Opgave: Billedsprog i digt
- Læs digtet Fabel af Marianne Larsen, som du kan se nedenfor.
- Lav en liste over alle de billedsproglige udtryk, der forekommer i digtet, dvs. en liste over de personifikationer, besjælinger, klichéer, andre metaforer og de sammenligninger, du kan finde i digtet. (PS: der er kun én besjæling og én sammenligning).
- Når du kigger på din liste over billedsprog..... - hvilke af personifikationerne, besjælingerne, klichéerne, andre metaforer og sammenligninger er da efter din mening med til at fortælle noget om, hvad digtet (måske) handler om? Eller spurgt på en anden måde: Hvilket tema, dvs. hvilket emne, hvilket problem eller hvilken konflikt er billedsproget med til at fortælle, at digtet (måske) handler om?
- Uddyb, hvordan bestemte af billedsprogene efter din mening kan forstås, og hvad de 'siger' om det emne, den konflikt, som digtet (måske) handler om.
Du kan eventuelt lave en tabelopstilling som denne:
| Digtet "Fabel" af Marianne Larsen | ||||
|---|---|---|---|---|
| Personifikation | Besjæling | Kliché | Anden metafor | Sammenligning |
Fabel - af Marianne Larsen (1976)
Når folk om morgenen vågner i deres isolerede familieceller
med en sær smag af sange om frihed i munden,
vågner deres tomhed også.
Og tomheden begynder straks at glæde sig til at se
folkene forsvinde ud i mørket til de ventende maskiner
så den kan få deres familierum og ting for sig selv.
Den venter usynlig spændt.
Når den er sikker på at både moren og faren og børnene
er væk
springer den som trold op af æske, og begynder at rode og
regere. Ingen ved hvor pervers tomheden er.
Tomheden der ligger hen i de private hjem, når folk er gået.
Den roder i folkenes breve og skabe, den prøver alt deres tøj,
vender og drejer sig foran alle deres spejle.
Tomheden har helt frit slag, når folkene ikke er der.
Folk hader tomheden, og tomheden hader folk. Den tid
de er nødt til at være sammen er en lidelse. Men de bider
hver sine ulystfølelser i sig. Tomheden bider dem i sig,
fordi den altid kan se hen til en glad morgen, hvor folk
forsvinder en arbejdsdag ud af syne. Men hvorfor bider
folkene deres ulystfølelser over for tomheden i sig, de kan
ikke altid se hen til en glad morgen borte fra den i kontorerne
og på fabrikkerne. Nej, men på fabrikkerne kan de lære at
holde sammen, og når de holder sammen føler de den ikke
så meget. Folkene taler altid om sammen at fordrive
tomheden fra deres hjem og arbejde.
Et digt af Marianne Larsen (f. 1951) fra digtsamlingen Handlinger, 1976.
Eksempel på besvarelse af opgaven (video)
En undervisningsvideo om, hvordan man kan løse en opgave om at finde billedsprog og tematik i digtet "Fabel" af Marianne Larsen fra 1976. Varighed: 10:26 min.
Glossary
- Besjæling
I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Havet glider rødmende ind i solens ild.
(Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.- Kliché
En kliché (også kaldet 'død metafor' eller 'sproglig stereotyp') er et billedsprogligt udtryk, der er blevet brugt så ofte, at den har mistet den særlige overraskende og betydningsudvidende effekt, der ellers ofte kendetegner troper.
Et par eksempler: 'Hun fik ørerne i maskinen, fordi hun havde pjækket'. 'Læreren har givet grønt lys for, at vi venter med at aflevere til på torsdag'.
- Metafor
En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs., at metaforen først forstås rigtigt, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.
Metaforens funktion er at overføre bestemte egenskaber fra et element (der kaldes 'kildeområdet') til et andet element (der kaldes 'målområdet'). Eksempel:
Mit hjerte det er et vindu med isblomster
(fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).- Personifikation
I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke.
(Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.- Sammenligning
I billedsproglig sammenhæng er en sammenligning er kendetegnet ved, at mindst to led/elementer sammenlignes. Den grundlæggende idé med en sammenligning er, at man vil overføre visse egenskaber fra et element (fx 'en tyr') til et andet element (fx 'en mand'). Eksempel:
Manden opførte sig som en olm tyr
.