Formål

Formålet med denne artikel om sproghandlinger er:

• at du skal tilegne dig viden om bestemte begreber, som kan være anvendelige i en undersøgelse af - og udvide din forståelse for - tekster, hvori indgår replikker og dialoger
• at du skal tilegne dig forståelse for, at sproget har stor magt i den forstand, at du selv bliver påvirket af det, andre siger eller skriver til dig, og at du påvirker andre, når du siger eller skriver noget til dem.

Læseformåls-spørgsmål

Når du har læst artiklen, skal du gerne kunne svare nogenlunde fyldestgørende på følgende spørgsmål:

1. Efter at have læst afsnittet "Hvad er en sproghandling?", hvordan vil du da definere begrebet sproghandling?
2. Der findes fem forskellige typer af sproghandlinger, hvad hedder de, og hvordan vil du definere hver af dem?
3. Hvad menes der med begrebet 'styrkemarkør' i forbindelse med sproghandlinger? Efter du har forklaret dette, så giv et par eksempler?
4. Hvad er henholdsvis en positiv og negativ sproghandling?
5. Hvad menes med begreberne 'vellykket sproghandling' og 'mislykket sproghandling'. Efter at du har forklaret dette, så give et par eksempler?
6. Hvad er forskellen på en direkte og en indirekte sproghandling?
7. Hvad menes, når det påstås, at sproghandlinger ofte er kombinerede? Giv et eksempel på en kombineret sproghandling.
8. Sammenfat i overskriftsform, hvilke forhold du kan undersøge, hvis du skal udarbejde en analyse af sproghandlinger i en dialog?
9. Hvis du ikke er kommet omkring det i dit svar på spørgsmål 8, så forklar, hvad det er, man i en analyse af en samtales sproghandlinger når frem til, hvis man konkluderer, at kommunikationen er enten asymmetrisk eller symmetrisk?
10. Sammenfat i overskriftsform, hvilke forhold du kan undersøge, hvis du skal udarbejde en analyse af en dialog?

At spille guitar og at slå i bordet er fysiske handlinger. At sige noget kan - på samme måde som direkte fysiske handlinger - også opfattes som en slags handling. Man kalder derfor bestemte måder at udtrykke sig på i tale for talehandlinger, og bestemte måder at udtrykke sig i skrift på for skrivehandlinger. Med et sammenfattende begreb, der dækker både det at tale og skrive, taler man om sprog-handlinger, fordi det jo er sprog, man bruger som redskab, når man taler eller skriver.

Det kan være ligeså behageligt eller ubehageligt at blive udsat for en sproghandling som en fysisk handling. Eller sagt mere konkret: det kan ikke bare være dejligt at få et kys på munden af sin kæreste eller gøre ondt at få et knytnæveslag i hovedet af en fuld dumrian; det kan også gøre godt at høre ens kæreste sige noget rart til en, og det kan gøre ondt, hvis hun har skrevet en seddel og placeret den på køkkenbordet, hvor der står, at hun regner med, at man er skredet ad helvede til, inden hun kommer hjem.

Således kan man faktisk definere sproghandlinger som sproglige udsagn, der forårsager, at der sker noget. Eller: Når det, du siger eller skriver, har en virkning, er der tale om en sproghandling. Nogen siger endda, at sproghandlinger ligefrem forandrer virkeligheden - eller i hvert fald, at sproghandlinger forandrer, hvordan den, der udsættes for sproghandlingen, oplever virkeligheden. Det skal forstås på den måde, at personen - og dermed indirekte virkeligheden - ikke er fuldstændigt den samme, efter at sproghandlingen er udført, som personen var, før sproghandlingen blev udført.

Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup er ofte citeret for at have formuleret følgende udsagn i sin bog Den etiske fordring (1956):

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Skal vi 'oversætte' det til denne kontekst, der har med sproghandlinger at gøre, kan vi omformulere det til:

Den enkelte kan aldrig sige noget til et andet menneske, uden at det påvirker dets liv på en eller anden måde.

