Pietisme betyder 'fromhed', og betegner en religiøs bevægelse, der opstod i slutningen af det 17. årh. i Tyskland. Den krævede af sine medlemmer, at deres tro skulle være særlig ægte, dvs. inderlig og følelsesfuld.

Pietismen var en religiøs reaktion mod oplysningstidens fornuftsdyrkelse. Et fællestræk mellem oplysningstidens og pietismens menneskesyn var dog værdisættelsen af individualismen i den forstand, at pietister opfattede tro som et personligt, et individuelt anliggende, hvor det enkelte menneske måtte søge sandheden.

I digtning skrevet af kunstnere, der var pietistisk påvirkede, udtrykkes længsel efter forening med eller hengivelse til Gud og Guds søn, Jesus Kristus. Således kan den følelsesfulde pietistiske digtning siges at være en tidlig (kristen) 'romantisk' digtning. Læs om førromantik.

Ofte nævnes digtsamlingen Troens Rare Klenodie fra 1739 af H.A. Brorson (1694-1764) som et skoleeksempel på dansk pietistisk lyrik. Læs her et eksempel på, hvordan Gud Fader, Guds Søn og Helligånden lovprises i første strofe af Brorsons digt (salme) "O Gud! hvad est du meer end skiøn":

O Gud! hvad est du meer end skiøn,
O du Gud Fader, og Guds Søn,
Og Hellig Aand tillige,
Hvor deylig er din thrones pragt,
Hvor vældig er dit scepters magt,
Hvor evig er dit rige,
Hvor got
Dit slot,
Hvor retferdig,
Hellig, værdig,
Fuld af naade
Findes din regierings maade.

Pietismen blev i midten af 1800-tallet videreført i den kristne trosretning, der kaldes 'Indre Mission', og som også eksisterer i dag.