Der findes forskellige typer af (eller former for) argumenter, som bruges med det formål at forøge sandsynligheden for at modtageren tilslutter sig en afsenders synspunkter eller budskab.
I nogle tilfælde bruges begrebet argumentationskneb i stedet for det mere neutrale begreb argumentationstype eller argumentationsform.
Argumentationskneb er der tale om, når en afsender forsøger at få modtageren til at synes noget eller handle på en bestemt måde ved at komme med synspunkter, som enten:
- ikke er begrundede synspunkter, men postulater (= påstande uden begrundelser)
- er begrundede, men hvor begrundelsen er urigtig, falsk, vildledende, udokumenteret, eller lignende eller
- er 'visuelt' begrundede, dvs. at afsenderen ikke udtaler sig ved hjælp af ord, men billeder. Det er en form for indirekte begrundelse, hvor bestemte billedelementer påvirker modtageren til at opfatte disse som begrundelser, som bevis på, at afsenderens synspunkter/påstande er troværdige.
Utallige begreber anvendes om de samme eller forskellige former for argumentationskneb eller argumenttyper, fx prestigekneb, selvsikkerhedskneb, karakterkneb, lærdomskneb, hensigtskneb, mængdekneb, påfuglekneb, fornuftskneb, historiekneb, trusselskneb, frygtkneb, lykkeargument, chefargument, referencegruppeargument, ad-hominem-argument, stråmandsargument mv.
Her på pixidansk.dk har vi valgt at bruge følgende begreber: Tegn-, årsags-, klassifikations-, generaliserings-, eksempel-, sammenlignings-, autoritets-, motivations- og afledningsargument samt en argumenttype, vi kalder sandhedspostulat. Læs 
om de forskellige argumenttyper.
I nedenstående reklame anvendes måske den form for argument, som nogen kalder et lykkeargument?:
