Allitteration (også kaldet 'stavrim' eller 'bogstavrim') er lydlig lighed mellem ords eller betonede stavelser begyndelseslyd (hvad enten der er tale om en eller flere konsonanter eller vokalers lyd).

Der opleves en særlig samhørighed mellem ord, der begynder med samme lyd. Man kan sige, at allitterationer skaber et særligt 'flow' i et digt - især når man læser digtet højt - fordi de opleves som små rytmiske, ofte næsten melodiske, fraser.

Allitterationer er kendetegnet ved, at det er bogstavers lyde, der rimer - og er altså ikke kendetegnet ved lydlig lighed mellem stavelser (som såkaldte stavelsesrim er).

Eksempel 1:

Og dansede med Havets hvide Vover.

I dette vers er allitterationen 'hvide vover' (begge ords begyndelsesbogstaver lyder ens, dvs. i dette tilfælde sige som bogstavet 'v', da 'h' i ordet 'hvide' er stumt).

At sidste stavelse i ordet 'havets' også begynder med lyden 'v' medvirker til forstærkning af den efterfølgende allitteration.

Det er altså ikke altid, at det er ords første bogstaver, der skal være enslydende, for at ord kan opleves som bogstavrim. Fx vil følgende verslinje også kunne opleves som indeholdende ord, der bogstavrimer på lyden af bogstavet 'v': Svulmende møllevands-voldsom (fra H.C. Andersens digt Flodleiet ligger udtørret, 1863).

Eksempel 2:

Nu drage Skyggerne skumle på Flugt
Dagen oprinder, den klare
Stjernerne blege det Blus nu har slukt,
tyst gennem Mørket de bare.

I denne strofe fra C. J. Brandts salme Gud, du som lyset og dagen oplod (1874) er de to vigtigste allitterationer (bogstavrim) Skyggerne skumle (sk-sk) i første linje og blege det Blus (bl-bl) i tredje strofe.

Man kan også argumentere for, at s-lyden i første og sidste ord i tredje linje er et bogstavrim - og i øvrigt også, at 'u'-lydene i ordene 'skumle', 'flugt', 'blus', 'nu', og 'slukt' udgør den slags bogstavrim, man kalder assonans.

De bogstavrim, hvor der er lydlig overensstemmelse mellem konsonanter i ords begyndelse eller begyndelse af ords trykstærke stavelser, kaldes konsonantrim.

Eksempel 3:

Det klukked i Kilden
som Klokker, der klang
og skjult under Skræpper
sad fugle og sang.

I denne første strofe fra digtet Landskab af Harald H. Lund fra digtsamlingen Blomsternes Provins (1923) er der konsonantrim i alle fire vers (mine fremhævninger).

Når rimet er kendetegnet ved lydlig lighed mellem ords begyndelsesvokaler, benævnes det vokalrim.

Når rimet er kendetegnet ved lydlig lighed mellem vokaler inde i ord kaldes det som nævnt assonans.

Nogen betegner også assonans som en slags vokalrim.

Eksempel 4:

I tredje vers i visen "Sensommervise" af Kirsten og Finn Jørgensen er der ingen tvivl om, at der bruges allitteration i de to første verslinjer. De lyder nemlig sådan her:

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.

Opgave:

Kan du finde allitterationer i denne strofe fra Georg Brandes' digt Morgen Paa Langelinie fra digtsamlingen Ungdomsdigte (1902)?:

Se og med svagere Slag sig nu Vingerne sænke;
under den sejrende Sols Straaler de nøle;
Bølgerne bruse nu ikke mer imod Stranden; de stænke
Skummet mod Stenene kun, og en mildere Vind
nu kan jeg føle saa kælende køle min Kind.