Kæderim er et stavelsesrim, som er kendetegnet ved, at ord i forskellige verslinjer (i samme strofe eller i forskellige strofer) rimer med hinanden, og på den måde giver en oplevelse af, at verslinjer eller strofer rent rytmisk er bundet/kædet sammen.

Man kan selvfølgelig sige, at enhver form for enderim er en slags kæderim, fordi de binder linjer og strofer sammen, men rimtypen 'kæderim' er en betegnelse, der specielt dækker følgende måder at rime på:

• når sidste ord i en verslinje rimer med første ord i den efterfølgende verslinje. Eksempel: Barnet vasker væk / blæk i sæbevand. (Fra Gads Litteraturleksikon (1999) s. 190).
  Denne form for rim, hvor sidste ord i en verslinje rimer på første ord i den efterfølgende linje, kaldes også naborim.

• når en verslinjes sidste ord i en strofe rimer med en verslinjes sidste ord i den efterfølgende strofe og så fremdeles i flere eller alle digtets strofer, således at stroferne forbindes indbyrdes, som var hver strofe et led i en lang kæde. Se eksempel på dette i opslaget om arabesk-rim.

Opgave 1: Kan du, på baggrund af en rimanalyse af nedenstående digt, dokumentere, at digtet er et kæderim (og måske endda et arabeskrim)?

PS: Digtet er sandsynligvis en kommentar i forbindelse med den folkeafstemning i 1920, hvor Danmark fik en begrænset del af det land tilbage, som blev tabt til Preussen i 1864-krigen.

Med sordine

Et halvt århundred har vi næret håbets flamme,
til flammens blafren steg og blev en fakkel,
hvis lue lyste mod en voldført stamme.

Og morgenrøden kom — da sås i samme
minut et bittert syn: en bortslængt stakkel
hvis jammer gjorde al dens lys til skamme.

Dens mørke angst vil skygge over festen,
og glæden over dem, der vandt tilbage,
vil bittert brydes af vor sorg for resten.

I glædens stærke sommersang vil blæsten
fra Flensborg flænse med en ordløs klage
af ynk med dem, der stønner under testen.

Og fra vor hymne vil en marvdyb pine
omgærde tomten i vort tabernakel.
Men vi vil atter tænde håbets fakkel

og blæse håbets højsang med sordine.

Digt af Nis Petersen (1897-1943). Gengivet i digtsamlingen Lyrik -Digte fra forskellige perioder, der er udgivet i 1945, to år efter Nis Petersens død. Digtet blev første gang publiceret i Holbæk Amts Avis; måske i 1920, da han var ansat som journalist på netop denne avis.

Opgave 2: Giv en karakteristik af rimene i følgende digt af Otto Gelsted (1888-1968):

Ved Fjorden

Solen glimter over Vandet
som et Bygevejr af Stjerner.
Mellem hav og Himmel sværmer
Digesvalerne i Leg.

Over Skræntens hvide Tjørne,
hvor de vilde Bier summer,
hænger Månen krum og bleg.

Sol og Måne, Død og Grøde
mødes her en Dag i Maj.

Digtet er publiceret første gang i tidsskriftet Klingen, juni-juli 1918.