"The reason we struggle with insecurity is because we compare our behind-the-scenes with everyone else's highlight reel" - Steven Furtick
What's on your mind? - af Higton Bros (2014)
Et tankevækkende engelsksproget filmisk indlæg med danske undertekster om vores brug af sociale medier - her med fokus på Facebook. Som der står i præsentationen af filmen: Facebook kan være deprimerende, fordi alle andre lever et bedre end dit ... Men gør de virkelig det? Varighed: 2:35 min.
A social life - af Kerith Lemon (2016)
En engelsksproget film om vores brug af sociale medier. Som der står i præsentationen af filmen: Are you living the life that you post?
A Social Life is a short film about a career driven woman named Meredith who's living the life she's always dreamed of... online. Meredith strives to live a balanced life: staying fit, working hard and connecting with her friends; she is creating her "image" within her broader social media friend base. But she awakes one day and realizes that her reflection is merely the collection of photos that she has shared with others. Is this her life? Or just a carefully curated brand? Varighed: 8:25 min.
Are You Living an Insta Lie? Social Media Vs. Reality - af Ditch The Label (2017)
En engelsksproget film af antimobbe-organistationen Ditch the Label (https://www.ditchthelabel.org/) om vores brug af sociale medier - her med fokus på Instagram. Som der står i præsentationen af filmen: If you're guilty of living an Insta Lie or know somebody that is, then this video is most certainly for you. We're partnering up with boohoo.com to call out some of the funniest and most common Insta Lie's posted on social media. Varighed: 3:13 min.
Goffmans faceworkteori
Erving Goffman (1922-1960) var en canadisk mikrosociolog og sprogforsker med speciale i den menneskelige interaktion. Han fandt bl.a. ud af, at mennesket er meget optaget af at definere og få bekræftet sin identitet positivt af sine omgivelser - eller med andre ord: at opnå prestige, respekt og anerkendelse fra det omgivende samfund og især det nære sociale netværk, som det enkelte individ indgår i.
Goffman forestillede sig menneskets roller i samfundet som et skuespil. Han undersøgelse havde helt konkret fokus på mimik, kropslige bevægelser og adfærdsmønstre, og hans forskningsresultater viste, at mennesket på den ene side konstant søger at definere og opretholde sin rolle i samfundet, og på den anden side er der også konstant en risiko for at de roller, man indtager, kan bryde sammen.
Goffmans teori bygger på erfaringer og undersøgelser af menneskers interaktion, som de var fremherskende for over 60 år siden. Dette skal vi selvfølgelig have in mente, når vi bruger hans teorier i dansk i dag. Men har vi det, kan vi godt bruge hans teorier som udgangspunkt, når vi undersøger, 1) hvad der karakteriserer menneskers måde at kommunikere på, 2) hvordan menneskers måde at kommunikere på kan have afgørende indflydelse på vores selvbillede og trivsel, og 3) hvad årsagerne kan være til, at kommunikationen lykkes eller mislykkes.
Goffmans grundantagelse var den, at der for de fleste menneskers vedkommende er relativ stor forskel på måden, man opfører sig frontstage og backstage (se nedenfor).
Han opfattede menneskers sociale liv som en performance, en optræden, på forskellige teaterscener: vi spiller forskellige roller over for et forskelligt publikum på forskellige scener. Og det er derfor, at der i hans teori indgår bl.a. følgende 'teater-metaforer'.
Frontstage ('på scenen') er steder, hvor du er sammen med andre, og hvor I opfører jer på en måde, som I - åbenlyst eller underforstået - er enige om er en fordelagtig måde at kommunikere, at performe på, hvis I skal have noget positivt ud af samværet.
Frontstage-aktiviteter er betegnelsen for de handlinger, i ord og gerninger (såkaldt facework), I foretager jer for at få kommunikationen til at lykkes. Jeres handlinger er styret af, at I vil bevare hinandens 'face'. Eller sagt med andre ord: I forsøger at kommunikere på en måde, så ingen af jer 'taber ansigt'.
I frontstage er det ikke dig selv, der bestemmer. Du kan sætte et vist præg på det, der foregår, men der er mange forhold, der er helt uden for din kontrol.
