Framing skal i argumentationsmæssig sammenhæng forstås som en speciel slags ordvalgsargument.

Framing er nemlig en afsenders bevidste brug af specielle ord eller formuleringer, der - direkte eller indirekte - udtrykker afsenderens holdning, og som afsenderen bevidst bruger i sin argumentation med det formål at påvirke modtageren til at opfatte et sagsforhold i et bestemt lys, fordi ordene vækker bestemte associationer eller har bestemte underforståede medbetydninger (også kaldet konnotationer).

Nogle sammenligner sproglig framing med underlægningsmusik i en film, fordi både framingen i teksten og musikken i filmen ofte påvirker modtageren (læseren eller tilskueren) og leder (’manipulerer’) hans følelser, opfattelse eller forståelse af en situation i en bestemt retning.

Framing er typisk kendetegnet ved brug af nydannede ord eller brug af kendte ord i en ny betydning med det formål at skabe positive eller negative associationer hos modtageren. Fx er det negativ framing at kalde en, som ikke har arbejde, for 'Dovne Robert', fordi det signalerer, at det er vedkommendes egen skyld, at han ikke har arbejde (= han er for doven), og positiv framing at kalde en ledig for 'jobsøgende', fordi framingen signalerer, at vedkommende - i modsætning til 'Dovne Robert' - aktivt gør noget for at få et arbejde.

Her følger nogle andre eksempler mere på hhv. positive og negative frames:

Positiv framing

Der er tale om positiv framing, hvis en afsender vælger at bruge ord med det formål at skabe positive associationer om noget, som faktisk ikke er så positivt (også kaldet eufemismer), som når politikere kalder årlige besparelser på sundheds- og uddannelsesområdet for omprioriteringsbidrag i stedet for at kalde dem det, de er, nemlig nedskæringer.

Eller hvis afsenderen bevidst bruger ord med det formål rent faktisk at skabe positive associationer om noget, fx som i ovenstående eksempel med anvendelse af ordet jobsøgende om en person, der ikke har arbejde.

Eller når Fyns Politi i et tweet på X bruger ordet "tryghedsskabende kameraer" i stedet for 'overvågningskameraer':

(...) Det hører med til hændelsen, at der ikke er vidner til uheldet - men det er fanget på de tryghedsskabende kameraer, som politiet har adgang til. (...). (Tweet fra Fyns Politi 8:45 AM · Oct 21, 2023)

Negativ framing

Der er tale om negativ framing, hvis afsenderen finder på et begreb som fx café-penge, der indirekte indeholder et sarkastisk postulat om, at studerende bare bruger deres SU på pjank og fornøjelser som at gå på café. Når dette udtryk bruges i en diskussion eller et debatindlæg, skal det i nogle tilfælde underforstås i betydningen: Der kan godt skæres i uddannelsesstøtten til unge studerende, for de har rigeligt med penge.

Negativ framing bruges også som virkemiddel, hvis en afsender vælger at anvende ord med det formål at skabe negative associationer. Det er tilfældet, når visse skoler, boligområder og børn kaldes for ghettoskoler, ghettoer og ghettobørn. Disse ord, som er blevet opfundet af politiske beslutningstagere, skal forstås negativt i betydningen, at en ghettoskole er en skole med højt elevfravær og mange tosprogede, at en ghetto er et boligområde, hvor mange af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, kriminelle, arbejdsløse, ikke har en uddannelse eller har en lav indkomst, og at ghettobørn udgør en risikogruppe, som man skal holde øje med, fordi de bor i en ghetto.

Læs eventuelt en kritisk artikel om brug af begrebet ghettoskoler: Ghettoskoler – stigmatisering eller hjælp? af Mette Mellerup  i folkeskolen.dk, d. 9. dec. 2018. Og disse om ghettobørn: "Ordet "ghettobørn" er gift for samfundet, integrationen – og de børn, vi taler om" - Et debatindlæg af Carolina Magdalene Maier i kristeligt-dagblad.dk, d. 7. juni 2018. Eller artiklen "Hvor hulen kom de ghettobørn fra?" af Susanne Sayers i journalisten.dk, d. 30. maj 2018.

Alle former for øgenavne og negative betegnelser om noget eller nogen er en slags framing, fx som ordet 'feltmadras' under og efter 2. Verdenskrig, der var en negativ framing for en dansk kvinde, der kærestede med en tysk soldat. Det samme gælder den negative framing, når arveafgiften til staten kaldes 'dødsskatten'.

Et eksempel på framing i form af et nydannet ord er nedenstående debattråds-indlæg, hvor afsenderen helt utvetydigt giver sin meget negative holdning  til 'Rejsekortet' til kende ved konsekvent at omtale det som 'Rejselortet':

Frames kan desuden skabe bestemte associationer, hvis man bruger dem i en betydningsmæssig kontekst (sammenhæng), hvor de egentlig ikke hører til. Fx hvis man krigsmetaforisk beskriver forløbet af en debat ved at bruge ord som 'kamp', 'angreb', 'forsvar', 'sejrherre', 'skyttegravskrig' eller 'fjende' - eller voldsmetaforik i beskrivelsen af en fodboldkamp, hvor det ofte ses i sportsreferater i medier, at der bruges frames som 'slagtede', 'slog', 'bankede', 'fældede', 'knockoutede', 'nedlagde', 'knuste' osv. I begge tilfælde signalerer framingen, at der er tale om en kampscene, om noget aggressivt, om ufred, om fjende mod fjende - og ikke en fredelig, konstruktiv debat eller fair sportslig begivenhed.

Læs mere om forskellige argumenttyper. Og om emotivt sprog i opslag om sprogbrug. Se semantisk skema.