Begrebet 'rim' kan i bredeste forstand defineres som lydlig overensstemmelse mellem bogstaver eller stavelser i to eller flere ord. Der tales almindeligvis om tre hovedkategorier af rim, nemlig:

• Stavelsesrim, dvs. lydlig lighed fra og med sidste betonede vokal i to eller flere ord, fx hænge/penge, hjerte/smerte (den betonede vokal i de her nævnte rim er fremhævet med fed skrift). Stavelsesrim forekommer oftest som enderim, men kan også anvendes som indrim.

• Allitteration, også kaldet bogstavrim eller stavrim, dvs. lydlig lighed mellem ords begyndelseslyd. De bogstavrim, hvor der er lydlig overensstemmelse mellem konsonanter i ords begyndelse, kaldes konsonantrim (fx 'livet længe leve').
  Hvis en enslydende vokal forekommer som betonet begyndelsesbogstav i flere ord i samme sætning/verslinje, kan man vælge at kalde denne type rim for vokalrim, fx den enslydende æ-lyd i begyndelsen af flere ord i følgende sætning: 'Ester elsker æbler - og Ebbe'.

• Assonans (også kaldet halvrim), dvs. lydlig lighed mellem betonede vokaler i flere ord i samme sætning/verslinje, som fx de enslydende a-lyde i sætningen 'alle dage valgte han haven'. (Nogle fagfolk bruger også betegnelsen 'vokalrim' om assonans).
  Hvor assonansen kommer til udtryk i forekomsten af ord som dage/have og gale/plade (gentaget a-lyd) i samme sætning/verslinje, vil der være tale om stavelsesrim, hvis der fx ende- eller indrimes på ord som dage/bage, have/lave, gale/dale eller plade/flade.