og plettet).

11 En kop varm, stærk kaffe. (Altså: Kaffen er både varm og stærk).

Men hvis de to adjektiver ikke er sideordnede, skal der ikke komma imellem dem. Det gælder fx hvis det ene er en mere midlertidig egenskab, og det andet betegner en konstant egenskab, fx

12 Vi står i en alvorlig økonomisk situation. (Her menes: en økonomisk situation der er alvorlig).

13 Et nyt dansk udspil. (Her menes: et dansk udspil der er nyt).

14 Et nyt, dansk udspil. (Her menes et udspil som både er nyt og (tilmed) dansk).

15 Han betragtede den anden høje pige. (Her står: den anden af to høje piger).

16 Den anden, høje pige. (Her står: en pige som i modsætning til den første er høj).

I eksempel 13-16 ændrer kommaet altså indholdet.

Bemærk dog at det skal være to adjektiver. Hvis vi har et adverbium foran adjektivet, skal der aldrig komma:

17 Uhyggeligt små priser.

18 Pletvist glatte veje.

19 Et helt talentløst tilbud.

20 Et nærmest palæagtigt hus.

Adverbierne siger noget om graden eller arten af adjektiverne - de er altså underordnet adjektiverne, ikke sideordnet.

Gentagelser

Når vi gentager et ord, kan det også ses som en form for opremsning, fx

21 Det går langt, langt bedre.

22 Hun hviskede blot: "Smukt, smukt, smukt."

Det samme gælder ved opsamlinger eller sætningsspaltninger, fx

23 I morgen, så sker det ...

24 Det må have en ende, det her.

25 Kendt, det blev hun.

Sammenfattende om kommaregel 1:

Opremsningskomma drejer sig altså om at vi erstatter et og/eller med et komma. Hvis vi ikke kan

indsætte og eller eller, skal der heller ikke komma.

Andre former for opremsninger er sideordnede adjektiver, gentagelser af ord og sætningsopsamlinger, hvor vi gentager et led ved hjælp af enten adverbiet så eller pronominer.

'Parentetisk' vil sige at noget optræder som en parentes. Alle former for selvstændige indskud eller tilføjelser der skydes ind eller tilføjes som noget ekstra, markeres med komma (eller et andet tegn). Nogle ville måske sætte punktum eller tankestreg i stedet for; man kan kalde den slags kommaer for tankestregskommaer.

Når du kan indsætte et i øvrigt, forresten, herunder, for eksempel, især og lignende, er der tale om et parentetisk indskud, fx

26 Vinden bliver svag eller let, mest fra øst og nordøst.

27 Hun elsker is, især med chokolade.

28 De har alt inden for elektronik, herunder pc'er.

29 Vi køber alle slags brugte bøger, også bogklubbøger.

30 Farfar læser alt, selv dameblade.

31 Du kan komme derhen med flere transportmidler, for eksempel med bus.

32 Vi kan ikke lade denne chance gå fra os, ligegyldigt hvad.

33 Det gik meget godt, sådan da.

34 Hun er under 25 år, og i øvrigt meget selvstændig.

35 Vi så deres nye hund, en meget dyr race.

Parentetiske ledsætninger

En ledsætning kan også være parentetisk. Så skal der også komma foran, fx

36 Vi mødte hende sammen med de fire voksne børn, som i øvrigt alle sammen er kommet til at ligne deres far.

37 Jeg får hovedpine af det evindelige blæsevejr, især når vinden kommer fra øst.

38 Husk at du skal give besked om alle ferier, også hvis det er vinterferie.

Apposition - identifikation

Med en apposition eller et navnetillæg siger vi faktisk det samme to gange, bare på forskellige måder, fx

39 Danmarks hovedstad, København, skal lukkes for trafik.

40 Janus, min nærmeste nabo, har været mig til stor hjælp.

41 Byen havde kun én restaurant, Den Gyldne Drage.

42 Instruktøren præsenterede sin nye film, Drengen der kunne flyve.

43 Jeg, den evige freelancer.

Der er kun én hovedstad, det vil sige at der er lighedstegn mellem hovedstad og København. Det er altså egentlig et ekstra tillæg at nævne den ved navn - og så skal der komma omkring.

Men her skal der ikke komma:

44 Storbyen København skal lukkes for trafik.

45 Min nabo Janus har været mig til stor hjælp. (Manglende komma viser at man har flere naboer).

46 Vi reserverede bord på restauranten Den Gyldne Drage.

Komma eller ej viser således om der er tale om navnetillæg eller ej:

47 Min datter Line er blevet fuldmægtig, men min datter Irene går stadig i skole. Mine eneste søn, Karl, er slet ikke begyndt i skolen endnu.

Titler

Der skal ikke komma mellem titel og personnavn, for her er der ikke tale om identifikation, for

eksempel:

48 Direktør Poul Sørensen sidder i møde.

49 Dronning Margrethe er i udlandet.

Men hvis der kun kan være tale om én person, så navnet bliver en form for gentagelse

(navnetillæg), skal der komma omkring:

50 Dronningen, Margrethe den Anden, har audiens kl. 10 i dag.

51 Vores administrerende direktør, Peter Holm, har udsendt en pressemeddelelse.

Sammenfattende om kommaregel 2:

Med komma markerer vi hvor indskud eller tilføjelser begynder, og hvor de slutter, medmindre vi skal afslutte indskuddet, tilføjelsen eller eksemplificeringen med et sætningspunktum.

Der skal komma mellem to helsætninger, både når de er bundet sammen med en sideordnende konjunktion og ikke. De sideordnende konjunktioner er og, men, eller, for og så (så kan fungere både som sideordnende og underordnende konjunktion; brug ikke-prøven for at se om det er det ene eller det andet).

Og der skal vel at mærke være en sætning på begge sider af den eventulle konjunktion, altså to sæt verbal-subjekt (kryds og bolle), fx

52 Jeg skrællede et æble, og det smagte skønt.

53 De kom for sent til toget, så det var en ærgerlig slutning på festen.

54 Det sner, så mange bilister får brug for deres kaskoforsikring i denne tid.

55 Vi må sætte prisen op, for omkostningerne er steget de senere år.

56 Vil I købe, eller foretrækker I at lease bilen?

57 Meget er blevet anderledes, men reglerne er de samme som altid.

58 De fleste kender loven, men de færreste overholder den.

59 Er det i orden med en check, eller skal du have kontanter?

60 Jeg kan ikke gå med til mødet, for jeg skal hente min datter.

61 Der er ikke dækning, og så er den sag ikke længere!

62 Hun dyrker indendørs sport, for så kan hun fortsætte hele vinteren.

Sætningerne behøver ikke at være bundet sammen af en konjunktion, for eksempel:

63 Du siger ét, modparten siger noget andet.

64 Han kan bedst lide blåt, hun foretrækker rødt.

65 De sælger biler, det andet firma udlejer dem.

Hvis vi har en imperativ efterfulgt af en anden helsætning, skal der altså komma imellem dem, fx

66 Tænk, vi har fået ny chef igen.

67 Se, nu går det hele meget bedre.

To imperativer efter hinanden udløser også komma. Men hvis de to imperativer står meget tæt sammen, er kommaet valgfrit:

68 Ring(,) og hør mere.

69 Læs betingelserne(,) og vælg den løsning der passer dig bedst.

70 Se dig for(,) og pas på faldgruberne.

Ufuldstændige sætninger

En ufuldstændig helsætning er en sideordnet sætning hvor verbalet er underforstået fra en tidligere sætning. Her skal kommaet stå som om verbalet faktisk stod der:

71 Han arbejder i Korsør, hun i Nyborg.

72 Den ene siger det ene, den anden noget andet.

73 Hatten røg ned ad trappen, og manden bagefter. Altså ligesom hvis der havde stået:

74 Han arbejder i Korsør, hun arbejder i Nyborg.

75 Den ene siger det ene, den anden siger noget andet.

76 Hatten røg ned ad trappen, og manden røg bagefter.

Bemærk at reglen kun gælder når det er verbalet der er udeladt.

Inkvit (..., sagde han)

En angivelse af hvem der siger et eller andet, hedder inkvit. Det består af et verbal og et subjekt og er dermed en hel sætning. Derfor skal det markeres med komma:

77 Ud, råbte chefen.

78 Det er din tur til at give, sagde han.

79 Lad os nu komme af sted, vrissede mor.

Kombineret med anførselstegn kan det se sådan ud:

80 "Du er ikke rigtig klog," skældte cyklisten.

81 "Vi må hellere se at komme hjem," indskød hun.

Hvis der er spørgsmålstegn eller udråbstegn, skal der ikke komma:

82 "Hvorfor kan vi ikke blive lidt længere?" plagede barnet.

83 "Nu skal du ikke komme for godt i gang!" advarede moren.

Og hvis replikken fortsætter efter inkvittet, skal der også komma efter inkvittet, fx

84 "Nu gælder det om at holde tungen lige i munden," fastslog han, "og ikke handle overilet."

