Litteraturkritik (også kaldet litterær metode eller litteraturkritisk metode), er en kritisk og/eller analytisk forholden sig til et litterært værk ud fra en bestemt synsvinkel, således at der bevidst tillægges bestemte forhold særlig opmærksomhed og andre forhold mindre eller ingen opmærksomhed.

Fx tillægger:

• den biografiske metode forfatterens liv og levned særlig interesse
• den ideologikritiske metode vægter værkets bevidsthedsdannende og samfundskritiske aspekter særlig højt
• den nykritiske metode tillægger bestemte forhold ved selve forfatterens værk en altafgørende betydning, mens forfatteren selv opfattes som uinteressant i en analytisk sammenhæng
• den receptionsteoretiske litteraturkritik tillægger først og fremmest modtageren oplevelse af værke opmærksomhed.

Man kan også præcisere den afgørende forskel mellem de fire nævnte litteraturkritiske metoder ved at sige:

• den biografiske metode er forfatterorienteret (eller afsenderorienteret)
• den ideologikritiske er samfundsorienteret (eller kontekstorienteret)
• den nykritiske er tekstorienteret (eller værkorienteret)
• den receptionsteoretiske litteraturkritik er læserorienteret (eller modtagerorienteret).

Læs om mere om følgende litteraturkritiske metoder: impressionistisk litteraturkritik, læserstyret litteraturpædagogik, nykritik, postkolonial litteraturkritik og receptionsteoretisk litteraturkritik.

Er du meget interesseret i litterære metoder, kan du læse grundige artikler på metodebogen.dk.

Se denne oversigt over kendetegn ved bestemte litterære metoder:

Læs herunder Johannes Fibigers holdning til og argumentation for fordele og faldgruber ved anvendelse af forskellige litterære metoder i danskundervisningen: