Et afsnit fra Journalistikkens grundtrin - Roller Krav Metoder af Solveig Schmidt og Mette Mørk, 3. udg., s. 86-88, Forlaget Ajour 2016.

I løbet af researchen finder journalisten frem til den vinkel, hun vil lægge ned over sin historie. Definitionen af begrebet vinkel har ændret sig. Tidligere var det almindeligt at bruge begrebet som "journalistens valg af synsvinkel”, det vil sige gennem hvis øjne, journalisten valgte at se historien, for eksempel direktørens, lønmodtagerens eller forbrugerens. I dag dækker begrebet den påstand, journalisten vælger som sit fokus.

Vinklen er den påstand om virkeligheden, som journalisten sætter fokus på og skal give modtageren belæg for. Vinklen kan være kort eller lidt længere, og den kan beskrive noget forholdsvis enkelt eller noget meget komplekst, men den skal være fuldstændig klar.

Hvis researchen viser, at der ikke er belæg for påstanden i vinklen, så må journalisten tilbage til grundresearchen og justere eller starte forfra på formuleringen af vinklen. Det er altafgørende, at der er en klar overensstemmelse mellem vinklen og den virkelighed, researchen afdækker. Det er uetisk at ignorere oplysninger, fordi de ødelægger vinklen eller at fordreje oplysninger for at få dem til at passe ind i vinklen. Det er et overgreb mod selve målet med journalistikken, nemlig at give modtagerne information, så de kan få øget indsigt i den verden, de lever i.

Kravet om overensstemmelse mellem research og vinkel betyder ikke, at alles syn på verden kan forenes i en og samme vinkel. Vinklen er et journalistisk valg, og det valg kan godt indebære, at journalisten tager fat på en problemstilling, som andre finder skæv, underlødig eller unødvendig. Journalisten kan tage andre forhold end den konkrete historie ind i sin vurdering. Det kan være mediet, hun er ansat på; det kan være målgruppen; eller det kan være den tid, hun har til rådighed til at lave historien i. Men hendes valg skal under alle omstændigheder basere sig på en research af den konkrete historie, der giver hende en solid platform for at træffe valget.

Under researchen bruger journalisten vinklen som styringsredskab. Alle valg skal være relevante i forhold til vinklen: valg af kilder, interviewstrategi og til- og fravalg af øvrig information, talmateriale, reportageelementer. Alt. Hvis vinklen i en historie handler om studerendes præstationsangst, skal alle kilder tage udgangspunkt i det fokus. Nogle kan mene, at angsten har at gøre med de studerendes generelle vilkår eller deres dårlige boligforhold, og så skal det noteres som deres bud på det valgte fokus. Kilderne må gerne nuancere, være uenige eller sætte i perspektiv - men de skal forholde sig til vinklen. De har ikke lov at styre interviewet og snakke om boligforhold eller studerende i al almindelighed, fordi de finder det mere interessant end præstationsangst. Hvis boligforholdene og økonomien ikke har betydning for præstationsangsten, skal interviewet ikke handle om de emner.

Det er journalistens ansvar at styre researchen, så kilderne forholder sig til samme fokus. Hvis de ikke har gjort det, kan journalisten ikke efterfølgende citere dem for udvalgte udsagn for på den måde at få vinklen til at gå op. Det vil være manipulation med stoffet, og det er ikke acceptabelt.

Med vinklen som redskab indsamler journalisten det materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør vinklen, og under hele processen husker journalisten, hvem der er modtager, og hvad modtagerne kan forventes at vide på forhånd og i øvrigt interesserer sig for, så formidlingen passer til modtagerne.

Fortællemæssigt er vinklen som en tøjsnor, hvor kun de relevante styk- ker information er hængt op. Den hjælper journalisten til at strukturere informationerne omkring det valgte fokus og dermed også til at koncentrere modtagernes opmærksomhed om det valgte emne og de delemner, historien har med.

Ved at bruge vinklen som styringsredskab forhindrer journalisten, at historien ubemærket udvider eller ændrer sig undervejs, så resultatet bliver et produkt, der bugter sig fra emne til emne uden klar sammenhæng og fokus, og uden at nogen af emnerne bliver færdigbehandlede. Hvis der skulle være modtagere, der tålmodigt hænger på sådan en historie, vil de sidde tilbage med flere spørgsmål, end de fik besvaret.

Man kan vinkle på alle slags historier. Store og små. Skarpe nyhedshistorier og lange portrætter. Enkle problemstillinger og livets store spørgsmål. Det centrale er, at vinklen har et klart fokus, som kan gøres interessant for modtagerne.

En vinkel må ikke være for bred. Den skal fortælle ret præcist, hvad historien handler om. Det kan aldrig være ”noget om studerende”. Den sætning kan rumme et utal af historier.

"Mange studerende skifter studie” er lidt bedre, men også for bred. Den siger ikke noget om, hvorvidt det overhovedet er et problem. Det kan jo være, at de hurtigt finder sig til rette på det næste studium, og hvorfor skal nogen så bruge tid på en historie om det?

”Mange nye studerende dropper hurtigt ud af deres studier” er en bedre vinkel, om end stadig bred. "Dropper ud” antyder et problem, men det er fortsat uklart, hvorfor det skulle være interessant at beskæftige sig med - medmindre man selv er ny studerende.

