Det er vigtigt at være kritisk over for de kilder, du benytter dig af i dit skolefaglige arbejde.

Hvis du ikke tager udgangspunkt i troværdige kilder, vil du heller ikke selv fremstå som troværdig, når du laver mundtlige oplæg eller skriftlige opgaver (herunder til eksamen).

Dette gælder, hvad enten du bruger mundtlige kilder (fx ved at lave interviews), trykte skriftlige kilder (fx fra aviser, blade, magasiner, fagbøger mv.) eller kilder i elektroniske (tv- og radioprogrammer) og digitale medier (internettet).

Når du benytter dig af kildemateriale, er det altså meget vigtigt, at du bruger tid på kritisk at vurdere, dels hvor saglig og vederhæftig kilden er, og dels hvor anvendelig (relevant) den egentlig er at bruge lige netop i forhold til den opgave/det projekt, du er i gang med.

Ikke mindst når det drejer sig om kilder på internettet, hvor alle mulige mennesker folder deres ideer ud på godt og ondt, er en kritisk stillingtagen til kildens troværdighed afgørende vigtig.

Hvis du vil undersøge, hvem der har oprettet/er ansvarlig for en bestemt dansk hjemmeside, kan du gå ind på punktum.dk, klik på knappen "Søg domæne" og indtast hjemmesidens adresse i søgefeltet.

Hvis hjemmesiden er udenlandsk, kan du - i de fleste tilfælde - finde relevante oplysninger om afsenderen ved at taste domænenavnet i søgefeltet på denne hjemmeside: whois.domaintools.com/.

Når du fx i en skriftlig opgave skal angive en artikel eller andet materiale fra internettet som kilde, bør din kildehenvisning indeholde disse oplysninger i en fodnote:

• Forfatter (hvis det er en skriftlig tekst).
• Titel på artiklen.
• Medie (dvs. titel på den hjemmeside eller det onlinemedie, som artiklen bringes i).
• Dato/årstal.
• Besøgt (datoangivelse for det tidspunkt, du sidst har set artiklen på nettet. En sådan tidsangivelse er vigtig, fordi det kan være, at materialet slettes eller flyttes efter det tidspunkt, hvor du har set (og brugt) kilden).
• Link (angivelse af den fuldstændige internetadresse til lige præcis den side/det dokument, du bruger som kilde).

Eksempelvis sådan her:

Hvis et website ikke har oplyst, hvem tekstens forfatter er, skal du angive den person, der har ansvaret for sitets indhold (og dennes rolle i forhold til sitet).

Hvis det slet ikke fremgår af materialet på internettet, hvilken navngiven person eller organisation der er afsender/ansvarlig, skal du ikke bruge kilden, for så er den ikke vederhæftig.

Hvis et udgivelsestidspunkt for materialet ikke fremgår, kan du skrive: uden årstal eller u.å.

Læs denne artikel fra tjekdet.dk d. 5. marts 2024 om, hvordan du kan gennemskue, om et billede er autentisk eller genereret af AI (Artificial Intelligence):

• Spot et AI-billede

I en artikel med rubrikken (overskriften): Dukke sælges på intim-barbering og shopping i Kristeligt Dagblads netavis d. 11. marts 2011 af Morten Lykke Larsen, står bl.a. i manchetten (indledningen):

Dukke til 10-12-årige har intimbarbering og flirten med drenge som fritidsinteresser. Trist signal, lyder det fra Børnerådets formand.

Og lidt længere nede i artiklen:

Dukken forklarer på sin egen profil på Mattels hjemmeside, at intimbarbering og voksbehandlinger er et fuldtidsjob, men det er en pris man må betale, hvis man vil være ”skræmmende smuk”.

Altså tre gange fremhæves, at en dukke, der især købes af/til 10-12-årige piger, er særlig optaget af intimbarbering, hvilket jo først og fremmest - for pigers vedkommende - vil sige barbering af området omkring skeden.

Læser man imidlertid, hvad der - på daværende tidspunkt - faktisk stod om dukken, Clawdeen Wolf, på firmaets hjemmeside med hendes profil, så ser man følgende udsagn:

Her ser du, at der faktisk slet ikke tales om intimbarbering, men 'blot' om, at Clawdeen er så behåret (hun er jo datter af en varulv), at plucking and shaving er et fuldtids-arbejde, hvis hun gerne vil ligne et menneske og komme til at se scarily fabulous ud.

Hvorfor journalisten har valgt at fokusere på kønshårsbarbering (intimbarbering) fremgår ikke åbenlyst. Men det er - uanset, hvad man ellers mener om Barbie-dukker og deres indflydelse på unge piger, der leger med dukkerne - usandt at referere, at der i den skriftlige kilde, han henviser til (beskrivelsen af Clawdeen på producentens hjemmeside), står noget om en dukkes særlige interesse for intimbarbering, når der rent faktisk kun står, at hun synes, at hun har så mange hår på kroppen (eksplicit nævnes benene), at hun bruger meget tid på hårplukning og -barbering.

• 40-årig mand i Skotland afsløret som lesbisk blogger - Artikel af Line Prasz i politiken.dk, d. 13. juni 2011. Underrubrik: Jeg havde aldrig forventet så stor opmærksomhed, siger skotsk mand bag omstridt syrisk fupblog.

I artiklen redegøres for, at en blog, antageligt skrevet af en libysk lesbisk pige, der skulle være blevet bortført og anholdt af nationale sikkerhedsstyrker, viste sig at være et falsum.

I virkeligheden var det en amerikansk studerende ved et skotsk universitet, der havde foregivet at være libyer og opdigtet bloggens indhold.

Læs eventuelt en opfølgende artikel i b.dk: Syrisk, lesbisk blogger var fupnummer fra Skotland - og det er ikke bare sjovt af Uffe Taudal, d. 13. juni 2011.

Læs:

• Ingen kender kilde til fuphistorie om hævngerrig tandlæge - En artikel af Lasse Højsgaard Jakob Albrecht i journalisten.dk, d. 10. maj 2012.
  Manchet: En farverig historie om en kvindelig polsk tandlæge, der trak alle tænderne ud på sin eksmand, er pure opspind. Journalisten bag historien kan ikke forklare, hvor den kommer fra. Tv2.dk har også citeret historien, men mener ikke, man har begået fejl.

***

Også i amerikanske medier gik den falske historie om tandlægen som varmt brød. Følgende tekst stod fx at læse i medier som Fox News, Los Angeles Times, San Francisco Chronicle, Huffington Post, New York Post, og New York Daily News:

Anna Mackowiak, 34, is facing jail after taking her revenge on 45-year-old Marek Olszewski when he turned up at her surgery with toothache just days after breaking up with her.

She gave him a heavy dose of anaesthetic and plucked his teeth out.

She then wrapped his head and jaw in a bandage to stop him opening his mouth and said there had been complications and he would need to see a specialist.

The dentist, who works in Wroclaw, Poland, said: I tried to be professional and detach myself from my emotions. But when I saw him lying there I just thought, 'What a b******'.

Det blev yderligere oplyst i artiklen, at tandlægen var ved at blive undersøgt for lægelig fejlbehandling med risiko for at blive dømt til fængsel i 3 år.

(Kilde: snopes.com/)

Se pdf med klip fra netaviser om meningsmålingers konklusioner på tilslutning til hhv. de borgerlige partier (ofte kaldet 'blå blok') og de ikke-borgerlige partier (ofte kaldet 'rød blok'):

Vær kritisk over for meningsmålinger!

I artiklen Hver tredje kvinde på kontanthjælp ønsker ikke et arbejde af Mads Bonde Broberg i jp.dk, d. 5 dec. 2011 hævdedes:

1. i selve rubrikken (overskriften), at hver tredje kvinde på kontanthjælp ikke ønsker at arbejde. Det er usandt, idet undersøgelsen ikke refererer til alle kvinder på kontanthjælp, men kun den gruppe af kvinder på kontanthjælp, der hører til den såkaldte 'matchgruppe 1' (der regnes med tre matchgrupper i alt). Dette forhold orienteres der også om inde i artiklen.
2. at 15.000 kvinder har deltaget i undersøgelsen, hvilket er en decideret usandhed, idet der kun er tale om ca. 250 kvinder.
3. at en tredjedel af kvinderne ikke vil arbejde, hvilket er en decideret usandhed, da det lille antal kvinder, der reelt har deltaget i undersøgelsen, fejlbehæfter Jyllands-Postens konklusioner (som JP direkte refererer fra DA, Dansk Arbejdsgiverforening (som er ophavsmand til undersøgelsen) med mindst 8-10 %.

Jyllands-Posten beklagede fejlen - efter indsigelse fra Danmarks Statistik. Denne beklagelse placeres i en 'Rettelses-boks' ved siden af artiklen. Artiklen med de fejlagtige oplysninger ændres altså ikke, og står således fortsat ikke til troende.

Læs eventuelt artiklerne:

• Kæmpebrøler hænger kontanthjælpsmodtagere ud som arbejdssky - af Cecilie Lund Kristiansen i politiken.dk, d. 6. december 2011.
• Avis får klø for tal om ledige kvinder - af Susanne Baden Jensen i avisen.dk, d. 6. dec. 2011. Manchet: Nyheden i dagens Jyllands-Posten om kvinder på kontanthjælp ikke vil arbejde tager afsæt i alt for få besvarelser, siger Danmarks Statistik.

Note: Bemærk uoverensstemmelser mellem talangivelser i de forskellige artikler.

Læs først denne artikel:

• Internettet sladrer: Her er din sex-fantasi - af Kristian Sjøgren i videnskab.dk, d. 7. dec. 2011.
  Manchet: Forskere fra USA har undersøgt 55 millioner internetsøgninger vedrørende sex. Resultatet er det mest komplette overblik over vores skjulte sexdrømme, og det gemmer på mange overraskelser.

***

Læs derefter bl.a. følgende to kildekritiske kommentarer fra læsere af artiklen:

Sådan en undersøgelse skal tolkes med stor forsigtighed på grund af betydelig risiko for at datagrundlaget ikke er repræsentativt.

