Stavelsesrim er lydlig lighed fra og med sidste trykstærke (betonede) vokal i to eller flere ord.

I flerstavelsesord er der som regel kun betoning på én af stavelsernes vokaler. I fx ordet 'hæn-ge' er det første stavelses vokal æ, der er betonet. I ordet 'mu-sik-ken' er det i'et i anden stavelse, der er betonet. I ordet 'vo-la-pyk' er den betonede vokal y'et i tredje stavelse. I ordet 'lak' er der kun én stavelse, så derfor er betoningen naturligvis på ordets eneste vokal, som er bogstavet a.

Når definitionen af stavelsesrim indeholder den lidt besværlige formulering, at der skal være lydlig lighed fra og med sidste betonede vokal, så betyder det, at der - i to eller flere ord - både skal være lydlig lighed mellem stavelsen med den betonede vokal og ordets efterfølgende stavelser med ubetonede vokaler.

I dette digt er der lydlig overensstemmelse mellem den betonede vokal u i første stavelse og den ubetonede vokal e i anden stavelse i ordene 'lunger', 'runger' og 'tunger':

Svar af fulde lunger
gennem skoven runger
tusind glade tunger

Fra Johannes V. Jensens (1873-1950) digt "I de grønne skove".

Af stavelsesrim findes bl.a. følgende typer: Arabeskrim, binderim, brudt rim, indrim, krydsrim, klamrerim, kvindelige rim, kæderim, mandlige rim, midtrim, multirim, naborim, parrim, sekvensrim, svævende rim, øjerim og ørerim.

Her et eksempel på en strofe med stavelsesrim i form af parvise enderim (såkaldte parrim):

Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor
drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,
og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol,
stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.

Fra Viggo Stuckenbergs (1863-1905) digt "Martssol", 1906.