Kontraktmodellen er en model, der illustrerer et tredelingsprincip i mange tekster (især eventyr og triviallitteratur og også visse folkeviser), som bygger på indgåelse af en slags kontrakt (aftale) mellem hovedpersonen og en anden karakter i fortællingen. Forløbet i en sådan tredelt komposition foregår typisk sådan her:
- Oprettelse af kontrakt: Helten/heltinden indgår, mere eller mindre frivilligt, en slags kontrakt eller et kontraktlignende forhold med en eller anden eller med sig selv i bestræbelserne på at få et ønske opfyldt eller forandre en kompliceret, uønsket situation.
- Brud på kontrakt: Han begår imidlertid kontraktbrud, fordi han kan se en særlig umiddelbar fordel herved eller fordi han, af forskellige andre grunde, mener at være nødt til det eller simpelthen ikke kan lade være. Det medfører en række besværlige konsekvenser: personen må gennemgå forskellige prøvelser, som både kan handle om at overvinde konkrete forhindringer eller bestå i 'at overvinde sig selv' (= at modnes og blive 'voksen').
- Genetablering af kontrakt: Hvis helten klarer strabadserne, hvis han løser konflikterne tilfredsstillende, gør han sig fortjent til at indgå en ny kontrakt. Han kan igen blive "en del af samfundet", igen blive socialt integreret.
En sådan struktur er som nævnt typisk for mange eventyr. Det påviste sprogforskeren A.J. Greimas (1917-1992), der i 1960'erne fortsatte et forskningsarbejde, som var påbegyndt af russeren Vladimir Jákolevic Propp (1895-1970) i 1920'erne.
Se herunder en illustration af kontraktmodellen:
Det er dog værd at være opmærksom på, at det ikke er alle fortællinger, hvori der indgås en kontrakt (en aftale) mellem hovedpersonen (fx en tjener, en prins, en bondedreng mv.) og en autoritet (fx en konge, herremand, trold, heks, dæmon mv.), som slavisk følger ovennævnte tredelte forløb.
Cand mag. i dansk og idéhistorie Carsten Høgh (f. 1947) beskriver således tre forskellige kontraktmodeller i tre forskellige eventyr i sit opslagsværk Eventyrleksikon, 2. bogklubudgave 2004 (1996):
I skæmteeventyret "Munkepræsten" (1887) går en soldat i tjeneste hos herremanden, men soldaten bryder kontrakten ved at bedrage herremanden - og senere lader soldaten som om, han genetablerer kontrakten, men det gør han reelt ikke. Han narrer altså autoriteten, så han kan fortsætte med at føre denne bag lyset.
I et sådant tilfælde kan kontraktmodellen illustreres på følgende måde:
Høgh giver et andet eksempel på den form for kontrakt og genetablering af kontrakt, der ofte (men altså ikke altid) forekommer i trylleeventyr. I den mest kendte udgave af eventyret "Rødhætte" af Brdr. Grimm (1812), indgår Rødhætte en kontrakt med sin mor om at gå den lige vej gennem skoven til bedstemoderen, men hun bliver jo lokket af ulven til at bryde den aftale. Imidlertid genetableres kontrakten til sidst, fordi Rødhætte lover for fremtiden at rette sig efter sin mor. Fortællingen "Rødhætte"s kontraktmodel ser sådan ud:
I eventyret "Troldens datter" (1884) brydes kontrakten derimod definitivt. Helten indgår en aftale med trolden, men bryder kontrakten ved at slå ham ihjel, og derfor kan kontrakten naturligvis ikke etableres igen til sidst.
Dette forløb illustrerer Carsten Høgh på denne måde:
Carsten Høgh skriver sammenfattende om kontraktbrud i eventyr:
Det gælder for så at sige alle eventyr, der beskriver en kontrakt, at den før eller siden brydes (midlertidigt eller permanent), hvad der (...) netop er det igangsættende element for handlingen.
Carsten Høgh i opslag om kontraktmodel i Eventyrleksikon (2004) s. 247.
Selv om kontraktmodellen især er et relevant redskab at anvende i analysen og fortolkningen af mange eventyr, så kan den i visse tilfælde også bruges til at åbne for en forståelse af andre litterære fortællinger. Fx kan man tale om en slags kontraktbrud mellem to personer, hvis to venner bliver uvenner, hvis et kærlighedsforhold går i opløsning på grund af utroskab eller af andre grunde og lignende. Man kan vel også kalde det kontraktbrud mellem en person og samfundet eller en gruppe af personer, hvis personen bryder uskrevne regler eller normer i et samfund eller en gruppe, eller hvis han eller hun direkte bryder en nedskrevet regel eller lov. Uanset hvilken slags kontraktbrud der er tale om, vil det ofte være det element, der driver handlingen fremad. Kontraktbruddet vil være det konfliktforhold, som i løbet af fortællingen skal finde sin løsning, lykkelig eller ej, i overensstemmelse med samfundet, gruppens eller personens ønske eller ej.