Overordnet læseformål: At forstå, hvad 'perspektivering' er, hvordan man kan perspektivere, og hvad meningen er med at lære at perspektivere.

Læseformåls-spørgsmål: Efter at have læst denne artikel skal du have tilegnet dig en viden, så du kan svare på følgende spørgsmål:

• Hvilke tre hovedpunkter indeholder en tekstanalyse af en fiktionstekst som regel?
• Hvad vil det sige at perspektivere en fiktionstekst - og hvilke formål kan der være med at perspektivere?
• Hvad hedder de fem former for perspektivering?
• Hvad er fortælleteknisk perspektivering, og hvad kan man sammenligne, når man skal udarbejde en fortælleteknisk perspektivering?
• Hvad er en genremæssig perspektivering, og hvad kan den gå ud på?
• Hvad er remediering?
• Hvad er biografisk perspektivering?
• Hvad er stilhistorisk perspektivering?
• Hvad er tematisk perspektivering, og hvad kan den gå ud på?

De vigtigste faser i en tekstanalyse er analysen, fortolkningen og perspektiveringen.

Når begrebet perspektivering bruges i forbindelse med tekstanalyse af fiktionstekster i dansk, menes som regel, at du - efter at have analyseret og fortolket en tekst - skal overveje, hvordan du kan bruge den viden og forståelse, du har tilegnet dig gennem tekstanalyse af teksten, til at udvide din forståelse og oplevelse af andre tekster, af dig selv og din omverden eller af den historie, du er en del af, og den tid, du lever i.

Fx kan du stille den viden, du har fået gennem tekstanalysen om en bestemt teksts form, sprog og indhold, op over for en anden teksts form, sprog og indhold - og derved udvide din tekstforståelse og -oplevelse, fordi du får øje på, hvordan to eller flere tekster kan behandle samme forhold på forskellig måde eller forskellige forhold på samme måde. Og det er måske en viden/nogle erfaringer, du kan bruge til at udvikle og forbedre din egen formidlingsevne, når du kommunikerer mundtlig, skriftligt eller digitalt med andre mennesker.

Jo flere tekster du undersøger, desto mere erfaren tekstlæser bliver du. Og jo flere erfaringer du tilegner dig udi tekstlæsningens kunst, desto dygtigere bliver du til at forstå andres tekster og til at producere/formulere egne tekster.

Bemærk, at med begrebet 'tekster' menes i denne sammenhæng alle former for tekster, dvs. både mundtlige tekster (fx taler), skriftlige tekster (sagprosa, epik og lyrik), visuelle tekster (reklamebilleder, malerier mv.) og filmiske tekster (dokumentarfilm, reklamefilm, musikvideoer, spillefilm) - jf. begrebet 'det udvidede tekstbegreb'.

Her på pixidansk.dk har vi valgt at omtale følgende fem former for perspektiveringer:

1. Fortælleteknisk perspektivering, hvor du sammenligner forskellige teksters brug af fortælletekniske virkemidler (fx billedsprog og sproglige figurer, forskellige slags sprogbrug, komposition, fortællerforhold, direkte og indirekte beskrivelse mv.) med hinanden.
2. Genremæssig perspektivering, hvor du sammenligner, i hvilken grad tekster følger eller bryder med genrekonventioner eller blander genrer - eller sammenligner samme tekst i forskellige formater (fx en tekst, der både findes som novelle og novellefilm)
3. Biografisk perspektivering, hvor du sammenligner flere forskellige værker af den samme kunstner (forfatter, instruktør, maler mv.)
4. Stilhistorisk perspektivering, hvor du sammenligner en bestemt tekst med tekster fra samme eller forskellige historiske perioder.
5. Tematisk perspektivering, hvor du sammenligner de emner og problemstillinger, teksten handler om, med emner og problemstillinger, som er på 'dagsordenen' i andre tekster og/eller omtales og diskuteres i medier af forskellige slags.

I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at kombinere en eller flere af disse perspektiveringsformer.

Nu uddyber jeg lige de fem slags perspektiveringer.

Fortælleteknisk perspektivering er sammenligning af form og sprog i den tekst, du analyserer, og andre tekster, som du har beskæftiget dig med i dansktimerne eller kender til af andre grunde.

Hvilke formmæssige og sproglige virkemidler, der skal være fokus på, afhænger selvfølgelig af, hvilke typer af tekster du undersøger. Afhængigt af om du beskæftiger dig med taler, artikler, noveller, digte, billeder, tv-programmer eller film, kan du fx sammenligne layout, disposition/komposition (herunder indledning og slutning), fortællerforhold (fortællertype og synsvinkelbrug), stemmeføring, kropssprog, tegnsætning, sætningskonstruktioner, billedsprog eller andre sproglige figurer, speciel sprogbrug (dialekt, slang, fagsprog mv.), brug af direkte eller indirekte beskrivelse, forskellige former for lydlige, billedlige eller filmiske virkemidler mv.

I en fortælleteknisk perspektivering er det vigtigt både at sammenligne forskelle og ligheder i forhold til:

• hvilke fortælletekniske virkemidler, der bruges i forskellige tekster - og
• hvad de fortælletekniske virkemidler bruges til i forskellige tekster

Det er desuden vigtigt, at du ikke ukritisk kaster dig over en sammenligning af forskelle og ligheder mellem alle mulige tilfældige virkemidler i teksterne, men at du først undersøger, hvilke virkemidler der er specielt karakteristiske og betydningsfulde, og derefter vælger at koncentrere din sammenligning om netop disse.

I en genremæssig perspektivering er der fokus på genreforhold. Hvis der fx i en opgave til skriftlig eksamen i dansk står, at du skal "perspektivere til genre", så kan du overveje at undersøge, i hvilken grad den analyserede tekst følger genrens konventioner eller ej. Dvs.:

• at du skal undersøge og redegøre for, hvordan fx den analyserede dokumentarfilm eller den analyserede novelle er bygget op som traditionel dokumentarfilm/novelle, eller hvordan den eventuelt afviger derfra/er anderledes
• at du skal reflektere over, hvorfor afsenderen (instruktøren/forfatteren) måske har foretaget det genrevalg, han nu har - og hvilken virkning genrevalget (eller eventuelt genrebruddet) kan have på modtageren (tilskueren/læseren)?

Hvis den analyserede tekst findes i remedieret udgave, dvs. at den også findes i et andet format (også kaldet en anden repræsentationsform), fx som når et teaterstykke, en roman eller novelle bliver filmatiseret:

• kan du først undersøge ligheder og forskelle mellem den originale og den remedierede teksts form og indhold
• og dernæst overveje, hvilke grunde der kan være til at vælge det ene eller det andet format som fortælleform, hvilke muligheder og begrænsninger det fx giver at fortælle en historie i romanform eller som film.

I sådan en sammenligningsproces vil det især være interessant at undersøge, hvad der i filmen er bevaret fra den litterære tekst, hvad der er ændret, hvad der udeladt, og hvad der måske er tilføjet. Og efterfølgende overveje, hvorfor det er tilfældet?

Sammenligner man en litterær tekst og filmatiseringen af den, er det godt at have for øje, at den vigtigste forskel på de to tekstformer er, at litteraturen bruger ordet, og filmen bruger billedet som sit vigtigste udtryksmiddel. Det medfører, at det i den litterære tekst er meget nemmere at fremsætte refleksioner og anden tankevirksomhed (fx via det man kalder indre synsvinkel). Det er svært at gengive personers tanker i film på en naturlig måde. Til gengæld kan filmen bruge sine billedlige (visuelle) og lydlige (auditive) virkemidler til at vise virkelighedsgenkendelige handlinger og menneskelige følelser på en mere direkte måde, end litteraturen kan. Bl.a. tydeliggøres menneskelige følelser i udpræget grad af skuespilleres kropssprog og stemmeføring. Også brug af lys, kameraføring, underlægningsmusik, effektlyd mv. giver filmen mulighed for at skabe stemning, vise personers følelser og fremkalde tilskuerens følelser på en anden måde end den litterære teksts sproglige virkemidler kan.

Biografisk perspektivering er sammenligning mellem flere tekster af den samme kunstner.

Her kan laves en slags biografisk læsning, hvor du fx sammenligner tekster skrevet af den samme forfatter. Fx kan der være fokus på at undersøge, hvilke ligheder og forskelle der er imellem to tekster af samme forfatter, der handler om samme tematik eller fokus på, hvordan en forfatter har udviklet sig ved at sammenligne tekster skrevet med flere års mellemrum.

