Assonans er en slags bogstavrim, der er kendetegnet ved gentagelse af enslydende, trykstærke vokaler i flere ord i samme sætning/verslinje, fx de enslydende a-lyde i sætningen 'alle dage valgte han haven'.

Assonans er således ikke stavelsesrim, som er den mest anvendte rimtype, oftest som enderim, fx dage/bage, have/lave, sale/dale.

Hvis enslydende vokaler forekommer som begyndelsesbogstav i flere ord i samme sætning/verslinje, kan man vælge at kalde denne type rim for vokalrim, fx den enslydende æ-lyd i begyndelsen af flere ord i følgende sætning: 'Ester elsker æbler - og Ebbe'.

Nogle eksempler på brug af assonans:

• i tvang jeg virker, tykkes frit at ville. I denne verslinje er det 'i'-lyden i ordene 'virker', 'frit' og 'ville', der udgør assonansen.
• Skal aldrig da hans arme Sjæl faae Ro? Her er assonansen lyden af bogstavet 'a' i ordene 'skal', 'da' og 'hans'. (Den ensartede 'a'-lyd mellem begyndelsesbogstaverne i ordene 'aldrig' og 'arme' kan kaldes et vokalrim tilhørende rimtypen allitteration (bogstavrim)). Den citerede linje er fra et digt i Jacob Paludan-Müllers versroman Adam Homo (2. del, 1849).
• Skriget hvinede stadig i mine ører / Kvinden skriger ikke mere. I første verslinje er det i-lyden i ordene skrig, hvin, stadig, i og mine, der udgør assonansen. I den anden verslinje lyder bogstavet 'i' nærmest som et 'e' i flere af ordene, så assonansen er altså i dette tilfælde den lydlige overensstemmelse mellem vokalerne i ordene 'kvinde', 'ikke' og 'mere'. i-lyden i ordet 'skriger' hører ikke med til denne assonans, fordi det er en anden i-lyd end i de andre tre ords betonede stavelser (kvin-de, ik-ke og me-re)
• To verslinjer fra Yahya Hassans digt "DYR" (2019): Tiden skrider som klitter og (...) blafrer med aura. Førstnævnte linje indeholder assonans på i-lyd, og i den anden linje udgøres assonansen af de tre 'dybe' a'er i ordene 'blafrer' og 'aura'.
• I denne strofe fra et digt af Ursula Andkjær Olsen i digtsamlingen Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005) udnyttes assonans som virkemiddel i de verslinjers sidste ord: Mit tabte bælte! / Min spildte mælk! / Mit smeltede knæ! (pixidansk.dks fremhævning af assonansen).