Et rimmønster (eller rimskema) er en angivelse af, i hvilken orden enderim i en strofe er organiseret.

Man angiver ofte en strofes rimmønster ved at tildele de verslinjer, der rimer indbyrdes, samme bogstav.

Hvis en 4-linjers strofe har enderim i form af parrim, hvor sidste ord i verslinje 1 og 2 rimer og sidste ord i linje 3 og 4 rimer indbyrdes - så angives rimmønstret således: aabb.

Nedenstående strofe fra Grundtvigs salme "Velkommen igen Guds engle små" er bygget op efter rimmønstret ababab, fordi første, tredje og femte linje rimer på sidste ord, og anden, fjerde og sjette linje rimer på sidste ord:

Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o. ganger dog ej vor dør forbi!
os volder ej den kvide.

Opgave: Hvordan vil du angive rimmønsteret i denne strofe fra Grundtvigs salme Kirken den er et gammelt hus?:

Kirken den er et gammelt hus,
står, om end tårnene falde
tårne fuldmange sank i grus,
klokker end kime og kalde
kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile.

Kan du ikke finde ud af det, så se svaret ved at pege her!

Opgave: Hvad er rimmønstret i disse to strofer?:

Over sorte og regnbløde gange
ligger buskene våde ... Som sange
falder regndryssets mumlende lange,
snart muntre, snart triste og trange,
melodiske mange
små dryp.

Se, hvor stien er gruset og sandet.
Som med guldstøv er skyerne randet.
Rød og stor stiger solen af vandet.
Som fornyet og ung ligger landet
i en dagning
af skælvende lys.

Anden og sjette strofe fra Harald Herdals digt Efter regn.

Opgave: Og hvordan vil du angive rimmønstret med bogstaver i stroferne herunder? Man angiver i nogle tilfælde, om der er tale om mandlige enderim ved at skrive stort bogstav i rimmønstret for de vers, der ender med mandligt rim, og dermed underforstås, at angivelse af små bogstaver er kvindelige rim. Gør også dette for denne strofes vedkommende:

Når den første forårsdag
frydefuld frem gryer,
skov og mark og bølgeslag
lokker os med velbehag,
verden sig fornyer!
Og for svalens vingetag
vinterkulden flyer.
O, hvor træder vi med mag;
o hvor let vort åndedrag
under sommerskyer!

Skoven i sin forårspragt,
engene i grøde,
fuglesangens milde magt,
som gør hjerter bløde!
Havet har til ro sig lagt,
gennem ætren glider sagt
duggens dråber søde,
solen gør på skyen jagt,
lader sine strålers pragt
herligt gennemgløde.

De to første strofer af Mortens Børups (1446-1526) sang Vaaren, vaaren er i Brud, der regnes for Danmarks ældste forårssang. Oversat fra latin af Vilhelm Andersen i 1904. Er første gang udkommet på tryk i 1582. Findes også i en anden oversættelse af Fr. Moth fra 1885.

Og hvad med rimmønstrene i uddragene af følgende to digte?:

Hvirvel

Ja, Hvirvel er det Alt — i dette Ord
er Gaaden løst. Frem! Bort! Forbi! det tuder.
I Fald fra Højden det, hvis Glans var stor!
Mod Lyset frem det, som fra Dybet foer!
Du op, jeg ned! min Sejr, din Glædes Mord!
og Rædslens Lov: det Unge ældes. Hvor,
hvor er det Liv, der mer end Død bebuder?

Se dette Legem, en fortættet Gas,
en Kasteboldt for Vejr og Vind og Stemning.
Min Aand! de evige Blændværks Tumleplads.
Min Viljes Klinge, sleben stærk og hvas,
i Striden skør og springende som Glas,
Troskab umulig, kun for Dyr tilpas!
Mod Smertens sorte Strømme ingen Dæmning.

Uddrag af digt af Georg Brandes (1842-1927) fra digtsamlingen Ungdomsdigtning, 1902.

Til Storken

Hør, Du gamle Stork, der stalker
Gravitetisk om i Mosen
Med de røde Hoser paa,
Du, som med Ægyptens Præster
Har ført lærde Discussioner,
Indtil Du blev klog som Faa! (...)

Snogedræber, Frøfordærver,
Pyramide-Top-Bestiger,
Kloge, underlige Fugl!
Hør min Længsel, hør min Klage!
Og giv Svar, ifald Du kan det,
Fra de grønne Piles Skjul.

Uddrag af digt af Vilhelm Bergsøe (1835-1911) fra digtsamlingen I Ny og Næ, 1887.

Hvordan vil du beskrive rimmønstret i digtet "Der er noget smukt ―" af Helge Rode fra 1892. Bemærk, at mange ord enderimer indbyrdes i de sidste 5 strofer.