Fakta(tekster) og fiktion(stekster)
Begrebet 'fakta' eller 'non-fiktion' (= ikke-opdigtet) refererer til noget, der er sandt og rigtigt i betydningen, at det er sket i virkeligheden.
Hvis der i en tekst omtales noget, der ikke er sket i virkeligheden, så er det altså opdigtet, og det kaldes fiktion.
Fakta er virkeligheds-stof, og fiktion er opdigtet stof.
Forskellen på faktatekster (eller nonfiktions-tekster) og fiktionstekster er derfor simpelthen, at faktatekster handler om virkelige forhold, personer, steder, begivenheder mv. og fiktionstekster handler om opdigtede forhold.
Faktakoder/faktualiseringer og fiktionskoder/fiktionaliseringer
Faktakoder (også kaldet faktualiseringer) er elementer i en tekst (se skema nedenfor), der kendes fra faktagenrer som faglige artikler og afhandlinger, nyhedsartikler, baggrundsartikler, reportager, nyhedsudsendelser i tv, dokumentarprogrammer og dokumentarfilm, biografier, selvbiografier mv.
Faktualiseringer i en tekst signalerer, at her kan der være tale om en skildring af noget, der er sket i virkeligheden. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at selv om faktualiseringer er virkemidler i en tekst , der signalerer, at teksten er faktabaseret, så er det ikke sikkert, at den er det. Den kan være en skildring af virkeligheden, men den kan også bare være en beskrivelse af noget, der ligner virkeligheden eller af noget, der kunne være sket i virkeligheden.
Fiktionskoder (også kaldet fiktionaliseringer) er elementer i en tekst, der kendes fra fiktionsgenrer som epik, lyrik og drama. Fiktionalisering er der tale om, når der bruges virkemidler (sproglige, kompositoriske, fortællemæssige mv.), som kendes fra fiktionstekster som romaner, noveller, eventyr, digte og dramaer (skuespil), tv-serier og spillefilm. Men fordi fiktionaliseringer kendes fra fiktionstekster, så gør det ikke en tekst til en opdigtet tekst, at fiktionaliseringer bruges i den.
Der er naturligvis ikke noget odiøst i, at fiktionstekster indeholder fiktion, og at der bruges fiktionaliseringer i en fiktionstekst. Det er heller ikke mærkeligt, at der er fakta i faktatekster, og at der faktualiseres i en faktatekst, for det er jo netop det, der kendetegner hhv. den ene og den anden genre. Nej, det, der kan være interessant at undersøge nærrnere, er:
- om der forekommer fakta i en konkret fiktionstekst, dvs. om der omtales steder, personer og begivenheder i den opdigtede tekst, som er autentiske (= virkeligt eksisterende)?
- i hvilken grad der eventuelt faktualiseres i fiktionsteksten, dvs. om der bruges virkemidler i den opdigtede tekst, som ellers typisk kendes fra ikke-opdigtede tekster?
- om der forekommer fiktion i en konkret faktatekst, dvs. om der omtales steder, personer og begivenheder i faktateksten, som er fiktive (= opdigtede)?
- i hvilken grad der eventuelt fiktionaliseres i faktateksten, dvs. om der bruges virkemidler i faktateksten, der ellers typisk kendes fra opdigtede tekster?
En sådan undersøgelse kan være relevant, fordi flere og flere tekster blander fakta- og fiktionskoder, så man som modtager kan blive i tvivl om, hvorvidt det er real virkelighed eller opdigtet virkelighed, der skildres.
Denne blanding sker i stadigt stigende omfang i de traditionelle fakta- og fiktionsgenrer, og den er et særlig karakteristisk træk ved den slags blandingsgenrer, som nogen kalder 'faktion' (en sammentrækning af fakta og fiktion). De gælder ikke mindst de to faktionsgenrer som benævnes dokudrama og dramadokumentar (også bare kaldet 'dramadok').
Læs også 
opslag om Autencitet og fiktionalitet.