Backstage ('bag scenen') er de steder, hvor du i store træk har den fulde kontrol, hvor du bestemmer, hvor du kan holde pause, hvor du kan 'være dig selv'.
Backstage-aktiviteter er de handlinger, du ikke udfører i frontstage, enten fordi de ikke tjener noget konstruktivt formål der, fordi de vil være upassende at udføre der, eller fordi de vil forstyrre kommunikationen i frontstage.
Umiddelbart vil vi måske forestille os, at frontstage så er at regne for det offentlige rum, og backstage er, når vi er hjemme i privaten, men sådan er det ikke helt. Hvis du fx er på restaurant, så er både du og tjeneren i frontstage der, hvor maden serveres og spises, men køkkenet er tjenerens og det øvrige personales backstage, hvor du ikke har adgang. Hvis du bor hjemme hos dine forældre, vil dit eget værelse kunne opfattes som din backstage, dine forældres soveværelse som deres backstage, og stuen eller køkkenet, hvor familien normalt mødes, er frontstage for hver af jer. I skolen kan klasselokalet i timerne opfattes som både elever og lærers frontstage. Lærerværelset kan regnes for lærerens professionelle backstage (selv om det også har karakter af at være frontstage, fordi han spiller en rolle i sin kommunikation med sine kolleger), og i pauserne kan et område af skolegården eller klasselokalet uden lærer regnes for din backstage, selv om det samtidig er frontstage, fordi du spiller en rolle, når du kommunikerer med de kammerater, der befinder sig samme sted, som du gør.
Som det antydes med disse eksempler er der forskellige frontstages, og vores måde at opføre os på (at 'faceworke' på) afhænger helt af, i hvilken frontstage vi befinder os.
Her følger en gennemgang af flere begreber af især Goffmans terminologi, som vi kan bruge i analysen af samtaler og anden form for kommunikation:
Face:
Socialantropologerne Penelope Brown og Stephen Levinson arbejder med begrebet face, der betyder positivt selvbillede, personlig værdighed og altså har med det enkelte menneskes 'ansigt udadtil' at gøre.
Mellem mennesker eksisterer der en gensidig forventning om høflighed, og om, at den, der ytrer sig (performer), vælger sine ord og handlinger, så den andens face bevares og skånes mest muligt.
Høflighedsstudierne opererer herunder med følgende begreber:
- Positivt face: forekommer i de tilfælde, hvor den performende vedligeholder eller udbygger den andens face med respekt og anerkendelse. Man møder den anden med tillid, enighed og sympati i samtalen.
Eksempel 1: En pige fortæller sin veninde, at hun vil have lavet en tatovering med sin kærestes navn. Veninden kan tænke, at det er en dum idé, men vælger at møde veninden med et positivt face, dvs. med anerkendelse af venindens beslutning og tillid til hendes dømmekraft. På den måde opretholder pigen både sit eget og venindens face.
Eksempel 2: Nedenfor tilkendegiver en kvinde i et facebookopslag sin holdning om en skuespillers udseende. I kommentartrådene reagerer to kvinder med et positivt face, da de er enige i opslagets udsagn. Den ene kommentartråd "Og fed film..." udbygger desuden kvindens face gennem anerkendelse af opslaget.
- Negativt face: den talende krænker den anden med nedgørende eller andre negative ytringer. Negativt face opstår også, hvis den talende er nødt til at forvolde ulempe for modtageren, hvorved modtageren taber ansigt, pålægges besvær eller får begrænset sine udfoldelsesmuligheder. Hvis den talende er nødt til at ytre sig med negativt face, og taleren samtidig er høflig, vil vedkommende forsøge at pakke sine ytringer ind ved at nedtone, så "ansigtskrænkelsen" reduceres.
Eksempel 1: I en skolerelateret kontekst hvor der skal dannes grupper, og en elev bliver ekskluderet fra gruppedannelse, da en person fra en gruppe fx kan sige "Du kan ikke være med i vores gruppe, fordi vi er bedre til engelsk end dig". På den måde bliver eleven krænket og nedgjort og taber hermed ansigt overfor sine klassekammerater. Derudover pålægges den pågældende elev besvær, da krænkelsen har betydning for elevens læring og arbejdssituation.
