Dækket direkte tale eller dækning er, som begrebet antyder, en form for direkte tale, som dog ikke angives med replikstreg eller anførselstegn. Det fremgår som regel ret tydeligt, at der refereres noget, der er sagt, fordi der indgår typiske talesprogsvendinger i det fortalte.

Dækket direkte tale bruges bl.a. som et virkemiddel til at variere en dialog, så den ikke kun består af direkte tale.

Desuden giver dækning forfatteren mulighed for at undgå at skulle bruge en såkaldt anførende sætning ('han sagde', ', sagde hun', 'de råbte' osv.), som ofte indleder eller afslutter den direkte og indirekte tale.

Et eksempel på en blanding af direkte tale og dækket direkte tale:

Han forstod det og så nu først, at hun bar sorg.
Frøkenen rejser måske ene?
Ja, det gjorde hun.
Er der ikke noget, jeg kan hjælpe Dem med?
Ja! hun havde bestilt kaffe, men den var ikke kommet.
Nu skal jeg sørge for det. Han gik.

Fra bogen Skitser af F.C. van der Burgh (pseudonym for Illa Christensen), 1884, s. 105. Min fremhævning med blå skrift af dækninger.