Begreberne ydre komposition og indre komposition bruges i litteraturanalytisk sammenhæng i to forskellige betydninger:

Den ene betydning:

I forbindelse med undersøgelse af en fortællings komposition (opbygning), defineres ydre komposition som den rækkefølge af hændelser, et handlingsforløb består af. Denne definition svarer til det, der kaldes plot her på pixidansk.dk.

Indre komposition betegner handlingens kronologiske forløb, dvs. den tidsmæssigt logiske rækkefølge, som handlingens begivenheder må formodes at være foregået i, hvis handlingen var foregået i virkeligheden.

Der er således forskel på den ydre og indre komposition, når plottet ikke er fremstillet kronologisk, fx hvis der forekommer et eller flere flashbacks i fortællingen. Ydre og indre komposition er derimod sammenfaldende (ens), når plottets hændelser fremstilles i kronologisk rækkefølge.

Den anden betydning:

Andre bruger udtrykket ydre komposition om en teksts form, dens ydre grafiske kendetegn, dens layout.

Forstås ydre komposition sådan, har den ydre komposition fx at gøre med en roman eller novellesamlings for- og bagside, et digts grafiske opstilling på en side, skriftens karakter (størrelse og type, samt variation i størrelse, type, farve mv.), kapitel- eller anden form for afsnitsinddeling og eventuelle illustrationer.

Begrebet indre komposition bruges så mere generelt om den måde, fortællingens indhold, dens handling, er bygget op på (hvad enten fortællingen er kronologisk fortalt eller ej).

Læs mere om komposition.