Eksempel 2: Nedenstående er et eksempel fra Nordjyske Stiftstidendes facebookside, hvor de har delt en artikel om en konflikt i byen Aggersund. Konfliktens omdrejningspunkt er manden på billedet, en autoforhandler, hvis virvar af skrotbiler på åbent terræn ikke stemmer overens med Aggersunds fremtid.
Til artiklen har mange facebookbrugere tilkendegivet deres holdninger til debatten om autoforhandleren og situationen omkring ham. Én af disse kommentarer (se nedenfor) er personligt krænkende overfor autoforhandleren. Kommentaren er forulempende og nedgørende, og sætningen "synd for ham og Aggersund" kan risikere at medføre, at autoforhandleren får yderligere besvær og får begrænset sine udfoldelsesmuligheder i sit lokalsamfund, hvis samfundet vælger at tro på det negative face.
Facework:
Goffman arbejdede på samme vis som Brown og Levinson med begrebet face og udvidede det med facework-begrebet. Facework-begrebet er inspireret af teateret, hvor interaktionen fungerer som et drama eller et rollespil, og hvor man som aktør dermed påtager sig en maske (deraf også begreberne frontstage og backstage). Denne form for rollespil kan også betragtes i hverdagen under dagligdagssamtaler.
Aktørerne i disse samtaler samarbejder om og definerer, hvordan samtalerne skal opfattes, så ingen af aktørerne risikerer at "tabe ansigt".
Et eksempel på denne form for rollespil i et hverdagsperspektiv kan være en gruppefremlæggelse af et projekt i skolen, hvor ét af gruppens medlemmer agerer komisk og "flyvsk" på grund af angst over fremlæggelsessituationen. I stedet for at resten af klassen definerer situationen som et nervøst og akavet fremlæggelsesforsøg, så vælger de i stedet at bekræfte den pågældende elev som sjov og underholdende at se og høre på. Ved at klassen/de øvrige aktører samarbejder om, hvordan situationen skal opfattes, så undgår eleven at "tabe ansigt".
En af måderne hvorpå man kan undgå, at en aktør "taber ansigt", er ved at signalere til omverdenen, at man opfatter sig selv på en bestemt måde, og denne opfattelse ønsker man anerkendt. Dette kalder Goffman for front management, som er en iscenesættelse eller pleje af det ydre, herunder f.eks. kroppen eller image. Med dette kan man tydeligt fortælle noget om sig selv og få styrket sit face.
Et konkret eksempel på front management kan ses via billedet nedenfor, som stammer fra Twerk Queen Louises blog: 
www.twerkqueenlouise.dk. Louise er kendt for at twerke og at være udpræget feminist med en holdning om, at alle kvinder har ret til at udtrykke dem selv og deres seksualitet, præcis som de vil, uden at skamme sig over det. Disse holdninger og det bestemte image iscenesætter Louise gennem udfordrende og letpåklædte billeder, hvor hun viser sin krop seksuelt og frigjort.
Facework i en danskfaglig sammenhæng
Faceworkteorien i samtaleanalyse:
Goffmans faceworkteori kan i danskfaget anvendes til at analysere samtaler. Her kan man have fokus på samtalen, dialogen i f.eks. litterære tekster, hvor Goffmans sociale- og sproglige begreber kan inddrages, hvor det er muligt.
Fokuspunkter kan være, hvordan de enkelte karakterers face opretholdes og opfattes både i og uden for dialogen og om der opstår facetrusler.
Derudover kan et fokuspunkt være en novelles fortæller i forhold til Goffmans begreber om frontstage og backstage. Her kan man se på fortællerens fremstilling af novellens handling set både ude og inde fra. Fx:
Hvor ser du smuk ud i dag, sagde jeg til Ulla, men i virkeligheden tænkte jeg, at hendes skriggrønne t-shirt var for meget.
Fortælleren påpeger frontstage, at han synes Ulla er smuk, formentlig fordi fortælleren vil gøre indtryk på hende. Backstage får vi så at vide, at fortælleren på ingen måde kan lide hendes grønne t-shirt. Hvis han havde sagt dette frontstage, ville der være risiko for, at både fortællerens og Ullas face ville blive nedbrudt.
