En tekst er klangligt designet, hvis det er et karakteristisk træk ved teksten, at der bruges klangfigurer som sprogligt virkemiddel.

En sproglig klangfigur er ord i en tekst, der er kendetegnet ved, at det især er ordenes lydside, der bevidst udnyttes som virkemiddel.

De vigtigste klangfigurer er:

• forskellige former for rim
• lydlige ordspil, hvor der 'leges' med den måde, ord lyder eller staves på, fx i form af (vrøvle)remser.
• særlige lydord i form af:
  • udråbsord, som på latin benævnes interjektioner, dvs. ord uden grammatikalsk betydning, som udtrykker en følelsesmæssig reaktion, en stemning eller gør en fortælling eller en replik livligere, fx lydord som Huh! Av! Åh! Donk!, som man kender fra tegneserier, eller ord som ak, åh, ih, ha ha, fuck mv.
  • lydefterlignende ord (latin: onomatopoietikon) eller bare lydord, dvs. ord, der næsten lyder som det forhold, de betegner, fx risle, hviske, tiske, klukke og boble, eller ord, der skal forestille at efterligne fx dyrs lyd: muh, øf, rap, grrr og kvittevit.

Begrebet 'rim' kan defineres som: Lydlig overensstemmelse mellem to eller flere ord. Rim er et af lyrikkens såkaldte metriske virkemidler, dvs. et virkemiddel, der tilfører en særlig form for musikalitet, en slags sproglig rytmik eller rytmisk 'flow'.

Rim bruges især i digte (herunder sangtekster).

Man kan inddele rim i tre hovedkategorier, nemlig stavelsesrim, bogstavrim og assonans.

Stavelsesrim

Stavelsesrim er kendetegnet ved lydlig lighed fra og med sidste betonede vokal i to eller flere ord. Fx hænge/penge og hjerte/smerte (den betonede vokal i de her nævnte rim er fremhævet med fed skrift).

I ordet 'hæn-ge' er det første stavelses vokal æ, der er betonet. I ordet 'mu-sik-ken' er det i'et i anden stavelse, der er betonet. I ordet 'vo-la-pyk' er den betonede vokal y'et i tredje stavelse. I ordet 'lak' er der kun én stavelse, så derfor er betoningen naturligvis på ordets eneste vokal, som er bogstavet a.

Når definitionen af stavelsesrim indeholder den lidt besværlige formulering, at der skal være lydlig lighed fra og med sidste betonede vokal, så betyder det, at der - i to eller flere ord - både skal være lydlig lighed mellem stavelsen med den betonede vokal og ordets efterfølgende stavelser med ubetonede vokaler.

I følgende strofe fra et digt af Johannes V. Jensen er der lydlig overensstemmelse mellem den betonede vokal u i første stavelse og den ubetonede vokal e i anden stavelse i ordene 'lunger', 'runger' og 'tunger':

Svar af fulde lunger
gennem skoven runger
tusind glade tunger

Der findes følgende to hovedtyper af stavelsesrim:

1. Enderim, dvs. at sidste ord i to eller flere verslinjer rimer
2. Indrim, dvs. at et eller flere ord inde i en verslinje rimer med sidste ord eller andre ord i samme verslinje (kaldet binderim), at ord inde i flere verslinjer rimer med hinanden (kaldes også midtrim), eller at flere end to ord i en eller flere verslinjer rimer (kaldes multirim, en rimform, som er meget almindelig i raptekster).

Eksempel på indrim i form af binderim (rimene er markeret med blå skrift i kursiv):

Men, som han fornøiet Øiet
(...)
Synes ham hans Øre høre

Eksempel på binderim i en prosatekst:

Den jul var stik imod all odds den bedste jul nogensinde. Vi fik and. Jeg lavede den sammen med Bent, og den var per-fuckin'-fekt stegt.

Fra Sanne Munk Jensens ungdomsroman En dag skinner solen også på en hunds røv (2007), s. 153.

Eksempel på strofe med både midtrim og enderim (midtrim er markeret med blå skrift og enderim med violet skrift:

Våren kom, den skønne, med glæde stor,
smykked' marker grønne med blomsterflor.
Alle fugle synge nu dagen lang.
Atter løves skoven,
fuglesang foroven har herlig klang.