Sammenfattende om kommaregel 3:

Kommaet skal stå som skelpæl mellem hele sætninger.

Der skal komma efter ledsætninger (= slutkomma). Dansk Sprognævn anbefaler at vi undlader at sætte komma foran ledsætninger (= startkomma); denne regel undgår at adskille dét der hører sammen i en helsætning, og svarer også til den naturlige frasering i naturligt talesprog - samtidig med at kommateringen er lige så grammatisk som reglen om at sætte komma både foran og efter ledsætninger. Denne bog er skrevet efter princippet 'uden startkomma', som dét der tidligere hed det nye komma, nu hedder.

I dette afsnit får du eksemplerne både med og uden startkomma. De der er markeret med a., er med startkomma.

En helsætning med en ledsætning:

85 Jeg går ud fra at du er enig i dette.

85a Jeg går ud fra, at du er enig i dette.

86 Vi skal se på skaden når vi kommer frem.

86a Vi skal se på skaden, når vi kommer frem.

87 Han fulgte en kanal der var kantet med sten og løb ned gennem byen. (Kanalen løb ned gennem byen).

87a Han fulgte en kanal, der var kantet med sten og løb ned gennem byen. (Kanalen løb ned gennem byen).

88 Han fulgte en kanal der var kantet med sten, og løb ned gennem byen. (Han løb ned gennem byen).

88a Han fulgte en kanal, der var kantet med sten, og løb ned gennem byen. (Han løb ned gennem byen).

89 Han trak noget der lignede en drage, gennem luften.

89a Han trak noget, der lignede en drage, gennem luften.

90 Huset brændte ned fordi brandbilen sad fast i sneen.

90a Huset brændte ned, fordi brandbilen sad fast i sneen.

91 Selv om hun er meget ung, har hun allerede et stort kendskab til branchen.

91a Selv om hun er meget ung, har hun allerede et stort kendskab til branchen.

92 Det var som om hun aldrig havde lavet andet. (Ikke 'at' efter 'som om').

92a Det var, som om hun aldrig havde lavet andet. (Ikke 'at' efter 'som om').

93 At han tager på i vægt, er et godt tegn.

93a At han tager på i vægt, er et godt tegn.

94 Er du i tvivl om at det er det rigtige?

94a Er du i tvivl om, at det er det rigtige?

95 Vil I sørge for at døren bliver låst?

95a Vil I sørge for, at døren bliver låst?

96 De tog tidligt af sted for at de kunne nå frem inden aften.

96a De tog tidligt af sted, for at de kunne nå frem inden aften.

97 Vil du se efter at dørene er låst?

97a Vil du se efter, at dørene er låst?

98 Han kom først efter at vi var gået.

98a Han kom først, efter at vi var gået.

99 Genet der gjorde forskellen, lokaliseret.

99a Genet, der gjorde forskellen, lokaliseret.

100 Valget i sidste måned var en ungdomsrevolte som den vestlige verden sjældent har set mage til, og et rungende nej til den traditionelle konservative politik.

100a Valget i sidste måned var en ungdomsrevolte, som den vestlige verden sjældent har set mage til, og et rungende nej til den traditionelle konservative politik.

Flere ledsætninger inden i hinanden

Ligesom en helsætning kan indeholde en ledsætning, kan en ledsætning også godt indeholde endnu en eller flere ledsætninger, fx

101 At det er et godt tegn at patienten begynder at tage på, ved alle.

101a At det er et godt tegn, at patienten begynder at tage på, ved alle.

102 Hvis du udebliver uden at du har meldt afbud, koster det en feriedag.

102a Hvis du udebliver, uden at du har meldt afbud, koster det en feriedag.

103 Den der kan dyrke sport mens han arbejder, har et godt job.

103a Den, der kan dyrke sport, mens han arbejder, har et godt job.

104 Selv om du siger at det er svært at bestå eksamen i genetik inden man har været igennem hele matematikken, går jeg nu op alligevel.

104a Selv om du siger, at det er svært at bestå eksamen i genetik, inden man har været igennem hele matematikken, går jeg nu op alligevel.

105 Det eneste du ikke må bede mig om mens jeg arbejder, er at snakke.

105a Det eneste, du ikke må bede mig om, mens jeg arbejder, er at snakke.

106 Nu må du ikke tro at jeg er vild med dig når du opfører dig sådan.

106a Nu må du ikke tro, at jeg er vild med dig, når du opfører dig sådan.