”Mange nye studerende dropper hurtigt ud af deres studie på grund af præstationsangst” er bedre, for den fortæller, hvad årsagen er, og det lyder som et problem, der ikke burde koste studerende deres studiepladser.

Vinklen bliver endnu bedre, hvis den kan udvides til ”Mange nye studerende dropper hurtigt ud af deres studier på grund af præstationsangst, og det koster uddannelsesinstitutionerne millioner i tabte indtægter fra staten”. Nu kom de økonomiske konsekvenser med, og dermed begynder det at ligne en problematik, det er relevant at bruge tid på i et samfund, der bruger mange penge på uddannelse og er afhængigt af, at de unge kommer gennem deres studie.

Vinklen kan naturligvis kun spidses til som i eksemplet, hvis researchen viser, at der er belæg for påstandene. Man skærper ikke vinklen ud fra en ide om, hvad der kunne være en god historie. Ideen kan danne baggrund for grundresearchen, og så er det en kritisk vurdering af researchmaterialet, der bestemmer rammerne for vinklen.

Hvis researchen viser, at der er belæg for det, kan der vælges mange andre vinkler ud fra samme grundoplysning om, at en del studerende hurtigt dropper ud af deres studier, for eksempel at det forlænger unges studietid med x antal måneder i gennemsnit, at nogle unge ikke tør starte igen og derfor dropper helt ud af uddannelsessystemet, eller at landets studenterrådgivninger har lange køer af nye studerende, der vil i behandling. Det er journalistens valg.

Begrebet 'vinkling' bruges især i forbindelse med den særlige 'drejning', en journalist vælger at give sin nyhed, fordi han vil dokumentere en bestemt påstand, et bestemt budskab.

Journalist og cand.mag. i dansk og idéhistorie Mikkel Hvid skriver om begrebet vinkel:

Skribenter - især journalister - taler ofte om tekstens vinkel, men spørger man dem om hvad en vinkel er, får man normalt meget tøvende og upræcise svar.
Vinklen er det sted historien ses fra, svarer de. Eller: Vinklen er det teksten fokuserer på.
Begge svar er upræcise og ubrugelige. Vinklen er ikke det samme som synsvinkel og heller ikke det samme som fokus. Både synsvinklen og fokusset præciserer kun hvad teksten belyser - altså tekstens emne. Vinklen formulerer i stedet den sammenhæng eller det mønster som kommer til syne i synsfeltet. Fokus og synsvinkel fortæller hvad man ser på. Vinklen artikulerer hvad man opdager der hvor man ser.
Vinklen er den påstand teksten udtrykker. Det vil sige at vinklen er den påstand som skribenten - bevidst eller ubevidst - bruger teksten til at udtrykke. Og vinklen er den påstand som læserne formulerer hvis man bagefter spørger dem om tekstens budskab.

Mikkel Hvid: Skriv! Gode tekster er lette at skrive, 2008, s. 98, pixidansk.dks fremhævning.

En journalist vælger ofte at belyse sagen fra én bestemt synsvinkel frem for en anden synsvinkel, og han vælger at fokusere på en særlig del af et sagsområde frem for andre dele, fordi han vil vinkle artiklen, så et bestemt budskab fremstår så klart som muligt.

Fx kan en artikel om Socialdemokratiet og partiets valgresultat ved folketingsvalget i februar 2005 vinkles på flere forskellige måder:

• Socialdemokratiet har lidt stort nederlag.
• Socialdemokratiet har faktisk haft relativ succes, fordi det ikke er gået nær så meget tilbage, som meningsmålinger ellers forudsagde.
• Formanden for Socialdemokratiet har valgt at træde tilbage.
• Der kan nu forventes en indædt magtkamp i det socialdemokratiske parti.
• Osv.

Når en journalist overhovedet overvejer 'vinkling', er det, dels fordi journalisten må vælge nogle enkeltområder ud at fortælle om, fordi en avisartikel (eller en radio/fjernsynsudsendelse) som regel skal være relativt kort, og derfor kan journalisten aldrig nå hele vejen 'rundt' om en sag, og dels fordi journalisten skal forsøge at vinkle artiklen således, at han finder den mest aktuelle, væsentlige, konfliktbetonede, sensationelle, identitetsskabende og/eller konstruktive vinkel for at lokke så mange læsere som muligt til at læse artiklen i avisen (eller høre/se udsendelsen i radioen/fjernsynet).

Når begrebet vinkel bruges på denne måde, ligger dets betydning tæt på det, man kan omtale som en artikels budskab (jf. citatet af Mikkel Hvid ovenfor). Det skal forstås sådan, at en journalistisk vinkel er at være bevidst om, hvad man vil sige med sin artikel. Eller sagt med andre ord: Hvis du som journalist skal koge dit budskab ned til én sætning, hvad er det så, du gerne vil have, at læseren har forstået/skal have tilegnet sig viden om eller indsigt i, når han har læst din artikel? Hvis svaret på det spørgsmål er, at man fx vil have, at læseren først og fremmest skal vide (jf. eksemplerne ovenfor), at der kan forventes magtkamp om formandsposten i Socialdemokratiet, så skal journalistens research være styret af at finde information (herunder interview med forskellige kilder) om magtkampen, der har relation til netop denne problematik og ikke alt muligt andet.