Se denne grafiske illustration af fakta-, faktions- og fiktionsteksters indhold af fakta- og fiktionskoder:
Faktakoder/faktualisering
Faktakoder i (eller faktualisering af) en tekst er virkemidler, der signalerer, at teksten kan være en faktatekst. Om en tekst med faktakoder faktisk ér en faktatekst eller ej – afhænger af om det, den handler om, er virkeligt eller opdigtet.
Alle sagtekstgenrer (fx nyhedsartikler, reportager, nyheds- og dokumentarudsendelser i tv mv.) er domineret af faktakoder, men der kan også være fiktionskoder i. Der er fx mange fiktionskoder i en såkaldt fortællende artikel, fx som i "Fattigliv" og "Landliv" af Herman Bang fra 1880'erne, og i den multimodale 
fortællende artikel om skoleskyderiet på Aarhus Universitet i 1994. Dokumentarfilm er næsten også altid fiktionaliseret i en eller anden grad.
Faktakoder i fiktion og fiktionskoder i fakta
I de seneste årtier er der som nævnt eksperimenteret en hel del med brug af fakta- og fiktionskoder, eller måske bedre: med faktualiserende og fiktionaliserende virkemidler, og således bliver vores traditionelle opfattelse af, hvad nonfiktion og fiktion er, kraftigt udfordret.
Formålet med faktualisering kan være at styrke modtagerens oplevelse af, at teksten er eller kunne være virkelighed og dermed give nemmere adgang til oplevelsesintensiverende identifikation (det, der fortælles om her, kunne jeg også opleve i min virkelighed
).
Formålet med fiktionalisering kan være at fastholde læserens interesse og intensivere oplevelsen ved spændings- eller bare forventnings-intensiverende dramatisering.
Hvis der i en nonfiktions-tekst anvendes virkemidler, som især kendes fra fiktionsdominerede tekster, eller hvis teksten indeholder opdigtede elementer, så kan man kalde den for fiktionaliseret nonfiktion (eller fiktionskodet nonfiktion).
Eller med andre ord: En nonfiktiv tekst kan siges at være fiktionskodet eller fiktionaliseret, når du oplever, at der er noget i tekstens form, sprog eller indhold, som gør den fiktions-agtig, opdigtet-agtig eller fantasi-agtig. Det er fx tilfældet med den informationsgenre, der kaldes fortællende (eller narrativ) artikel. Biografier, selvbiografier og såkaldt autofiktion er andre eksempler på fiktionaliserede sagtekster.
Hvis en fiktionstekst indeholder elementer, der traditionelt hører nonfiktionen til, så vil man kunne kalde den for faktualiseret fiktion (eller faktakodet fiktion).
Eller med andre ord: En fiktionstekst kan siges at være faktakodet eller faktualiseret, når du oplever, at der er noget i tekstens form, sprog eller indhold, som gør den fakta-agtig, virkeligheds-agtig eller realistisk-agtig. Dette fælder fx skønlitterære tekster som brevromaner, dagbogsromaner, nøgleromaner, mange historiske og dokumentariske romaner mv.
P.S.: Vær opmærksom på, at en teksts indhold godt kan være opdigtet, selv om teksten er domineret af faktualiserende virkemidler, og at en tekst kan være en sand beskrivelse af noget virkelig sket, selv om den gør brug af flere fiktionaliserende virkemidler.
P.S.: Bemærk også, at selv om en tekst er opdigtet og bygger ensidigt på fiktionaliserende virkemidler, så kan teksten godt sige noget sandt og væsentligt om virkeligheden, om vores liv og måde at leve på. Derfor er det måske - når det kommer til stykket - ikke så interessant at diskutere om en tekst er fakta eller fiktion, men om en tekst siger noget interessant og væsentligt?
Herunder vises en tabel over typiske faktualiserende og fiktionaliserende virkemidler i en tekst (hvad enten der er tale om en mundtlig, skriftlig, visuel eller audiovisuel tekst).