107 Det var dig der skulle have husket mig på at vi skulle underskrive ordren.

107a Det var dig, der skulle have husket mig på, at vi skulle underskrive ordren.

Sideordnede ledsætninger

Ligesom helsætninger kan også ledsætninger være sideordnede og bundet sammen af en sideordnende konjunktion, især og eller eller. At ledsætningerne er sideordnede, vil sige at det er to afsluttede ledsætninger - derfor skal der komma imellem:

108 Det er næsten ikke til at se hvem der er mor, og hvem der er datter.

108a Det er næsten ikke til at se, hvem der er mor, og hvem der er datter.

109 Vil du give os besked om hvilke varer du vil beholde, og hvilke du vil returnere?

109a Vil du give os besked om, hvilke varer du vil beholde, og hvilke du vil returnere?

110 Ingeniøren viste hvor langt arbejdet var kommet, og hvordan den færdige bro ville komme til at se ud.

110a Ingeniøren viste, hvor langt arbejdet var kommet, og hvordan den færdige bro ville komme til at se ud.

111 De vidste hverken hvordan han så ud, eller hvor gammel han var.

111a De vidste hverken, hvordan han så ud, eller hvor gammel han var.

Hvis konjunktionen er udeladt i den sidste sideordnede sætning, er det valgfrit om vi vil sætte komma, fx

112 Først når solen er gået ned(,) og månen er kommet op, dukker dyrene frem.

112a Først når solen er gået ned(,) og månen er kommet op, dukker dyrene frem.

(... 'når' er udeladt foran 'månen'. Hvis det havde stået der, skulle der komma).

113 Hvis du ringer straks(,) og kontoret ikke har lukket, kan det være vi kan nå at få billetter til i aften.

113a Hvis du ringer straks(,) og kontoret ikke har lukket, kan det være, vi kan nå at få billetter til i aften.

(... 'hvis' er udeladt foran 'kontoret', hvis det havde stået der, skulle der komma). Det er altså aldrig forkert at sætte komma mellem to sideordnede ledsætninger.

Opsamlende om kommaregel 4:

Sæt komma efter ledsætninger (= slutkomma); det er valgfrit om du ville sætte komma foran

ledsætninger (= startkomma) (medmindre de er parentetiske indskud, se kommaregel 2). Sæt komma mellem sideordnede ledsætninger.

'Men' og komma

Ordet 'men' har siden 1918 haft en hel regel for sig selv. Den er nu blevet valgfri. Du kan altid sætte et komma - eller et andet tegn - foran men, men du behøver det ikke længere hvis der ikke kommer en sætning bagefter! Følger der en sætning efter, skal der komma foran 'men' - ligesom foran de andre sideordnende konjunktioner.

114 Kunden er interesseret(,) men har ikke midlerne lige nu.

115 Afslaget var formuleret venligt(,) men bestemt.

Tiltaleord

Tiltaleord står uden for selve sætningen - det markerer vi med et komma:

116 Peter, gider du række mig mappen?

117 Tag dig i agt, motorcyklist.

118 Venner, så er vi samlet igen.

119 Du, kommer du lige herind? Bemærk forskellen på:

120 Tak, Peter!/Tak Peter. (Det er ham I skal takke).

121 Hvorfor, Barfoed!/ Hvorfor Barfoed?

122 Se, Kurt!/Se Kurt.

123 Stop, mor!/ Stop mor.

Hvis der ikke er komma, taler vi ikke til personen, men om personen - det giver en væsentlig betydningsforskel.

Udråbsord

Også udråbsord står uden for sætningen - eller udgør en sætning i sig selv - så de skal også afgrænses med et komma, fx

124 Av, det gjorde ondt!

125 Ja, det vil jeg gerne.

126 Åh, hvor er det godt!

127 Bvadr, at de gider!

128 Øv, overarbejde igen?

Adresser

I adresser bruger vi som regel linjeskift som "grænsepæl", men vælger du at skrive adressen i én

linje, træder kommaet i stedet for linjeskiftet:

129 Paula Larsen, Byhegnet 17, 1234 Horsested, tlf. 22 33 44 55.

Datoer

Reglen er enkel: Vi behøver ikke sætte komma i datoer; men vi må gerne sætte komma mellem stednavn og dato, og mellem dag og time, fx

130 Vi vil gerne se jer til reception fredag den 19. januar kl. 14.30 - 18.00 eller

131 Vi vil gerne se jer til reception fredag den 19. januar, kl. 14.30 - 18.00

132 Tølløse, den 12. juni 2015 eller

133 Slagelse den 12. juni 2015

134 Foredraget finder sted i Ringe, torsdag den 29. oktober 2015, kl. 13-16 eller

135 Foredraget finder sted i Rungsted torsdag den 29. oktober 2015 kl. 13-16

Det har vundet hævd at sætte komma mellem bynavn og dato.

