Dobbeltrim bruges af og til i samme betydning som kvindelige rim, dvs. rim på tostavelsesord (hjerte/smerte), altså til forskel fra mandlige rim på enstavelsesord (mand/spand).
Men en anden definition på dobbeltrim er, at det er karakteriseret ved rim på lyden i to eller flere stavelser, hvad enten de to stavelser indgår i samme ord eller i flere ord.
Et eksempel på brug af dobbeltrim som lydlig og rytmisk effekt er følgende fra verslinjer fra rapnummeret Løse ender af Cas (1996):
"spotter igennem gadedøren med min kniv frem' / Kan kun tænke på min hævn og prøv' at bliv' lam." (jeg har fremhævet dobbeltrimet med blå kursivskrift).