De vigtigste typer af enderim er:

1. Parrim, dvs. enderim i verslinjer, der følger lige efter hinanden
2. Krydsrim (eller fletrim), dvs. enderim i hver anden verslinje i en strofe.

   Eksempel:

   Hvor smiler fager den danske kyst
   og breder favnen, når solklar bølge
   og sommerskyer og skib med lyst
   står sundet ind i hinandens følge
   og Kronborg luder
   ved Sjællands port
   mod hvide skuder -
   hvor lyst! Hvor stort!

3. Klamrerim (eller spejlrim), dvs. enderim i første og sidste verslinje i en strofe eller et afsnit i en strofe.Eksempel:

Men du var opfyldt af Klokkespil.
som drog dig fjernt over Hav og Bølge
med deres uhørlige Tonefølge
til Eventyrland, som for dig var til.

Fra Sophus Claussens (1865-1931) digt Ingeborg Stuckenberg, 1912. Klamrerimet er markeret med blå skritf.

Du må også gerne kende til disse typer af stavelsesrim:

• Mandlige rim, dvs. når enstavelsesord rimer (mand/spand)
• Kvindelige rim, når tostavelsesord, der består af en trykstærk stavelse efterfulgt af en tryksvag stavelse, rimer (kvinde/spinde)
• Svævende rim, når trestavelsesord, der består af en trykstærk stavelse efterfulgt af to tryksvage stavelser, rimer.
  Eks.: Hvad er et Venskab foruden lidt Tvistighed! | Visseligen Hyklerie kun og Listighed.

Bogstavrim 

Bogstavrim (også kaldet allitteration eller stavrim) er lydlig lighed mellem begyndelsesbogstaver (eller -bogstavgrupper) i ord.

Bogstavrim har størst rytmisk effekt i ord, hvis første stavelse er trykstærk (også kaldet 'betonet').

Eksempel: Bogstavrimet på bogstavgruppen 'bl' er stærkt i denne sætning: 'Blommen bløder blod', fordi de tre ords første stavelse er betonede. Der er også bogstavrim i denne sætning: 'en kosak elsker musik', men det virker ikke helt så 'musikalsk', fordi det er de to ords anden stavelse, der er betonet.

Bogstavrim kan optræde som:

• konsonantrim, dvs. at stavelsers begyndelseskonsonanter er ens eller lyder ens.
  Eks.: Det træ er bedre der bøjes end det der brister. Her er det de tre ord, der begynder med 'b', der udgør verslinjen konsonantrim.
• vokalrim, dvs. at stavelsers begyndelsesvokaler er ens eller lyder ens.
  Eks.: Alle aber er analfabeter. Her er det lyden 'a', der vokal-rimes på (selv bogstavet 'e' i ordet 'er' har en 'a-lyd').

Assonans

Assonans (også kaldet halvrim) er lydlig lighed mellem vokaler inde i ords trykstærke stavelser. (PS: Nogle bruger betegnelsen 'vokalrim' om både de bogstavrim, der kendetegnes ved lydlig lighed mellem flere ords begyndelsesvokaler, og lydlig overensstemmelse mellem betonede vokaler inde i ord).

Assonans bruges af og til som virkemiddel i digte, ikke mindst i ældre digte og folkeviser. Fx i omkvædet til folkevisen ”Ebbe Skammelsøn”, hvor det er lyden af bogstavet 'i', der udgør assonansen i ordene 'fordi', ’sti’ og 'vild': ”Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild”.

I følgende verslinjer fra folkevisen ”Prinsessen sad i højeloft” er det også i-lyden inde i flere ord, der udgør assonansen: ”der kom så favr en gangerpilt / og tittede derind”.

I følgende halvdel af første strofe i digtet "Lad os drage, bange hierte" af H.A. Brorson fra 1765 anvendes assonans som virkemiddel på a-lyd i både første og tredje linje og på æ-lyd i fjerde linje:

Lad os drage, bange Hierte,
Hen til Hoved-Pande-Sted,
Der at tage, hvad hans Smerte
Os har lovet: Siæle-Fred.