Søgemaskinen Dogpile er meget langt fra at være alment brugt, så der er grund til at forholde sig til i hvor høj grad brugere af en så perifer søgemaskine også på det seksuelle område søger mod marginalerne. Antallet af søgninger, 55 millioner, er heller ikke just imponerende. Men forskerne kunne jo næppe lige få adgang til de betydeligt bedre data fra de store søgemaskiner som Google.

Forbrugere af mainstream sex indhold har mindre brug for at lave søgninger for at finde egnet inspiration. Dem som tænder på shemales kunne omvendt have et ekstra behov for at lave mange søgninger, for at opdage om der kommer noget nyt frem, mens de prøver at holde overblik over udbudet. Det havde været betydeligt mere relevant at undersøge tidsforbruget på de forskellige porno-varianter, men det er jo ikke muligt ud fra et så tyndbenet datagrundlag.

Kort sagt er det et typisk eksempel på "forskning" som er bedre egnet til at vise hvad medierne tænder på, end hvordan virkeligheden forholder sig.

Skrevet af Johnnie Hougaard Nielsen, 7. december 2011.

***

“...more than a hundred million men and women around the world. Their method? They observed what people do within the anonymity of the Internet…..Ogas and Gaddam analyzed a billion web searches, a million Web sites, a million erotic videos, a million erotic stories, millions of personal ads, and tens of thousands of digitized romance novels…..”

Hundrede millioner mænd og kvinder er blevet analyseret mens de anonymt triller rundt på nettet og nu ved vi hvad de kikker efter (hvis de altså er amerikanere – indere – englændere – nigerianer eller canadiere) ....

Lige et øjeblik: Ud over at der er uoverensstemmelse mellem artiklen og de tal fra linket – så ville det være rart hvis nogen kunne fortælle mig hvorfra de kender disse anonyme menneskers køn? Har de hemmelige data og adgang til særlige registre med navne og køn på dem der er på nettet? Har de gættet – formodet – antaget eller hvad? Hvorfra ved de hvem der er på? Er det knægten der bruger mors bærbare ude på toilettet? Er det Joe eller Julie fra Fed-ex der masturberer via iPhonen ude på lageret? Hvem ved om dem der søger rent faktisk bor i de pågældende lande – måske kommer 50 % af deres søgninger fra offentlige net eller hotellernes internet eller fra campus med mange udenlandske studerende – tallene fra Nigeria stammer højst sandsynligt fra de mange internetcafeer der findes overalt.

Hvis de ikke har sikre oplysninger om hvem der sidder bag skærmen så falder det hele til jorden.

Kulturelt set har vi her i Nordeuropa ikke ret meget tilfælles med dem fra undersøgelsen og hvis vi f.eks. fjerner alle indere fra undersøgelsen så stiger antallet af søgninger på lesbiske dværge der dyrker anal sex med 345 % eller gør den? – Hvem ved?

Det er en omgang makværk af værste skuffe - desværre sidder der en million dovne journalister der i løbet af de dage/uger kritikløst vil hive tal fra denne undersøgelse frem og præsentere det som sandheden.

Hele undersøgelsen er temmelig tyndbenet og jeg formoder at 56,7 % er rent gætværk baseret på fordomme og antagelser – til gengæld er 13,56 % direkte løgn og 87 % digt og uvidenhed - eller er det?

Det eneste man kan udlede af den undersøgelse er at den og den hjemmeside har fået så og så mange hits fra det og det land og absolut ikke andet.

Ingen ved hvem der kikkede og slet ikke hvorfor de kikkede - måske kikker de unge drenge fra Nigeria efter fede tøser der leger med en dildo og nyder hvad de ser og måske skyldes 74,52 % af alle søgninger at der sidder unge drenge og brækker sig af grin over de fede madammer og bruger de flix til at sende rundt som en særlig form for humor - alt er muligt når en undersøgelse som denne er baseret på dagens bedste gæt.

Skrevet af Kim Kaos, 7. december 2011.

Tirsdag d. 10. april 2012 kunne - i henholdsvis nyheder.tv2.dk og sn.dk (Sjællandske Nyheder) - læses følgende to modsatrettede vurderinger:

Syrien påbegynder tilbagetrækning
I Syrien skal præsident Assad i dag trække militæret ud af byerne som et led i den fredsplan, der er forhandlet på plads af FN's Kofi Annan.
Rusland siger nu, at Syrien er begyndt tilbagetrækning fra visse byer. Samtidig siger syriske talsmænd, at en våbenhvile kan indledes, når observatører ankommer til landet. (...)

Kilde: Artiklen Syrien påbegynder tilbagetrækning af David Buch dabu/Jeppe Lykke i nyheder.tv2.dk, d. 10. april 2012.

Syrien-ekspert: Fredsplan når næppe i mål
(...) Der er meget lidt sandsynligt, at Syriens præsident, Bashar al-Assad vil trække sine styrker tilbage inden tirsdag aften, sådan som han ellers har lovet. Det vurderer Mellemøst-ekspert Peter Seeberg fra Syddansk Universitet.

Kilde: Artiklen Syrien-ekspert: Fredsplan når næppe i mål af Ritzau i sn.dk, d. 10. april 2012.