Analyseeksempel fra Dansen med Regitze af Martha Christensen (1987)
Tekstuddrag:
Han ville sige at han var kommet for at hente Regitze og havde en taxa tikkende nede på gaden, men et eller andet afholdt ham fra at sige noget som helst. Et eller andet fik hans øjne til at søge stuen rundt, fik ham til at strække hals mod den åbne sovekammerdør og sengene hvor et par søvndrukne småbørn sad og stirrede tilbage mod ham, og lytte mod badeværelse og køkken. Og synke en gang da han forstod at hun ikke var her. At hun heller ikke var her.
Rikard trippede bag ham og rømmede sig og fik heller ikke noget sagt og forlegenheden tætnede til omkring ham. Så sprang Annie forbi ham og forsvandt et eller andet sted i lejligheden og vendte tilbage og han gloede - mere end uforstående - på det hun havde i hænderne og rakte frem imod ham.
- Du er kommet for at hente Regitzes sko, ikke også? Det var det, du kom efter?
Regitzes tynde, sorte selskabssko dinglede foran ham, holdt fast i hæleremmene af Annies fingre og Annies øjne ville ham noget, han kun delvist var i stand til at begribe.
- Regitzes sko, gentog han forvirret og hørte Rikards hjertelige - ja, det er da også sandt, jamen dem glemte hun jo, men det er da helt fint, så er hun måske allerede -
- Hold så mund, Rikard, sagde Annie bestemt - værsgo', de er her. Hun er vel nok en klovn kan du hilse og sige, sådan at rende fra fodtøjet.
Han blev rød helt ud bag ørerne da han omsider forstod og tog imod både sko og den chance for ikke at tabe ansigt, der blev rakt frem imod ham.
- Ja, hvordan fanden hun så kan have båret sig ad med det, mumlede han og trak sig baglæns ud af lejligheden - vi må have været højt oppe. (Christensen, 1987, s. 75).
Forinden dette tekststykke har hovedpersonerne Karl Aage og Regitze holdt nytårsaften med nogle venner. Regitze danser hele aftenen med sin bedste venindes flotte fætter. Karl Aage ender med at drikke sig fuld pga. sin jalousi og tager hjem midt om natten uden Regitze.
I tekststykket fremgår det backstage, at Karl Aage er taget hen til vennerne for at lede efter Regitze og finde ud af, om hun har været sammen med fætteren i løbet af natten. Venneparret, Rikard og Annie, ved også, at Karl Aage er kommet for at finde Regitze, men Annie fremhæver frontstage, at det vel er Regitzes sko, Karl Aage er kommet for at hente: Du er kommet for at hente Regitzes sko, ikke også? Det var det, du kom efter?
Annie prøver i eksemplet, ved at gentage sig selv, at overbevise sig selv om, at hændelsen med fætteren aftenen forinden ikke er sket. Det gør hun først og fremmest, fordi hun vil opretholde venskabet med Regitze og Karl Aage, men også for at beskytte Regitze. Yderligere er det også en måde, hvorpå Annie forsøger at undgå en facetrussel og at opretholde alles face i samtalen.
I forlængelse af Annies udglattende tone forsøger Rikard at spille med ved at sige: ja, det er da også sandt, jamen dem glemte hun jo, men det er da helt fint, så er hun måske allerede -.
Her ser vi Rikards forsøg på at opretholde frontstage-virkeligheden, men i sin iver er han ved at bevæge sig ind i backstage og er dermed ved at afsløre deres lille spil. Der er hermed en risiko for, at de alle taber ansigt, hvis den egentlige grund til, at Karl Aage tropper op, kommer frem i lyset. Rikards ufærdige ytring kan hermed forvolde et negativt face, da han vil besværliggøre situationen for dem alle ved at komme til at tale over sig.
Rikards vej over i backstage bremses dog hurtigt af Annie, der siger: Hold så mund, Rikard, sagde Annie bestemt - værsgo', de er her. Hun er vel nok en klovn kan du hilse og sige, sådan at rende fra fodtøjet.
Annie forsøger hermed at bevare samtalen i frontstage-regi, og hun fortsætter med at lade skoene være genstand for at opretholde facaden i samtalen.
