Således dirigerer filmmusikken vore følelser lige derhen, hvor instruktøren vil have dem, for uden den musik, der understreger filmens stemning, er billederne kun halvt så virkningsfulde."
(Antropolog og videnskabsjournalist Inge Damn i interviewartikel med Philip Tagg, forsker i film- og tv-musik i tidsskriftet 'Illustreret Videnskab' nr. 2 1989).

Når vi hører talte ord og sætninger på et sprog, vi kender, så ved vi i mange tilfælde lige præcis, hvad disse ord og sætninger betyder.

Lyde betyder også noget; de har også et betydningsindhold, selv om vi nok ikke kender betydningen af så mange lyde som ord.

Lyds betydning opstår på følgende måde: Når vi hører en lyd, tænker vi over, om vi ved, hvilken lydkilde den stammer fra. Kender vi lydkilden, følges denne genkendelse op af en indre filmforestilling i vores bevidsthed, der viser 'billeder' af den eller de situationer, vi ved, at lyden forekommer i. Disse 'billeder' er vores måde at 'oversætte' lydens betydning på.

En hel del lydes betydning er imidlertid ikke så nemme at afkode. Det kan være, fordi vi ikke kender lydene, og derfor heller ikke kan sætte 'billeder' på, hvad de betyder. Eller det kan være musik. Og i netop denne sammenhæng, der handler om analyse af reklamefilm, er musikken - især den såkaldte underlægningsmusik - meget central, for den er et meget brugt lydligt virkemidler.

2.1. Diegetisk lyd

Diegese betyder 'handlingplan'. Diegetisk lyd er således den lyd, der stammer fra de lydkilder, der indgår i handlingen.

Man kan tale om tre slags diegetisk lyd:

• Reallyd. Reallyd er fx alle de lyde, der hører til handlingen, fx lyden af trin, pistolskud, et tændt fjernsynsapparat, vindens susen, en stol, der flyttes, trafikstøj osv.
• Vokallyd, dvs. den lyd, der frembringes af menneskestemmen, hvilket naturligvis først og fremmest er almindelig tale, men også andre former for menneskefrembragte lyde.
• Diegetisk musik, dvs. musik fra lydkilder, der indgår i handlingen, fx musik fra en radio eller fra et orkester i en restaurant mv.
  I mange musikvideoer har den diegetiske musik en ganske særlig og afgørende betydning, fordi den har en dominerende plads på både billed- og lydsiden.

2.2. Ikke-diegetisk lyd

Ikke-diegetisk lyd er lyd, der ikke hører til, som ikke indgår naturligt i handlingen.

Der findes to vigtige former for ikke-diegetisk lyd:

• Effektlyd er i sin bredeste betydning egentlig et begreb, der dækker alle de naturtro, men ofte kunstigt frembragte lyde, der sædvanligvis er optaget på et lydspor for sig selv, og som senere mikses sammen med filmens andre lydelementer - reallyd, tale, diegetisk musik og underlægningsmusik.

  I denne sammenhæng er det dog hensigtsmæssigt at definere effektlyd - i modsætning til reallyd - som lyd, der ikke stammer fra lydkilder i det filmiske rum, men som er lyd, skabt og brugt med det formål at forstærke den effekt, som filmens øvrige lydelementer i forvejen har.

• Underlægningsmusik (også kaldet 'ikke-diegetisk musik') er musik, der ikke indgår naturligt i den viste handlingssituation, og som derfor ikke kan høres af filmens personer, men kun af filmens publikum.

  Underlægningsmusik er et unikt virkemiddel til at understrege eller skabe en eller anden stemning, som påvirker tilskuerens oplevelse af det, der sker eller som skaber særlige forventninger om, at noget bestemt snart vil ske.

NOTABENE! Reallyde, tale og diegetisk musik kaldes under ét for 'primære lydkilder'. Effektlyde og underlægningsmusik kaldes 'sekundære lydkilder'.

I det følgende afsnit stilles en række vejledende spørgsmål, der kan lede dig på vej, hvis du vil beskrive en films musikalske kendetegn, hvad enten det er diegetisk musik, altså musik, der indgår i filmens handlingsplan (musik fra en radio, et orkester, der spiller på en cafe osv.) eller det er underlægningsmusik.

Flere af spørgsmålene kan også være brugbare til en karakteristik af reallyde eller effektlyde.

Spørgsmålene indeholder bl.a. nogle musikfaglige udtryk, som måske kan gøre en sådan beskrivelse lidt mere præcis:

1. Kopi- eller lejlighedsmusik:
   • Er der i filmen eksempler på kendt kopimusik, dvs. allerede kendt musik, der oprindelig blev produceret til brug i en anden sammenhæng, fx en kunstners cd-udgivelse?
   • Er der knyttet bestemte konventioner eller associationer til denne kopimusik (fx bryllupsmarchen, den danske nationalsang, en salme, en julemelodi mv.)?
   • Er der i filmen brugt lejlighedsmusik, dvs. musik eller sange komponeret specielt til lejligheden, altså til netop den film, musikken indgår i?

2. Melodik:
   • Er det melodiske forløb kendetegnet af staccato (kort og hurtigt anslag med 'luft' (ganske kort pause) imellem tonerne) eller legato (toner, der afløser hinanden i glidende overgang)?
   • Er det melodiske forløb præget af store voldsomme intervalspring eller bevægelse mellem små intervaller (interval betyder afstand mellem toner)?
   • Er melodien komponeret, så den bevæger sig ensidigt i opadgående (fra dyb mod lys tone) eller nedadgående (fra lys mod dyb) bevægelse eller bevæger den sig dynamisk (vekslende) op og ned?
   • Afsluttes melodien eller stopper den pludseligt uden at være afsluttet?

3. Tonalitet:
   • Er tonaliteten præget af mol eller dur eller en fremmedartet toneart?

4. Harmonik:
   • Er harmonikken (akkorderne) præget af harmoniske eller disharmoniske klange?

5. Rytmik:
   • Er rytmikken nogenlunde enkel, kompleks, regelmæssig eller uregelmæssig?

6. Lydniveau:
   • Er lydniveauet (lydens volumen/styrke) statisk, dvs. monotont (ensartet eller ensformigt) eller dynamisk, dvs. at det skifter, jævnt eller ujævnt, mellem lav og høj lydstyrke?
   • Tiltager lyden i styrke (crescendo), måske mod et kraftigt forte (stærk) eller bragende forte fortissimo (med højeste styrke) eller det modsatte: aftager lyden i styrke (diminuendo) mod det stille piano (svag) eller hviskende pianissimo (meget svagt)?

7. Toneleje:
   • Er lyden eller musikken (sangstemmen, melodien, harmonierne), i en indstilling eller scene, kendetegnet ved sit høje (lyse) eller dybe toneleje, dvs. er tonerne høje, lyse eller dybe, mørke?

8. Tempo:
   • Er tempoet statisk låst fast i et monotont tempo eller i dynamisk bevægelse op og ned i hastighed.
   • Er tempoet livligt og højt (allegro), eller relativt langsomt og roligt 'gående' tempo (andante)?

9. Dynamik:
   • Er tonaliteten, harmonikken, rytmikken, lydniveauet, tonelejet eller tempoet statisk (dvs. relativt ensartet) eller dynamisk (dvs. skiftende/bevægende sig)? Fx en bevægelse fra mol til dur (tonalitet), fra harmoniske klange til disharmoniske klange (harmonik), fra 4/4-rytme (fx en march) til 3/4-rytme (fx en vals), fra lavt til højt lydniveau, fra dybt til højt toneleje, fra langsomt til hurtigt tempo mv.?

10. Instrumentalmusik eller vokalmusik:
    • Er underlægningsmusikken instrumentalmusik (dvs. uden sang)?
    • Indgår vokal (dvs. sang) som et virkemiddel i filmen?
    • Er der tale om solosang eller korsang?
    • Er sangen med instrumentledsagelse - eller uden (kaldet 'a cappella')?
    • Hvad handler sangens tekst om?
    • Passer sangens indhold til reklamens indhold?
    • Passer sangens musikalske genre (se punktet nedenfor) eller den stemning, som skabes af tonaliteten, harmonikken, tempoet mv. - til den stemning, der hersker på billedsiden.

11. Orkestrering og instrumentering:
    • Hvilket slags orkester udfører underlægningsmusikken? Er det et større orkester, fx et jazz-bigband, et klassisk symfoniorkester, et mindre rytmisk band eller klassisk kammerorkester mv. - eller er den musikalske underlægning udført af en enkelt person?
    • Hvilken lydkilde/hvilket instrument, hvilke lydkilder eller instrumenter kommer lyden(e) fra? Hvis der er tale om lyde fra mange reallydkilder (fx i en scene, der foregår i en travl by) eller fra mange instrumenter i et orkester - er det især værd at beskrive de tydeligst fremtrædende, de dominerende lyde og/eller instrumenter.
    • Er lydkildens/instrumentets klang, 'klangfarve' skinger eller skarp, rund eller blød?

12. Genre:
    • Er musikken kendetegnet ved at være en særlig musikalsk genre/stilart, fx en rytmisk stilart som blues, jazz, rock, reggae, pop, country- og western mv., eller en kunstmusikalsk (klassisk) stilart fx renæssance-, barok-, wienerklassisk -, romantisk -, impressionistisk - eller tolvtonemusik mv. eller en folkemusikalsk stilart som irsk folkemusik, franskinspireret folkemusik med harmonikaen i centrum, eller etnisk musik fra arabiske, afrikanske eller asiatiske kulturer eller fra naturfolk som eskimoer, indianere, aboriginere mv.?

13. Gentagelse:
    • Forekommer nogle lydlige eller musikalske gentagelser, som - netop fordi de gentages - sandsynligvis har en særlig betydning? Gentagelse af korte musikalske - enten instrumentale eller vokale - fraser forekommer fx ofte i reklamefilm.

14. Lydpause:
    • Er der nogle særlige indstillinger, hvor det er opmærksomhedsvækkende, at der ikke bruges underlægningsmusik, men kun høres reallyd eller effektlyd?
    • Er der nogle særlige indstillinger, hvor det er opmærksomhedsvækkende, at der ikke høres reallyd eller effektlyd, men kun underlægningsmusik?
    • Er der nogle indstillinger, der er opmærksomhedsvækkende, fordi der er fuldstændig pause på lydsiden, således at der hverken høres tale, reallyd, diegetisk musik, effektlyd eller underlægningsmusik?

Reallyden, effektlyden og underlægningsmusikken kan have forskellige funktioner i en reklamefilm, dvs., at lyden eller musikken bruges bevidst med det formål at skabe en særlig virkning, eller fordi lyden eller musikken skal opfattes af modtageren, som noget, der signalerer en særlig betydning.

Der kan bl.a. være tale om følgende funktioner:

4.1. Forankrende lyd

Forankrende lyd (note 1) - (også kaldet dublerende eller parallel lyd) er reallyd, effektlyd eller underlægningsmusik, der understøtter eller fastholder billedsidens indhold (jf. begrebet 'realistisk lyd'.). Der kan fx være tale om:

• Forankring af tid, dvs. at lydsiden understreger, at handlingen skal forestille at foregå i en bestemt historisk periode. Det kan fx ske ved at spille musik, der hører en særlig tid til.


• Forankring af sted, dvs. at lydsiden understreger, hvor handlingen på billedsiden skal forestille at foregå, fx ved brug af lige netop de reallyde, der ofte høres i et hjem, ved at der spilles underlægningsmusik, som typisk hører til et geografisk kulturområde, fx græsk folkemusik, der fortæller os, hvor i verden handlingen i rejsereklamen skal forestille at udspille sig. Eller selve klangen af fx stemmer eller andre lyde kan understrege, hvilket slags rum, handlingen udspiller sig i. Fx vil stemmer og andre lyde, lyde forskelligt, afhængigt af om de høres i et stort eller lille rum, udendørs- eller indendørs, om de foregår i et rum med en hel speciel akustik, fx en svømmehal, i et kirkerum, et rum fyldt med inventar eller et helt tomt rum osv.


• Forankring af handlingens karakter, intensitet og/eller stemning, dvs. at lydsiden understreger, hvilken slags handling (en fodboldkamp, en gåtur i naturen, et fornemt middagsselskab, dagligdags gøremål mv.), der vises på billedsiden, eller understreger den grundstemning, der hersker på billedsiden. Fx kan en scenes handlingsmættede karakter understreges ved, at der spilles dramatisk og tempofyldt musik - og en langsom og blid musikalsk ballade kan understrege grundstemningen af glæde og personligt velvære - i en reklame for bleer til spædbørn.


• Forankring af handling i al almindelighed, dvs. at lydene passer til det, der rent faktisk sker på billedsiden. Når man ser en bold hoppe op og ned på et gulv, høres samtidig lyden af en bold, der rammer et gulv flere gange. Når man ser en bil bremse, hører man bilens bremselyd osv.


• Forankring af karakterers personlighed, dvs. at der bruges lyde eller underlægningsmusik, der understreger den følelsesmæssige tilstand og de karakteregenskaber, personer udtrykker på billedsiden. Fx at man hører lyden af latter, samtidig med at man ser en person grine, eller at man hører en lys og munter underlægningsmusik, der passer til den lattervækkende situation, der har fået personen til at grine mv.

***

4.2. Parafraserende lyd

Parafraserende (eller supplerende) lyd er reallyd, effektlyd eller underlægningsmusik, der nuancerer, dvs. på samme tid passer til - og udvider eller tillægger yderligere betydning til billedsidens indhold. Dette skal forstås på den måde:

• At lyden kan tilføje billedsiden yderligere betydning, hvis man hører lyde fra kilder, man ikke kan se i billedet (off-screen-lyd).


• At lyd og musik kan give en klarere forståelse af, hvad der sker på billedsiden, dvs. en klarere forståelse, end man vil få, hvis der ikke er lyd på billedet. Fx kan modtageren få et klarere indtryk af, hvor støjsvag en virksomhed gerne vil give indtryk af, at dens nyeste vaskemaskine er - hvis man i en reklamefilm næsten ikke kan høre maskinen, selv om den endda tilsyneladende centrifugerer for fulde omdrejninger. Osv.


• At lyd og musik i afgørende grad kan styre modtagerens stemningsmæssige oplevelse af billeder, der, kan siges at have en vis 'neutral' karakter. Hvis der ses en indstilling, hvor to personer højlydt og kropssprogligt tydeligvis skændes, har billedsiden en klar negativt værdiladet karakter. Hvis derimod en ukendt mand tilforladeligt spadserer hen ad en gade, vil dette sceneri sandsynligvis umiddelbart opleves som mere neutralt i sit indhold. Men det er dette neutrale forhold en særlig lyd eller underlægningsmusik kan ændre på (kan nuancere). En bestemt slags underlægningsmusik kan nemlig lede modtageren til at tro (fortolke), at nu sker der vist snart noget, der ikke er så godt (siden underlægningsmusikken lyder, som den gør). Hvorimod en anden, fx mere harmonisk underlægningsmusik til billedsiden med den gående mand, vil betyde, at modtageren ikke vil blive foruroliget på nogen måde.

***

4.3. Kontrapunktisk lyd

Kontrapunktisk (eller kontrasterende) lyd er reallyd, effektlyd eller underlægningsmusik, der står i kontrast (i modsætning) til billedsidens indhold. Der sker altså, i sådanne tilfælde, et indholdsmæssigt sammenstød mellem lyd og billede, hvor ud af der vokser en helt ny betydning.

Kontrapunktisk lyd kan både være et spændingsfremkaldende og et humoristisk virkemiddel. Fx kalder det ofte smilet frem, hvis musik bruges som et anakronistisk virkemiddel, dvs. at den diegetiske eller ikke-diegetiske musik bevidst er helt fejlplaceret i forhold til den tid, handlingen skal forestille at foregå i. Det er bl.a. hørt flere gange i film, der skal forestille at foregå for flere hundrede år siden, at personerne i filmen synger, spiller eller danser til helt moderne musik.

Kontrapunktisk musik kan også bruges til at forvarsle om (forudgribe), hvad der snart vil ske. Fx vil en dramatisk, mørk underlægningsmusik i en indstilling der ellers viser en storslået flot og frodig natur - måske være et varsel om, at der snart kommer uvejr, at idyllen inden længe brydes på en eller anden måde eller lignende.

***

4.4. Kvalitetsoverførende lyd

Kvalitetsoverførende lyd er i praksis først og fremmest en funktion, der har med musik at gøre.

At kvalitetsoverføre vil i denne sammenhæng sige, at en afsender bevidst forsøger at få modtageren til at 'flytte' den positive oplevelse, han har af noget musik - over på noget andet. Afsenderens ræsonnement er, at hvis en modtager synes godt om noget bestemt musik, så vil han sikkert også synes godt om - eller i hvert fald være positivt indstillet overfor, det, som bringes ind i en sammenhæng, hvori denne musik indgår.

Formålet med at bruge kvalitetsoverførende musik kan være et eller begge af følgende:

1. At tiltrække en bestemt målgruppes interesse ved at lave en reklamefilm, der indeholder musik, som målgruppen godt kan lide. Målgruppen holder af musikken - ergo vil målgruppen også holde af min reklame!
2. At påvirke modtageren til at nære sympati for den virksomhed og/eller dets produkt, ved at spille musik, som modtageren synes rigtig godt om - i virksomhedens reklamer for netop dette produkt.

NOTABENE! Vær opmærksom på, at samme lyd eller musik kan have forskellige funktioner på én gang. Fx kan et bestemt musikalsk forløb i en bestemt reklamefilm både beskrives som forankrende, signaturisk og kvalitetsoverførende.

***

4.5. Lydlogo

Et karakteristisk lydligt virkemiddel, i især reklamefilm, er det såkaldte lydlogo.

Et lydlogo er et lydligt, ofte iørefaldende musikalsk forløb, i en radio- eller tv-reklame, der fungerer som kendemærke (en ’signatur’) for en virksomhed og/eller dens produkter. Man kan også kalde et lydlogo for ’signaturisk’ lyd.

Intentionen med et lydlogo er først og fremmest at skabe en såkaldt recall-effekt (genkaldelseseffekt), dvs. en lyd, som modtagere kan identificere (huske) virksomheden på baggrund af:

Når modtageren hører det genkendelige logo, så genkalder han sig virksomhedens navn, dens produkter og/eller et bestemt reklamespot for et bestemt produkt.

Afsenderen forsøger i de fleste tilfælde at skabe et lydligt signal, som modtageren nemt kan huske, som han kan lide og kommer i positiv stemning af at høre.

Lydlogoet er et af de virkemidler i en reklame, der dels skal vække modtagerens umiddelbare interesse, dels fungere som genkendelsesobjekt, således at modtageren, ved bare at høre lyden, genkalder sig et bestemt firmas navn, dets produkter og/eller et bestemt reklamespot.

Firmaet sonic branding ®, startet af musikeren Karsten Kjems, skriver i 2005 på hjemmesiden www.sonicbranding.dk om lydlogoets særlige effekt:

Musik, lyde og stemmer vækker stærke følelser i mennesker. Og da høresansen ikke kræver samme opmærksomhed som synet, kan lyde, og hermed også lydlogoer, trænge ind til centre i hjernen, hvor andre marketingsmetoder ikke altid når ind."