Sidst i april 2012 citeredes en phd.-stipendiat for at konkludere i en afhandling (som i øvrigt endnu ikke var færdig, afleveret og derfor heller ikke godkendt), at flere danske vuggestuer burde lukkes, fordi børnene ikke blev set og hørt, men overladt til sig selv, hvilket ifølge stipendiaten havde fået fatale konsekvenser for flere af børnenes følelsesmæssige udvikling.

I den danske presse - og i DR og TV2 - tog man denne undersøgelse for gode varer, hvilket bl.a. kom til udtryk i følgende artikler:

• Rystende forhold i danske vuggestuer - Artikel af Ritzau i jyllandsposten.dk, d. 29. april 2012.
  Underrubrik: Afhandling: Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke.
• Video fra vuggestue: Her går det galt - Artikel af Rasmus Sylvest Larsen på nyhederne.tv2.dk, d. 29. april 2012.
  Indledning: En opsigtsvækkende undersøgelse af forholdene i de danske vuggestuer påpeger alvorlige mangler i pædagogikken og børnepasningen. Ifølge en ny Ph.d.-afhandling mødes de helt små børn ofte med både ligegyldighed og afvisning fra pædagogernes side.
• KL: Ledelse i vuggestuer er afgørende - Artikel af Therese Rokkjær Birch/Ritzau i dr.dk/nyheder, d. 29. april 2012.
  Indledning: Børnene skal ikke bare overlades til sig selv og den frie leg i landets vuggestuer, og det er institutionernes ansvar, at have fokus på pædagogisk ledelse, der kan strukturere børnenes hverdag og derigennem skabe opmærksomhed og omsorg.
• LA: Vuggestuesag kræver handling nu - Artikel af Ritzau i jp.dk, d. 29. april.
  Underrubrik: Tilstanden i Københavns vuggestuer møder kritik. Liberal Alliance kræver undersøgelse.
• Pædagogisk faglighed er en illusion - Blogindlæg af cand.polit. og bachelor i filosofi, Rune Selsing, oprindeligt bragt på Jyllands-Posten blog-site blogs.jp.dk, d. 1. maj 2012.
  Indledning: Skal vi være ærlige, var de fleste af os udmærket klar over, at danske vuggestuer ikke er et fantastisk sted for små børn. Men nu har vi fået forskningens ord for, at en stor del af de danske institutioner er så elendige, at de bør lukkes.
• Vuggestuer under skærpet kontrol - Artikel med video af Ritzau på nyhederne.tv2.dk, d. 1. maj 2012.
  Indledning: Landets vuggestuer og børnehaver kommer under skærpet kontrol. For sammen med Kommunernes Landsforening sætter børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) gang i en såkaldt "temperaturmåling" af området, skriver Berlingske. Det sker efter debatten om kvaliteten i vuggestuerne på baggrund af en afhandling, der har fundet kritisable forhold for helt små børn i institutioner.

Et stykke tid efter den første artikel om de, i følge forskeren, nærmest kaotiske og omsorgssvigtende tilstande i københavnske vuggestuer, kom de første kritiske kommentarer til phd.-afhandlingens troværdighed:

• Debat om vuggestuer bygger på forkerte tal - Artikel af Emil Rottbøll, Lise Richter i information.dk, d. 10. maj 2012.
  Manchet: På baggrund af spørgeskemaer og egne observationer har ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen de seneste uger fældet hårde domme over landets vuggestuer. Nu viser det sig, at han kun har fået svar fra 1-3 procent af de pædagoger, som han påstod at have svar fra.
• Helt forkerte tal: Forsker vildledte om vuggestuer - Artikel af Thomas Buch-Andersen/Ritzau i dr.dk/nyhederne d. 10. maj 2012.
  Indledning: Det byggede på overdrivelser og fordrejning, da ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen, DPU, satte gang i debatten om de dårlige vilkår for børn i danske vuggestuer. Ole Henrik Hansen hævdede i Berlingske, at hans forskning byggede på spørgeskemaer sendt ud til 40.000 pædagoger. Men i virkeligheden har kun 1.412 pædagoger svaret. Det kan P1 Programmet "Detektor" nu afsløre.
• Børneforsker: ’Det tog en uheldig drejning’ - Artikel af Emil Rottbøll i information.dk, d. 10. maj 2012.
  Manchet: De fejlagtige tal kom frem under et ophidset debatmøde, forklarer ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen. Han føler selv, han har gjort medierne opmærksom på fejlene i den efterfølgende debat.
• 14 forskere: Børnedebatten er kørt af sporet - Kronik i information.dk, d. 11. maj 2012.
  Manchet: Ole Henrik Hansens kritik af forholdene i vuggestuerne har sat sindene i kog. Som forskere på området betragter vi kritikken som ensidig og utilstrækkeligt dokumenteret. Vi er bekymrede for, at den får uheldige politiske konsekvenser.
• Vuggestue-historie bygger på forkerte tal - Artikel af Emil Ellesøe Ditzel i journalisten.dk, d. 11. maj 2012.
  Manchet: Den opsigtsvækkende historie om dårlige vuggestuer bygger ikke på 40.000 spørgeskemaer, som forskeren bag ellers hævdede i Berlingske Tidende. »Debatten har taget en uheldig drejning«, siger forskeren.

Uanset, om der kan være forhold i danske vuggestuer, der er kritisable eller ej, så er pointen ved mediers, partiers, kommunechefers, ministers mv. umiddelbare reaktioner i dette sagsforløb, at alle som en - fuldstændigt ukritisk - udtaler sig på baggrund en undersøgelse, der viser sig at være behæftet med flere graverende fejl, og derfor ikke er videnskabelig redelig og således heller ikke troværdig i sine konklusioner.

En informationstekst er en artikel (som regel) skrevet af en journalist for det medie. I modsætning til genren opinionstekst (eller meningstekst) er en informationstekst grundlæggende kendetegnet ved, at sagsformidlingen er relativt objektiv, og at journalisten som hovedregel ikke tilkendegiver sine egne holdninger til den sag, han skriver om.

En typisk informationstekst, fx en nyhed, er bygget op efter den såkaldte nyhedstrekant. Kendetegnet ved en sådan komposition er - plejer man at sige - at modtageren informeres om det vigtigste først ved den sag, der skrives om, og derefter falder vigtigheden gradvist af de informationer, som følger efter. I princippet skal man som læser kunne modtage de vigtigste informationer om sagen ved at læse artiklens rubrik, manchet og de første linjer af brødteksten.

Hvis vi anskuer informationstekster i almindelighed og de informationstekster, der er bygget op efter nyhedstrekanten i særdeleshed, er det meget vigtigt at være opmærksom på:

1. Selv om et medie, repræsenteret ved den journalist, der skriver en konkret artikel, har som sit mål at informere så objektivt og veldokumenteret som muligt i sine informationstekster, så vil der altid være et element af subjektivitet i enhver artikel. Den subjektivitet kommer til udtryk i valget af vinkel. Vinklen er, hvad mediet/journalisten opfatter som kernebudskabet i den artikel, der fremstilles. Altså: Hvad skal der være fokus på i sagsformidlingen, hvad er det journalisten først og fremmest vil fortælle/informere om i sin artikel?

Vinklingen af en artikel er altså ikke et indiskutabelt objektivt forhold. Man kan nemlig vælge at vægte forskellige sider af en sag. Fx kan man i en kriminalsag have fokus på selve forbrydelsen og dens eventuelle grusomhed eller udspekulerede gennemførelse. Man kan også vinkle ved først og fremmest at skrive om offeret eller ofrene for forbrydelsen. Eller man kan fokusere på offentlighedens mening om sagen (fx politikere, der i forbrydelsens anledning plæderer for højere straffe til netop dén type forbrydelse eller for mere politi m.m.) eller på de pårørendes reaktion eller på bestemte vidners oplevelse. Man kan også vælge at fokusere på retssagen og dens forløb.

Ofte er nyhedsartikler så relativt korte - ikke mindst på nettet - at journalisten er nødt til at vinkle sin artikel skarpt - simpelthen fordi han kun har begrænset plads til sin rådighed. Der kan naturligvis skrives flere nyhedsartikler om samme sagsområde, så man får 'afsløret' sagen fra flere vinkler, men pointen i denne sammenhæng er, at det er mediets/journalistens valg, hvilken vinkel der skal prioriteres.

2. HVAD der egentlig er det vigtigste ved en sag, hvilken vinkel der er den vigtigste - er altså en vurderingssag. Forskellige medier og forskellige journalister vurderer ofte dette meget forskelligt. Så når vi siger, at en artikel, som er komponeret efter nyhedstrekanten, er karakteristisk ved at fremlægge det vigtigste ved et sagforhold først - ja, så er vurderingen af, hvad der er det vigtigste, det væsentligste, i et konkret sagsforhold, ofte forskellig fra medie til medie fra journalist til journalist.

I en sag, hvor Danmarks Radio blev pålagt meget store besparelser med fyringer af ca. 400 medarbejdere og store programmæssige forandringer til følge, vælger dagbladet Politiken i en artikel eksempelvis, at vinklen først og fremmest skal være, at programmet "Den store bagedyst" bliver bevaret. Et sådan valg af vinkling kan der vel stilles kildekritisk spørgsmål ved: Er det vigtigste ved en historisk omfattende nedskæring af DR, den største udbyder af public service på det danske mediemarked, hvor mindst 400 medarbejdere mister deres arbejde, at "Den store bagedyst" bevares?

Der er også andre informationer om sagen i den artikel, der her refereres til, men i artiklens rubrik (overskrift) og to indledende afsnit i brødteksten nævnes programmets redning tilsammen tre gange - så journalistens vinkling, dvs. hans valg af, hvad der skal fremstå som artiklens vigtigste information, er der ingen tvivl om.

Læs her artiklens første del:

'Den store bagedyst' overlever DR's spareplan. Andre programmer er ikke så heldige

DR lukker små tv-aviser og vil ikke længere sende Tour de France og Champions League i håndbold.

Selv om DR vil skære hårdt i sport, underholdning og livsstilsprogrammer, så kan de mange fans af 'Den store bagedyst' ånde lettet op.

For på et netop overstået pressemøde om de store besparelser i DR, fastslog generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at et program som 'Bagedysten' vil fortsætte også i det nye DR. (...)