Man kan også sige, at der er tale om en sproghandling, hvis man ved brug af sproget ændrer den situation, man selv eller andre er i, eller hvis man som afsender direkte påvirker en given modtager ved at sige, skrive (jf. kærestens (sprog)handlinger ovenfor) eller afbilde noget.

Der kan være tale om en psykisk påvirkning/forandring af modtageren (fx at modtageren får det dårligt, fordi afsenderen har kaldt ham 'et dumt svin'), eller påvirkningen kan være fysisk orienteret i den forstand, at afsenderen får modtageren til at foretage en eller anden konkret handling (fx at stemme på et andet parti end Venstre, fordi afsenderen siger: "Jeg stemmer i hvert fald ikke på Venstre", eller at løbe en tur, fordi afsenderen siger: "Løb en tur i parken i stedet for bare at sidde foran tossekassen!"), eller åbne vinduet, fordi afsenderen siger "Pyh, hvor er her varmt.")

Læs dette uddrag fra et undervisningsmateriale om køn og kønsroller i sprog og reklamer, hvor der gives et banalt, men meget illustrativt eksempel på, hvordan sproghandlinger både kan opbygge mentalt, men også bryde et ungt menneske psykisk ned:

Sproget kan opbygge mennesker. Lad os tage et eksempel: Du spiller badminton, og din træner, dine kammerater og dine forældre fortæller dig gang på gang, at du er rigtig dygtig. Hver gang, du spiller, opmuntrer de dig med positive ord. Når du begår fejl, kritiserer de dig ikke, men opfordrer dig i stedet til at prøve igen. De mange gentagelser af positive ord om dine evner på en badmintonbane er med til at opbygge din tro på dig selv og dine evner. Den selvtillid gør, at du bliver motiveret og ikke holder dig tilbage. Du bliver derfor bedre til at spille badminton.

Men sproget kan også nedbryde mennesker. Lad os tage samme eksempel med badminton: Din træner, dine kammerater og dine forældre fortæller dig, at du er rigtig dårlig til at spille badminton. Hver gang du spiller, kommer de med negative ord om din indsats. Laver du fejl, kritiserer de dig. Det gør, at du mister troen på dig selv og dine evner. Du er derfor ikke motiveret, og når du er på badmintonbanen, er du bange for at fejle. Du bliver således dårligere til at spille badminton.

Hvis vi tilpas mange gange får at vide, at vi er gode eller dårlige til noget, så har det den effekt, at vi til sidst tror på det, og derfor enten udvikler vores evner, eller går i stå. Det kaldes 'en selvopfyldende profeti'. Sproget er således med til at give os nogle forventninger til os selv og til andre. Sproget kan på den måde være med til at give os nogle roller, vi skal leve op til. Fx at være 'klassens klovn' eller 'klassens stræber'. Ofte kan det være svært at komme væk igen fra disse forventninger. Især hvis de er negative. Måske kender du det fra dit eget liv?

Kilde: Er du køn? Kønsroller i sprog og reklamer. Et danskfagligt undervisningsmateriale målrettet 8.-10-klasse udarbejdet for Kvindemuseet i Danmark af Sheila Bakhshi, Benedikte Blokkebak og Anna Svenning (ansvarshavende), 2019, s. 6.

