I et afsnit med titlen "Mediernes betydning" i iBogen PolitikNU (2012) defineres medialisering på denne måde:

Begrebet medialisering henviser til, at den politiske debat foregår på mediernes præmisser, dvs. at medierne påvirker den politiske kommunikations form og indhold. Medierne har stort set monopol på kommunikationen mellem politikere og borgere. Derfor påvirkes politikernes kommunikation til vælgerne: Den professionaliseres, politikerne ansætter medierådgivere – såkaldte spindoktorer – og politikerne lærer at tale i korte, fyndige sætninger. Og medierne ansætter politiske kommentatorer til at tolke på det, politikerne siger i medierne.

Medialiseringen af den politiske kommunikation indebærer, at medierne påvirker såvel form som indhold af den information, borgerne får om politiske spørgsmål. Medialiseringen af den politiske kommunikation kommer til udtryk på forskellig måde:

For det første forenkler medierne. Medierne favoriserer korte og enkle budskaber, som kan omsættes i et let sprog. Det indebærer ofte, at virkelighedens nuancer og forbehold forsvinder fra den politiske kommunikation.

For det andet konkretiserer medierne, dvs. at de fokuserer på afgrænsede begivenheder og konkrete historier snarere end generelle spørgsmål. Medieforskeren Stig Hjarvard kalder dette, at at "nyheder" er blevet til "nuheder", dvs. at medierne er fokuseret på at forklare det nye ved en nyhed i stedet for dens årsager og konsekvenser.

For det tredje intensiverer medierne, dvs. at de favoriserer tilspidsede situationer med kendte aktører. Med andre ord lægger medierne vægt på sensationer.

For det fjerde polariserer medierne, dvs. at de fokuserer på enkle og klare modstående synspunkter frem for nuancerede synspunkter og enighed. Dette kaldes også for konfliktkriteriet.

For det femte personificerer medierne, dvs. at de præsenterer grundlæggende principielle forhold som personspørgsmål. Personificeringen ses fx i tv-mediernes brug af såkaldte casehistorier med fokus på en person, der kan illustrere en kompleks sag. Personificeringen kan også aflæses ved, at politiske konflikter nogle gange af medierne bliver reduceret til konflikter mellem politikerne som personer – ikke mellem synspunkter eller holdninger.

Kilde: iBogen PolitikNu - Holdninger, magt og politiske systemer af Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Valentin Gregersen, Systime 2012.