Uddrag af artikel af journalist Torben Benner i politiken.dk, d. 18. sep. 2018: kortlink.dk/v2zv. (Pixidansk.dks fremhævninger med blå skrift).

I en lang række rubrikker i forskellige medier blev eleverne på Ørestad Gymnasium ved København d. 8. marts 2019 beskyldt for at sabotere undervisningsministers Merete Riisager besøg på gymnasiet, hvor hun skulle have holdt oplæg om og deltaget i debat om demokratisk dannelse. Besøget blev imidlertid afbrudt, fordi eleverne efter sigende skulle have opført sig truende, råbt 'luder' og kastet med mønter mod ministeren og hendes følge.

Læs følgende artikler om sagen:

• Riisager afbrød gymnasiebesøg: Elever beskyldes for møntkast og for at have råbt ”luder” - Artikel af Tyson W. Lyall i altinget.dk, d. 8. marts 2019. Manchet: EXIT: Undervisningsminister Merete Riisager og sognepræst Kathrine Lilleør afbrød torsdag et besøg på Ørestad Gymnasium før tid. Situationen var ude af kontrol, siger Kathrine Lilleør.
• Blev kaldt luder og fik kastet mønter efter sig: Unge buhede minister ud af gymnasium efter debat - En referatartikel af unavngiven i politiken.dk d. 8. marts 2019. Manchet: Undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance var torsdag gæst på Ørestad Gymnasium. Ifølge Altinget blev der råbt ’luder’ og kastet mønter efter ministeren.
• Er det Danmark? Pøbelagtig adfærd på gymnasium: Elever smider mønter mod minister og kalder hende ”luder” - Kommentar af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i denkorteavis.dk, d. 8. marts 2019.
• En skvattet rektor og feje flokdyr på Ørestad Gymnasium - Debatindlæg af Morten Messerschmidt i ekstrabladet.dk d. 11. marts 2019.
• De magiske mønter og mediernes troldspejl - Kommentar af Steffen Groth i pov.international, d. 11. marts 2019. Manchet: Politikere skal kunne færdes hvor som helst uden at føle sig truet. Den fredelige samtale er demokratiets kerne, som Hal Koch lærte os. Mediernes virkelighedsbilleder er en anden kerne i det oplyste folkestyre. Forvrænges virkeligheden i mediernes troldspejl, udfordres demokratiet. I historierne fra Ørestad Gymnasium har medier og politikere givet et fortegnet billede af truende og direkte voldelige gymnasieelever.
• Den store fortolkningskamp om Ørestad Gymnasium – fra præstens forargelse til statsministerens klarsyn - Kommentar af Steffen Groth i pov.international, d. 17. marts 2019. Manchet: Ørestad Gymnasium blev efter et afbrudt minister- og præstebesøg d. 7. marts placeret midt i medieorkanens øje. I den fortolkningskamp, der udspillede sig i medierne, var formanden for Rådet for Demokratisk Dannelse, Kathrine Lilleør, en helt central aktør. Steffen Groth gennemgår Lilleørs reaktioner via centrale punktnedslag, og modstiller hendes vrede udfald med et tilfældigt men betydningsladet møde fredag d. 15. marts på Christiansborg Slotsplads mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og forkvinde for gymnasiets elevråd, Sofie Spies. I det møde blev der nemlig både demonstreret demokratisk dannelse og humoristiske sans skriver Groth, der også stiller spørgsmålet: måske er humor og selvironi vigtigere for den demokratiske dannelse end præstelig patos og hellig forargelse?
• Lærere fra Ørestad: Der er tegnet et helt skævt billede af ministerbesøget - Artikel af Johan Rasmussen i gymnasieskolen.dk, d. 1. april 2019. Manchet: Eleverne har demonstreret mod nedskæringer, og det skal de selvfølgelig ikke straffes for, siger lærerne på Ørestad Gymnasium. De fortæller om ministerbesøget, som blev til en mediestorm, som stadig raser.

Her skriver dagbladet Politiken om en falsk historie, de kom til at bringe, fordi den kom fra en kilde, de opfattede som troværdig, og derfor ikke tjekkede:

• DETTE ER EN FALSK HISTORIE, SOM POLITIKEN HAR TRUKKET TILBAGE.

Uden at faktatjekke oplysningerne påstod nogen på Facebook, at butikskæden Føtex havde ændret navnet på deres 'julebolle' til 'vinterbolle' for ikke at støde muslimer. Det første straks til flere hundrede negative kommentarer fra folk, som ikke gjorde sig den ulejlighed at undersøge, om påstanden var sand eller ej. Og det var den ikke. Det er rigtigt, at Føtex lancerede en bolle, de kaldte 'vinterbolle', men den var bare en udvidelse af sortimentet, ikke en erstatning for 'julebollen', som Føtex stadig sælger masser af i november og december.

