Berettermodellen er en kompositionsform, som mange film og andre spændingsopbyggede fortællinger er bygget op over. Kompositionsformen er karakteristisk ved at bestå af følgende seks dele:

1. Anslag, hvor tekstens emne/konflikt antydes
2. Præsentation, hvor fortællingens hvem, hvad, hvor og hvornår afklares
3. Uddybning - her uddybes hvem (personer) og hvad (handling)
4. Konfliktoptrapning, der indledes med point of no return. Point of no return er den konkrete handling i en spændingsroman eller spændingsfilm, hvor hovedpersonen tager en beslutning eller hvor der på anden måde sker noget bestemt, som uundgåeligt får hovedkonflikten til at blive optrappet.
5. Konfliktløsning - konflikten løses på en eller anden måde - ofte, men ikke altid, til hovedkarakterens og modtagernes (læsernes /seernes) tilfredshed, dvs. en eller anden form for lykkelig eller i hvert fald afklaret og relativt harmonisk slutning
6. Udtoning - fortællingen sluttes af

Masser af andre fortællinger indeholder en konflikt som omdrejningspunkt/drivkraft, men det betyder dog ikke, at de er bygget op efter berettermodellen.

Det er som regel kun relevant at undersøge en teksts opbygning med udgangspunkt i berettermodellen, hvis der er tale om en længere tekst (roman, novelle eller film), der er dramatisk opbygget med fokus på en handling, der bevæger sig mod et spændingsmættet klimaks, hvor hovedkonflikten finder sin løsning.