Imidlertid kan man mene, at termerne "billedsprog" og "billede" er upræcise, ja, direkte misvisende. Figurativt sprog må begribes i forhold til, eller i modsætning til, det bogstavelige sprog. Bogstaveligt sprog, det er, når ordene bruges i deres sædvanlige, leksikalske betydning. Bogstaveligt sprog, skriver Terence Hawkes [i bogen Metaphor (1972), antologien.dk's anm.], er sprog der betyder - eller har til hensigt at betyde - det, det siger. Figurativt sprog, derimod, udfordrer dagligdags sprogbrug. Dagen er ikke ubarmhjertig, og den griner ikke, ligesom regnen heller ikke er et fængsel og et gitter. Disse udtryk er fremkommet gennem en villet afvigelse fra eller drejning af normalsproget - heraf betegnelsen trope (som alternativ til "billede" og "billedligt udtryk"), der netop betyder "drejning". Tropen bliver til, idet et ord overføres fra det betydningsområde, hvor det ifølge ordbogen hører hjemme, til et andet (...) Når Hawkes og andre (...) foretrækker at undgå betegnelsen "billedsprog" skyldes det, at figurativt sprog ikke først og fremmest forståes som en appel til sanserne, et forsøg på at stofliggøre det uhåndgribelige, men som en bestemt måde at bruge sproget på: et sprogspil.

(Lis Møller i artiklen Om figurativt sprog i bogen Om litteraturanalyse, 1995, s. 154).