Tabel over typiske faktualiserende og fiktionaliserende virkemidler
| Virkemiddel | Faktualisering | Fiktionalisering |
|---|---|---|
| Virkelighedsrelation | Handler om noget, der ér virkelighed - eller kunne være det. Handling er realistisk. | Handler om noget, der ikke er - eller ikke kunne være virkeligt. Urealistisk, overdreven, overtroisk handling, figurtegning eller miljøbeskrivelse. |
| Handlingen er ikke iscenesat. | Handlingen er iscenesat (kunstigt skabt) i den forstand, at den ikke ville have foregået, hvis der ikke var nogen, der havde iscenesat den med det formål at vise den frem/fortælle om den for et publikum. | |
| Refererer til virkelige/autentiske navngivne begivenheder, personer, steder, tidspunkter. | Refererer til opfundne navngivne begivenheder, personer, steder og tidspunkter. | |
| Genre | Åbenlys eller underforstået tilkendegivelse af, at teksten er en sagtekst (informations- eller opinionstekst). Fx angives ofte åbenlyst i en avis, at teksten er en leder, kronik, anmeldelse eller stillingsannonce. | Åbenlys eller underforstået tilkendegivelse af, at teksten er en æstetisk tekst (litterær tekst, fiktionsfilm mv.). Fx angives ofte åbenlyst i et litterært værk, at det er en roman, en novelle- eller digtsamling. |
| Mening | De fleste journalistiske non-fiktive teksters mening kan ikke udlægges på flere måder. Meningen fremgår eksplicit (åbenlyst) og umisforståeligt. | De fleste skønlitterære teksters mening kan umiddelbart udlægges på flere måder. Den skal fortolkes (jf. fx begreberne 'tomme pladser' og 'indirekte personbeskrivelse'). |
| Hensigt/budskab | Journalistikken udtrykker sit budskab direkte/eksplicit. Normalt i tekstens første afsnit, hvor journalisten selv drager den logiske konsekvens af sin research, eller overlader ordet til en (ekspert-)kilde, som får lov til at formulere artiklens pointe. Under alle omstændigheder: Budskabet er direkte, og der er ikke plads til tolkninger, tvetydigheder eller misforståelser. (kilde: Artiklen Fiktion, fakta og fortælling af journalist Mikkel Hvid, d. 13. jan. 2004). | Litteraturen udtrykker sit budskab mere indirekte/implicit. Læser man en moderne roman, novelle eller et digt, støder man sjældent på en formuleret morale. Selv om man forstår de enkelte scener, har overblik over handlingen og forstår personernes relationer, står man som læser ofte på bar bund, når man bliver spurgt om budskabet. Hvad betyder teksten? Hvad vil forfatteren sige med den? Hvorfor har han skrevet teksten? Hvad vil den os? Hvorfor er den relevant? I hvilken sammenhæng skal den forstås? (kilde: se venstre kolonne). |
| Layout og typografi | Brug af normal typografi og layout i den forstand, at der gøres brug af forskellige korte, indholdsbeskrivende overskrifter, fremhævelse af centrale udsagn eller begreber fx ved brug af fed eller kursiv skrift, opsætning af teksten i afsnit eller spalter, let læselig skrifttype og skriftstørrelse, brug af billeder, illustrationer og informationsgrafik mv. - alt sammen med det formål at fremme læserens forståelse af teksten. | Enten: at der ikke gøres noget særligt ud af layoutet og typografien. Teksten består af ensartet opsat skrift i samme type, -størrelse og -farve, som det er tilfældet i de fleste romaner og novellesamlinger. Eller: Brug af specielle typografiske effekter således at selve 'satsbilledet'/teksten er udformet og placeret på en side med et æstetisk eller indholdsmæssigt betydningsdannende formål. Fx kan et digts strofer eller verslinjer bevidst være placeret på en speciel måde på en side, verslinjers indryk kan variere, selve teksten kan være typografisk opsat så bogstaver og ord ligner et billede eller tegning af et fysisk genkendeligt objekt. Endelig kan skriftstørrelse, -type- og farve signalere fiktionalisering, hvis de bruges på en måde, som afviger fra normal brug af skrift i ikke-fiktive tekster. |
