Det kan være relevant at iagttage forskellige tidsforhold i en tekst, fx for at finde ud af:

• hvornår en fortælling skal forestille at foregå (historisk tid)
• hvor lang en tidsperiode fortællingens handling skal forestille at strække sig over (fortalt tid)
• i hvilken rækkefølge, hændelser, der skal forestille at foregå på bestemte tidspunkter, bliver fortalt (fortalt forløb/plot)
• i hvilken rækkefølge de ville foregå, hvis de blev fortalt i tidsmæssig logisk rækkefølge (kronologisk forløb)
• i hvilken grad visse tidsperioder springes over og slet ikke omtales (tidsellipse)
• hvor hurtigt det fortalte sker (fortælletempo, panoramisk tid, scenisk tid, psykologisk tid),
• hvornår fortællingen skal forestille at blive fortalt (fortælletidspunkt)
• hvornår de enkelte fortalte hændelser skal forestille at foregå (fortalte tidspunkter)
• hvornår de fortalte hændelser skal forestille at foregå i forhold til den tid, der er ved at blive omtalt (tilbageblik/flashback, forudskikkelse/flash forward).

I tekstanalytisk sammenhæng kan man undersøge forekomsten af tidsmarkører, dvs. særlige elementer i en skriftlig tekst eller et billede, der peger på, at tekstens handling foregår i en mere eller mindre afgrænset historisk tidsperiode.

I nogle tilfælde kan man indkredse en fortælling til at foregå sådan cirka i et bestemt årti, andre gange blot i en bestemt halvdel eller et bestemt århundrede, og andre gange igen er det ikke muligt at bestemme, hvornår historien skal forestille at foregå, man kan bare konstatere, at den i hvert fald ikke foregår i den nutid, man læser fortællingen i. Endelig er der en del fortællinger, der ikke indeholder tidsmarkører overhovedet, og derfor kan man ikke komme med et kvalificeret bud på, hvornår historien skal forestille at være foregået/foregå.

Der kan fx være tale om følgende tidsmarkører:

• Årstal.
• Særlige ord og udtryk.
• Priser på forskellige typer af varer og tjenesteydelser.
• Autentiske (= virkelige) steder, personer, foreninger, virksomheder eller begivenheder
• Personers udseende, herunder beklædning.
• Fysiske miljøers udseende, fx et bymiljøs, en boligs indretning mv.
• Personer eller gruppers holdninger, normer, adfærdsmønstre mv.
• Samfundets styreform og indretning i det hele taget.

Se også opslag om anakroni og kronologi.