• Læs afsløringen af den falske historie i artiklen Nationalister raser over Føtex' vinterbolle – men de burde nok lige have tjekket historien af Lars Dahlager i politiken.dk, d. 15. nov. 2019. Manchet: Hundredvis af danskere har i fem dage harceleret over Føtex’ nye ’vinterbolle’, som de ser som en afskaffelse af julen og et knæfald for islam. Men historien er falsk: Føtex fører skam stadig gammeldags juleboller.
• Eller i artiklen Føtex er havnet i shitstorm over ny »vinterbolle« – men kritikerne har bare ét problem af Thomas Søgaard Rohde i berlingske.dk, d. 15. nov. 2019. Manchet: »Det er påfaldende og lidt ærgerligt, at en på alle måder falsk historie kan sprede sig så hurtigt,« lyder det fra butikskæden Føtex, som på grund af en ny bløddejsbolle er blevet beskyldt for at ligge »på knæ for muslimerne«.

Christian Eriksen spillede næsten hele første halvleg af det danske herrelandsholds første kamp mod Finland ved Europamesterskabet i fodbold EM-kamp, før han efter 42 minutters spil pludselig kollapsede på banen. Der gik ikke mange minutter, før de første spekulationer om, at kollapset var en vaccinebivirkning, fandt vej til sociale medier. I de kommende timer spredte spekulationerne sig på sociale medier og flere brugere mente at have fundet beviser på, at Christian Eriksen var blevet vaccineret mod covid-19 inden kampen. Alle historierne viste sig at være falske.

• Tre falske historier går igen: Sådan blev Christian Eriksens kollaps til vaccinebivirkning på sociale medier - artikel i tjekdet.dk af Andreas Søndergaard Petersen, Nikolaj Rodkjær Kristensen, Emma Joisten Becker og Nathalie Damgaard Frisch, d 16. juni 2021. Manchet: Mange danskere sad lamslåede og kiggede på tv-skærmen lørdag aften, da Christian Eriksen for rullende kameraer faldt om på græstæppet i Parken. Landsholdsspillerens tilstand er heldigvis stabil, men hans pludselige kollaps har fået brugere på sociale medier til at spekulere i, om han er vaccineret mod covid-19, og om det mon er forklaringen på hændelsen. Spekulationerne på sociale medier blev hurtigt afløst af skråsikre påstande om, at Christian Eriksen er vaccineret blandt både danske og udenlandske brugere. Her går særligt tre kilder igen som dokumentation. Men ingen af dem beviser, at Christian Eriksen rent faktisk har fået et stik.

Jeg er aldrig nået frem til den oversættelse af digt nummer 101 [af den romerske digter Catul (ca. 84-54 f.v.t.), red.], som jeg godt kunne tænke mig. Men gennem de år, jeg har arbejdet med det, er jeg begyndt at se oversættelse som et rum, (...), hvor man føler sig frem efter lyskontakten. Det ender formentlig aldrig.

Citat fra værket NOX (på dansk 2012) af den canadiske forfatter Anne Carson (f. 1950).

Når det drejer sig om oversat litteratur bør vi egentlig også forholde os kritiske til, efter hvilke kriterier den danske oversætter har oversat en udenlandsk roman, novelle, et digt eller drama.

I praksis vil det være svært for dig som elev at være kritisk på en kvalificeret måde, fordi det næsten aldrig fremgår af en oversættelse, hvilke kriterier den er foretaget efter, og fordi det oftest vil være alt for omstændeligt at efterprøve oversættelsens kvalitet ved selv at få fat i den udenlandske tekst og derefter sammenligne den med den danske.

Derfor vil en pointe i forhold til oversat litteratur egentlig først og fremmest være, at du skal være opmærksom på, at det ofte er umuligt at oversætte et udenlandsk værk uden at fortolke, at veje for og imod om den eller den sætning, det eller det ord, nu skal oversættes på den og den måde. Konklusion; En oversat tekst er faktisk at opfatte som en ny tekst.

At der oversættes efter forskellige kriterier, fremgår tydeligt af nedenstående to oversættelser af Friedrich Hölderlins (1770-1843) digt Brød og vin, Den første oversættelse er udført af Thorkild Bjørnvig og den anden af Per Aage Brandt. Begge var rigtigt dygtige oversættere:

Der findes tusindvis af eksempler på manipulation af billedmateriale, både journalistiske, kunstneriske og private billeder. Her er et par -ret gamle - eksempler:

• Super hero - Et eksempel på bevidst, åbenlys kunstnerisk manipulation af billeder, hvor en person udklædt som en af de kendte superhelte er sat ind i historisk autentiske billeder. Det er indoneseren Agan Harahap, der er ansvarlig for disse kunstbilleder.
• Photoshop-manipulation. Læs artiklen Stor avis fifler med fotomanipulation af Ida Nyegård Espersen i journalisten.dk, d. 30. juli 2012.
  Manchet: Hvad gør man, hvis et billede ikke er krigshærget nok? Man indsætter bare en ny sønderbombet baggrund. Sådan løste Østrigs største avis ‘Kronen Zeitung' i hvert fald den udfordring i gårdsdagens avis.
  Se det manipulerede billede her, hvor jeg også viser de to originale fotos, det er sammensat af.

Og med fremkomsten af AI (Artificial intelligens/kunstig intelligens), hvor det nu også er muligt at generere billeder ved hjælp af kunstig intelligens, skal du være endnu mere kildekritisk. De - lige nu (juni 2023) - mest kendte AI-robotter er: ChatGPT, Bing Chat, Google Bard (tekst-genererende) og Dall-E 2, Stable Diffusion og Midjourney (billed-genererende).