| Sprog | Brug af normalt skriftsprog eller akademisk skriftsprog | Brug af litterært sprog, herunder bevidst og udvidet - og i nogle tilfælde åbenlys eksperimenterende - brug af forskellige typer af stilistiske sproglige figurer, som kun sjældent bruges i sagprosatekster. Dette kaldes for 'licentia poetica', dvs. digterisk frihed til at afvige fra gængse regler for korrekt sprogbrug. |
| Afsender | Afsenderen er den, der fortæller. Afsenderen kan kun formidle egne sansninger, følelser og tanker. Kan ikke gengive andres sansninger, følelser og tanker andet end via referat af eller citering af sådanne på baggrund af interview med de personer, hvis sansninger, følelser og tanker refereres eller citeres. | Afsender og fortæller kan være forskellige. Afsenderen (fx forfatteren) kan iscenesætte opfundne fortællere til at fortælle. |
| Komposition | Fremstillingen er typisk kronologisk, dvs. fremadskridende i tid. | Fremstillingen kan være anakronisk, dvs. med anvendelse af tilbagegreb (flashback), forudgreb (flashforward) og tidsoverspring (tidsellipse). Kompositionen kan også være opbygget på mange andre måder, der alle signalerer fiktionalisering (fordi det er kompositionsformer, der traditionelt bruges i fiktionsfortællinger), fx cirkelkomposition, rammefortælling, labyrintisk komposition (= en fortælling, der bevæger sig ind og ud ad forskellige 'spor') osv. |
| Opbygget efter nyhedstrekanten, hvor det vigtigste fortælles først - eller efter perlekædemodellen. | Opbygget efter dramatrekanten, hvor der holdes information tilbage for at skabe forventninger/spænding. Dramatisk opbygget med brug af konfliktoptrappende spændingskurve, af suspense (spænding = hvor fx fortæller og læser ved, at noget drastisk snart vil ske, men det ved personen i fortællingen ikke) og surprise (læseren overraskes over, at noget sker, fordi han ikke har forventet, at det ville ske). Jf. Berettermodel eller tre-akter-modellen. | |
| Vidensdeling, dvs. at modtageren løbende tildeles den nødvendige viden, der skal til for at sikre en forståelse for det, tekstens handler om. | Vidensfald, dvs. at fortælleren tilbageholder viden med det formål at intensivere modtagerens nysgerrighed og forventning. | |
| Indeholder typisk introducerende indledning og afrundende udgang/afklaret slutning. | Indledes in medias res. Helt eller delvist åben (uafsluttet) udgang. | |
| Synsvinkel | I informationstekster anvendes ikke indre synsvinkel i afsenderen selv, idet han ikke tilkendegiver sin subjektive holdning til den sag, han kommunikerer om. I opinionstekster kan afsender kun anvende indre synsvinkel på sig selv og ydre synsvinkel på andre. | En forfatters iscenesatte fortæller kan anvende indre syn (herunder tankereferat eller indre monolog) i fortællingens personer. Fortæller kan også være alvidende. Fortæller kan skifte mellem ydre og indre syn. |
| Der anvendes bagudsyn, dvs. at det, der fortælles om, ér sket. Der berettes oftest i datid. | Der anvendes medsyn. Medsyn er en detaljeret scenisk fremstilling af konkrete begivenheder, fortalt som om begivenheden sker samtidig med, at den bliver fortalt. Medsyn fortælles oftest i nutid. |
Læs et eksempel på en faktualiseret tekst og et eksempel på en fiktionaliseret tekst.
Forskellige typer af fiktionalisering
Man kan måske med fordel tale om forskellige typer af fiktionaliseringer:
- Eksplicit (eller åbenlys) fiktionalisering, dvs. at afsenderen på en eller anden måde åbenlyst gør opmærksom på, at det han siger eller skriver eller viser ikke er en omtale af virkeligheden, som den er, men at det er noget opdigtet.