Bemærk, at der ikke er assonans mellem a-lyden i ordet 'lad' og a-lyden i ordene 'drage' og 'bange'. A'et udtales på forskellig måde. Til gengæld er der assonans mellem vokalen a i alle ord i tredje linje og vokalen 'e' i ordet 'smerte' i 3. linje. Og der er lydlig overensstemmelse mellem æ i ordet 'siæle' og e i ordet 'fred' i fjerde linje. Så her er der altså også assonans.

Læs eventuelt mere om flere forskellige rim.

Et rimmønster (eller rimskema) er en angivelse af, i hvilken orden enderim i en strofe er organiseret.

Man angiver ofte en strofes rimmønster ved at tildele de verslinjer, der rimer indbyrdes, samme bogstav.

Hvis en 4-linjers strofe har parrim, hvor sidste ord i verslinje 1 og 2 rimer, og sidste ord i linje 3 og 4 rimer indbyrdes - så angives rimmønstret således: aabb.

Eksempel 1:

Nedenstående strofe fra Grundtvigs salme "Velkommen igen Guds engle små" er bygget op efter rimmønstret ababab, fordi første, tredje og femte linje rimer på sidste ord, og anden, fjerde og sjette linje rimer på sidste ord:

Eksempel 2:

Hver vår, når tågen flygter hen,
dsa fødes Jesus os igen.
Den ånd i luft, i lund, i elv,
det Jesus er! Det er ham selv!
Derfor naturen huldt og kønt
sig klæder glad i håbets grønt.

En strofe fra digt af Adam Oehlenschläger (1779-1850).

Rimmønstret i strofen af Oehlenschläger herover er: aabbcc, fordi 1. og 2. linje rimer med hinanden, 3. og 4. linje rimer og 5. og 6. linje rimer.

Eksempel 3:

Skoven i sin forårspragt,
engene i grøde,
fuglesangens milde magt,
som gør hjerter bløde!
Havet har til ro sig lagt,
gennem ætren glider sagt
duggens dråber søde,
solen gør på skyen jagt,
lader sine strålers pragt
herligt gennemgløde.

Anden strofe af Morten Børups (1446-1526) sang Vaaren, vaaren er i Brud.

Denne lange strofes rimmønster skal angives således: ababaacaab.

Ordspil er en særlig type figur, der kan defineres som en leg med ord fx med ords lyde, ords flertydige betydning, særlige ordsammensætninger eller kreative nyskabelser af ord.

Afhængigt af, hvad det er for en slags 'leg med ord', kan ordspillet spille på gentagelser, modsætninger, dramatik (fx et dobbelttydigt ironisk udtryk) eller klange. Ordspillet kan også være en trope (billedsprog).

EKSEMPLER!

Uddrag af Benny Andersens digt Tiden fra 1971. I digtet laver forfatteren ordspil med ordet 'tid':

Man vil gerne udnytte tiden
Men den bliver væk hele tiden
Hvor bliver den af
Har den nogensinde været der
Har man brugt for megen tid
På at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide

I denne strofe fra et digt af Johannes Weltzer leges med nogle mærkelige ords lyde:

Den sande hvile:
At lukke sin øjne og stille nynne:
Hagydria, gengsu, malerba,
sicordia, bjenda, simbura, Rotow.
Og mennesket smiler.
Dets øjne er vågne.
Ild og munterhed, megen ladhed.

Fra digtet Tindren af Johannes Weltzer i digtsamlingen Det søndrede Spejl - Udvalgte Digte 1921-46, 1946.

Erik Knudsen leger med lyd og talefejl i dette digt:

Pynlig ufbrudelse

Progateller! Har De ikke hørt? - Nå hvad syger De så?
Og hvad med iklsorrer, krusman og atonade!
Og den fardømte skittlriks, umunneskelig, stråler, usinlig tilmed!
Eller demo dik klæri klang ... gamle knoldeffekter, odemark i fyrhold til medfald!
For ikke at tale om trrår - her og hysset - men uanset voremærke og idélogi den samme gamle buskidte TRRÅR!
Situnationen er krinisk. Man sætte kykkert for, man sætte kukkert bag scinen bag kulosserne ... Hvorfor gør De ikke gryn med Ego, griber i Deres egen bærm?
Det Vysentlige, ikke sumptomerne, men sugdommen, den gamle Sugdom til dods -angst -bo -bodskab -dag -dum ... jeg kunne fartsætte hele jorden randt ...
Kort og hårdt hr. Luriker: Hvis De virkelig kom ud i Vørkelighed - jeg gentager REOLITET ... men dertil kræves den syrlige form for tolent som hedder Mod - jeg mener MEDSKULD ...
Undskuld ufbrudelsen! Min harre, vær gud at ta plyds ved pianufortet ... Såtan! Slut! – De spyller videre – strengen er akut – jeg sydder her ved det sidste bord og lutter ...

Et digt af Erik Knudsen (1922-2007) fra digtsamlingen Sensation og Stilhed, 1958.

I denne lille tekst af Betina Møller ordspilles med ord eller betydninger, der har et eller andet med 'træ' at gøre:

Trælaster

Hvis ikke vi havde haft træ, havde vi ikke været så kæphøje. For så havde vi ikke kunnet lave kløpinde, træsko, bjælkehytter, træben, tømmerflåder, flitsbuer, tændstikker, toiletpapir, stamtræer, bladkiosker og snobrød.

På den anden side havde vi heller ikke haft tømmermænd, Søren Pind, kæpheste, trælaster eller rodbehandlinger. Vi ville ikke behøve at rive blade sammen om efteråret, feje nåle op efter juletræet, kløve brænde, beskære æbletræet, pode blommetræet, brænde os på kaffen, bygge pindsvinehuse, kravle op i masten, kaste en pind til hunden, klippe tyggegummi af håret, synge om de brede bøge, balancere med 80'er pindemadder, gå i viskosetøj, få dårlige tænder af cola, sidde i y-stolen, døje med at få harpiks af tøjet, bruge timer på at lave rav som børn, spise rodfrugter, tænke på regnskoven, hænge os i dem, ridse pigens navn i dem, spankulere på plankegulve eller have en mening om champagne, der er førstegæret på egefade. Der ville aldrig have været nogen, der ikke kunne se skoven for bare træer! Eva havde aldrig spist æblet! Ask og Embla havde aldrig ligget og skvulpet! Der havde været meget mere udsigt og vi havde været foruden de grimme borde-bænke-sæt på rastepladserne. Der havde været færre myg for hvor fanden skulle de gemme sig!?

Og hvad med trælår, tømmerlus, paper-cuts, Jurassic Park og Grenå?

En tekst af Betina Møller i zinet A little less conversation No 6: Træ, Forlaget Arkiv for detaljer, 2014.

Hvis der leges med bogstavers grafiske udseende eller på anden måde med bogstavernes fysiske udtryk, så kan man også med lidt god vilje tale om ordspil. Fx som i dette første af en lille serie digte af Vagn Steen (1928-2016):

Ord bOltrer sig Op Og
ned de hOpper Om-
kring vildt Og vOld-
sOmt i mit OrdbOldspil
de kan ikke stOppes
hOp sir de Og hOpper
fra mig hvOr mOn de
blir af Og hvOrfOr
hvOr kOmmer de fra
Og hvOrdan fik du det
til 25 bOlde

Digtet er fra tidsskriftet ta' 5, 1968.

Lydord er ord der betegner lyde eller ord, der lyder som lyder.

Den ene form for lydord kaldes interjektioner eller udråbsord. Det er ord, der ofte angives som udråb ved at sætte udråbstegn bagefter. Vi kender især sådanne interjektioner fra tegneserier, men de bruges jo også i replikker og dialoger, når spontane reaktioner fra personer skal udtrykkes i ord. Fx Donk!, Plask!, Åh!, Av!, Fuck!, Ak! Ha! Øv! osv.

Den anden form for lydord er onomatopoietikon. I stedet for det svært (men sjovt) udtalelige ord onomatopoietikon, der egentlig betyder 'ord, der skaber', kan du bruge betegnelsen lydefterlignende ord.

Lydefterlignende ord er ord, der i selve ordets udtale efterligner eller lyder som det, ordet betyder, fx ord som 'hvisle', 'knirke', 'pippe', 'skratte', 'plaske' mv.