En sådan sammenligning kan også foretages for andre genrers vedkommende, fx to reklamer for samme firma, to malerier af samme kunstner, to klip fra to forskellige film af samme instruktør osv.

Stilhistorisk perspektivering har fokus på kunsthistoriske forhold i den tid, teksten er skrevet i eller læst/set i.

En stilhistorisk perspektivering har altså med litteratur-/kunsthistorie at gøre. Den kan handle om, at sammenligne den analyserede teksts litteraturhistoriske træk med en anden teksts litteraturhistoriske træk. Eksempelvis kan du overveje:

• hvorledes to tekster fra samme historiske periode, fx fra den romantiske periode (1800-1870), ligner eller adskiller sig fra hinanden, og hvordan de to tekster passer til eller afviger fra tidens dominerende litterære retninger
• hvordan tekster fra forskellige historiske perioder ligner eller afviger fra hinanden, fx hvordan en tekst fra nyere tid er karakteristisk ved at have træk, der minder meget om en typisk tekst fra Det moderne gennembrud.

Den tematiske perspektivering har fokus på at sammenligne forskellige teksters behandling af samme tematik eller at undersøge tekstens tematik i et samfundshistorisk perspektiv. Dvs. at du vælger at overveje spørgsmål som:

• Hvordan ligner eller adskiller måden et tema i den analyserede tekst er behandlet på, den måde det samme tema bliver behandlet på en anden tekst? Her kan du fx interessere dig for, hvordan en central problemstilling/konflikt påvirker de to teksters hovedpersoner og eventuelt får indflydelse på deres udvikling, hvordan personerne får løst eller ikke får løst det problem/den konflikt, de slås med.
• Beskæftiger teksten sig med ideologiske/politiske eller religiøse/moralske problemstillinger, som blev/bliver diskuteret i den tid, den er læst i? Hvis dét er tilfældet:
  • hvilke synspunkter fremstilles da i teksten om emnet/problemstillingen?
  • og hvilke supplerende eller modsatrettede holdninger udtrykkes i andre litterære tekster eller sagprosatekster i den tid, teksten blev skrevet - eller den tid, teksten bliver læst?

Det er vigtigt, at du ved, hvorfor du går i gang med at perspektivere. Det er ikke godt nok, at du bevidstløst gør det, bare fordi der står i opgaven, at du skal. Der skal være et mere relevant formål med at perspektivere.

De overordnede mål med enhver opgave i dansk på en gymnasial uddannelse er - i en eller anden grad - at styrke:

• enten din specifikke danskfaglige kompetence
• din studiemæssige kompetence
• og/eller din almene dannelse, dvs. din kompetence til at deltage konstruktivt (= løsningsorienteret og idérig uden at nedgøre andre mennesker eller deres ideer og synspunkter)) som aktiv borger i det demokratiske land, du bor i.

Og disse mål gælder også, når der i opgaven indgår et krav om, at tekstanalysen skal indeholde en perspektivering.

De tre kompetencemål når du ved at søge opfyldelse af forskellige vidensmål og færdighedsmål. Vidensmål handler om at tilegne sig viden om forskellige forhold. Færdighedsmål handler om at kunne bruge den viden, man har tilegnet sig, til noget relevant og fornuftigt.

At perspektivere er ikke bare noget, dansklærere har fundet på for sjov skyld, men fordi der er fornuft i først at tilegne sig viden om, hvordan man perspektiverer (vidensmål) og dernæst færdighed i at udføre en interessant og relevant perspektivering (færdighedsmål).

Det er ikke perspektiveringen ifm. opgaver til skriftlig eller mundtlig eksamen, men perspektiveringerne i løbet af uddannelsen, der er de vigtigste. Det er her, du øver dig i at sætte ord på, hvordan selve det at læse tekster kan bruges til noget mere end bare en isoleret oplevelse af selve teksten. For du bruger nemlig altid de tekster, du læser til noget - uanset om du er bevidst om det eller ej. Det, der så er det fede ved at lære at perspektivere, er, at du øver at (at vi øver os sammen i dansktimerne) i at udnytte tekstlæsningen bevidst til noget, der rækker videre end teksten selv, til noget, der betyder noget i dit (vores) liv.