Allerede den romantiske og kristne salmedigter N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var opmærksom på ordets magt. Han havde i sine digte især fokus på det, han kaldte 'Guddoms-ordet', altså de ord, som står i biblen, og som udgør fundamentet for den kristne tro (så selve det at tro bygger også på sproghandlinger, på biblens 'ord'). Man kan fortolke følgende strofe fra hans salme "Vidunderligst af alt på jord" (1829, ny udg. 1853) på den måde, at ord og sætninger (læs: sproghandlinger) kan påvirke et menneske psykisk i den forstand, at et humør eller en sindsstemning, der metaforisk kan beskrives som 'vand' (= lidt ligeglad med det hele), 'ørke' (= håbløshed) og 'mørke' (= tristhed), kan ændres fuldstændig - til 'vin', 'paradis' og 'lys' - hvis man læser nogle opløftende ord i en skriftlig tekst eller anerkendes mundtligt af en person. Grundtvig skrev således i sin salmes 6. strofe:

Med det [= ordet, min anm.] der skabes vin af vand
og paradis af ørke,
med det der skabes lys om land,
mens verden går i mørke.

I enhver kommunikationssituation sproghandles der altså med det resultat, at de kommunikerende parter påvirkes på den ene eller den anden måde.

Fagforfattere af danskfaglige lærebøger bruger lidt forskellige betegnelser for forskellige typer af sproghandlinger. Fx bruges begreber som informerende, adfærdsregulerende, holdningsbearbejdende, dialogskabende, rituel, selvfremstillende, kontaktskabende, konventionel, samtalestrukturerende og kontaktskabende, ekspressiv, direktiv, kommissiv, repræsentativ eller assertiv og deklarativ sproghandling.

På pixidansk.dk har jeg valgt at bruge samme opdeling og begreber, som John Edelsgaard Andersen, tidligere institutleder for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, introducerede i 1989, og som senere er genbrugt af lektor i retorik Charlotte Jørgensen og professor i retorik Christian Koch:

1. Holdnings- og/eller følelsesudtrykkende sproghandlinger som kan være:
   • positive, fx at rose, billige, udtrykke sympati/taknemmelighed/glæde,
   • negative, fx at dadle, bebrejde, udtrykke afsky/skuffelse/sorg, eller
   • neutrale, fx udtrykke en mening eller opfattelse.

2. Handlingsregulerende sproghandlinger hvor man forsøger at regulere:
   • andres handlinger ved fx at opfordre, foreslå, bede om, forlange, advare, eller hvor man regulerer
   • egne handlinger ved fx at love, samtykke, sværge, forsikre eller undskylde.

3. Informationsudvekslende sproghandlinger (også kaldet informerende sproghandling) hvor man fx meddeler, hævder, forklarer noget, spørger efter viden eller svarer med den ønskede oplysning.
4. Sproghandlinger der udtrykker sociale konventioner (også kaldet rituel sproghandling), fx hilse, takke, lykønske, døbe, dømme (i retten).
5. Dialogstrukturerende sproghandlinger, som er kommunikation om selve kommunikationen (også kaldet metakommunikation), om det sproglige samvær, den dialog, man er i gang med. Dialogstrukturerende sproghandlinger går på, at man forklarer, kommenterer eller begrunder, hvad man vil gøre eller gør i en kommunikativ sammenhæng. Fx at man gør opmærksom på, at man nu vil tage ordet, at man forklarer, hvordan strukturen for ens mundtlige oplæg eller tale vil være, at man spørger til, om modtageren forstår, hvad man siger osv.

Kilde: Artiklen Retoriske funktioner og handlinger i Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen (red.): Retorik - teori og praksis, 2011 (2009), s. 171. Artiklens forfattere gengiver kategorierne som John Edelsgaard Andersen, institutleder for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, har gjort det i sin bog Sproghandlinger - på dansk (1989).

En sproghandling kan ikke være korrekt eller ukorrekt, men derimod vellykket eller mislykket. En sproghandling er fx mislykket:

• hvis en handlingsregulerende sproghandling, hvor afsenderen lover noget, ikke bliver udført/overholdt eller ikke kan udføres/overholdes. Det første er tilfældet, hvis forældrene lover at komme hjem senest kl. 24, men først kommer kl. 02. Det andet er tilfældet, hvis en far siger til sit barn: "Jeg lover dig, at der aldrig mere bliver krig i verden."
• hvis en modtager ikke følger den talehandlendes handlingsregulerende opfordring: "Gå hjem!"