Læs artiklen "Sådan opdager du falske billeder lavet med kunstig intelligens" af Ella Hjalmsrud Jørgensen og Nathalie Damgaard Frisch i tjekdet.dk d. 23. maj 2023 og artiklen "Afslør med få klik om et billede er blevet faktatjekket" af Kalle Thue Gregersen i tjek.dk d. 4. april 2024.

• Falske nyheder - læs en side på journalist Erkan Özdens hjemmeside om falske nyheder. Læs bl.a. svar på spørgsmålene: Hvad er falske nyheder? og Hvad er problemet med falske nyheder samt en video med titlen "Fem gode råd til at opdage falske nyheder".
• TjekDet - Ugebrevet Mandag Morgen lancerede i 2016 det nyhedsbårede faktatjekmedie TjekDet. I dag er TjekDet et selvstændigt medie, der er ejet af Foreningen TjekDet - National portal for bekæmpelse af fake news. Om formålet med TjekDet skriver de ansvarlige bl.a.: Vores mål er at kvalificere den offentlige debat og styrke den demokratiske samtale ved at sikre, at begge dele foregår på et så oplyst grundlag som muligt - fri for misinformation, desinformation og fake news.
• Sådan vurderer du bøger og artikler på www.skrivOpgave.kk.dk.
• Sådan vurderer du information fra internettet på www.skrivOpgave.kk.dk.
• Fake news på www.skrivOpgave.kk.dk.
• Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm - Artikel af Anne Ringgaard i videnskab.dk d. 19. feb. 2018. Underrubrik: Få fem tips til, hvordan du undgår at blive manipuleret af en følelsesladet dokumentar.
• DR's torturbilleder fra Syrien var et falsum - Artikel af Rasmus Dam Nielsen og Jesper Friis i politiken.dk, d. 17. maj 2011. Underrubrik: Dramatiske billeder vist i TV-Avisen i aftes var gamle billeder fra Irak.
• Information citerede afdøde kilder - Artikel af Jacob Elkær i politiken.dk, d. 18. maj. 2011. Underrubrik: En tidligere medarbejder citerede i 2009 afdøde kilder. Ekspert råder avisen til at kulegrave sagen.
• Britisk journalist erkender fusk - Artikel af Anita Brask Rasmussen i information.dk, d. 20. september 2011. Manchet: The Independents stjerneklummist Johann Hari, der også har skrevet i Information, har fiflet med interviewcitater og beskrevet sine kritikere som antisemitter og alkoholikere på deres Wikipedia-opslag. I en offentlig undskyldning forklarer han det med mangelfuld uddannelse.
• Fupkilde driller Berlingskes Nyhedsbureau - Artikel af Jakob Albrecht og Emil Ellesøe Ditzel i journalisten.dk, d. 20. april 2012. Manchet: Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og Journalisten.dk har modtaget en hoverende email fra én, der hævder at være "Svend Strüver"- den falske kilde, der reporterede fra tsunamien i Indonesien i sidste uge. Han skriver, at BNB skulle have været bedre til at fakta-tjekke.
• Derfor ruller sagen om fyret sportsjournalist - Artikel af Marie Ravn Nielsen på dr.dk, d. 9. dec. 2015. Underrubrik: Sagen om de opdigtede kildenavne i den fyrede Michael Qureshis artikler trækker tråde til et hollandsk medieselskab.
• Kendt dansk journalist taget for plagiat igen: Nu fyrer store medier hende - Artikel af Morten Toft i bt.dk, d. ons d. 16. dec. 2015. Manchet: Annegrethe Rasmussen, der blandt andet har været korrespondent i USA, er blevet taget for plagiat, og derfor stopper Altinget og Fagbladet Journalisten nu samarbejdet med hende.
  Den fyrede journalist tager til genmæle i bl.a. denne artikel fra d. 18. dec.: Kendt dansk journalist fyret tre gange på et døgn: Nu giver hun svar på kritikken.
• Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er - Artikel af Rasmus Kerrn-Jespersen i mm.dk, d. 1. januar 2018. Manchet: Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning. I sidste del af artiklen nævnes flere konkrete eksempler på misinformation.
• Google-søgning kan spænde ben for elever - Artikel af Pernille Mainz og Marie Nissen i politiken.dk, d. 11. nov. 2019. Underrubrik: Google giver elever det, de har søgt på i forvejen. Det bliver man åndeligt doven af, siger forsker. Google: Vi er vores ansvar bevidst.
• Hvis du er dygtig til engelsk, kan I også arbejde med de links, der er i denne artikel: Media Literacy & Fake News: A Syllabus - En artikel i daily.jstor.org d. 29. juni 2020. Underrubrik: Ten lessons from the past and steps we can take now to educate ourselves and our students about how to be a thoughtful consumer of information.
• Sådan opdager du falske billeder lavet med kunstig intelligens af Ella Hjalmsrud Jørgensen og Nathalie Damgaard Frisch i tjekdet.dk d. 23. maj 2023.