Hvad enten vi taler faste billeder (kunstbilleder eller reklamer) eller levende billeder (film eller tv-reklamer) har lyset stor betydning for farvernes virkning og billedelementers synlighed, for rumoplevelsen og stemningen i billedet. 
Grundlæggende tales om to slags lyskilder:

• Naturligt lys (eller reallys) er lys, der stammer fra eller rent faktisk stammer fra en 'naturlig' ressource, fx solen eller ild. Naturligt lys er således almindeligt dagslys, genskin fra flader, som solen skinner på, fx vand- eller sneoverflader, måne- eller stjerneskin i en klar nat, lys fra bål, ild, stearinlys og lignende.
• Belysningslys (også kaldet kunstigt lys eller bare kunstlys) er brugt, når lyskilden i et billede er 'kunstig', dvs. lamper, projektører eller lignende.

Lyset kan, som så mange andre virkemidler, opfattes i overført betydning, i en symbolsk betydning. I sådanne tilfælde taler vi om symbolsk lys. 
Betegnelsen hentyder til, at billedmageren nogle gange anvender lyset som et metaforisk virkemiddel, der skal forstås i overført betydning, som fx 'Guds lys', 'Lyset fra oven', 'Det livgivende lys', 'Lyset for enden af tunnellen' osv.

De lyskilder, der er valgt, kan give en blød lystone eller hård lystone, med næsten samme virkning som en varm eller kold farveharmoni (se kontrast mellem kulde og varme).

Lysets skarphed, og den måde lyset stråler kastes spredt eller koncentreret fra lyskilden, samt den retning lyskilden peger i, er bestemmende for lyssætningens karakter i et billede eller en indstilling i en film.

I nogle tilfælde er hele motivet jævnt oplyst, i andre tilfælde dannes lette skygger, og i andre tilfælde er der stærk kontrast mellem meget oplyste elementer og elementer i næsten sort omsluttende skygge.

• Koldt lys kaldes det lys, der er domineret af blå farvetoner, som fx udendørslys. 
• Varmt lys kaldes det lys, der er domineret af røde farvetoner, hvilket fx gælder lys fra forskellige slags pærer i et indendørsrum, stearinlys, kaminild mv.
• Blødt lys skabes af en lyskilde, der spreder sine lysstråler i alle retninger (i modsætning til hårdt lys fx fra et spotlys). Blødt lys skaber svag kontrast (forskel) mellem lys og skygge. 
• Hårdt lys skabes af en lyskilde, der koncentrerer sit lys, så dets lystråler kastes parallelt i en bestemt retning. Typisk anvendes spotlys til den hårde belysning. Hårdt lys anvendes ofte til at 'belyse' et bestemt element (fx et menneske eller bare et ansigt) i billedet. Hårdt lys skaber stor kontrast mellem lys og skygge, dvs. at de lyse felter er meget lyse og de 'beskyggede' områder er relativt skarpt aftegnede og mørke.
• Low-key lys (svag belysning) kaldes den form for diskrete (low-key betyder netop 'diskret') belysning, hvor scenen i billedet er dæmpet belyst. Resultatet af low-key-belysning er et dunkelt og skyggerigt rum (se clairobscur), og det kan bevirke, at stemningen opleves som intim og nærværende eller mørk, dyster, pessimistisk eller måske endda truende. 
• High-key lys (stærk belysning) er den belysning, hvor scenen i billedet er oplyst relativt stærkt og jævnt og derfo uden særlige skyggedannelser. Det kan fremkalde eller understøtte en i forvejen kølig, klinisk, uhyggelig eller åben, let og optimistisk stemning. 

En grundmodel for den afbalancerede lyssætning består af 3 lys: 

• Hovedlys (også kaldet 'key light') er den væsentligste lyskilde til oplysning eller belysning af et motiv. Det kan være sollyset udendørs, lyset fra et vindue indendørs. Til de fleste indendørsoptagelser er hovedlyset ofte et spotlys, hvis hårde lys peger direkte på motivet. Hovedlyset siges at give motivet form og karakter. 
• Udfyldningslys (også kaldet 'blødlys' eller 'fill light') er en lyskilde, der kaster blødt lys mod motivet for at dæmpe hovedlysets dannelse af stærk kontrast mellem lys og skygge eller for helt at fjerne skyggedannelser. 
• Baglys (også kaldet 'backlight', 'nakkelys' eller 'kantlys'), som er en lyskilde, der belyser motivet bagfra med det formål at udviske skyggedannelser, som udfyldningslyset ikke har klaret og at give motivet et klarere omrids, så det tydeligt adskilles fra baggrunden. Baglyset er ved studieoptagelser sædvanligvis et spot, der afgiver et koncentreret hårdt lys. 

Placeringen af lyskilderne er vigtig, så de arbejder med og ikke mod hinanden.

I alle slags billeder anvendes lyssætningen som bevidst virkemiddel til at skabe eller understrege en særlig stemning. I nogle tilfælde er det den afbalancerede lyssætning, der tilstræbes, men i mange andre tilfælde udnyttes den effekt, der kan komme ud af en uafbalanceret lyssætning ved fx kun at anvende hovedlys, kun at anvende udfyldningslys, ved kun at lade motivet være belyst bagfra eller ved at lade lyskilderne belyse motivet fra helt andre positioner, fx lige forfra, direkte fra den ene eller den anden side, skråt bagfra, nedefra, ovenfra osv.
Man kan desuden karakterisere lyset i billeder som enten naturalistisk eller ekspressionistisk:

• Naturalistisk lys kan defineres som en realistisk gengivelse af lys, dvs. at lyset i et billede ser ud som det lys, beskueren ville have set, hvis den situation, billedet er en afbildning af, var foregået i virkeligheden. 
• Ekspressionistisk lys kan defineres som en ikke-realistisk gengivelse af lys, dvs. at lyset i et billede ikke ser ud som de farver og det lys, beskueren ville have set, hvis den situation, billedet er en afbildning af, var foregået i virkeligheden. 

Se herunder en masser eksempler på brug af lys og skygge i billeder. Der vises også et enkelt maleri, hvor kunstneren forsøger at give en illusion om symbolsk 'lys fra oven':