En sproghandling kan også mislykkes, hvis modtageren ikke forstår eller misforstår afsenderens sproghandling. Det kan i den sammenhæng være relevant at skelne mellem:

1. Direkte sproghandling (også kaldes eksplicit sproghandling), hvis den talehandlende fx siger - og mener: Luk vinduet! Med denne handlingsregulerende talehandling udtrykker den talende utvetydigt og eksplicit (åbenlyst) til en anden person, at vedkommende skal lukke vinduet. Den talende mener præcist det, han/hun siger. Hvis den tiltalte - af den ene eller anden grund - ikke lukker vinduet, er talehandlingen mislykket.
2. Indirekte sproghandling (også kaldet implicit sproghandling), hvis den talehandlende siger ét, men faktisk mener noget andet, end han præcist siger, eller hvis den talende ikke direkte udtrykker sin intention med det, han siger. Fx vil sproghandlingen mislykkes, hvis en tilstedeværende bare opfatter den talendes bemærkning: "Pyh, hvor er her dog varmt" som en direkte sproghandling, dvs. som en ren konstatering af, at der er meget varmt, men hvor det fra den talendes side egentlig er tænkt som en indirekte opfordring til den tiltalte om at foretage sig et eller andet, så varmen reduceres. Hvis sproghandlingen havde været formuleret direkte, kunne den have lydt sådan: 'Pyh, hvor er her dog varmt; tag lige og luk vinduet op!'.

På hvilken måde kan svaret i følgende rituelle replikskifte af humoristen Storm P. (1882-1949) fortolkes som en indirekte sproghandling?:

- Hvis vi ikke skulde ses forinden, maa jeg saa ønske Dem Glædelig Jul.
- Tak i lige maade og godt Nytaar, Glædelig Paaske og Pinse og til Lykke med Fødselsdagen!

PS: Vær opmærksom på, at selvom der ovenfor nævnes, at en sproghandling ikke kan være korrekt eller ukorrekt, så kan den godt være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig, konstruktiv (opbyggelig) eller destruktiv (nedbrydende), anerkendende eller nedgørende, venlig eller uvenlig, respektfuld eller respektløs eller lignende.

I praksis vil en dialog, en tale eller en artikel ofte indeholde flere typer af sproghandlinger - og i mange tilfælde forekommer flere forskellige sproghandlinger i samme sætning eller afsnit.

Læs fx denne sætning, hvor alle 5 sproghandlinger er på spil:

Tak, fordi jeg måtte komme i aften [sproghandling, der udtrykker social konvention]. Jeg er sgu ked af [følelsesudtrykkende], at jeg er kommet for sent [informationsudvekslende]. Jeg vil først [dialogstrukturerende] redegøre for de vigtigste historiske konflikter i Mellemøsten [informationsudvekslende], og bagefter vil jeg [dialogstrukturerende] fortælle, hvorfor jeg mener, at det fandme er for meget, at der altid er en eller anden form for konflikt i Mellemøsten [kombineret følelses- og holdningsudtrykkende] - og hvad jeg synes, vi bør gøre ved det [kombineret holdnings- og handlingsregulerende].

I forbindelse med analyse af kommunikationen i tekster, fx en dialog i en roman, en film, et skuespil, en debattråd i et socialt medie, en debatudsendelse eller et interview i en nyhedsudsendelse, er det ofte interessant at undersøge sproghandlinger, fordi de kan give et billede af parternes (person)karakter, deres aktuelle psykiske situation, deres holdninger og deres indbyrdes relation.