Udråbsord og lydefterlignende ord er klangfigurer, der af og til bruges som særligt virkemiddel i lyrik.

Fx når Sophus Claussen forsøger at give en fornemmelse af, hvordan en kirkeklokkes ringen kan lyde i disse verslinjer fra digtet "Bedeklokker" (1901): Med Bim og Bam og Ding og Dang / slutter Klokkerne Dagens Sang.

Eller når han beskriver en kvindes skingre stemme på denne måde:

Det lød som skære-skære,
naar hendes Stemme hvisled,
og ind til Marven os risled.

Fra digtet "Da vi gik bort fra vor Muse" af Sophus Claussen (1865-19031) i digtsamlingen Trefoden (1901).

Læs også dette digtuddrag, der både benytter onomatopoietikon og interjektioner som virkemidler. Digtet er indholdsmæssigt både lidt 'frækt' og klamt, men illustrerer brugen af lydefterlignende ord på eksemplarisk vis:

Human onomatopoietica 101

Ah, stønner han
Oh, stønner hun
Oh, stønner hun
Ah, stønner han
Donk, siger sengegærdet
Knirk, råber sengen
Tik-tak, tikker uret
Di-de-li-de-lit, kalder sms'en
Dyt, dytter hornet på gaden
Screetch, hviner dækkene
Bang, smælder stålet
Krak, flækker benene
Plask, springer blodet, imens man morer sig
Åh, stønner han
Eh, stønner hun
Ååh, stønner han
Eeh, stønner hun
Klask-klask, sjasker kroppene
Slurp-slurp, smasker mundene
Gang-gang-gang-gang, trommer sengegærder
oui-i, oui-li, synger sengen
Tik-tak, siger uret
Ba-buu, hyler ambulancen
Dong-dong, melder kirkeklokken

Uddrag af digtet "Hører du?" af Claus Ankersen i digtsamlingen Soulmates, 2017.

1. Hvilken rimtype (eller 'rimkategori') er den vigtigste, der bruges i de forskellige teksteksempler nedenfor? Er det stavelsesrim, bogstavrim eller assonans?
2. Hvis den vigtigste rimtype er stavelsesrim eller bogstavrim, hvilken slags stavelsesrim eller bogstavrim er det så, der bruges?
   Du skal altså komme med dit bud på, hvilke underkategorier af stavelsesrim eller bogstavrim der eventuelt bruges. Hvis du fx mener, at den vigtige rimtype i et konkret digtuddrag er stavelsesrim, skal du derudover også analysere, om stavelsesrimet er et enderim eller indrim. Og hvis det er et enderim, skal du bestemme, hvilken slags enderim der er tale om.
   Hvis stavelsesrimet er indrim, skal du forklare, hvilken slags indrim.
   Hvis der bruges bogstavrim, skal du uddybe dit svar ved at fortælle, hvilken slags bogstavrim, der er på spil.

Begrund dine svar, dvs. at du skal forklare, hvad det er ved rimet, der får dig til at sige, at det er den eller den slags rim.

Du kan skrive svarene i en tabel, der er inddelt således:

Her følger otte teksteksempler:

Eks. 1:

I tvang jeg virker, tykkes frit at ville.

Eks. 2:

Der var en Tid, da jeg var meget lille,
Min hele Krop var kun en Alen Lang;
Sødt, naar jeg denne tænker, Taarer trille,
Og derfor tænker jeg den mangen Gang.

Eks. 3:

Det lokkespil, det klokkespil fra sommerrugens top.

Eks. 4:

Men du var opfyldt af Klokkespil,
som drog dig fjernt over Hav og Bølge
med deres uhørlige Tonefølge
til Eventyrland, som for dig var til.

Eks. 5:

Blod i årerne, så dårerne må hjem og slikke sårene mine forfædre gør mig bedre med årene.

Eks. 6:

Igen! Det sang fra muldets skød,
og stålet klang i ploven.

Eks. 7:

Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
thi hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må;
thi det er dårer, som jeg harmes på.

Eks. 8:

Nu drage Skyggerne skumle på Flugt
Dagen oprinder, den klare
Stjernerne blege det Blus nu har slukt,
tyst gennem Mørket de bare.