Hvor begrebet visuel identitet betegner det forhold at udtrykke en virksomheds brand - netop visuelt, dvs. i en form, der kan ses, kan man bruge begrebet auditiv identitet om det lydlogo, der udtrykker en virksomheds brand auditivt, dvs. i en form, der kan høres. For et lydlogo kan, ligesom visuelle tegn i en reklame (fx et almindeligt logo), også bruges til at signalere eller antyde, hvilke værdier en virksomhed sætter i højsædet (dens brand).

Hvis modtageren fx oplever en reklamefilms lydlogo som et med 'gang i', som nutidig lyd, som sjov, anderledes, eksperimenterende mv. - så er det måske fordi virksomheden gerne selv vil opfattes som en virksomhed med 'gang i', som en moderne virksomhed, der følger med tiden, som humoristisk, kreativ, innovativ (dvs. fornyende) mv.

Se reklamebureauet Soundlabs videoer og hør, hvordan de gør særlig meget ud af at arbejde med lydsiden og lydloger.

Og hør Q8's lydlogo her, som det lød i 2010:

1. Hvilke diegetiske lydlige virkemidler anvendes i reklamefilmen: reallyd og/eller diegetisk musik?
2. Hvilke ikke-diegetiske lydlige virkemidler anvendes i filmen: effektlyd og/eller underlægningsmusik?
3. Er der eksempler på brug af betydningsbærende off-screen-lyde? Eventuelt hvilke lyde - og hvilken funktion har de i forhold til forståelsen af det, der foregår på billedsiden.
4. Giv en karakteristik af de vigtige lydlige virkemidler, dvs. at du skal forsøge at beskrive (hvis muligt) nogle af lyden/musikkens særlige kendetegn i forhold til, om der gøres brug af kopi- eller lejlighedsmusik, om der er kendetegnende træk ved lyden eller musikkens melodik, tonalitet, harmonik, rytmik, lydniveau, toneleje, tempo, dynamik, orkestrering og instrumentering, om der gøres brug af instrumental- og/eller vokalmusik, særlige genrer/stilarter, gentagelser eller lydpause-effekter.
5. Er en af lyden/musikkens funktioner at være forankrende? Er der i givet fald tale om forankring af tid, sted, handlingens intensitet eller stemning, handlingen i al almindelighed og/eller forankring af medvirkende karakterers personlighed?
6. Er der gjort brug af parafraserende lyd og/eller musik? På hvilken måde både passer lyden/musikken til billedsiden og eventuelt udvider billedsidens betydning?
7. Er der gjort brug af kontrapunktisk lyd og/eller musik? Hvad er det for en forskellig betydning hhv. billedsiden og den kontrapunktiske lyd/musik signalerer? Hvilken virkning har det?
8. Er der gjort brug af kvalitetsoverførende lyd og/eller musik? Bruges den kvalitetsoverførende musik til at skabe sympati eller antipati i forhold til nogle personer i filmen? Hvilke kvaliteter er det eventuelt, der overføres på det produkt, der reklameres for? Bruges den kvalitetsoverførende lyd/musik til at få en særlig målgruppe i tale?
9. Er der gjort brug af lyd og/eller musik, der har karakter af at være et lydlogo? Hvad er eventuelt de lydlige/musikalske karaktertræk ved denne signatur, dette lydlogo? Kan lydlogoet, i reklamemæssig sammenhæng, opfattes som et signal, der siger noget særligt om afsenderen(s brand)?

NOTABENE! Det er naturligvis vigtigt, at du ALTID beskriver og fortolker lyd og musik ud fra den kontekst (den sammenhæng), den indgår i. Lige netop når vi taler om filmmedier, indgår lyd og musik jo i en samlet filmisk sammenhæng. Kort sagt: lyd og musik kan ikke forstås uafhængigt af, hvad der foregår på billedsiden - ligesom billedsidens betydninger ikke kan fortolkes uden at være opmærksom på, hvad der sker på lydsiden.