Det lykkes imidlertid ikke Annie fuldstændigt at opretholde frontstage, da Karl Aage godt kan fornemme noget bag facaden, altså noget usagt backstage. Han bliver rød i hovedet, og han indser endelig, at han bliver nødt til at tage imod muligheden for ikke at tabe ansigt for ikke at risikere venskaber og forhold:
Han blev rød helt ud bag ørerne da han omsider forstod og tog imod både sko og den chance for ikke at tabe ansigt, der blev rakt frem imod ham.
Faceworkteorien til analyse af interaktion i digitale medier/sociale medier:
Goffmans faceworkteori kan i danskfaget anvendes til at analysere de muligheder, der forefindes på bestemte medieplatforme. Her kan man have fokus på bl.a.:
- Statusopdateringer på Facebook, hvor man eksempelvis kan anvende begreberne positivt og negativt face til at karakterisere, hvordan en persons face bliver mødt af de omkringværende aktører og hvorvidt facet opretholdes gennem mødet med den sociale kontekst.
Goffmans begreber om frontstage og backstage kan bruges til at karakterisere statusopdateringernes indhold, og hvorvidt dette indhold kan have indflydelse på personens face og om dette ændres eller tydeliggøres gennem eventuelle kommentartråde, dvs. gennem de øvrige aktører omkring statusopdateringen. Fx hvis en person i sin statusopdatering skriver: "Jubiiii, jeg har fået 12 i samfundsfag!!!".
En sådan statusopdatering kan give anledning til en række kommentarer, som enten hjælper aktøren til at opretholde sit face (hvis en person fx skriver "Stort tillykke med det, hvor er du bare dygtig!") eller er med til at nedbryde det (fx hvis en person skriver: "Hvorfor skriver du det her på Facebook? Nørd!").
- Gruppesamtaler: Et eksempel på en gruppesamtale:
Person 1: "Har du lavet lektier til i morgen?"
Person 2: "Jeg tror ikke jeg når det..."
Person 1: "Ej helt ærligt, det er fandme for dårligt!"
*2 min. senere*
Person 1: "Hahahahahahah"
Person 2: "Hahahaha, ved det godt, men har ikke tid ;-)"
Her kan Goffmans begreber bruges til at undersøge, hvordan person 1 opretholder sit face ved at skrive "Hahahahahhaha", fordi person 2 ikke svarer tilbage. Hvis ikke person 1 havde valgt at give det et humoristisk input, kunne situationen have udviklet sig til, at person 1 kunne risikere at få et negativt face, og person 2 kunne have følt sig krænket.
- Institutioner og virksomheders kommunikation: Derudover kan man undersøge, hvad bestemte institutioner og virksomheder kan tillade sig at skrive på Facebook (fx smileyer, knuz osv.), og herunder om virksomheder har en mere menneskelig fremtoning.
Et eksempel herpå kan være Det Danske Kongehus' facebookprofil. Her kan man bruge Goffmans faceworkteori til at analysere fx Kongehusets front management; altså hvordan iscenesætter de sig selv på de sociale medier? Derudover kan man se på befolkningens holdninger til Kongehuset som institution i Danmark, og om institutionens face bliver krænket som helhed.
Man ville også kunne undersøge politikeres interaktioner på digitale medier, hvor de fx sprogligt forsøger at opretholde deres face eller nedbryde andres.
Et analyseeksempel
I forbindelse med Danmarksindsamlingen 2018 lavede politikeren Lars Løkke Rasmussen et humoristisk indslag på DR i samarbejde med Signe Molde. Dette indslag promoverede Lars Løkke på sin facebookprofil, som efterfølgende hovedsageligt fik positiv respons.
Gennem indslaget og delingen af det skaber Lars Løkke en sammenhæng mellem privatpersonen Lars Løkke Rasmussen og den offentlige person Lars Løkke Rasmussen, Danmarks statsminister. Med inddragelse af Goffmans faceworkteori, kan Lars Løkke karakteriseres som at befinde sig i middle region, altså midt imellem det private og det offentlige. Både gennem deltagelsen i indslaget og ved delingen af dette på sin private facebookprofil, forsøger han at signalere en bestemt opfattelse af sig selv til omverden.