I nogle tilfælde italesættes fiktionaliseringen ikke åbenlyst og direkte, men den er alligevel for langt de fleste modtagere så tydelig, at ingen er i tvivl om, at der er tale om fiktionalisering. Denne type fiktionalisering regnes også for at være en eksplicit fiktionalisering. - Implicit (eller skjult) fiktionalisering, dvs. fiktionaliseringer, som afsenderen ikke direkte signalerer er anvendt - og som kræver en forudviden eller kompetence hos modtageren for at blive registreret (opdaget).
- Tvetydig fiktionalisering. En særlig form for implicit fiktionalisering, som er kendetegnet ved, at modtageren ikke kan afgøre, om det fortalte ér fiktionalisering eller om det er ikke-opdigtet.
- Løgn, dvs. at afsenderen påstår/signalerer:
- at talehandlingen er sand eller at virkeligheden omtales som den er - og hvor det modsatte faktisk er tilfældet
- eller at det fortalte er opdigtet, men faktisk ér sandt, ér foregået.
Forbehold: Det skal her siges, at en gængs og accepteret definition af fiktionalisering er, at den adskiller sig fra den sande talehandling ved ikke at omtale virkeligheden, som den er, og fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod signalere, at virkeligheden ikke omtales, som den er. Tages denne definition til efterretning, så er punkt 3 og 4 ikke 'ægte' fiktionalisering.
Mindre kompliceret oversigt over typiske fakta- og fiktionskoder
Og se denne mindre komplicerede oversigt over hhv. typiske faktakoder og fiktionskoder:
Fakta- og fiktionskoder Til fakta- og fiktionsgenren hører forskellige koder, som er med til at bestemme genren. De er vigtige at forholde sig til, når man skal vurdere, hvilken genre en tekst tilhører, og om der er tale om hybride (blandede) genrer. | ||
| Faktakoder | Fiktionskoder | |
| Afsender | Synlig. Den der taler i værket, eller den der gengiver andres tale | Usynlig. Ikke til stede i selve værket/historien |
| Hensigt og formål | Informere, dokumentere, vurdere, argumentere, opfordre | Underholde, skabe oplevelser, spænding, indlevelse og identifikation |
| Forholdet til virkeligheden | Afsæt i og forpligtet på virkeligheden (virkelige personer, miljøer og begivenheder) | Inspireret af, men ikke forpligtet på virkeligheden (opdigtede personer, miljøer og begivenheder). Urealistiske og naturstridige hændelser kan forekomme |
| Sprog og komposition | Klart, entydigt, sagligt. | Sproglige billeder og figurer, følelsesladet, fantasifuld. Komposition: begyndelse, midte, afslutning. Berettermodel og Plot Point-model (tre-akter-model).Tilbageholder viden |
| Budskab | Ofte eksplicit og entydigt | Ofte underforstået (implicit) og flertydigt |
| Vurdering | Sand eller falsk | God eller dårlig |
Kilde til tabelopstilling: sites.google.com/site/danskfag/Fakta-og-fiktion. Set d. 3. feb. 2014. Denne hjemmeside er dog senere konverteret til en iBog på adressen hbdansk.systime.dk.
Opgave
Kan man tale om brug af fakta- og fiktionskoder i dette gamle tekstuddrag?:
Jeg fortæller utroelige, men sandfærdige Ting, som jeg har seet med mine egne Øine. Raae og ukyndige Hiemfødninger, som aldrig have sat Foden uden for deres Fødested, holde alt det for Fabel, som de ikke have hørt eller seet Mage til fra Barnsbeen; men lærde Folk, især de, som have nogen Kundskab i Naturhistorien, og have lært a Erfaring, hvor frugtbar Naturen er paa Forandringer, fælde billigere Domme over de usædvanlige Ting, man fortæller dem. (...)