I sproghandlingsanalysen kan du søge svar på nogle af følgende spørgsmål:

1. Er centrale sproghandlinger i dialogen udtryk for afsenderens intention om først og fremmest at udtrykke holdninger eller følelser, regulere egne eller modtagerens handlinger, informere eller overholde sociale konventioner? Giv eksempler på vigtige udsagn/replikker, som signalerer, hvilken - eller hvilke - sproghandlingstyper der er den/de dominerende.
2. Er centrale sproghandlinger direkte eller indirekte? Giv eksempler og fortolk, hvilken betydning det måske har for dialogens udvikling (herunder parternes forståelse af hinandens måde at kommunikere på), at udvalgte vigtige sproghandlinger er direkte eller indirekte?
3. Er centrale sproghandlinger positive eller negative - og: hvilke reaktioner udtrykker parterne herpå i den aktuelle samtalesituation, eller hvilke mulige efterfølgende konsekvenser, kan man forestille sig, bliver reaktionen på de positive eller negative sproghandlinger?
4. Er centrale sproghandlinger vellykkede eller mislykkede?
5. Hvis der indgår vigtige mislykkede sproghandlinger i dialogen, bør du overveje, hvilke konsekvenser dette tilsyneladende har i den aktuelle situation eller måske efterfølgende kan få. En mislykket sproghandling er nemlig også en handling; en handling, som har en virkning, selv om virkningen er anderledes end den sproghandlende afsender havde tænkt sig, den skulle være.
6. Vurderer du samlet set, at centrale sproghandlinger i dialogen signalerer, at kommunikationen mellem parterne er:
   • asymmetrisk, hvor afsender eller modtagers sproghandlinger signalerer, at det er afsenderen, der har højest position/status/autoritet - eller hvor afsender eller modtagers sproghandlinger signalerer, at det er modtageren, der har højest position/status/autoritet??
   • symmetrisk, hvor afsender og modtagers sproghandlinger signalerer, at der er et ligeværdigt forhold mellem hinanden?

7. Sammenfattende fortolkning:
   • Er dialogen tydeligt præget af positive eller negative sproghandlinger?
   • Hvis dialogen er karakteristisk ved en blanding af både positive og negative sproghandlinger, er der da helt centrale replikker i dialogen, som er positive eller negative, og som betyder, at dialogen ved sin afslutning samlet set fremstår som mest positiv eller negativ?
   • Er dialogen tydeligt præget af vellykkede eller mislykkede sproghandlinger?
   • Hvis dialogen er karakteristisk ved en blanding af både vellykkede og mislykkede sproghandlinger, er der da helt centrale replikker i dialogen, som er vellykkede eller mislykkede, og som betyder, at dialogen ved sin afslutning samlet set fremstår som mest vellykket eller mislykket?
   • Hvilket billede tegner din sproghandlingsanalyse af parternes (person)karakter, deres aktuelle psykiske situation (humør, følelsesmæssigt over- eller underskud, grad af selvtillid/selvværd), deres holdninger til det emne, dialogen drejer sig om, og ikke mindst af deres indbyrdes relation?
   • Hvad er din personlige vurdering af den ene eller den anden af parternes bidrag i dialogen: Var den hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig, konstruktiv (opbyggelig) eller destruktiv (nedbrydende), anerkendende eller nedgørende, venlig eller uvenlig, respektfuld eller respektløs eller hvilket vurderende adjektiv, du synes er mest præcist at bruge til at bedømme den ene eller den anden parts bidrag?

Som det antydes i måden, ovenstående spørgsmål er formuleret på, er det ikke muligt og heller ikke hensigtsmæssigt at forholde sig til, hvilken slags sproghandling samtlige enkeltstående replikker i en dialog er. Du skal danne dig et overblik over dialogens kontekst og selve den konkrete dialogs indhold og på den baggrund udpege nogle helt centrale replikker, som du udarbejder en sproghandlingsanalyse af.