Opsamling for kommaregel 5:

Brug kommaet som naturligt/praktisk skilletegn.

***

Fagtekst - uden startkomma

Hvis det nægtende svar indeholder ordet "syntese", kan vi ikke afgøre om udsagnet er sandt eller falsk. Så afspejler udsagnet hvad kommunikationsdelta­gerne subjektivt måtte mene, afhængigt af smag, overbevisning, ideologi etc. Den som er enig i et vurderende udsagn, godtager de præmisser der lig­ger bag.

Med tilskyndelser fremkalder afsenderen en eller anden form for reaktion hos modtageren. Op­fordringer (f.eks. "Kom til mødet!") kan blive fulgt eller ikke fulgt - afhængigt af vilje, lyst, mulighed osv.

Trusler og løfter er andre typer tilskyndelser. Nægtende svar på de typer vil ikke nødvendigvis rumme former af modalverbet vil, også andre mod­alverber som må, kan, skal, der ligeledes modererer indholdet af hovedverbet, kan bruges.

(...)

Det centrale ved sproghandlingsteorien i denne sammenhæng er at ytringerne fastslåen og vurde­ring på overfladen ligner hinanden. Vi må ofte be­nægte udsagn for at finde ud af om de er det ene eller det andet. Der er helt klart tale om en vurde­ring hvis der står "jeg synes", "jeg mener" o.l. foran en at-sætning som rummer selve udsagnet.

Når "synes", "mener" osv. er væk, står vurderin­gerne i helsætninger og ser ud som fastslåen (eller kendsgerning). Hvis vi ikke kan identificere de to former, kan vi blive narret til at godtage vurderin­ger som kendsgerninger (fastslåen) - vi kan blive narret til at godtage tvivlsomme præmisser som ligger bag.

Man skal også passe på at kildernes argumen­tation holder. Når journalisten spørger efter fakta, og kilden svarer med vurderinger, er det nødven­digt med opfølgningsspørgsmål for at få de nød­vendige oplysninger frem.

Fra Julie Fabricius og Thore Roksvold: Anvendt retorik - tag sproget i munden, Akademisk Forlag 2004, s. 102.

Fagtekst - med startkomma

Hvis det nægtende svar indeholder ordet "syntese", kan vi ikke afgøre, om udsagnet er sandt eller falsk. Så afspejler udsagnet, hvad kommunikationsdelta­gerne subjektivt måtte mene, afhængigt af smag, overbevisning, ideologi etc. Den, som er enig i et vurderende udsagn, godtager de præmisser, der ligger bag.

Med tilskyndelser fremkalder afsenderen en eller anden form for reaktion hos modtageren. Op­fordringer (f.eks. "Kom til mødet!") kan blive fulgt eller ikke fulgt - afhængigt af vilje, lyst, mulighed osv.

Trusler og løfter er andre typer tilskyndelser. Nægtende svar på de typer vil ikke nødvendigvis rumme former af modalverbet vil, også andre mod­alverber som må, kan, skal, der ligeledes modererer indholdet af hovedverbet, kan bruges.

(...)

Det centrale ved sproghandlingsteorien i denne sammenhæng er, at ytringerne fastslåen og vurde­ring på overfladen ligner hinanden. Vi må ofte be­nægte udsagn for at finde ud af, om de er det ene eller det andet. Der er helt klart tale om en vurde­ring, hvis der står "jeg synes", "jeg mener" o.l. foran en at-sætning, som rummer selve udsagnet.

Når "synes", "mener" osv. er væk, står vurderin­gerne i helsætninger og ser ud som fastslåen (eller kendsgerning). Hvis vi ikke kan identificere de to former, kan vi blive narret til at godtage vurderin­ger som kendsgerninger (fastslåen) - vi kan blive narret til at godtage tvivlsomme præmisser, som ligger bag.

Man skal også passe på, at kildernes argumen­tation holder. Når journalisten spørger efter fakta, og kilden svarer med vurderinger, er det nødven­digt med opfølgningsspørgsmål for at få de nød­vendige oplysninger frem.

Fra Julie Fabricius og Thore Roksvold: Anvendt retorik - tag sproget i munden, Akademisk Forlag 2004, s. 102.