Dette kaldes med Goffmans begreber for front management, og gennem brug af dette skaber Lars Løkke sig et image som værende ikke blot en alvorlig politiker og statsminister, men også en betænksom og humoristisk mand.
I kommentartråden ovenfor anerkender Klaus Schmidt Mikkelsen med enighed og respekt Lars Løkkes opslag, hvilket signalerer et positivt face. Dét, at opslaget skaber et positivt face hos befolkningen, gør, at Lars Løkke opretholder sit eget face, da han iscenesætter sig selv som et menneske på niveau med resten af befolkningen.
Et yderligere eksempel i selve indslaget med Signe Molde er:
Signe Molde: "Hvis han [livvagt] henter noget vand, kan jeg passe på dig imens"
Lars Løkke Rasmussen: "Jeg skal gøre alting selv. Jeg kan hente vand til dig."
Lars Løkke pointerer her, at han ikke er privilegeret bare fordi, at han er statsminister, hvilket netop på den ene side opretholder hans face, og på den anden side viser at han er på lige fod med alle andre.
Længere nede i kommentartråden finder vi også et eksempel på negativt face. Dette kommer til udtryk ved, at Claus H. K. Kristensen med sin kommentar forvolder ulempe for Lars Løkke og med kommentaren kan risikere, at Lars Løkke taber ansigt. Dog prøver han, at reducere ansigtskrænkelsen ved først at påpege, at Lars Løkke gør det godt. Hermed får han pakket sine efterfølgende ytringer ind med en positiv indledning:
Litteraturliste
- Christensen, Martha. Dansen med Regitze. Lindhardt & Ringhof, 1987.
- Goffman, Erving (red. af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen): "Om ansigtsarbejde" i Social samhandling og mikrosociologi. Hans Reitzels Forlag, 2004, pp. 39-75.
- Hougaard, Tina Thode: "Facework og mikrosociologi - Sprogbrug og krisekommunikation i sociale medier" i Petersen, Helle (Red.) Organisationskommunikation - Teori og cases om tekst og tale. Samfundslitteratur, 2014, pp. 119-148.
- iBogen Sprog i brug - sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen, 2012. Afsnit 2.4. "Høflighed og facework". https://sprogibrug.systime.dk/?id=160.
- Twerk Queen Louise. "Du vil gerne tale om os, men ikke med os!". (11/01-2017). https://twerkqueenlouise.dk/?s=Du+vil+gerne+tale+om+os. Hentet d. 10/06-2023.
Godt facework er at opføre sig ordentligt
Facework handler grundlæggende om at opføre sig ordentligt og specifikt at opføre sig på en måde, som passer til omstændighederne.
At opføre sig ordentligt i kommunikative sammenhænge vil sige at overholde visse generelle normer, der stort set gælder i enhver sammenhæng, og visse specifikke normer, som gælder i specielle sammenhænge.
Kernen i godt facework er - direkte eller indirekte - at udtrykke respekt for den/dem, man kommunikerer med, således at alle parters face opretholdes og dermed ikke trues.
At udtrykke respekt i en kommunikationssituation betyder dog ikke, at man ikke kan tillade sig at sige/skrive sin ærlige mening om den sag, som en anden fremfører sin holdning til.
Derfor er det vigtigt at forstå, at det ikke er face-truende at udtrykke en anderledes holdning end den samtalepartneren har, så længe man siger/skriver sin mening - i en konstruktiv og respektfuld tone - om den sag, der diskuteres, og ikke om den person, man diskuterer med.
Det, der ofte er problemet i debatter, er, at de debatterende har fokus på opretholdelse af face (positivt face) eller krænkelse/trussel af face (negativt face). Det kommer til udtryk ved, at de debatterende:
- enten undlader at sige sin mening i et forsøg på at opretholde et positivt face: "Jeg vil ikke gøre den anden ked af det eller sur ved at fortælle, at jeg ser anderledes på sagen"
- eller mere eller mindre bevidst udfører en face-truende handling og dermed et negativt face: "Du er en idiot, fordi du har den der holdning"
... i stedet for at bevare fokus på og diskutere sagen.