Et betydningsområde (af nogle kaldet et semantisk felt) er et overbegreb for en række underbegreber, hvor imellem der er et eller andet betydningsfællesskab.
Fx har ordene 'natkjole', 'sokker', 't-shirt', 'læderbukser', 'pelsfrakke' og 'sømandstrøje' det til fælles at høre til et betydningsområde, der har med beklædning at gøre.
Ordene 'sømandstrøje', 'skonnert', 'sejl', 'optimistjolle', 'Guldfireren', 'skib', 'ubåd' og 'torpedo' hører til et betydningsområde, der har med maritime forhold (noget, der hører søen eller havet til) at gøre. Osv.
Hvis der i en novelle fx står: "Hun følte hjertet som en kold sten i sit bryst," så er der i denne sætning tale om en modstilling af to forskellige betydningsområder, hvor det ene ('hjertet') har med liv, med levende organer, at gøre - og det andet ('kold sten') med død, med livløse genstande, at gøre.
I mange fiktionsprosatekster og især i lyrik er der nogle særlige betydningsområder, som troperne (billedsproget) ofte henter deres stof fra.
Erik Skyum-Nielsen nævner i sin bog Med luft imellem - En håndbog i lyrik fra 1986 en liste over det, han kalder felter af ord
(s. 46) og ordområder
(s. 47) - og som her på sitet altså kaldes betydningsområder eller semantiske felter.
Det er således Skyum-Nielsen, der er inspirationskilde til nedenstående opstilling:
| Betydningsområde/Semantisk felt | Eksempel |
|---|---|
| Huse og andet byggeri | De sad og så mod vinduet, som langsomt sugede alt lys ud af stuen.(Fra novellen Tusmørke af Arnulf Øverland, 1916). |
| Kroppen | Nogle store sjælelige hudafskrabninger, som kunne aktiveres, når som helst.(Fra Marianne Koludas digt Gennemsnitsneuroser, 1979). |
| Planter | En Draabe ned i Liljens Skjød.(Fra digtet Liljen og Dugdraaben af A.W. Schack von Staffeldt, 1808). |
| Dyr | Altid var disse halstørklæder grå med blå striber. De lå som slanger i hendes skød og hænderne knuede strikkepindene der knebrede som storkenæb.(Fra Bent Hallers novelle Hjemkomst, 1982). |
| Farver | Så er det grønne i dig også.(Fra Peter Nielsens digt med samme titel, 1975). |
| De fire elementer (jord, luft, ild og vand) | Havet glider rødmende ind i solens ild.(Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). |
| Årstiderne | (...) et tilfælde af over-sommer-sanselighed.(Fra Lola Baidels digt På en varm sommerdag, 1979). |
| Døgnets rytme | Henrykkelse og Favnetag / Og Livets Morgenröde.(Fra A.W. Schack von Staffeldts digt Kunstnerlængsel, 1804). |
| Naturen | Thi af Hjertets Kildestrømme svulmed jo dets Bølgegang.(Fra Christian Richardts digt: Naturen og kunsten, 1868). |
| Tiden | (...) og forskanset sammentrængt i dette sekundliv.(Fra Poul Borums digt: Labyrinter, 1979). |
Opgave
- Hvilke to betydningsområder (også kaldet 'semantiske felter') findes der særligt mange ord fra i nedenstående digt af Jørgen Sonne?
- Hvad er det for et tema (emne) forfatteren vil fortælle noget om i dette digt?
- Hvad får forfatteren sagt om det emne, han vil fortælle om, ved at bruge ord fra især to betydningsområder og ved at bringe ord fra to betydningsområder i spil med hinanden?
Nordvest
Fjorden går ind i bløde banker:
En mule slikker høgrønt land.
To skonnerter i skum om planker
står i skrå horn fra pandens rand;
Og kulde løber over flanker
af broget hav -
et brøl af strand
hvor vestenvindkæmpen tordner ind
med lys af brodsøer i sit skind.
Et digt af Jørgen Sonne fra 1960.