Misinformation m.m.

Misinformation, desinformation og malinformation

(...) vi bør afholde os fra brugen af udtrykket fake news. Det kan nuanceres i mange grene, men i hverdagssprog kan det kortes ned til misinformation og (...) desinformation. Den afgørende forskel på de to ligger i hensigten. Mens misinformation er usande informationer, der bliver delt uden det formål at skade nogen, er det netop hensigten med desinformation. Desinformation kan være fabrikeret indhold, men også fakta i en fejlagtig kontekst. Se Figur 1.

Figur 1. I rapporten 'Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making' til Europarådet kalder man fake news-problematikken for informationsforstyrrelse. Udtrykket fake news har ifølge dem mange nuancer, men i daglig tale koger de det ned til desinformation, og det findes i krydsfeltet mellem misinformation og malinformation. Malinformation er svært at oversætte til dansk, men i praksis er hævnporno et godt eksempel. Kilde: First Draft.

Uddrag af artiklen undefinedKampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet af Søren Engelbrecht i mm.dk, d. 1. januar 2018, hvor journalist og forsker Hossein Derakhshan interviewes i forbindelse med udgivelse af rapporten ’Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making’, der i starten af 2017 blev bestilt af Europarådet, og som organisationen First Draft stod bag.

Til toppen

Information, misinformation og disinformation

En anden tredeling vedr. rigtig og urigtig information er denne:

  • Information er den naturlige mening, sande objektive fakta (...)
  • Misinformation er ikke-intenderede (ubevidst) misvisende eller falske oplysninger (...)
  • Disinformation er intenderet (bevidst) vildledning (...)

Kilde: Artiklen "undefinedInformation, misinformation og disinformation - En sprogfilosofisk analyse" af Sille Obelitz Søe i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 3, nr. 1, 2014. (Søe taler i sin artikel i øvrigt for, at det kan være relevant at operere med en fjerde 'informationskategori', nemlig ikke-naturlig information, se s. 29 i artiklen)

Til toppen

Misinformation er som en biologisk virus

På mange måder fungerer misinformation ifølge professoren [Sander van der Linden, professor i psykologi ved Cambridge University] som en biologisk virus. Den har også brug for en vært, den kan koble sig på og udvikle sig fra, så den derfra kan sprede sig til andre. Og ligesom med virus, er misinformation svær at kurere, da der ikke som sådan findes antibiotika mod den.

Ifølge Sander van der Linden er en misinformations ”virus” typisk bygget op af seks karakteristika, der får misinformationen til at trives og vokse:

  • Følelser – Der f.eks. skaber frygt eller vrede
  • Efterligning – F.eks. falske konti, der udgiver sig for at være en kendt person eller virksomhed
  • Polarisering – For at drive folk fra hinanden
  • Trolling – Hvor man bruger ”madding” til at lokke folk mod en bestemt holdning
  • Konspiration – Der udnytter hjernens behov for at kunne sætte ting sammen
  • Miskredit – F.eks. at kalde troværdige medier for Fake News

Kilde: undefinedhttps://itb.dk/raadgivning/misinformation-skal-bekaempes-som-en-virus/. En artikel i it-branchens onlinemagasin itb.dk d. 12. marts 2024. Læs hele artiklen her.

Til toppen

Pixidansk.dk | ISBN 978-87-998642-4-9 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt