Med udtrykket 'komposition' menes, i billedmæssig sammenhæng, den måde billedet er bygget op på. Dvs.:

• Fladekompositionen, som er betegnelsen for billedets to-dimensionale opbygning, altså hvordan billedmotivets elementer er placeret:
  • til venstre, i midten og til højre i billedfladen (kaldet bredde-dimensionen eller den horisontale dimension) og
  • foroven, i midten og forneden i billedfladen (kaldet højde-dimensionen eller den vertikale dimension).

• Dybdekompositionen, som er betegnelsen for, hvordan billedet er bygget op, således at man får en fornemmelse af, at der også er en tredje dimension i billedets rum, nemlig i dybden, 'indad' i billedet.

Ligesom det ikke er tilfældigt, hvor en digter placerer eventuelle rim i sit rimdigt, i hvilken rækkefølge en romanforfatter fortæller de enkelte episoder, der indgår i et handlingsforløb , eller hvor på avissiden forskellige typer af overskrifter, faktabokse, fotos mv. sættes op - er det ofte heller ikke spor tilfældigt, hvor i billedet en billedkunstner (eller reklamedesigner) placerer de enkelte billedelementer (personer, genstande, former, figurer, flader, streger mv.).

Billedkunstneren kan vælge at opbygge sit billede, som en:

• Åben komposition
• Lukket komposition
• Hierarkisk komposition
• Additiv komposition
• Komposition i balance (også kaldet stabil komposition), dvs. at billedelementerne tilsammen danner et særligt kompositorisk mønster, som giver beskueren en fornemmelse af, at der netop er balance i billedet - med den mulige effekt, at kompositionen opleves som relativt rolig, harmonisk, overskuelig og sammenhængende. I de fleste billeder har kunstneren forsøgt at skabe en form for balance.
• Komposition i ubalance (også kaldet ustabil komposition), dvs. at billedelementerne tilsammen danner et særligt kompositorisk mønster, som giver beskueren en fornemmelse af, at der er ubalance i billedet - med den mulige effekt, at kompositionen opleves som relativt urolig, disharmonisk eller som en komposition 'i bevægelse'.

Mange billedværker, hvad enten det er fotografier, kunstmalerier eller faste reklamer i aviser, ugeblade eller på internettet kan være 'komponeret' ud fra en eller en kombination af følgende kompositions-former:

• Den gyldne brøk (herunder det gyldne snit)
• Diagonalkomposition
• Geometrisk figurkomposition
• Højrekomposition (når det vigtigste i motivet er placeret i højre side, således at billedet opleves at 'veje' mest i højre side)
• Læselinjekomposition
• Midterkomposition (når det vigtigste i motivet er placeret omkring billedets lodrette midterlinje. Billedelementer, der er placeret i midten, er netop placeret der, fordi de har en særlig stor betydning, en særlig stor opmærksomhedsværdi. Er denne kompositionsteknik benyttet, kan det også være for at skabe en afbalanceret, harmonisk stemning, en rolig stemning.
• Symmetrisk komposition
• Totalkomposition
• Venstrekomposition (når det vigtigste i motivet er placeret i venstre side, således at billedet opleves at 'veje' mest i venstre side)

Se udvalgte eksempler nedenfor.

Når man i en billedanalyse i visse tilfælde interesserer sig for det, der kaldes billedets dybdekomposition, så er det, fordi et billede i mange tilfælde kan karakteriseres som et medie, der synliggør et rumligt paradoks:

• På den ene side ved vi, at et billede er fladt som en pandekage; det er to-dimensionalt med en højdedimension og en breddedimension (jævnfør fladekompositionen).
• På den anden side oplever vi mange billedmotiver, som om de også har en dybde, som om der var en tredje dimension, der går indad i billedfladen (i væggen, hvor billedet hænger). Denne dybdedimension findes altså ikke i virkeligheden, den er en illusion. Hvis dybde-illusionen imidlertid ikke er der, vil et motiv, der skal ligne noget fra virkeligheden, faktisk opleves lidt besynderligt, for ting og menneskers fysiske proportioner, det rum de befinder sig i og størrelsesforholdet mellem de forskellige elementer i motivet, vil se helt forkerte ud. 

En billedmager, der arbejder med figurativ billedkunst, bruger forskellige trick, når han vil skabe illusion om dybde i billedet. Det er netop disse trick, man forsøger at afsløre i en rumanalyse af et billede.

Dybde i rummet kan reklamedesigneren, fotografen eller maleren skabe ved bl.a. at bruge et eller flere af følgende virkemidler:

• Forgrund, mellemgrund og baggrund
• Graduerede forhold
• Forsvindingspunkt (se også centralperspektiv)
• Fokusering
• Farveperspektiv

Se også denne pdf med eksempler på forskellige visuelle virkemidler i billeder. Samme samling findes også som billede.