1. Hvilken tekstgenre (interviewartikel, debatudsendelse, dokumentarfilm, debattråd på socialt medie, roman, novelle, spillefilm mv.) foregår dialogen i? Dette skal du lige have tjek på først - med det formål at få rede på, om dialogen er nonfiktiv (autentisk) eller fiktiv (opdigtet).
2. Hvad er dialogens modalitet, dvs. er den mundtlig, skriftlig, visuel, eller en kombination af forskellige modaliteter?
3. Hvilken indholdsmæssig kontekst er dialogen en del af? Dvs. at du skal vide, hvad det er for et emne, der diskuteres i debatudsendelsen, eller hvilken handlingssituation i romanen eller filmen dialogen er en del af?
4. Hvem er det, der er i dialog med hinanden?:
   • Beskriv, hvor mange personer der deltager i dialogen, og - om muligt - hvad de hedder?
   • Hvorfor har netop de personer en dialog med hinanden?
   • Repræsenterer de bestemte - og forskellige - værdier, kompetencer, professioner mv.? (Dette er især relevant i nonfiktive dialoger som fx debatudsendelser i tv).
   • Kender de (ved de noget om) hinanden i forvejen og har de derfor et afklaret, anstrengt, positivt eller negativt forhold til hinanden?
   • Hvis forholdet er konfliktpræget, vil det være en kvalificerende forudsætning for en god og præcis sproghandlingsanalyse at kende til det mulige konfliktpotentiale mellem parterne. Hvad er det, de har 'på' hinanden? Hvad har de (fx to personer i en novelle) ikke fortalt hinanden? Hvad er det, der ikke er afklaret imellem dem, og som måske kommer - direkte eller indirekte - til udtryk i den måde, parterne kommunikerer (dvs. i det, de siger, måden, de siger det på, og måden, de reagerer på hinandens replikker)?

5. Hvor foregår dialogen? Et sted, som er nyt og fremmed for alle parter eller måske kun for nogle af de deltagende? Hjemme hos en af parterne (underforstået, at andre derfor er en slags gæster)? Foregår dialogen i et fysisk rum, hvor der er ansigt-til-ansigt-kontakt, i et auditivt medie, hvor der kun er lydlig kontakt (fx en telefonisk samtale), et audiovisuelt medie, hvor der både er visuel og lydlig skærmkontakt (fx via Skype, Snapchat, Teams, Zoom e.l.) eller i et 'digitalt rum', hvor dialogen først og fremmest foregår på skrift (sms, debattråd efter en artikel i et nyhedsmedie, en debattråd i socialt medie mv.).
6. Efter således at have tilegnet dig kendskab til dialogens samlede kontekst (= den sammenhæng dialogen er en del af), kan du gå i kødet på selve dialogen:
   • Handling: Undersøg, hvad handler dialogen sådan generelt om? (Hvis dialogen er mundtlig - så vil det være en klar fordel, hvis det er muligt og overkommeligt at transskribere den. En dialog på skrift er meget nemmere at få og bevare overblik over end en mundtlig).
   • Komposition: Hvis det er en længere dialog, skal du prøve at opdele den i afsnit, som giver dig et overblik over indholdet?
   • Udfør nu en sproghandlingsanalyse (jf. vejledende spørgsmål ovenfor), som du indleder ved at udvælge replikker, som du opfatter som specielt vigtige og centrale at undersøge, fordi de siger noget karakteristisk om dialogens sproghandlinger, dvs. om kendetegnende træk, hvad angår sproghandlingstyper, direkte eller indirekte, positive eller negative og vellykkede eller mislykkede sproghandlinger.

PS: Vær opmærksom på, at der i denne dialoganalyse - rent sprogligt - er fokus på sproghandlinger. I en 'fuldstændig' analyse af en dialog vil det også ofte være relevant at inddrage analyse af sprogbruget, og hvis dialogen fremføres i et lydligt eller filmisk medie, vil det desuden være vigtigt at forholde sig til det nonverbale sprog, som udtrykkes i de talendes stemmeføring og kropssprog.