Man har i fordum Tid fundet Mennesker i SCYTHIEN, de saa kaldte ARIMASPER, der havde kun eet Øie, som sad midt i Panden. Andre under samme Himmelegn havde Fodbladene vendte bag ud. I ALBANIEN fødtes Mennesker, som i deres Barndom havde graae Haar. De gamle SAUROMATER spiiste kun hver tredie Dag, og fastede i de to andre. I AFRIKA gaves visse Familier, som kunde forhexe Folk med deres Snak. Det er en bekiendt Sag, at der vare visse Personer i ILLYRIEN, med to Øiensteene i hvert Øie, som dræbte Folk med deres blotte Syn, ved at stirre længe paa dem, naar de vare vrede. Paa Biergene i HINDOSTAN har man truffen hele Folkeslag med Hundehoveder, som giøede: og andre, som havde Øinene paa Ryggen. Ligeledes har man i de alleryderste Egne af INDIEN fundet Indbyggere, hvis Kroppe vare lodne, og havde Fiær ligesom Fugle, der levede uden Mad, blot ved at lugte til Blomsterne.
Hvo skulde kunne troe dette og andet meere, hvis ikke PLINIUS, een af de alvorligste Skribentere, havde helligen forsikkret, at han hverken havde hørt eller læst det mindste herom; men seet det altsammen selv med sine egne Øine? Ja, hvo skulde have troet, at Jorden var huul, at der inden i den var baade Sol og Maane, dersom ikke min egen Erfaring havde opdaget denne Hemmelighed? Hvo skulde have tænkt det mueligt, at der fandtes en Klode, som var beboet af gaaende, fornuftige Træer, hvis ikke samme Erfaring havde sat det uden for al TVivl? Imidlertid vil jeg dog ikke yppe Klammerie med nogen, for sin Vantroe i denne Henseende; thi jeg maa tilstaae, at jeg selv, før jeg giorde denne Reise, havde en Slags Mistanke om, at det var blotte Eventyrer og Ammestue-Historier, hvad Skipperne fortalte.
Uddrag af Kapitel XI: Seiladsen til VIDUNDER-LANDENE fra historien om Niels Klim (1741) af Ludvig Holberg (1684-1754). Oversat fra latin i 1789 af Jens Baggesen (1764-1826).
Glossary
- Dokudrama
Dokudrama er en faktionsgenre, der er kendetegnet ved , at en autentisk (= virkelig) begivenhed fortælles som en dramatisk spændingsmættet fortælling af den slags, man kender fra fiktionsfortællinger som romaner, noveller, fiktionsfilm og tv-serier. Man kan sige, at et dokudrama er en faktatekst, der er fiktionaliseret.
- Eksplicit
betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.
- faktatekster
Faktatekster (også kaldet informationstekster) er tekster, der handler om faktuelle forhold, dvs. om bevisligt eksisterende personer, objekter og steder og om begivenheder, der faktisk ér sket i virkeligheden. Afsenderen af skriftlige faktatekster tilkendegiver ikke sin personlige holdning til det, han/hun skriver om. Typiske genrer: nyheds-, baggrunds- og interviewartikler og faglige artikler i trykte eller webbaserede medier.
- Implicit
betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.
- In medias res
In medias res betyder 'midt i tingene'. Udtrykket bruges i litterær sammenhæng om den indledning i fx en novelle eller roman, der er kendetegnet ved at starte midt i en handling, der tilsyneladende allerede er i fuld gang.
- Indre syn
Indre syn (eller indre synsvinkel) er der tale om, når synsvinklen lægges ind i en person, således at læseren (lytteren) får adgang til personens bevidsthed, til hans eller hendes sansninger, følelser og tanker.
Der er særlige sanse-, følelses- og tankeverber, der ofte fungerer som indre syns-markører, dvs. at de signalerer, at nu er der sandsynligvis indre syn i en person. Fx: Han så, han hører, han lugtede, det smagte dårligt, han kunne lide, han føler, han fornemmer, han elskede, han tænkte, han synes, han mente, han ved, han måtte mv.
- Perlekædemodel
Perlekædemodel er en kompositionsform kendt fra fx nyhedsudsendelser i tv, hvor det ene indslag følger det andet - lige som perler på en snor - og hvor der ikke er indholdsmæssig sammenhæng mellem indslagene.