1. Hvordan vil du angive rimmønstret i denne strofe fra Grundtvigs salme Kirken den er et gammelt hus?:

   Kirken den er et gammelt hus,
   står, om end tårnene falde
   tårne fuldmange sank i grus,
   klokker end kime og kalde
   kalde på gammel og på ung,
   mest dog på sjælen træt og tung,
   syg for den evige hvile.

   Kan du ikke finde ud af det, så se svaret ved at pege her!

2. Hvad er rimmønstrene i følgende to strofer?:

   Over sorte og regnbløde gange
   ligger buskene våde ... Som sange
   falder regndryssets mumlende lange,
   snart muntre, snart triste og trange,
   melodiske mange
   små dryp.

   Se, hvor stien er gruset og sandet.
   Som med guldstøv er skyerne randet.
   Rød og stor stiger solen af vandet.
   Som fornyet og ung ligger landet
   i en dagning
   af skælvende lys.

   Anden og sjette strofe fra Harald Herdals digt Efter regn.

3. Og hvordan vil du angive rimmønstret med bogstaver i strofen her?:

   Når den første forårsdag
   frydefuld frem gryer,
   skov og mark og bølgeslag
   lokker os med velbehag,
   verden sig fornyer!
   Og for svalens vingetag
   vinterkulden flyer.
   O, hvor træder vi med mag;
   o hvor let vort åndedrag
   under sommerskyer!

   Første strofe af Mortens Børups (1446-1526) sang Vaaren, vaaren er i Brud, der regnes for Danmarks ældste forårssang. Oversat fra latin af Vilhelm Andersen i 1904. Er første gang udkommet på tryk i 1582. Findes også i en anden oversættelse af Fr. Moth fra 1885.

4. Hvad med rimmønstrene i uddragene af følgende to digte?:

   Hvirvel

   Ja, Hvirvel er det Alt — i dette Ord
   er Gaaden løst. Frem! Bort! Forbi! det tuder.
   I Fald fra Højden det, hvis Glans var stor!
   Mod Lyset frem det, som fra Dybet foer!
   Du op, jeg ned! min Sejr, din Glædes Mord!
   og Rædslens Lov: det Unge ældes. Hvor,
   hvor er det Liv, der mer end Død bebuder?

   Se dette Legem, en fortættet Gas,
   en Kasteboldt for Vejr og Vind og Stemning.
   Min Aand! de evige Blændværks Tumleplads.
   Min Viljes Klinge, sleben stærk og hvas,
   i Striden skør og springende som Glas,
   Troskab umulig, kun for Dyr tilpas!
   Mod Smertens sorte Strømme ingen Dæmning.

   Uddrag af digt af Georg Brandes (1842-1927) fra digtsamlingen Ungdomsdigtning, 1902.

   Til Storken

   Hør, Du gamle Stork, der stalker
   Gravitetisk om i Mosen
   Med de røde Hoser paa,
   Du, som med Ægyptens Præster
   Har ført lærde Discussioner,
   Indtil Du blev klog som Faa! (...)

   Snogedræber, Frøfordærver,
   Pyramide-Top-Bestiger,
   Kloge, underlige Fugl!
   Hør min Længsel, hør min Klage!
   Og giv Svar, ifald Du kan det,
   Fra de grønne Piles Skjul.

   Uddrag af digt af Vilhelm Bergsøe (1835-1911) fra digtsamlingen I Ny og Næ, 1887.

1. Beskriv, hvad der karakteriserer ordspillet i dette digt:

   Å Dånmårk år jåg fådt dår hår jåg hjåmmå

   Jag alskar da granna landa
   Hevet emkreng Denmerk, vert mederlege hev, hev, hev
   Dir ir it indigt lind
   Hvor smolor fogor don donsko kost
   Hust vur vujun slur un bugt
   Jyllynd myllym tvyndy hyvy
   Blæstæn gær fræsk ævær Læmfjærdæns vændæ
   Jødø høn ø størk ø søj

   Et digt fra 2010 af Mette Østgaard Henriksen (f. 1973).

2. Aflyt speaken i reklamefilmen herunder, og skriv den ned.
3. Giv en karakteristik af, hvad ordspillet i speaken går ud på: