Anakroni er det modsatte af kronologi. Hvor kronologi betyder, at en fortællings begivenheder fortælles i den naturlige tidsmæssigt fremadskridende rækkefølge, er en anakronisk fortælling en ikke-kronologisk præsentation af en rækkefølge af begivenheder.

I en anakronisk fortælling kan bruddet på kronologi ske på følgende måder:

1. Analepsis (også kaldet (tilbagegreb, tilbageblik eller flashback), dvs. genkaldelse af fortidige hændelser, af begivenheder, der har fundet sted på et tidligere tidspunkt end fortællingens 'nutid'.
2. Prolepsis (også af forudgreb eller flashforward), dvs. at fortælleren afslører et kendskab til, hvad der vil ske senere end fortællingens nutid, altså i fremtiden.
3. Ellipsis (også kaldets tidsudeladelse), dvs. at der er tidsperioder i fortællingens forløb, som er udeladt, som springes over.

Hvis en fortælling ikke fremstilles kronologisk, fx ved brug af flashback, kan man skelne mellem fortalt tid og fortælletid:

• Fortalt tid (også kaldet story eller fabula) er den kronologiske rækkefølge af begivenheder i det forløb, der bliver fortalt om, altså den rækkefølge, begivenhederne må være foregået i, hvis de blev fremstillet i rigtig og logisk tidsmæssig rækkefølge.
• Fortælletid (også kaldet plot eller syuzchet) er den rækkefølge, som fortællingens begivenheder faktisk er arrangeret i, og det vil ofte være på en anderledes måde end en kronologisk.

I nogle tilfælde er fortællingen fortalt kronologisk, og så er fortalt tid og fortælletid den samme. I andre tilfælde er fortællingen fortalt anakronisk, og så er fortalt tid og fortælletid forskellige.

PS: Bemærk, at begreberne fortalt tid og fortælletid også anvendes i følgende, helt anderledes, betydninger:

• Fortalt tid er betegnelse for den tid, en fortællings begivenheder strækker sig over. Den fortalte tid kan variere meget fra tekst til tekst. Fx kan en novelles handling strække sig over bare nogle få timer en formiddag. Og en romans handling kan strække sig over en tidsperiode på mange årtier.
• Fortælletid er den tid, det faktisk tager at fortælle eller læse eller se (fx en film) en tekst.

Hvis der er stor forskel på fortalt tid og fortælletid, altså hvis den fortalte tid er lang og fortælletiden kort, siger man, at tekstens fortælletempo er højt (= det tager ikke ret lang tid at fortælle om noget, der tager meget lang tid).

Hvis der er ikke er særlig stor forskel på fortalt tid og fortælletid, altså hvis både den fortalte tid og fortælle er kort, siger man, at tekstens fortælletempo er lavt.

Man kan tale om fortælletempo i forhold til et helt værk, men mere relevant er det i nogle tilfælde at lægge mærke til skift i fortælletempo i løbet af en fortælling, fx en roman eller en film. Fx vil man typisk sige, at fortælletempoet er højt i panoramiske beretninger (hvor der som regel fortælles i bagudsyn) og lavt i sceniske beretninger (hvor der ofte fortælles i medsyn).

Spændingsmættede situationer fremstilles som regel som sceniske beretninger i medsyn, dvs. at der fortælles detaljeret, hvad der sker, trin for trin i en actionpræget begivenhed - og her er fortælletempoet altså meget lavt, fordi det, der fortælles, tager nogenlunde lige så lang (eller rettere: kort) tid, som det tager at fortælle (eller se) det.